Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Brobygningsmodel

No description
by

Socialt Udviklingscenter SUS

on 24 October 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Brobygningsmodel

Udvikling af brobygningsmodel
Sagsgennemgange med borgere og sagsbehandlere
Individuelle interviews med borgere
Tværkommunal workshop med overordnet fokus
Lokale workshops med fokus på lokale tilpasninger
Data fra monitorering
Hvad siger borgerne?
Individuelle interviews med 6 borgere
Sagsgennemgange med 2 borgere og sagsbehandlere
Interview med 5 medarbejdere

Udvikling af brobygningsmodellen
Faseinddeling
Grønlænderstrategien
Workshop d. 22. oktober

Udvikling af brobygningsmodel
Styrke mellem kommunerne og private/frivillige tilbud for grønlændere:


Opmærksomhedspunkter i forhold til faserne
Hvorfor ?
samarbejdet
at sikre en målrettet, helhedsorienteret og koordineret social indsats
at sikre inklusion blandt udsatte grønlandske voksne og børn i Danmark

Input fra:
Opsamling og bearbejdning:
SUS og Socialstyrelsen i tæt samarbejde med kommunerne
før-kontakt
Hvor og hvordan der etableres kontakt til borgeren.
Identificering af potentielle behov for støtte


Nyankomne grønlændere, der er - eller i risiko for at blive - socialt udsatte
Socialt udsatte grønlændere, der ikke har kontakt til støttesystemet
Kontakt
Første møde/kontakt med borgeren og støttesystem

Formodning om, at der behov for støtte

Udredning og vurdering
Socialfaglig udredning og vurdering af hvilken støtte borgeren har behov for.

Alle relevante aktører inddrages - herunder borgeren - mhp. at sikre en helhedsorienteret indsats
Visitation/beslutning
Beslutning -og, eventuel visitation - om hvilken indsats borgeren skal tilbydes
indsats
En indsats kan være enhver intervention, der har som mål at støtte borgeren.
Målrettet
Opfølgning
Opfølgning på den iværksatte indsats

Fokus på:
Hvordan oplever borgerne mødet med det danske støttesystem?
Hvad fungerer godt?
Hvad fungerer mindre godt?
i dag
Udvikle en model, der beskriver det gode samarbejde mellem de almene kommunale tilbud og de private/frivillige tilbud
Fokus på helhedsorienteret og koordineret indsats:
Kendskab til hinandens indsatser og mål
Planlægning i fællesskab - hvem gør hvad hvornår
Inddragelse af borgeren

Overordnet model (fokus i dag) - der kan anvendes på tværs af kommuner
Lokale tilpasninger - fx variationer i målgruppe, organisering af indsatsen, aktører m.v.

Med udgangspunkt i borgerens forløb med støtte fra den kommunale og private/frivillige indsats
Faseinddeling
"start til slut"
I skal i fællesskab drøfte om det er de rigtige faser
Udredning og vurdering

Med henblik på at sikre en helhedsorienteret og
koordineret indsats er det i denne fase afgørende, at alle relevante aktører inddrages så tidligt som muligt. Det vil sige både offentlige, private/frivillige aktører, borgeren selv og eventuelt netværk. Hermed bliver borgerens situation og støttebehov bedst muligt belyst.

Der udfyldes en handleplan i samarbejde med borgeren, som danner rammen for det videre arbejde.

Visitation/beslutning
Det vil som regel være en myndighed, der træffer en afgørelse eller beslutning om, hvilken støtte, der iværksættes på baggrund af indhentede oplysninger. Det er her vigtigt, at beslutningen videreformidles til de relevante parter.

Indsats
Det er ikke usædvanligt, at der er flere indsatser iværksat for den samme borger – og,
at dette ofte involverer adskillelige aktører fra både den kommunale indsats samt fra frivillige/private tilbud. I den forbindelse er det meget vigtigt at indsatsen koordineres. Det vil sige, at der er tydelig opgave-, rolle- og ansvarsfordeling således, at alle de relevante aktører ved, hvem der gør hvad, hvornår og med hvilket formål.


Flere peger på, at det har været vigtigt i deres forløb, at de har vidst, hvem de kan henvende sig til og hvor. Endvidere udtrykker flere, at det vil være en fordel, hvis der kun var én person, som de skal henvende sig til i stedet for fx forskellige sagsbehandlere i forskellige forvaltninger. Derfor kan det eventuelt være relevant at udpege en kontaktperson/ tovholder, der er gennemgående i hele sagsforløbet.

Opfølgning
Afhængig af indsatsens karakter er der behov for opfølgning i forhold til om den rette indsats er iværksat eller der skal foretages ny vurdering. I den fase, hvor beslutningen/visitationen finder sted, bør der tages stilling til, hvem der er ansvarlig for opfølgningen og hvornår den skal finde sted – dette bør være beskrevet i en handleplan

Før-kontakt

Mange kender ikke de tilbud, der eksisterer i Danmark. Derfor peges der bl.a. på, at brochurer, der informerer om tilbuddene, er en stor hjælp.



Det er for mange vanskeligt selv at opsøge hjælp. Derfor er det vigtigt med opsøgende arbejde – der hvor de socialt udsatte grønlændere befinder sig (ofte gaden).


Grønlænderne ved ofte ikke, hvem der er den rigtige at kontakte ved behov for hjælp og vil derfor henvende sig til den nærmeste. Derfor er der et udpræget behov for, at medarbejdere fra de forskellige støttesystemer samarbejder, og at den enkelte medarbejder fungerer som ”vejviser” for borgeren.

Kontakt

Det er vigtigt, at medarbejderne kender til grønlændernes baggrund og kultur. I den forbindelse nævnes fx at medarbejdere med grønlandsk baggrund kan fungere som ”kulturoversættere”.

Husk at afklare på forhånd om der er behov for ved møder. I nogle tilfælde kan det være godt at benytte sig af tolk, selvom grønlænderen taler dansk, da der ofte går en del informationer tabt.

Det kan være en fordel ved møder, at borgeren får følgeskab af fx en , der kan være med til at lytte til, hvad der bliver sagt og tale med grønlænderen om det efterfølgende.

Det tager tid at etablere og fastholde en god . Det er vigtigt at holde fast, selvom der kan være (lange) perioder uden kontakt.


Det fremhæves som positivt, at man som borger ved, hvor og hvornår der er medarbejdere fra kommunen at træffe fx på et samlingssted ude i byen.

Vejvisning
Opsøgende arbejde
Viden om tilbud
”Jeg fik også små brochurer, hvor jeg blev informeret om mulighederne i København – det var en god ting. En folder er en god ting, den har jeg haft i min lomme i meget lang tid.”

”Der var en grønlænder [gadeplansmedarbejder], som tager til steder og hører om deres problemer, måske nogen fra kommunen kan gøre det? Så kunne det måske være bedre, at en fra kommunen tager ud disse steder? Og snakker om deres muligheder? Det ville være rart. Det er lige meget, om det er en dansker eller grønlænder bare et menneske. Eller jo, måske det er smart med en grønlander, som kan sproget. Vi vil mødes, hvor vi er.”

”Jeg sov nede ved Enghave Plads på en bænk. Jeg blev fundet af gadeenheden, han satte sig ned ved siden af mig. Han spurgte, hvad jeg lavede, og om jeg var grønlænder. Han spurgte ind til mig og fandt ud af, at jeg intet havde - intet job, bolig, penge. Han tog mig med til Borgerservice, hvor vi havde møde med sagsbehandlere.”
Viden om kulturen
tolk
bisidder
relation
Faste tidspunkter og steder
”Måske det en god ting med gadeplansmedarbejdere, men det er svært hvis man ikke kan dansk. Det kunne være rart med én, der kunne oversætte. […] Men der kunne være behov for en tolk eks. i kommunen.”
”Der skulle altid kunne være en person med til de samtaler, man skal. Det er svært som grønlændere, for vi bliver altid betragtet som alkoholikere eller noget. Jeg bliver altid mistænkeliggjort, og det kan jeg ikke lide. […]Det kunne have været en hjælp, hvis jeg kunne have en til at hjælpe mig med mine samtaler.”
”Han fortalte mig, at han altid var i nærheden. Ved Månefiskeren, Nemoland eller et tredje sted, de overholder altid deres aftaler. De har altid lyst til at snakke. De ringer til mig og spørger, om jeg ikke vil med til Griffenfeldsgade og snakke med dem der.”
”Da jeg flyttede hertil København, havde jeg kontakt med en rådgiver i Aabenraa, hun fortalte at Københavns kommune kunne hjælpe mig, hvis jeg flyttede. Jeg skrev mail med hende i Aabenraa, så hun hjalp mig. Jeg sagde til hende, at jeg flyttede. Hun sagde, hvilket jobcenter jeg skulle gå til. Hun havde snakket med dem på forhånd. Hun flyttede min kontanthjælp til København.”
”Jeg har haft 5 forskellige sagsbehandlere. Hver gang jeg fik en ny, startede de forfra - de satte sig ikke ind i de tidligere behandleres arbejde, der manglende overlevering.”
”Under behandlingen er der en fra kommunen, der har spurgt om mine planer og ønsker. Hun er fra modtagelsescenteret i Vest - en del af socialcenteret. Hun kom og besøgte mig i behandlingscenteret […]. Jeg skal have samtale med dem igen senere på måneden. Der ligger en plan”.
Der peges i høj grad på vigtigheden af opsøgende arbejde samt at vide, hvor og hvornår der er medarbejdere at træffe – fx faste tider på et værested eller på gaden.
Gruppearbejde
Præsentationsrunde

Tre opgaver:
De 6 faser: skal de justeres? Skal der tilføjes eller fjernes en fase?
Barriere: Hvad er de to vigtigste barrierer i hver fase ?
Mål: Hvad er de to vigtigste mål for hver fase (med særlig fokus på samar-bejdet og den fælles indsats) ?
Vælg en ordstyrer og referent
Hvad?
Hvordan?
Tværgående pointer
Imødekommenhed
Grønlændere skal mødes fordomsfrit, og medarbejdere skal være nysgerrige på den enkeltes situation. Flere grønlændere fortæller, at de bliver mødt med en forestilling om, at de fx er alkoholikere.
Viden om kulturen
Nogle grønlændere oplever at blive misforstået på baggrund af kulturelle forskelle, hvorfor det fremhæves positivt, når medarbejderne har kendskab til den grønlandske kultur.
Samarbejde og
kommunikation
Der er ofte mange forskellige aktører involveret i forløb med en grønlænder. For at sikre en helhedsorienteret indsats kræves en god dialog mellem de involverede
Den gode relation
I arbejdet med udsatte grønlændere betyder den gode relation rigtig meget. Flere professionelle peger på, at det tager rigtig lang tid at opbygge, men at det kan betale sig i længden. Dette underbygges af grønlændernes egne fortællinger.
Mentor
Nogle grønlændere nævner grønlandske mentorer som en mulighed for at lære det danske samfund og system at kende. Mentorerne skal være grønlændere, der selv har stået i en sårbar situation.
Fællesskaber og/eller
tilbud uden alkohol.
Flere grønlændere peger på, at de gerne vil have tilbud målrettet mennesker uden misbrug. Dette gør sig særligt gældende ift. grønlændere, der har været i afvænning.
Overgange
Overgangene fra et tilbud til et andet kan være skrøbelige. Det opleves af nogle udsatte grønlændere, at de selv skal finde vej og tage initiativ, hvilket er vanskeligt.
Tilgængelighed.
Hvad
”Jeg er ofte i tvivl om, hvem jeg skal spørge om hjælp. Det var f.eks. min læge der rådgav mig om de mistede eksamenspapirer.”

”Jeg ville ønske at det (i højere grad) var grønlandske medarbejdere der hjalp grønlændere som kommer til DK. Der er mange kulturelle forskelle mellem danskere og grønlændere, som fører til diskussioner og tidsspilde, og mangel på forståelse.”

HVAD SÅ NU?
Full transcript