Blooms taxonomi - en introduktion i studiesammenhæng

At lære at lære ...

Hvordan du kan dit stof...

Læse, skrive og tale

Viden

• Du gør og kan noget forskelligt på hvert niveau

• Viden kan inddeles i seks niveauer
• også kaldet 'Blooms taxonomi'

• Første og grundlæggende niveau
• Her skal man

Egen ordbog

• Anskaf en notesbog!
• Skriv nye ord ned
• Spørg til deres betydning
• Slå op hjemme
• Spørg igen

• Læringsstile
• kort- og langtidshukommelsen

“de informationer fra korttidshukommelsen, der siden bliver overført til langtidshukommelsen, vil dels være de informationer, der er meningsfulde, interessante eller har væsentlig betydning for os, dels de informationer, der bliver repeteret/gentaget flere gange”

• Jeg vil lære ...
• at finde sin egen personlige læringsstil

Forudsætninger

• at læse, markere og lave noter.

Stil spørgsmålet

• Hvad står der?

Eksempel:

• redegørelse for indholdet

Layout

Artiklen er en collage af teksttyper, foto og grafik

Begreber

Det journalistiske sprog

– virkemidler

Collage, trompet, rubrik, underrubrik, temaord, byline, manchet, brødtekst, mellemrubrikker, faktaboks, billedtekst

De tre niveauer:

1. Blikfang og indgange til artiklen - collagens grundliggende elementer: Billede, rubrik, faktaboks, fremhævede citater

2. Tekstmaterialet: trompet, rubrik, underrubrik, temaord, byline, manchet, brødtekst, mellemrubrikker,

- type af billede

3. lettere billedanalyse:

samt nyhedstrekanten: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor.

eller HYSS (hey you see so).

Forenkling

Konkretisering

Gentagelse

Forståelse

Anvendelse

Analyse

Syntese / Fortolkning

• Andet niveau
• Her skal man

• Tredje niveau
• Her skal man

• Fjerde niveau
• Her skal man

• Femte niveau
• Her skal man

Læseren har et behov for nyheder!

- hvilke behov?

Forudsætninger

• Ny tekst

Stil spørgsmålet

• Hvad er det?

Eksempel

• At reparere en pumpe efter at have læse vejledningen.
• At skrive et læserbrev efter at have læst et.

Forudsætninger

• Konkludere

Stil spørgsmålet

• Hvad er budskabet?

Eksempel

• et læserbrev, der ønsker indvandrerne tilbage, hvor de kommer fra, kan ses som et udtryk for afmagt og frygt for det man ikke forstår.

Forudsætninger

• Anden gennemlæsning, ordne notater

Stil spørgsmålet

• Hvad betyder det?

Eksempel:

• anvendelse af layout-begreber

Væsentlighedskriteriet

• Adfærdsregulerende

• Underholdning

• Orientering

• Samfundsmæssigt

Forudsætninger:

• bearbejdelse og overblik

Stil spørgsmålet:

• Hvordan hænger teksten sammen og hvorfor?

Eksempel:

• nyhedstrekanten
• nyhedskriterierne
• komposition

Nyhedskriterierne

- grafisk fremstillet

- skær ind til benet - sortér pumpede ord og udtryk fra

- gør det upersonlige personligt

- gør det logiske og abstrakte sanseligt og konkret: brug detaljer og fakta.

- undgå 'blege' verber: være/er, blive, have/har – særligt i overskrifter

- idiomer, signalord og billedsprog, overdrivelser og personifikation

Hey-You-See?-So

I moderne journalistik benytter man sig ofte af en variation af nyhedstrekanten, en 4-punktsmodel, der er mere dramatisk opbygget.

Hey – Motivering - artiklens overskrifter, indledning og billeder, skal vække læserens/seerens interesse.

You – Identifikation - læseren/seeren skal identificere sig med personer eller problemstillingen.

See? – Konkretisering - nyheden udfoldes og forklares.

So – Perspektivering - Nyhedens konsekvenser trækkes op, historien sættes i perspektiv.

+ solo-kriteriet

(eksklusivitetskriteriet)

Insert ppt fra computer: "Blooms taxonomi 250811.pdf"

Nyhedstrekanten

Den klassiske nyhedsartikel

er som regel bygget således op, at det vigtigste, dvs. konklusionen eller historiens klimaks, kommer først. Derefter kommer det mindre vigtige og til sidst det mindst vigtige. Man siger at stoffet formidles efter princippet om "faldende vigtighed".

I artiklens rubrik og manchet får vi selve konklusionen, der typisk bliver gentaget i starten af brødteksten. Her besvares som regel spørgsmålene hvem, hvad og hvor.

Så følger en præsentation af baggrunden, der typisk besvarer spørgsmålene hvornår og hvordan.

Og bagefter kommer der eventuelle perspektiveringer og yderligere uddybning, der besvarer spørgsmålene hvorfor og eventuelt hvad så.

Til sidst i artiklen er der endelig placeret detaljer, som er mindre afgørende for nyheden.

Denne opbygning kaldes for den omvendte nyhedstrekant eller blot nyhedstrekanten. Med omvendt mener man, at nyhedsartiklen i modsætning til en almindelig fortælling, der placerer konklusionen eller klimaks til sidst, starter med selve konklusionen. Denne opbygning betyder, at læseren meget hurtigt kan få fat i de centrale informationer i artiklen og kan forlade den, når han eller hun vil uden at gå glip af det centrale.

Stoffet formidles efter princippet om "faldende vigtighed":

• I artiklens rubrik og manchet får vi besvaret spørgsmålene om hvem, hvad og hvor.
• Så følger en præsentation af baggrunden, der typisk besvarer spørgsmålene hvornår og hvordan.
• Bagefter kommer perspektivering og uddybning, der besvarer spørgsmålene hvorfor og eventuelt hvad så.
• Til sidst er de detaljer, som er mindre vigtige.

Så er det tid til

handling:

Vurdering

• Sjette niveau
• Her skal man

• Så har du sat dig grundigt ind i tingene, tænkt dig om, analyseret, konkluderet og kommet med nye forslag til hvordan man kan gøre.

• skriv!
• tag opvasken!
• ring!
• stå op!
• spis!
• arbejd!
• tal!
• elsk!

Forudsætninger:

• baggrundsviden

Stil spørgsmålet:

• Er det en rimelig forklaring?

Eksempel:

• Det er en forståelig, men hverken saglig eller konstruktiv tilgang til de udfordringer der er omkring integration og samarbejde i et samfund med kulturel mangfoldighed. Læserbrevet er ikke brugbart som grundlag for at løse problemerne.

Men...

På den ene side

• Denne opfattelse skal du skrive ned for den skal være udgangspunkt for det senere analyse- og fortolkningsarbejde

• Ved første gennemlæsning danner man ofte en intuitiv opfattelse af den tekst man læser.

• er vi i vores arbejde interesseret i en så objektiv og grundig opfattelse af den tekst vi arbejder med.

På den anden side

• er vi lige så interesseret i den læser der opfatter og sammenfatter arbejdet med teksten.
• Interesseret gennem det arbejde du laver.

https://image.slidesharecdn.com/filosofiskhermeneutikslides-130923042340-phpapp02/95/filosofisk-hermeneutik-studium-generale-kbh-aarh-iup-aarhus-universitet-7-638.jpg?cb=1379910308