Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Træ 1 - p4 eksamen

No description
by

Hjalte Emil Juliussen

on 22 June 2011

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Træ 1 - p4 eksamen

Problem-formulering Problemanalyse Teoridesign Metode (og analyse) Konklusion og resultater Diskussion Perspektivering VIRKELIGHED OG PLANLÆGNING Introduktion Projektet handler om;
”(...)at begribe gensidige sammenhæng mellem mobilitet, by og menneske.”
”(...)at give et empiriske bidrag til inddrage sociologiske analyser i beslutningsgrundlag for investeringer i kollektiv transport.” Vores problemformulering lyder: Hvilke konsekvenser har etableringen af højklasset kollektive transportløsning for byens strukturer?
Og hvilken betydning har disse for menneskene i byen? Projektets afgrænsninger . . . . . . 1.) I forhold til den politiske kontekst. 2.) Den (samfundsmæssige) og metodiske kontekst 4.) I forhold til 'Højklasset kollektiv transport' 3.) At det er vores målsætning at skabe et empirisk grundlag for vurderingen af kollektiv transport i forhold til de sociale konsekvenser. Eksempler fra http://www.youtube.com Mikroniveau At arbejde videnskabeligt! Videnskabsteori Metodelære Vores konkrete Undersøgelsesdesign ? Den teoretiske analyseramme, der bruges til at analysere den indsamlede empiri
Sammensat teoridesign
Gehl: Byens indretning og menneskets sociale liv
Kaufmann: Konsekvenserne af øget motilitet, og menneskets drivkræfter for brugen heraf Hvorfor er det valgt? Beskriver både mobilitetens og byens betydning for menneskets sociale aktiviteter
Vi har ikke kunnet finde en teoretisk indgangsvinkel der afdækker dette Gehl Byens rum er en arena for menneskets sociale aktiviteter
Et godt byrum skal rumme muligheder for valgfrie og nødvendige aktiviteter, der tilsammen skaber sociale aktiviteter
Sociale aktiviteter er vigtige i samfundet Kaufmann Mobilitet udspringer af situationen individet befinder sig i på et givent tidspunkt Motilitet kan analyseres ud fra individets adgang, færdigheder og anvendelse Inddragelse af sociologiske analyser i beslutningsgrundlaget for investeringer i kollektiv transport? … investeringer i kollektiv transport og etableringen heraf har konsekvenser for menneskene i byen
… beslutningsgrundlaget mangler en dimension, og træffes derfor på et mangelfuldt grundlag
… der skal laves et redskab eller analysemodel Man kan ikke generalisere på baggrund af vores specifikke resultater og holdninger, men kan konkludere at… Konsekvenserne:Kan ikke kvantificeres i CBA eller VVM
Er stedsbundet
Kommer muligvis først til udtryk efter at de er blevet implementeret Bæredygtighed = økonomi, miljø, socialt
Økonomi = CBA
Miljø = VVM
Socialt = X VVM analyseres allerede virkninger på miljøet (herunder byens strukturer og rum = de fysiske rammer for det sociale liv)


Herudfra undersøge virkningerne på mennesker

Ved en sociologisk forståelse af folk, kan man forstå deres rationaler, og derved forstå hvorfor denne investering vil være positiv/ negativ for dem.⇒


Der kan derved laves mere præcise CBA (Ved Ring 3 letbanen er prognoserne; 1/3 passagerer fra biler, 1/3 fra kollektiv transport og 1/3 nye trafikanter) Byplanfaglig diskussion Metroens formål er at transportere mennesker.
Men stationerne bliver automatisk knudepunkter, hvor mange mennesker passerer hver dag.

Stationerne skal gøres indbydende ift. beboerne og brugerne, så det skaber rammerne for mere social aktivitet


Mere liv (gør området mere attraktivt end før).

Gehl: turen starter allerede, når brugeren træder ud af døren og varer indtil personen når sin destination og tilslut vender hjem igen.Gode byrum omkring stationerne kan give flere kunder Hvem skal inddrages når en station skal anlægges og hvordan?
Borgerinddragelse for de ved bedst hvad de ønsker
Samarbejde på tværs af institutioner Paradigmeskifte Traditionel trafikplanlægning: reaktion på behov.
Teoretikere: Erkendelse af at mobilitet foregår i, påvirker og påvirkes af rummet.
Derfor må man forholde sig til mobilitetskonsekvenser i en udvidet sociologisk ramme. Kritik af CBA m.m. Cost-benefit-analyser: central del i beslutningsprocessen omkring kollektive transportløsninger.
Cost-benefit-analyser ikke velegnede til at indfange og behandle konsekvenserne af mobiliteten i den udvidede da der ikke inddrages sociologiske forhold i CBA. Byen og mobilitet Byudvikling og udbuddet af mobilitet har historisk set været to sammenhængende størrelser i Danmark.
Mobilitet er en betragtelig værdi i vores samfund, og det er derfor vigtigt at skabe synergi mellem gode mobilitetsmuligheder og god byudvikling. Case I - Metroen
Delanalyse 1:
Byrummene omkring Lergravsparken metrostation og Amager Strand metrostation
Delanalyse 2:
Respondenternes mobilitet
Delanalyse 3:
Respondenternes oplevelser af metroens betydning for byudviklingen i København og i områderne omkring de to metrostationer

Case 2 - Letbanen
Delanalyse 1:
Med udgangspunkt i et opstillet udviklingsscenarie forårsaget af etableringen af et letbanestop, analyseres respondenternes holdninger til mulige byrumsændringer
Delanalyse 2:
Med udgangspunkt i et opstillet udviklingsscenarie forårsaget af etableringen af et letbanestop, analyseres konsekvenserne for respondenternes mobilitet Analysestrategier Case 1 - Byens rum og betydning for byens struktur Lergravsparken metrostation Amager Strand metrostation Case 1 - Metrostationernes effekt på respondenternes mobilitet ”Jeg bruger området til hundeluftning. Området ville blive bedre, hvis der blev lavet nogle udendørs cafeer.” (Gengivelse af respondentens kommentar, bilag 8, ta- bel 3) ”Det er et attraktivt område, men der skal gøre meget. Dette er et rejseområde, så det skal designes anderledes. (...)” – Mand (45), gengivelse af respondentens kommentar, bilag 8, tabel 14) ”Det er meget hurtigere end med bussen.”, ”Den gør det hurtigere at komme fra A til B i forhold til bus.”, ”Jeg slipper for at tage bussen.” og ”Det tager lang tid med bus. Bussen forsinkes pga. trafik, metroen er hurtigere.”. (Gengivelse af respondenternes kommenta- rer, bilag 8, tabel 2) Case 1 - Metroen og byudvikling Aktivitetsmønstre
Bosætningsmønstre
Pendlingsmønstre ”Amager er blevet befolket. Der er kommet mange gode lejligheder her – det var som en ghetto før.” (Gengivelse af respondentens svar, bilag 8, tabel 6) Case 2 - Letbanen, byudvikling og byrumsforandring at det vil skabe en bedre bymæssig sammenhæng mellem de lokale bycentre
at respondenterne generelt ser positivt på, hvis der kommer mere liv i området
at respondenterne generelt ser positivt på åbningen af nye forretninger og/ eller hvis området bliver grønnere
at respondenterne tror at letbanen vil gøre området mere attraktivt for tilflyttere Case 2 - Motilitet og mobilitet ”Den er hurtigere og mere præcis.”, ”Det vil være hur- tigere at komme sydpå langs Ring 3.”, ”Det vil være mere fleksibelt og nemmere.” (bilag 9, tabel 3) ”Den er charmerende og god for miljøet, måske mere komfortabel, da jeg ikke kan lide at sidde mange i bus- serne.”, ”Det er super smart. Godt for miljøet. Mindre forurening. Det ligner mere et tog.” (bilag 9, tabel 3) Hvornår er noget bæredygtigt? Socialt Miljø Økonomi Kategorierne er udslagsgivende i netop vores casestudier, og fortæller derfor noget generelt om disse steder..... Men; Introduktion til generalisering Etableringen af metrostationerne har generelt set en positiv effekt på respondenternes motilitet.
Etableringen af metrostationerne giver en mobilitetsmulighed, der generelt set indeholder færre ’betingelser’ for menneskenes ’adgang’, fordi det er hurtigere.
Etableringen af metrostationerne giver en mobilitetsmulighed, der generelt set stiller færre krav til de ’organisatoriske færdigheder’, da den er nem at bruge.
Etableringen af metrostationerne fører til at nogle brugere vælger at rejse oftere og længere. Der sker så at sige et mobilitetsspring.
Vigtigt for vores konklusion er det, at brugen af det kollektive transportsystem også betinges af sociale forhold som alder og bilrådighed. Hovedkonklusion 1 - Konsekvenser i forhold til menneskenes motilitet; Etableringen af det kollektive transportsystem forandrer byens rum.
Byrumsforandringerne kan både have negative, neutrale og positive konsekvenser for brugerne afhængigt af udformningen af byrumsmæssige faciliteter, de bymæssige randbetingelser og hvorledes det kollektive transportsystem konstrueres.
Forandringerne i byens rum, er udslagsgivende i forhold til mulighederne for at være social aktiv, da byens rum netop er en arena for dette.
Konkret ved metrostationerne ser vi, at brugen af byens rum er betinget af konstruktionen af metrostationerne – den fysiske fremtræden betyder, at området ved Amager Strand metrostation for nogle respondenter er blevet forringet. Hovedkonklusion 2 - Konsekvenser i forhold til byens rum; Etableringen af højklassede kollektive transportsystemer sættes i forbindelse med byudvikling; specielt udslagsgivende i forhold til, hvordan respondenterne i casestudierne ser bosætningsmønstre, aktivitetsmønstre og pendlingsmønstre i byen.
Byudviklingen synes at være betinget af den fysiske fremtræden af det kollektive transportsystem.
Vi kan konkludere at banelegemet ved Amager Strand metrostation, har været med til at skære området over. En opsummering af denne konklusion, på baggrund af vores analyse, er, at byudviklingen ses forskelligt – positivt, neutralt og negativt i forhold til, hvordan mennesker oplever byen. Hovedkonklusion 3 - Konsekvenser i forhold til byudvikling; Metode Case 1 - Metro Case 2 - Letbanen Højklasset kollektiv transport til ’de rigtige’ ”Mobilitet og mangel på samme betegner den nye, senmoderne eller postmoderne polarisering af de sociale vilkår. Toppen i det nye hierarki er eksterritorial; dens udstrækning nedefter er markeret af skiftende grader af rumlige begrænsninger, mens bunden af hierarkiet i alle praktiske henseender er ”glebae adscripti”, stavnsbunden.” (Bauman 1999, 102) Ud fra vores undersøgelse kan vi derved argumentere for, at investeringer i kollektive transportløsninger alt efter udformningen og placeringen, kan det bruges til at forbedre forskel- lige menneskers mulighed for deltagelse i samfundet. Konklusionerne i forhold til samfundsøkonomi Eksempler fra Amager (Case I) Der kan argumenteres for at en optimering af et menneskes mobilitet, kan ses som en samfundsøkonomisk gevinst for det samfund, mennesket bevæger sig i, fordi det øger menneskets bidrag til samfundet. Hvis tid = penge
Mennesker koster samfundet penge, fordi de bruger tid på at transportere sig rundt i samfundet.
Des mere mobilt mennesket er, des bedre mulighed har mennesket for at arbejde og forbruge i samfundet.
Samtidig kan dette ræsonnement betyde en øget livskvalitet, fordi menneskets får mere tid og overskud til fritid.

Der kan derfor også argumenteres for at investeringer i kollektive transportløsninger, så vidt det er muligt bør placeres, hvor de forbedrer flest mulige menneskers mobilitet. Plan og proces – virker den borgerinddragelse vi har nu? Hvordan kan man arbejde med det? - kvalitative vurderinger. Hvordan virker planprocesserne omkring kollektiv transport?
Inddragelse af borgernes interesser - fungerer det? Letbanestop - hvordan kan de integreres med byens rum? Hvordan kan letbanen og byens rum integreres?
Arbejdet med "shared spaces"?
Samarbejdet mellem design og den bymæssige kontekst? Den komplekse by! Mange betydende faktorer!
Fx. randbetingelser! Byens strukturer ændres i forhold til hvordan det kollektive transportsystem - udformes, placeres og integreres i byen
Full transcript