The Internet belongs to everyone. Let’s keep it that way.

Protect Net Neutrality
Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Hvordan fungere følesansen?

No description
by

Bellis Skat Ancker

on 26 May 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Hvordan fungere følesansen?

Følesansen

Når kroppen føler tryk, stræk, bevægelse, temperature og smerte mm. sker det vha. receptorer, der sidder overalt i huden - især på fødderne, fingrene og i ansigtet. I de indre organer er der færre receptorer.



Følesansen registreres i hjernen i det område, der kaldes somatosensorisk corte.
Det sidder lige over øret, og går fra det ene øre til det andet øre.
Følesansen dannes allerede i 10.-12. fosteruge. Den stimuleres af fostevandet som giver huden en form for massage.
Følesansen er den første færdigudviklede sans og menneskets første udtryksmiddel.
Det er den vigtigste sans for det lille barn, da det er igennem den, at den oplever verden og finder tryghed.
Følesansens receptore er forbundet med nervetråde og de forskellige receptore registrer forskellige følelser.
De sender komplekse impulser til hjernen som så registrere følelsen.
Reseptorerne og nervetrådene sidder i vores hud. Vores hud er delt ind i 2 dele. Overhuden og læderhuden.
Overhuden (Epidemis) Dennes funktion er at beskytte kroppen mod skadelige påvirkninger udefra og mod væsketab. Den består overvejende af døde celler, som indeholder kreatin proteinet. Overhuden indeholder også det pigment dannende Melanin, der giver huden farve. Melanin beskytter huden mod ultravioletlys. Overhuden består af to lag- yderst et lag af døde, forhornede celler og inderst et levende, aktivt cellelag. Der sker en meget hurtig omsætning af celler.
Læderhuden er hudens tykkeste lag. Det er først og fremmest et bindevævslag, som giver huden dens styrke og elasticitet. Derudover findes der i læderhuden mange specialiserede væv, f.eks. hårsække, svedkirtler, talgkirtler og sanseceller.

Mechanoreceptorer består af forskellige former for receptorer:
Meissners legeme (taktile legeme) findes på fingerspidserne, læberne, rundt kroppen og på brystvorterne. Den fortæller hjernen formen på et objekt, der holdes i hånden, fornemmelsen af et kys osv. Meissners legemer tilpasses konstant til omgivelserne, hvilket forklarer, hvorfor du ikke lægger mærke til det tøj, du har på. Meissners legeme registrerer altså overflade berøring og vibration.
Mekels legeme register vedvarende tryk.
Frie nerveender register smerte og er over hele kroppen udvendigt, som indvendigt.
Ældre menneskers evne til at reagere overfor smerte mindskes med alderen med 20%. Dette er vigtigt i forhold til at tage det seriøst, når de siger, de har smerter.
Pacinians legeme registrerer tryk og vibration.
De fortæller kroppen, hvornår en kropsdel har bevæget sig, for eksempel hvis du bevæger din arm ind foran brystet. Pacinians legeme fortæller, at nu er målet nået, og armen er nu inde foran kroppen som planlagt.
Termoreceptorerne:

Krauses legeme registrerer kulde. De er i huden, læberne, øjet og på tungen.
Ruffinis legeme registrerer varme. De er i huden, der omgiver hele kroppen.
Hårcellerne registrerer letberøring og vibration ved hjælp af hårfollikler. Der er hår på næsten hele din kroppen undtagen på fodsålerne og håndfladerne.
Frie nerveender registrerer smerte. De er over hele kroppen udvendigt og indvendigt.
Følesansen register 5 forskellige former for sansepåvirkninger:
Tryk fra det tøj du har på, og det tryk du mærker, når du læner hovedet tilbage mod ryglænet. Tryk forskelle, som beskriver forskellige former for struktur fx. i tøjet du har på.
Smerte, som du for eksempel kan mærke, når du har slået dig.
Kulde
Varme
Muskel-ledsansen
Hvis det hele tiden er de samme stimuli trykreceptoerne modtager, vil registreringen efter nogen tid som regel blive ubevidst. Det er derfor, at du ikke hele tiden tænker på, hvordan det tøj du har på føles.


Følesansen giver altså kroppen information fortrinsvis via huden om tekstur, form og størrelse på objekterne der er i vores omgivelser. Den fortæller, om vi aktivt rører ved noget eller om noget rører ved os. Den hjælper os med at adskille, hvad der er farligt for kroppen at røre ved, og hvad der ikke er.
Full transcript