4 Historier
2. Historien om de to mænd
Manden der havde haver og masser af rigdom, han sagde ”Alt dette har jeg fået med min egen evne, jeg arbejdede hårdt og det vil ikke forsvinde”
Denne rigdom var en prøve
3. Historien om prøvelsen af viden.
Musa as. blev spurgt: Hvem er den med mest viden?
Allah viste Musa as. at hver felt/område har sine eksperter
Vær aldrig tilfreds med den mængde viden du har.
4. Prøvelser af magt.
Historien om ZulQarnayn der fik masser af magt som prøvelse fra Allah, men frygtede Allah, og handlede derefter.
1. Hulens mennesker
De blev prøvet med deres religion, og de gav ikke op.
De forlod deres samfund og var væk i 309 år.
De lavede en dua til Allah, de bad om beskyttelse fra menneskerne i deres samfund for at beskytte deres egen religion.
Al Quran: Surah Al Kahf
"Den, som læser Suurat al-Kahf på Jumu'ah dagen vil have et lys som skinner fra ham, fra én fredag til den næste."
4 Prøvelser fra AdDajjal
Ved at påstå at han er gud
Al Imran , ayah 103
”Den der læser surah Al Kahf
(ikke kun reciterer men forstår og lever efter det)
vil blive beskyttet fra prøvelserne af AdDajjal”
"Erkend jeg er din gud og jeg vil lade vand ind i dit land, så du kan producere"
Det som er rigtigt, vil betragtes som forkert. De som er retskafne og har viden, vil blive betragtet som uvidende. De uvidende vil blive betragtet som dem med mest viden, til den grad, at de vil blive bekæmpet indtil der ikke er mere viden tilbage på jorden, bortset fra dem der er uvidende men betragtet som vidende og folk som vil følge dem.
Menneskers kærlighed for magt og autoritet vil selv få dem til at tilbede satan
Profeten Muhammad saw. har sagt de vil komme til denne ummah - der vil være mange dajjal, en dajjal er en løgner- der vil sige at de er profeter, men Muhammad saw. er den sidste profet.
”Vi forseglede deres ører i hulen, i adskillelige år.” (18:11)
Når den sidste AdDajjal kommer, som et tegn på dommedagen, vil der være hungersnød, og han vil sige ”Det eneste i skal gøre, er at sige at jeg er Gud, og i vil ikke dø af sult”
”De var i deres hule i trehundrede år og derpå yderligere ni” (18:25)
”Når solen stod op, kunne man se den trække sig væk fra deres hule, højre om, og når den gik ned, veg den til venstre, uden om dem, mens de befandt sig i dens rummelige indre..” (18:17)