Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Renæssancen, barokken og oplysningstiden

No description
by

Birgit Jensen

on 16 May 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Renæssancen, barokken og oplysningstiden

Viden er magt, lyder den engelske filosof Francis Bacons valgsprog. Hans motto er udtryk for en tid, hvor en ny filosofi, der sætter mennesket i centrum, bryder igennem. Samtidig gør Bacon sig til talsmand for en fysik, der bygger på erfaringer frem for overlevering, og hermed lægges grundstenen til de moderne videnskaber.
Ny teknik og en ny borgerklasse gør, at vidensmængden eksploderer, og en gennemgribende ændring af kirken betyder den definitive afsked med middelalderen. Kort sagt, hele menneskesynet gennemgår en revolution: der foregår det paradigmeskifte, som vi kalder for renæssancen.
Renæssance betyder genfødsel, og det er genoptagelsen og fornyelsen af den antikke græske og romerske kultur, som renæssancen handler om. Dens bevægelse er dobbelt, både bagudrettet og fremadstræbende. På den ene side gør man oprør mod middelalderens menneskesyn og genoptager en tabt og fortrængt græsk viden om filosofi, astronomi og kunst, og på den anden side indtager renæssancemennesket verden: opdager, behersker og gennemlyser den – for at omskabe den i sit eget billede. Man kan også sige, at renæssancen betegner en bevægelse indad og udad. Humanisterne retter blikket ind mod det menneskelige og sætter mennesket i centrum, og de søfarende retter blikket ud: gennem opdagelsesrejser kortlægger de verden.
Renæssancen 1300-1650
3 vigtige opfindelser:

Kompasset
Krudtet
Bogtrykkerkunsten
Den moderne litteraturs fødsel:

Dantes guddommelige komedie
Dekameron
Don Quixote

William Shakespeares teaterstykker

Leonora Christines Jammersminde
Barokken 1650-1720 (DK)
Oprindelig var betegnelsen barok et skældsord. I 1800-tallet så kunstnere og kritikere ned på barokken, fordi de syntes, at kunsten fra denne periode var overlæsset, forskruet og smagløs.
Barokken er iscenesættelse og
lægger ikke skjul på det.
Mens renæssancen og klassicismen foretrækker rene linier, dyrker barokken kurven. Hvor førstnævnte skaber balance, vil barokken liv og dynamik. Barokkens virkemidler er svulmende og farverige. Den dyrker kontrasten, de store modsætninger som fx lys og skygge. Hvor renæssancen ville indfange virkeligheden, vil barokken bedrage. Den dyrker illusionen, fx i brug af spejle.
I malerkunsten bruger en række kunstnere skeletter, dødningehoveder, timeglas og andre tegn på forgængelighed i en allegori, der skal vise betragteren, at livet er kort og overfladisk. Disse kaldes vanitas-symboler.
Memento mori - "Husk, at du skal dø" - påmindelse om livets korthed.
Thomas Kingo, dansk salmedigter
(1634-1703)

Kingo er ked af verden, som det klassisk formuleres i Keed af Verden, Kier ad Himlen (1681). Salmen består af 15 strofer, og den er symmetrisk opbygget, sådan at strofe 1 udgør en tematisk optakt, mens strofe 2 spejler strofe 9, strofe 3 strofe 10 og så videre. Hver strofe beskriver et bestemt aspekt af livet som fx tid, rigdom og erotik. Temaerne udfoldes antitetisk, sådan at det jordiske modstilles med det himmelske. En antitese er en sammenstilling af to modsætninger, og antitesen er et typisk virkemiddel i barokken.
Oplysningstiden 1690-1800
I ordet oplysning ligger der tre dimensioner. For det første forsøget på at samle og udbrede viden, for det andet selve det at være oplyst og have en bred almenviden om alle vidensområder, og for det tredje er det karakteristisk for 1700-tallets oplysning, at alt skal undergå en kritisk gennemlysning, en opløsende analyse, sådan at man kan se fordomsfrit på det fænomen, man undersøger. Man søger altså en naturlig forklaring, man vil se tingene i et forklaret lys. Endelig er oplysningen også en reaktion på den manipulation, som barokkens iscenesættelse bevidst sætter i spil.
Ludvig Holberg er Danmarks
vigtigste repræsentant i denne periode.
Kendt for fx Jeppe på Bjerget

EKSTRA:
Full transcript