Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Forløb om Energi - Tingløkkeskolen

No description
by

Anne-Louise Rosander

on 25 May 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Forløb om Energi - Tingløkkeskolen

Dagens program
Kroppen har brug for energi
Oplæg fra mig
Forløb om Energi
Dagens program
Hvad skal I lære i det næste forløb?
Oplæg
fra mig om energi i mad

Læringsmål
Hvad maden er opbygget af og hvorfor er mad nødvendig for vores overlevelse.
Stofskifte.
I skal lære om:
Hvordan vi optager og bruger energien i kroppen.
Hvad livsstilsygdomme er og hvilke konsekvenser disse kan have.
Hvad kondition er.
Hvor kroppen får energi fra?
Hvad kroppen bruger energien til?
Hvad ved I om:
Hvad skal vi bruge i maden?
Energien i maden
Hvad er kJ?
kulhydrat
fedt
protein
mineraler
vitaminer
kommer fra:
kulhydrat
fedt
protein
NÆRINGSSTOFFER
Makronæringsstoffer

Mikronærinsstoffer
hver dag
næsten hver dag
makronæringsstofferne
- 1 g indeholder ca. 17 kJ.
Hvor meget energi??
- 1 g fedt indeholder 34 kJ.
- 1 g indeholder ca. 17 kJ.
Disse bruges af alle cellerne i kroppen, som omdanner dem til energi.
Energi i mad - enheden joule.
1 kilojoule (kJ) = 1000 joule

Kan også måles i kilokalorier - kcal
Kilokalorier
1 kcal = ca. 4,2 kJ.
1 kcal
= den mængde energi, der skal til for at hæve
1 kg vand med 1 grad

1 J

= den mængde energi, der skal til for at løfte

1 kg 10 cm
Hvad skal kroppen bruge energien til?
Kroppens energibehov
Oplæg fra mig
hvor meget energi skal vi bruge?
Afhænger af to ting:
aktivitetsniveau
INDIVIDUELT
det basale stofskifte
er den mængde energi, som kroppen bruger til de livsvigtige ting
Jo mere aktiv man er, jo mere energi skal man have.
Det basale stofskifte
hvad kunne det være?
pumpe blodet rundt i kroppen
fordøje maden
tænke, sove osv.
Hvor meget energi der er behov for til disse ting, afhænger af vægt, køn og alder.
Aktivitet 1
Madpyramider
Hvad er en madpyramide?
opgaver til jer
Energibehov
Hvad kan I læse af tabellen?
Hvorfor skal drenge bruge mere energi?
Voksnes energibehov er en smule højere - hvor aktiv
En håndværker = mere energi i forhold til It-medarbejder
Hvorfor?
Sportsudøvere skal have rigtig meget energi
En cykelrytter i Tour de France, skal have over 24.000 kJ om dagen for at yde maksimalt.
mindst 25 af dem om dagen!
Hvis han kun spiste Mars-barer
Diskussion spørgsmål 5 min:
Hvad med jer selv - tænker I over, hvor stort jeres energibehov er, og hvordan I får det dækket? Uddyb jeres svar.
Hvad tror I, at en cykelrytter eller en anden top-idrætsudøver spiser i løbet af en dag? Begrund jeres svar.
Tabu Leg - opsummering fra sidst
Oplæg
fra mig - kroppens energibehov
Opgave
- madpyramider
Opsamling
Aktivitet
- spil om madpyramiden
Dagens mål
Tabu-leg
Aktivitet
I sidder sammen to og to
Den ene med ryggen til tavlen
Den anden kan se tavlen, hvor der står et ord.
Ordet skal forklares til makkeren, der ikke kan se ordet, men UDEN at sige ordet!
Hvordan?
Kulhydrat
Protein
Kalorier
Makro-næringsstoffer
I skal vide (vidensmål):
Hvordan sammensætter man en sund kost i følge sundhedsministeriet.
I skal kunne (færdighedsmål):
Forklare hvordan man bruger en madpyramide.
Oplæg
Lektie
Dagens program
'En skal væk' Leg - opsummering fra sidst
Opsamling - Lektien fra sidst
Oplæg
fra mig - kroppens påvirkning af kulhydrat
Aktivitet
- Mad brændstof til din hverdag
Opsamling
Dagens mål
I skal vide (vidensmål):
Hvordan kulhydrat påvirker vores krop .
I skal kunne (færdighedsmål):
Forklare hvordan kulhydrat påvirker vores krop.
Opsamling på lektie
1. Hvad er forskellen på den gamle og den nye?
2. Hvorfor tror I, at der er ændret på den? 

Aktivitet
En skal ud! Men hvilken...
I skal i gruppen blive enige om, hvilken af de fire kasser, man kan argumentere for, ikke passer ind.
Kulhydrat
Vitaminer
Næringsstof
Stofskifte
Aktivitet
Hvor meget energi?
GI-værdi??
står for:
Glykæmisk Indeks
et skema/system
glukose
Viser hvor meget en fødevarer påvirker vores blodsukker.

jo højere indhold af letoptagelige kylhydrater (simple kulhydrater) - jo højere påvirkning af blodsukkeret
Per?
Amalie?
Henrik?
Gennemgang
Dagens program
Tabu leg - opsummering fra sidst
Opsamling - Lektien fra sidst
Oplæg
fra mig - fedt
Aktivitet
- Diskussioner
Dagens mål
I skal vide (vidensmål):
Hvordan fedt er opbygget.
I skal kunne (færdighedsmål):
Forklare hvorfor vi har et stigende fedme problem i verden.
FEDT
Oplæg fra mig
Det som giver os mest energi!
1 g fedt 38 kJ ><
1 g kulhydrat/1 g protein 17 kJ
Kan vi undvære fedt?
NEJ!
bruges i alle cellemembraner
Store molekyler
opbygget af
Forskellen
dobbeltbindingen
fisk, nødder, avokadoer og planteolie
mindst sund!
fedt kød, mælkeprodukter
sundere
og rundt om nerverne!
Tabu-leg
Blodsukker
Madpyramide
Aktivitet
Hvor meget fedt får I?!
Aktivitet
Fedme
Diskuter 5 min med sidemakkeren
Overvej, hvor meget fedt du får fra kød og mejeriprodukter om ugen.

Diskuter med din sidemakker, hvornår I synes, at man spiser for meget fedt.
Et af kostrådene lyder

”spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød”.
Hvad viser denne tabel?
Ny forskning har vist, at stigningen i antallet af overvægtige børn og unge ikke sker så hurtigt som tidligere. Dvs. at der er færre børn og unge, som går under kategorien ”overvægtige”. Hvorfor tror I, at vi I Danmark, forhåbentlig, er ved at få vendt kurven?
Fedme i Danmark - diskussion
Overvej med din sidemakker, hvorfor det er, at vi i Danmark siden 1970’erne har haft et stigende fedmeproblem. Medtænk faktorer som fritid, sport, arbejde, mad og drikke.
Dagens program
Dagens mål
I skal vide (vidensmål):
Hvor i kroppen energien optages og hvordan den omdannes.
I skal kunne (færdighedsmål):
Forklare respirationsprocessen.
Tabu-leg
Mættet fedt
Fedme problem
Umættet fedt
Stofskifte
Film
https://www.ted.com/talks/jamie_oliver?language=da
Hvordan optages energi?
Respiration
OPLÆG FRA MIG
det modsatte af fotosyntesen
C O H
6
6
12
O
2
6
oxygen
CO
O
H
2
2
6
6
kuldioxid
optagelsen af energi i cellerne
Mitokondrier
via en proces der kaldes
ATP
står for
A
denosin
T
ri
F
osfat
når ATP bruges
ADP
genbruges og omdannes til ATP igen
kan
ikke
bruges som energikilde
KUN
Cellerne
Dannelsen af energi (ATP)
Sukker + ilt
sker ved:
omdannes til
1 sukkermolekyle
= 38 ATP molekyler
sker i
KORT opsummering fra sidst
FILM - om optagelse af energi
Gennemgang af lektien
OPTAGELSEN AF ENERGI
en MODEL af cellen
Cellekernen
Ribosomer
Mitokondrier
Lysosomer
Cellemembran
Dagens program
Tabu leg - opsummering fra sidst
Film - om Fedmeproblemet i USA
Opsamling
FUNKTION:
Beskytter cellen
ligesom en bymur beskytter byen..
BESTÅR AF:
Fedtmolekyler
CO
2
O
2
C H O
6
12
6
- kan kun komme igennem kanaler
Ka
n komme ud hvor som helst
DVS: tilførelsen reguleres
FUNKTION:
Styrer cellen
BESTÅR AF:
Cellemembran og DNA
ligesom en hovedcomputer
FUNKTION:
Indeholder informationer om alt i organismen
BESTÅR AF:
Gener (består af kæder af proteiner)
En kogebog fyldt med et uendeligt antal opskrifter
FUNKTION:
Reparerer cellen (ved at bygge proteiner)
BESTÅR AF:
En masse proteiner
ligesom byggemænd
FUNKTION:
Fjerner cellen
BESTÅR AF:

En stærk membran
og stærk syre inden i
eller en selvmordsbombe
ligesom
en skraldebil
FUNKTION:
Danner energi
BESTÅR AF:
En indre og ydre membran
ligesom et kraftværk
Her foregår
RESPIRATIONSPROCESSEN
...hvor sukker bl.a. omdannes til
ATP

Energi
Film
Aktivitet
I skal:
1.
Læse teksten

2.
Beskrive med egne ord, hvad
begreberne
Anaerobt arbejde
og Aerobt arbejde
betyder.

3.
Lave aktiviteten bagpå
OPSAMLING
Dagens program
TABU-LEG opsummering fra sidst
FILM - om optagelse af energi
Gennemgang af lektien
Ribosomer
Cellemembran
Cellekerne
Lysosomer
Mitokondrier
Dagens program
'En skal væk leg' - opsummering fra sidst
Oplæg
fra mig - kondition
Aktivitet
- Mål puls
Oplæg - hvilepuls
Dagens mål
I skal vide (vidensmål):
Hvilken indflydelse optagelsen af oxygen har på vores bevægelse.
I skal kunne (færdighedsmål):
Kunne måle jeres puls og forklare, hvilken indflydelse vores aktivitetsniveau har på pulsen.
Fra hvile til aktivitet
Oplæg fra mig
Bevægelse kræver oxygen
- ingen ilt - ingen ATP dannelse
Hvad vil det egentlig sige at have god kondi?
God kondi
AKTIV

= mere ilt rundt i kroppen
ILT




ENERGI
lungerne
blodet
(hjertet)
muskelcellerne
mitokondrier
= hjertet slår hårdere og flere gange
Aktivitet
I skal:
Kroppen i hvile og aktivitet
1. Tæl, hvor mange gange I trækker vejret pr. minut, når I sidder stille.

2. Tæl, hvor mange gange jeres hjerte slår pr. minut, når I sidder stille.
- Finde pulsen som på billedet.

3. Rejs jer op – gå udenfor/ud på gangen,
og løb en tur på to min. med fart på.

4. Tæl, hvor mange gange I nu trækker vejret/jeres hjerte slår pr. minut.

5. Beskriv, hvad der sker med jeres vejrtrækning og jeres puls.

Man kan måle pulsen ved at sætte to fingre på indersiden af håndleddet og tælle hjerteslagene pr. minut.
= god til at transportere og bruge ilt i kroppen
= hurtigere og dybere vejrtrækning
Puls
Oplæg fra mig
- antallet af gange hjertet slår i minuttet.
Puls måles i:


hjerteslag/minut
bpm
Hvilepuls
Måles ved:
60 slag på 1 min
= puls på 60
Puls og aktivitet
Oplæg fra mig
z
z
z
... pulsen ved hvile
'Normalt'
50-100 bpm
Meget god form
(eliteudøvere)
30-40 bmp
God form
(jævnlig aktiv)
40-50 bmp
Normal form
50-65 bmp
Mindre god form
65 + bmp
Systolen

Diastolen

Aterier

Vener

Aorta

- hovedkamrene trækker sig sammen
- blodet pumpes ud af hjertet i systolen
- hovedkamrene slapper af
- blodet suges fra for- ind i hovedkamrene
- fører blodet fra hjertet til muskler m.m.
- fører blodet til hjertet til muskler m.m.
- hoved-puls-åren
- største aterier, der udspinger fra hjertet
Aktivitet
En skal ud! Men hvilken...
I skal i gruppen blive enige om, hvilken af de fire kasser, man kan argumentere for, ikke passer ind.
Respiration
Mitokondrier
ATP
Glucose
Dagens program
Dagens mål
I skal vide (vidensmål):
I skal kunne (færdighedsmål):

Opsummering fra sidst
Oplæg

fra mig om muskler
Oplæg

fra mig om styrketræning
Film
om muskler
Muskler
Oplæg fra mig
Musklerne gør, at vi kan bevæge vores krop!
sidder fasthæftet på to forskellige knogler
trækker sig sammen - knoglerne bevæge sig
Hvorfor?
Vi har over 600 muskler!!
Man kan ikke træne sig til flere muskler
Alle har næsten lige mange

Musculus palmaris longus
Nogle mennesker kan have færre muskler...
Sidder i underarmen

15 % af befolkningen mangler denne (evolutionen)

Man kan mangle den i den ene eller i begge arme
Er der nogen her, som mangler den?
%?
Muskel typer
tre typer
Skeletmuskler
også kaldet
de tværstribede muskler

Glatte muskler
Hjertemusklen
dem vi ikke selv kan styre
fx
tarme
mavesæk
blodåre
(rundt om)
kønsorganer
Dem som vi KAN styre
I mikroskop ser man striber
Dem, vi bruger, når vi bevæger os!
fx når vi dyrker sport...
Hvilke muskler bruger vi, når vi bøjer armen?
Biceps
den tohovede armbøjer
funktion:
bøje armen
Triceps
den trehovede armstrækker
funktion:
strække armen
Prøv selv!! evt med bordet..
den mest aktive muskel
Funktion:
pumpe blod rundt i hele kroppen
Speciel fordi:
ligner den tværstribede i mikroskop
men vi kan IKKE styre den
(heldigvis)
hvad nu hvis vi kom til at glemme det...
sidder rundt om alle organerne
sidder rundt om alle knoglerne
Muskelceller
En muskels opbyggelse:








omgivet af et net af små blodkar
bunder af lange muskelceller
hvert bundt omgivet af fedthinde (beskyttelse)
Men hvorfor er muskelcellerne lange?
Muskelceller kaldes for muskelfibre!!
Opstået ved at mange enkelte celler er smeltet sammen ved dannelsen af vores krop
Derfor lange med mange cellekerner og mitokondrier
Styrketræning
Styrke musklerne ved
belastning
Når musklerne skal arbejde mod en modsatrettet kraft
Hvorfor styrketræner man?
Generel træning - holde sig i form
Genoptræning efter en skade
Forbedre præstationen inden for sport
Holde gang i de gamle menneskers muskler
bodybio
http://www.dr.dk/bonanza/serie/unge_og_satire/body_bio.htm
Forklare hvordan musklerne arbejder.
Hvilke muskeltyper, der findes, og hvilken funktion, de har hver især.
http://www.biologi-tjek.dk/vistest.ashx?id=901
Dagens program
Oplæg:
Konditionstræning
Oplæg:
Børn og motion
Aktivitet:
Jeres mening på blogoplæg
Når man træner:
kroppen i bevægelse
ændringer i åndedrættet
hjernen sender besked
arbejdende muskler
transporteres mere oxygen
kropstemperaturen stiger
pulsen stiger
forbrændingen i mitokondrierne
Intens
Ikke-intens
anaerob


den korte træning
også kaldet hurtig træning
f.eks.
spurter over en distance på 30-40 m
presser sin krop maksimalt på kort tid
eksplosive og intense form for arbejde
Indenfor hvilke sportsgrene bruger man denne træningsform?
aerob



den lange træning
f.eks.
løber en længere distance på 5 km
øge farten fra gang til gang
hjerte og kredsløb bedre til at transportere oxygen
transpotere mere ilt i lang tid
uden ilt i lang tid
mest effektiv til bedre kondi
Men hvorfor får vi bedre kondi??
Fysisk aktiv
Kroppen gør sig stærkere
og bedre
Forberedt på næste gang
Superkompensation
Bedre og bedre form
(dvs stærkere muskler)
Hvad kan I fortælle mig om grafens udvikling?
Ved træning:
jo længere tid - jo dårligere præstation





Ved hvile:
næring fra mad
genopbygger muskler
stærkere - bedre form
MUSKLERNE
Men hvorfor får vi bedre kondi??
ILT TRANSPORT
Fysisk aktiv:
Hjertet pumper blod
Oxygen ud til muskler via blod
Hjertet vokser
Bedre form da:
Mere blod
Flere kapillærer
Flere mitokondrier
Aktivitet 1
Børn og motion
Oplæg fra mig
undersøgelser viser
aktiv barn = aktiv voksen
sammenhæng fysisk aktivitet og blodtryk
anden årsag
jo dårligere kondition
- jo højere blodtryk
Fortykkelser i årernes vægge
blodet presses igennem årene med højt tryk
forsnævringer i blodårerne
(åreforkalkning)
Skyldes fedt og kolesterol
Giver modstand i blodkarrene
Hjertet pumpe med større kraft
For meget fedt og kolesterol i blodet
- større sandsynlighed for blodprop!
Skal børn og unge tvinges til motion?
Skal I lave et skema med to kolonner. I de to kolonner skal I skrive:
Øverst skal stå ”for” og ”imod”
Under skriv argumenter for og imod, som I finder på nettet
Sæt streg under de argumenter, der har en biologisk begrundelse.
Sæt ring om dem, som I mener er vigtige
Hvorfor skal børn motionere?
skyldes
blodpropper er livsfarlige når de rammer:
Hvad viser tabellen?
Antallet er faldende
hvorfor tror I?
Spiser sundere - mindre kolesterol
Blevet bedre til at behandle
Ryger mindre, drikker mindre
Bevæger os mere
Først!
Derefter!
Skal I skrive en kommentar inde på min blog

http://motiontvang.blogspot.dk/2015/12/skal-brn-og-unge-tvinges-til-at-dyrke.html

hvor I skal svare på spørgsmålet:
Skal børn og unge tvinges til motion?

Jeres argumenter skal også have en biologisk begrundelse
Oplæg fra mig
Konditionstræning
også kaldet kredsløbstræning
https://drive.google.com/drive/folders/0BwldBquhm9vSd1ltMzZEUnhrSEU
Full transcript