Introducing
Your new presentation assistant.
Refine, enhance, and tailor your content, source relevant images, and edit visuals quicker than ever before.
Trending searches
genforeningen 1920
32
Genforeningen 1920
danskmindretal.dk
HAderslev april2020
Om mig
Indledning
Disposition for forløb
Omdrejningspunkt: Historiske narrativer og grundfortællinger
Disposition
1. Introduktion med fokus på danskmindretal.dk og de "glemte" mindretal
2. Tema om mindesmærker: Løvens rejse
3. Tema om historiske narrativer: Genforening eller deling?
4.Tema om myter og propaganda i historien: Den forsølvede hov.
5. Afslutning
Formål
- Hvilken betydning krig og sameksistens har haft for udviklingen af identitet og nationalt sindelag i grænselandet
- Hvordan mindesmærker og erindringskultur skaber bestemte betydninger og bruges i historien med bestemte formål for øje alt afhængig af tid og sted.
- Hands on på læremidlet danskmindretal.dk
- Flere perspektiver på historien herunder at udfordre nationale grundfortællinger eksempelvis om genforeningen 1920
Formål
Litteratur
Litteratur
Adriansen, 2010
Hvordan nøglebegivenheder i den fælles historie bliver fejret og brugt, glemt og omformet til tema om mindesmærker
Adriansen og Doege (1992)
Gennemgang af 1920 afstemningen og oplæg til billedanalyse af valgplakater til en mere generel indføring og til temaet om valgplakater og genforening eller deling
Glenthøj, 2014
Om grundfortællinger om 1864 og DK, som præger vores identitet og selvforståelse. Det lille fredelige DK til temaet om historiske narrativer; Genforening eller deling
Padlet med oplæg, opgaver og aktiviteter
I grupper eller selvstændigt
I opfordres til at skrive kommentarer på padlet:
Padlet
https://padlet.com/Hildegunn/ni52ond9drxkxwpu
"De skal ikke blive glemt"
Statsminister Niels Neergaards (V) genforeningstale på Dybbøl, 1920
De glemte danskere
(og tyskere)?
Mindretal i Europa
40 største mindretal.
Kilde: Grænseforeningen
I mindretal
Det danske mindretal
DEt danske mindretal
- Sindelaget er afgørende
- Ret og pligt i forhold til flertalsbefolkningen
- Afhængig af flertalsregeringerne på begge sider
Fælles mur opbygget ved en workshop, hvor elever fra det danske og tyske mindretal deltog sammen med elever fra Sønderborg. Temaet var, at samarbejde på tværs af grænser. Workshoppen gik ud på at bygge noget op sammen på tværs af grænsen ved at pege på fælles værdier, men også at bryde grænsen ned sammen. April 2015
Vi er også 100 % værd
Dansk skoleforening for Sydslesvig e.V.
De glemte tyskere
Mindesmærker: Et glemselsfællesskab - kan give bivirkninger (Adriansen, 2010, s. 430)
Det tyske sprængte monument
Düppel Denkmal
danskmindretal.dk
http://www.danskmindretal.dk
Den sorte skole - dr
Den Sorte Skole tager danskerne tilbage på skolebænken og opfrisker de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien, fra Kristendommens indførelse til Genforeningen. I dagens lektion terper vi Sønderjyllands historie.
Den sorte skole
Løvens rejse
Kort om opgavens didaktiske formål
På et pedestal
Løvens rejse
Løvens symbolværdi
Flensborg 1862 - Til minde om slaget ved Isted i 1850 - krigssymbol
Efter 1864 - efter nederlaget flyttet til Berlin
- krigsbytte
1945 - Tøjhusmuseet i Kbh - en stille tilværelse/ krigsbytte
2011 - tilbage til Flensborg - symbol på grænseoverskridende samarbejde
Fra løve til missekat
Sejrstrofæ eller krigsbytte?
Fra løve til missekat
"Forvandlingen af Istedløven fra forsvarsberedt våbendyr til venlig missekat er et vidnesbyrd om, at kulturarven ikke er et statisk, men et dynamisk begreb, og at selv dét, der er hugget i sten, kan ændre betydning med tiden."
Information, 17. april 2015
1942: Krigsbytte
Erindringssteder
For at kunne identificere sig med erindringsstoffet må det gøres til genstand for kulturel pleje. Symboler skal hyldes, passes og højtideliggøres. De skal kunne dyrkes ellers glemmes de og får ikke overgang fra memoire til historie (Kayser-Nielsen, 2010)
Mindesmærker
Mindesmærke over danske faldne ved Sankelmark 1864
Adriansen (2010) om mindesmærker
- er immaterielle og materielle
- Der findes villet og ikke villet mindesmærker
Erindringssteder
Dybbøl Mølle skudt i sænk d. 18. april 1864, wikimediacommons.com
Kultur i det offentlige rum
Erindringssteder afspejler en kulturarv i det offentlige rum (adriansen 2010)
Men ikke uden problemer/ Problemstillinger:
- Hvis kulturarv er det?
- Hvem har forvaltet den?
- Hvilke former for fællesskabsfølelser eller erindringsfællesskaber er mindesmærkerejsningen og historiebrugen udtryk for?
- Hvilke grundfortællinger afspejles i fortællingen? (min tilføjelse)
de "sprængfarlige" monumenter
Dybbøl
Mindesmærker
Knivsbjerg
Arnkil
Billeder fra Wikimediacommons
Fra fyrster og monarker fejrede sig selv til mindesmærker for krig og nationen
Fra Fyrster til krig
- Op mod 95 procent – er rejst i nationalstatsepoken fra 1800 til 1945
- Et mandligt privilegium at stå på en piedestal i det offentlige rum.
- Pragmatisme: 1864 - mindesmærker over faldne i læhegn og grøftekanter - Ikke et udtryk for at de er faldet der, men praktisk for bonden
- Fremhævelser af begivenheder, hvor nationen har mødt modgang
1. Genforeningen i 1920 - over 550 sten
2. Befrielsen i 1945- 350 sten
(Adriansen, 2010)
genforeningssten - en lokal oplevelse
Genforeningssten
Genforeningsstenen i Lavensby blev skænket af gårdejer Jens Klejhus efter afstemningen i Zone I den 10. februar 1920, og skabte ikke nogen tvivl om danskheden i sognet
Min lokale oplevelse i hverdagen
Min lokale oplevelse
historiebrug
Historiebrug
Historien er en forvandlingskugle. Den ændrer sig hele tiden, fordi vi konstant stiller nye spørgsmål til den - og bruger den på nye måder. Nok handler historien stadig overordnet om at se bagud - men vores syn bagud skifter hele tiden. Det er nemlig bestemt af, hvilke formål vi har med historien her og nu - og i fremtiden.
Kayser Nielsen (2010), s. 13
Af Ixnayonthetimmay - Eget arbejde, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=4749583
Fremhævelser, selektion og udeladelser
Fortiden er i sig selv er forsvundet, men fortælles som historie
Fremhævelse, selektion og udeladelser
Hvem har hvornår og med hvilket formål glemt hvad?
Hvem har hvornår og med hvilket formål husket og fremhævet hvad?
Genforening eller Slesvigs deling?
Genforening eller deling?
To slagord: Den historiske legitimering
Danmark til Ejderen eller "Up ewig Ungedeelt"
Valgplakat fra 1920
Valgplakater 1920
Fra et mod til et med hinanden
i det dansk- tyske grænseland
"Historien er uløseligt forbundet til dens konklusion"
(egen oversættelse, Cronon 1992)
Historiske narrativer
Fra Wikimediacommons
Fortællingen i 2020
Narrativer
Historiske narrativer (Seixas, 2017)
- Historiske narrativer går videre end en beretning, da de indeholder en begyndelse og en ende (fortællerramme) og moralske værdier blandt de forskellige aktører og deres handlinger
- Ekspliciterer den retrospektive dimension ved at være skrevet af aktører fra senere tiders synsvinkler
- Gør krav på at repræsentere begivenheder, der virkelig skete, i modsætning til et fiktionelt narrativ
Forskellige fortælleforløb
- Progression/udvikling mod det bedre
- Forfaldsfortælling/ Det var bedre i gamle dage
- U-modellen/ Hjem-ude-hjem
- Hvad er i centrum og hvad er perifært?
- Rammesætningen - hvad er afsæt for fortællingens begyndelse og slutning?
- Moralske fortællinger - at lære af historien (min tilføjelse)
Cronon (1992) / Kayser-nielsen (2010)
Læremidler og Den absolutte fortælling - Historie labs undersøgelse 2015
”historie forstået som et forhold af fortolkninger og konstruktioner af fortællinger om fortid, dvs. som noget vi gør eller etablerer i dag – mere end noget der er overleveret til os i fiks og færdige versioner – stort set ikke er at finde i skolefaget” (Poulsen, 2015, s. 24)
Der tegner sig:
.."et billede af et fag, der tynges kraftigt af sit fokus på viden og vidensopbygning som det centrale, hvorimod fagets strukturelle aspekter og hele grundlaget for videndelen ikke vejer meget”.(Poulsen, 2015, s. 29-30)
Opgave: vi går lidt tilbage i tid/ 1848-1849
2 læremidler:
Kiel eller København?
- Søren Mørch (1996) - den sidste Danmarkshistorie
Grundloven i 1849 blev til midt i en borgerkrig
Det fredelige lille land
Læren efter 1864: Glenthøj i karrikerede form:
"Nu forstod man, at Danmark var et lille land i en farlig verden, der burde passe sig selv og være sig selv nok" (Glenthøj, 2014, s. 18)
Wikimedia commons
Folkeafstemningen i 1920
Den forsølvede hov
4 afstemninger udover folkeafstemningen om den dansk-tyske grænse i 1920
Afstemninger
1920-21: fire andre folkeafstemninger under international kontrol.
Tyskland og Polen i Østpreussen og Øvreschlesien i 1921
Østrig og Jugoslavien i Kärnten i 1920
Østrig og Ungarn i Burgenland i 1921.
Krigens sejrherre fra første verdenskrig
ønskede ikke afstemning
Frankrig og Italien indlemmede Elsass-Lothringen og Sydtyrol og Rumænien, Transsylvanien
Sejrherrene
Myter i historien
Myter om genforeningen
At arbejde med fortællinger og myter er ikke en dekonstruktion af historien - men kan ses som en rekonstruktion eller et perspektivskifte (Broder Schwensen 2002, s. 200)
1. grundfortælling
Grundfortællinger
”Efter 56 års adskillelse blev Nordslesvig, der jo altid har hørt sammen med Danmark, igen forenet med moderlandet”
(Broder Schwensen 2002)
By Heinrich Dohm - bruun-rasmussen.dk, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=68479540
Genforening?
- Genforening - opfattes bogstaveligt. Har vundet indpas i DK, ikke en tysk oplevelse
- Hertugdømmet Slesvig havde siden middelalderen og frem til 1864 haft statsretslig særstilling i helstaten – altså ikke en del af det danske kongerige
- Man brugte ikke begrebet genforening i lovteksten, men indlemmelse
Genforening
By Unknown - http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object153355/da/, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=23554904
2. grundfortælling
Sindelag
Grænsen følger afstemningen:
"efter det tyske nederlag efter 1. verdenskrig fik indbyggere i det tidligere hertugdømme Slesvig lov til at bestemme om de ville høre til Danmark eller til Tyskland" (Schwensen 2002)
Afstamning
Afstamningsret fremfor afstemningsret - Afspejlede sindelaget hos de stemmeberettigede men ikke nødvendigvis befolkningen som helhed
Hvem var stemmeberettigede?
1. dem over 20 år
2. bosat i området siden 1900 eller var blevet forvist af de tyske myndigheder
Betød at ca. 10.000 voksne ikke havde stemmeret fra området mens o. 40.000 kom udefra.
2. grundfortælling
3. grundfortælling
Folkets stemme?
"Der blev gennemført en folkeafstemning og resultatet af denne bestemte hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå" (Schwensen, 2002)
Af Ukendt - Kongelig Bibliotek, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=44540790
Zoneprincippet
Zone inddeling
Grænsen var fastsat før - Clausenlinjen formuleret o. 1890 (udtryk for at "sluge" mindre tysksindede befolkningsområder)
De facto linje i 1. afstemningszone - Tønder, (76%), Aabenraa og Sønderborg var der tysk flertal - hvis sogneprincippet havde gældet i zone 1 ville de have stemt sig til Tyskland
Hele området giver : 88.000 danske stemmer mod 77.000 tyske
Ønskede alle en folkeafstemning?
(Axel Johnsen, (2002):
Flensborg og Dannevirkebevægelserne ønskede nødvendigvis ikke en afstemning men at råde bod på den historiske uret
Den historiske ret til området skulle sikres uden en folkeafstemning
Der var sket en fortyskning af området hvilket i sin grundessens gjorde afstemningen urtfærdig.
Ønskede alle en afstemning?
Var der noget om snakken?
- Stemmetallene ved valget til den nordtyske grundlovgivende forsamling i 1867, indikerede et markant dansk flertal nord for en linje syd om Flensborg i en sydgående bue op til Højer.
- Flensborg by var der 1.836 danske stemmer mod 1.648 tyske.
Var der noget om snakken?
Opsummering
1. Genforening?
2. Var afstemningen udtryk for sindelaget i afstemningsområdet
3. Var folkeafstemningen afgørende for, hvordan den dansk-tyske grænse løb mellem de to lande
Kongen i klemme efter påskekrisen i 1920
Påskekrisen 1920
Den forsølvede hov - en detektiv historie
http://www.danskmindretal.dk/historie/pa-graensen-af-graenser/folkeafstemningen-og-graensen-af-1920/
Den forsølvede hov
- En tom sokkel?
Hvad kan sættes på sokkel i dag?
Afslutning
Tak for opmærksomheden!
Hildegunn J. Johannesen, hjoh@ucsyd.dk