Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Reorganiseringen af det boligsociale arbejde

No description
by

Troels Larsen

on 8 November 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Reorganiseringen af det boligsociale arbejde

Reorganiseringen af det boligsociale arbejde
Troels Schultz Larsen PhD. associate professor (Lektor)
Department of Society & Globalization
Roskilde University
Building 25.2 Po Box 260 Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Denmark
Homepage: http://forskning.ruc.dk/site/research/larsen_troels_schultz(4983)/Phone: +0045 4674 2864
e-mail: tschultz@ruc.dk
Dagens menu:
To spørgsmål
Hvorledes går det til at det boligsociale arbejde og den samfundsmæssig integration handler om beskæftigelse?
Hvordan går det til at Territoriel stigmatisering er blevet en del af det boligsociale arbejde?
Dette belyses gennem institutionelle forandringer
Reorganiseringen af de boligsociale indstitutioner gennem adskillelsen af det økonomiske det sociale
Overgangen til område orienteringen og individualiseringen af det boligsociale arbejde.
Lokale konsekvenser
Aggressiv arbejdsmarkedspolitik: case jobekspressen
Fra gode boliger til beboersammensætning
Jobekspressen som eksempel
Historien om en succes jobekspressen : etniske minoriteter i ordinært arbejde. Mål 130 i ordinært arbejde 50 i fritidsjobs over tre år. Resultat 319 i job og 79 i fritidsjobs.
Jobekspressen
Opstod i 2003 (til 2007) på baggrund af den tidligere ledes erfaringer med et andet lignende projekt; ressourcebase 2000 – et projekt der også var en succes – det var årsagen til at lederen blev ansat i kommunen som integrations konsulent og årsagen til at kommunen blev opfordret til at søge om puljemidler til projektet.
GRUNDANTAGELSER
At arbejde altid er det bedste for alle mennesker (målet)
For at forandre den boligsociale situation i de forsømte boligområder er det helt nødvendigt at ændre beskæftigelsessituationen. (situationen)
Mange kontanthjælpsmodtagere og etniske minoriteter ikke har den nødvendige motivation / incitamenter til at komme i ordinært arbejde samt en ’frygt for det nye’. (problemet)
Midlet til at ændre denne situation er vedholdenhed, hurtighed og konsekvens.
s
Boligsocialt arbejde i praksis begreberne og værdierne (Måder at anskue arbejdet på)

Noget for noget = At stille krav – det er nødvendigt at gøre en indsats for at få kontanthjælp (dvs. at tage det arbejde man bliver tilbudt)
Omvendt bevis byrde = man kan arbejde til det modsatte er bevidst
Borgernærhed = ude i lokal området men en konkret og formel distance (man må ikke bliver venner med borgerne).
Borgerne i centrum = A. kendskab til målgruppen(s) motivation og konkrete barriere; B) individuel aktivering
Sælger kvalifikationer for alt i verden i ikke sociale kvalifikationer
Formål = A) at flytte medborgere væk fra overførselsindkomster og B). Virksomhedsservicering – at skaffe arbejdskraft til kommunens virksomheder
Måder at organisere arbejdet på

Arbejdsdeling = HK’ere tager sig af det bureaukratiske jobkonsulenterne af det beskæftigelses relaterede
Jobekspressen tager sig kun at det beskæftigelsesorienterede alt andet er kommunens (sagsbehandlerens) opgave.
Men jobekspressen er ”tæt” på sagsbehandleren og afklarer så vidt muligt alle barriere her og nu f.eks. med en telefon eller køre op på rådhuset
Praksis måderne at udføre arbejdet på

Revurdering af de ledige i forhold til motivation
Ansigt til ansigt kontakt
Hurtighed eller hastighed som middel til at overkomme barriere – folk når ikke at opbygge modstand og forhindringerne må derefter håndteres ad-hoc efter følgende.
Holdningsbearbejdelse – fordelene ved at være i arbejde og nødvendigheden i at justere sine forventninger til arbejdsmarkedet (mao. accepter det arbejde der tilbydes)
Konsekvens: siger folk nej! Mister de kontanthjælpen.
Effekterne

At minimere handlingsrummet for kontanthjælpsmodtagerne
At minimere handlingsrummet for de socialt indstillede frontlinje medarbejdere
At gøre de institutionelle rationaler til de aktiveredes rationaler og ønsker! (holdnings bearbejdning)
At forandre måden hvorpå boligsocialt integrationsarbejde anskues-, organiseres- og udføres på.
En institutionel og generisk definition af en Ghetto
Fire konstituerende elementer
i) Rummelig afgrænsning
ii) Sociale og økonomiske begrænsninger
iii) Stigma
iv) Institution afgrænsning
En institutionel og generisk definition af en Ghetto
Forsømte boligområder
Hvad er et forsømt boligområde og hvorfor er der ikke tale om en cool ghetto eller monster slum?
2
1) Hvorledes er det i praksis muligt, at skelne mellem forskellige forsømte boligområder og på hvilke præmisser?

2) Er det muligt at foretage en klassifikation af de konkrete forskelle og ligheder?

3) Hvilke overvejelser giver en sådan klassifikation anledning til i forhold til indretningen af fremtidige indsatser i disse områder?
Betingelserne for det boligsociale arbejde
Reorganiseringen af det boligsociale integrationsarbejde
Skala: Fra det nationale/fysiske/økonomiske over det områdemæssige/sociale/beboersammensætning til det individuelle/symbolske/territorielt stigmatiserende
Virkemidler: Fra Mursten over områdeløft og social inklusion til beskæftigelse og aggressivarbejdsmarkeds politik
Institutionel position: Fra stærkt, avantgard og økonomisk ministerium over plan og vedligeholdelses ministerium, område ministerium og til ghettoministerium
Rationale: Fra lighed mellem klasser over opkvalificering og social inklusion til erhvervsservicering og arbejdsmarkedsparathed
At udøve boligsocialt arbejder der ikke er i overstemmelse med de dominerende rationaler vil altid være vanskeligt men ikke umuligt.

Hermed biddrager det boligsociale arbejde til på den ene side at facilitere en afgang fra de forsømte boligområder (via enkelte beboeres beskæftigelse) mens det på den anden side reproducere de sociale mekanismer og strukturelle problemer de hævder de er løsningen på


Fire konstituerende elementer
i) Rummelig afgrænsning
ii) Sociale og økonomiske begrænsninger
iii) Stigma
iv) Institution afgrænsning

Ghetto-listen:
Der er aftalt en model for udvælgelse af særligt udsatte almene boligområder, hvor områder med mere end 1.000 beboere, der opfylder 3 ud af 5 kriterier kommer på listen.

De 5 kriterier, som tæller er:

• Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år)

• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

• Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).

• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe

• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen
3 spor i analysen af reorganiseringen af det boligsociale arbejdes institutioner (case: Boligministeriet)

1) Boligministeriets (og feltets) dominerende rationaler

2) Ministeriets relative (magt position) og dermed ministeriets (feltets egen) mulighed/evne til at sættet dagsordnen for det boligsociale arbejde (påvirke rationalerne i feltet) vis-a-vis andre ministerier/logikker

3) Det boligsociale virkemidler (selve indsatserne)
Ghettoen det
næste skridt
(2011-2014-
Organisering af
indsats
kommissioner:
Den dominerende
ideologi
Videns producenter
Institutionel ramme
Organiseringens
to spor
Det sociale
(Boligforeninger-
ne/BL) og
det økonomiske
(kommunale/KL)
spor
Effekterne af det områdebaserede arbejde
1) Det handler om beskæftigelse
2) Beboer kommer beskæftigelse
3) Kortere tid på overførselsindkomst
4) Beboersammensætningen ændre sig ikke
5) Andre politiske tiltag for at ændre beboersammensætningen
Reorganiseringen af feltets institutioner
1948-1958 ++ Avantgard
(boom 1960-80)
1961-1974 + Udbygningen af velfærdsstaten
1975-1992 0 Fastholdelse vs samfundskrise
1993-2001 % Omstillingen (områdelogikken)
2002- %% Sikkerhedsnet under minimalstaten
Svækkelsen af ministeriet åbner nye (politiske) handlingsrum


1) Adskillelsen af det økonomiske og sociale i ministeriet
2) Det asymmetriske dualmarked
3) Nedbringelsen af nybyggeriet (for dyrt)
4) Renovering, vedligeholdelse og byfornyelse
3) Standsningen af nybyggeriet (markedet er mættet/skævt)
4) Omstrukturering til ny mening (social inklusion+område logikken)
5) Desauveringen og splittelsen på indsatsniveau (Ghetto og integration) adskillelsen mellem det sociale og det økonomiske på indsatsniveau
De tilhørende boligsociale virkemidler

1947-1958 Spekulationsfrit og demokratiserende kvalitets (ny)byggeri
1961-1974 Velfærdsbyggeri
1975-1992 Slumrydning og byfornyelse
1992-2001 Bypolitik og social inklusion
2002- Integration og beskæftigelsespolitik
Spor 1 Arbejde
Spor 2 Territoriel Stigmatisering
Ghetto(talen) og den symbolske vold
Eksplicit stempling
Ghetto definition
Dem og os retorik - den ubestemte anden (+ minority of the worst)
Implicit dominans
De andre er en ghetto
Accept af område logikken
Hindrer en positiv vision (begreb) fra neden
Usynliggørelsen af de strukturelle og sociale mekanismer
Social fragmentering, polarisering og vanskliggørelsen af mobilisering
Handlings mobiliserende
Særlige problemer kræver særlige handlinger
Særlige/hårde indsatser der ellers ikke ville blive accepteret
Det boligsocialearbejde splittes i mopdstridende logikker:
1) En dominerende økonomisk (beskæftigelse), der gennem kontrol og tvang søger at presse de svageste til at acceptere de vilkår (og jobs) staten nu engang tilbyder og som samtidig sikrer at der er nogen til at tage de job der ellers ikke er nogen der ønsker pga dårlig løn og arbejdsvilkår (social dumping).

2) En Territoriel stigmatiserende diskursivering der sigter på at presse og fragmentere de forsømte boligområder og mennesker lokaliseret i bunden af det sociale hieraki

3) En domineret social logik der sigter på at danne og myndiggører beboerne til i vidst muligt omfang at kunne deltage i samfundet og tage aktiv styring over eget liv.
Sigtet med det Territorielt stigmatiserende boligsociale arbejde

1) Det handler om (fælles) værdier
2) Opør med indvandring
3) Koncentrationen af problemer i ghettoerne
4) Værdikampen skal ned på gadeplan
5) Der skal handles - (den sociale orden skal ændres)

De fysiske spor af de institutionelle ændringer

1) Velfærdsbyen uniformitet funktionalitet og rationalitet (regulere markedet politisk for at ekspandere adgangen til markedet)
2) Område logikkens farver og opdelinger (Forbedre visse områders markedsposition gennem fysiske tiltag og skabe varians)
3) Den sociale inklusion gennem pladser, torve og beboerhuse der understøtter socialiteten og mødesteder i det fysiske rum (Skabe steder hvor man kan mødes)
Effekterne af reorganiseringen af det boligsociale arbejde
Feltets dominerende rationaler
Ministeriets position
Full transcript