Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Kemi, syrer, baser og salte

No description
by

Liva Wejs

on 12 January 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Kemi, syrer, baser og salte

Kemi - syrer, baser og salte
Begereber
syrer
Salte
EN SALT ER EN KEMISK FORBINDELSE AF METAL-IONER OG SYREREST-IONER.
Når man skal danne en salt, skal man bruge en syre og et metal. (Metal + syre -> salt + hydrogen). Metallet bliver opløst i syren. Nogle metaller kan også opløses i vand f.eks. Calcium. (førsøg med calcium)
I skemaet kan man finde frem til alle de salte man kan danne. det eneste man skal sørge for er at +-ionerne (metal-ion) og --ionerne (syre-ion) gør det elektrisk neutralt, så det kan danne en salt.
Eksempler:
Magnesiumsulfat: Mg++ + SO4-- -> MgSO4
Alminiumsulfat: 2Al+++ + 3SO4-- -> Al2(SO4)3
Kobberclorid: Cu++ + 2cl- -> CuCl2
Neutralisation
Når man vil lave en neutralisation kan man enten putte magtetisme i en syre og danne almindeligt vand (se i forsøg). men en lettere måde man kan neutralisere en syre er ved at blande den med en base. når man i de rigtige mål blander en syre og en base sammen bliver den helt neutral altså almindeligt drikkevand.
Det sker ved at hydrogen-ionerne H+ fra syren går i forbindelse med hydroxid-ionerne OH- fra basen. Når det sker forsvinder alle H+-ionerne og OH- ionerne og opløsningen bliver neutral (ph-værdi tæt ved 7).

Baser
Der er både svage og stærke baser. Jo stærkere en base er jo højere ph-værdi har den. Stærke baser kan være lige så skadelige som stærke syrer. f.eks rengøringsmidler er der meget stærke baser i, for baser er gode til at opløse fedt.
en af de stærke baser er natriumhydroxid (NaOH), som bla. bruges til afsyring af gamle malede møbler.
jo mere blåt ph-papiret bliver du putter ned i en base, jo stærkere er den. Alle stærke baser indeholder OH- f.eks. NaOH (Natriumhydroxid og KOH (Kaliumhydroxid).
Svage baser er baser hvor ikke alle molekylerne eller ionerne som modtager en H+-ion.
EN BASE ER ET STOF DER KAN OPTAGE EN HYDROGEN (H+-ION)
Forsøg
kemisk analyse
For at finde ionerne skal du følge disse tre punkter.

1. Først starter du med at finde pH-værdien af stoffet. Her er der tre mulige udfald.

pH-værdien er lav (rød)
– her får du at vide plus-ionen hedder H+. Du skal nu gå til punkt 2 for at jage minus-ionen.

pH-værdien er middel (gul)
– her får du at vide at plus-ionen IKKE er H+ og at minus-ionen IKKE er OH-. Du skal nu gå til punkt 2 for at jage minus-ionen og bagefter til punkt 3 for at jage plus-ionen.


pH-værdien er høj (blå)
– her får du at vide minus-ionen hedder OH-. Du skal nu gå til punkt 3 for at jage plus-ionen.

2. Tilsæt følgende indikatorer – hvis du får et tydligt mælkehvidt bundfald indeholder stoffet en bestemt minus-ion.

3. Undersøge flammefarven. Tag et stykke kanthal-tråd og ombuk er lille øje og dyp den ned i din opløsning. Se godt efter den kortvarig flammefarve der opstår.


Her ser du plus og minus ionerne.
I flaske 1 fandt jeg ud af at den sammensatte ion er en salt.
Flaske 1.
Ph-værdi: 7
minus-ionen: Cl- (chlorid)
plusionen: Na + (natrium)
svar: NaCl (natriumchlorid). - køkkensalt

H+ = hydrogen
Cu++ = kobber
Na+ = natrium
k+ = kalium
Li+ = lithium
Ca++ = calsium
OH- = hydroxid
NO3- = carbonat
Vi tar en magnetomrører og sætter et glas på, og putter den lille magnet i.
Vi tar 2 små bægerglas og sætter i hver sin side af forsøget. I det ene bægerglas putter vi saltsyr og det andet putter vi natriumhydroxid.
Vi viser først med ph-papir at det er en syre og base. Vi hælder 20 mm. Saltsyre i glasset, og tjekker med ph-indikateren. Basen er 10 gange så stærk, så vi putter kun 10 mm. Base i. Hvis det ikke er blevet neutralt putter vi saltsyre i indtil at det bliver det. Vi drypper syre i intil det er blevet en syre igen og det samme med base. Vi viser hele tiden at vi laver baser og syrer og neutral med ph- papir.
Syre (Hcl) + base (NaOH).
H fra syre og o fra base går sammen på midten og danner H2O.
Na fra basen går sammen på midten med Cl fra syren og danner NaCl (natriumclorid). Perspektivering: makrel (se perspektivering).
Se neutralisation i begreber
Neutralisation af saltsyre og natriumhydroxid


Vi skal have forklæde, handsker og sikkerhedsbriller på.
Vi putter 2/3 vand i et regensglas. Vi tager en klump calciumcarbid og putter det ned i vandet. Man sætter et spidst glas med en prop i i regensglasset, så spidsen peger op i luften. Vi sætter ild til glasrøret. I glasset er der CaOH2 (kalk) Og der sker en ufuldstændig forbrænding (der kommer sod, som består af kulstoffet fra acetylen).
Perspektivering: drab på mulvape, de kan ikke tåle acetylen.

Acetylen forsøg:
Påvisning af syre og base ionen
Fjerning af hydrogen-ioner fra en syre.
Vi hælder 10 mm saltsyre (HCl) ned i et reagensglas. Vi tager 10 cm magnesium i også. Derefter skynder vi os at sætte en glas plade på reagensglasset. nede reagensglasset begynder det at boble. (hvorfor gør den det!!!) Efter ca. 30 sek. fjerner vi glaspladen og sætter en tændstik ovenfor glasset (det siger puf). Den luftart der kommer op er H2 (brint). Derefter hælder vi blandningen fra reagensglasset ned i en porcelænskål. Vi tester Ph-værdien med et indikatorpapir og ser at blandingen er blevet neutral. Ud af forsøget kommer der salt (MgCl) og vand (H2O). (se i prezien “salte”)
Vi opløser en skefuld salt i et glas. Vi tager et indikatorpapir og sætter en streg midt på. Vi dypper den i saltvandet. Vi lægger det våde indikatorpapir på et filterpapir. Derefter drypper vi (en meget lille bitte smule) syrer ned på indikatorpapiret. Vi sætter jævnstrøm til og lader det stå i et par minutter. Efter noget tid kan man se at pletten enten er gået mod plus eller imod minus. Syren har bevæget sig mod minus, da der er H+ ioner i alle syre. Derefter prøver vi det samme, bare med en base. Her vil vi se at pletten vil bevæge sig mod plus da der er OH- i alle baser. (Mens dette forsøg er igang, sætter jeg det næste forsøg igang “Fjerning af Hydrogenioner fra en syre”)
Der er svage og stærke syrer, en stærk syre kan f.eks være en saltsyre, svovlsyre eller salpetersyre. En svag syre kan være en syre i madvarer som citronsyre, mælkesyrer eller eddikesyre. Alle syrer indeholder H+ ioner. (farver indikatorparpiret rødt, trækker mod -).
udover H+ ionerne indeholder syrer også negative ioner. Så i f.eks saltsyre er det clorid (Cl-) der er den negative ion. så saltsyre hedder HCl, fordi at plusset og minusset går i et med hinanden.
men i andre syrer som svovlsyre går det ikke op med minus og plus ionerne og den hedder derfor H2SO4. Jo mere rødt PH papiret er jo stærkkere er syren du dypper det ned i.
EN SYRE BESTÅR AF POSITIVE HYDROGEN-IONER OG NEGATIVE SYREREST-IONER.

Navn og formel for forskellige syrer
Det periodiske system
I det periodiske system kan vi finde alle kendte grundstoffer. Det nummer atomet har ”atomnummeret” svarer til hvor mange protoner atomet har. Atomerne er delt op i grupper og perioder. Grupperne er de lodrette rækker og de viser hvor mange elektroner atomet har. Fx har atomerne i gruppe 1 1 elektron, i gruppe 2 2 elektroner osv.
Et atom har præcis samme antal protoner som elektroner.
Perioder er de vandrette rækker og de viser hvor mange elektronskaller der er taget i brug. Den zigzaggede grænse som man kan se på kortet opdeler metallerne som er dem til venstre fra den zigzaggede linje og ikke metallerne som er dem til højre fra linjen.
hvert atom har forskellige antal skaller, man kan se antal skaller atomet har i den vandrette linie. antal elektroner i de forskellige skaller vokser med skal-nummeret. i skal nr. 1 kan der højest være 2 elektroner, skal nr. 2, 8 elektroner skal nr. 3, 18 elektroner osv.

Ioner og iondannelse
Hvordan dannes der positive ioner
Det har vist sig at hvis der kun er ganske få elektroner i den yderste skal, sidder disse elektroner meget løst. Atomer med denne opbygning mister derfor let elektronerne i den yderste skal. Herved omdannes atomerne til positive ioner.
Et metal-ion mister let de elektroner det har i yderste skal.
Hver gang et atom mister en elektron, bliver det til en plus ion. Det gør det fordi en elektron er negativt ladet, så vis et atom mister en elektron bliver der overskud af positiv ladning i atomet (derfor +). F.eks. grundstof nr. 11 natrium. Natriums 2 første skaller er fyldt op med 2 og 8 elektroner, mens der i trejde skal kun er en elektron. Den sidste elektron afgives derfor meget let. Nu er Na-atomet omdannet til den positive natrium-ion Na+. Det samme gælder med grundstof nr. 12 magnesium. Dens to første skaller er fyldt op med 2 og 8 elektroner, mens i tredje skal kun er 2 elektroner. De to sidste elektroner bliver let afgivet og atomet bliver omdannet til det positive magnesium-ion Mg++ (der er 2 plusser fordi atomet har afgivet 2 elektroner).
Perspektivering
Makrel
Da det er alt for dyrt at få folk til at sidde og skære skindet af makrel har man i danmark og tyskland 2 forskellige måder at gøre det på.
I tyskland bliver makrellen bliver først dybbet i en stærk base som opløser maralensskind. Derefter skyller vi den i saltsyre så skindet ryger helt af. I danmark fryser vi først makrellen ned til -30 grader og derefter hælder man kogende vand over, så skindet ryger af.
D = tyskland. DK = Danmark

Calcium forsøg
(Metal + vand)
Calcium er et metal der kan opløses i vand.
Hæld 1/3 del vand i et regensglas, kom et stykke calcium i vandet, og put en glasplade over. man ser at calciumen opløses under luftudviklingen. løft glasset og antænd hurtigt luften der kommer op med et tændstik, man hører et puf, og det er brint der kommer op. når calciumen er helt opløst, filtrerer du det over i et nyt regansglas. du dypper spidsen af et glasrør ned i væsken over på et ph-papier og ser at væsken er en base. når calcium reagerer med vand danner det kaltvand (CaOH2) og hydrogen (brint).
Kemi til rengøring
i hverdagen bruger man faktisk mere kemi end man skulle tro. man bruger det f.eks. i rengøring hvor basen ammoniakvand bliver brugt i mange af vores rengøringsmidler f.eks. i afløbsrens eller vinduesrens. Det sæbepulver vi bruger i vores vaskemaskiner er også meget basisk.
Det er altid markeret med nogle af disse mange advarselstegn på idiketterne, da baser og syrer kan være meget farlige at få ind i kroppen, og nogle kan endda være meget ettsende.

Skadedyr beæm-
pelse med kemi
I et forsøg på at bekæmpe skadedyr som f.eks. mulvarpen, sneglene eller mus og rotter. bruger mange giftige spprøjtemidler. i disse sprøjtemidler er der oftest syrer eller baser i, da det er et meget effektivt dræbermiddel mod dyr.

Elektrolyse af saltsyre
Syre og metal
vi laver magnesium sulfat.
Magnesiumsulfat: Mg++ + SO4-- -> MgSO4
man skal sørge for er at +-ionerne (metal-ion) og --ionerne (syre-ion) gør det elektrisk neutralt, så det kan danne en salt.
vi putter syre i et regensglas og tilsætter magnesium. Vi ser at magnesiumen opløses og vi tester med et ph-papier og ser at en er blevet til salten MgS04.
Positiv ion dannelse
Negativ ion dannelse
Hvordan dannes der negative ioner
Ligesom med metal-atomerne der let afgiver elektroner i yderste skal, gør ikke-metal-atomerne det lige omvendte. Ikke-metal-atomerne optager nemlig let nogle ekstra elektroner i yderste skal. Det gør at atomet for overskud af negativ ladning. Dette gælder især de atomer der nogle få elektroner i den yderste skal for at komme op på 8 elektroner.
F.eks. grundstof nr. 17 clor har de to første skaller fyldt op med 2 og 8 elektroner, mens der i trejde skal kun er 7 elektroner. Atomet indfanger derfor let den sidste elektron for at komme op på 8 elektroner. Cl-atomet er nu omdannet til den negative clorid-ion Cl-.
Det sammegælder oxygen-atomet som har 6 elektroner i den yderste skal og optager derfor let de 2 sidste elektroner. Atomet bliver derfor omdannet til oxid-ionen O-- (der er 2 minusser fordi den optager 2 elektroner).
I det periodiske system er grundstof atomerne placeret, så man i tilfælde direkte kan aflæse om de kan danne positive eller negative ioner. Ofte kan man også se, hvilken ladning de forskellige ioner kan få. På tegningen kan man se at det periodiske system er delt op i to områder med det såkaldte trappelinje. Til venstre har vi alle metallerne og til højre har vi alle ikke-metallerne. Vi ved at metaller altid danner positive ioner, mens ikke-metallerne typisk danner negative ioner. Dette skyldes den måde elektronerne er fordelt på i det enkelte atom.

Når metaller reagere med ikke-metaller, skyldes det at ikke-metallernes atomer indfanger de elektroner som metal-atomerne let afgiver. Herved dannes positive metal-ioner og negative ikke-metal-ioner, som på grund af den elektriske tiltrækning holder hindanden fast i et ion-gitter så der dannes et nyt stof, en ion-forbindelse.
Heraf ser vi at det er elektronerne i de forskellige atomers yderste skal der bestemmer hvilke kemiske forbindelser disse atomer kan danne. Det medfører at atomer som har det samme antal elektroner i den yderste skal ligner hindanden i kemisk henseende.
Se side 61 i “kemien omkring os”
Det periodiske system
Man hælder saltsyre ned i et elektrolyse kar. Vi hælder saltsyre ned i mini-reagensglassene (sætter en finger på også ned på minus og plus) Der tænder vi for forsøget. Det er jævnstrøm og det er lige meget hvor hurtigt vi skruer op for volten. I det ene glas samler brinten sig og i det andet glas samler cloriden sig. Der vil være meget mere brint end clorid da saltsyren er fortyndet med vand (H ionerne fra H2O)
Hcl => H+ og Cl-
Atomer går på ion-form når de mister et elektron

Ud fra ion-skemaet vil du selv være i stand til at finde frem til formlen for forskellige ion-forbindelser. Du skal blot huske at i en ion-forbindelse skal der altid være lige mange negative og positive ladninger.

Eksempel 1: Zinksulfid. Zink kan reagere med svovl og danne stoffet zinksulfid, der er en ion-forbindelse af Zn++ og S--. Svovl-ioner kaldes sulfid-ioner. Da begge ioner er dobbeltladede, må zinkzinksulfid indeholde lige mange zink-ioner og sulfid-ioner. Zn++ + S-- = ZnS (formlen på zinksulfid ZnS)
eksempel 2: Natriumoxid. Når natrium reagere med oxygen, dannes der natriumoxid. Her kræves 2 natrium-ioner (Na+) for at neutralisere 1 oxid-ion (O--). Formlen for natriumoxid er Na2O.
eksempel 3: Aluminiumoxid. Når aliminium reagere på oxid bliver det til Aluminiumoxid. Hvis vi skal skrive formlen for denne forbindelse må vi tage 2 Al+++ og 3 O-- for at få lige mange positive og negative ladninger. Formlen for aluminiumoxid er der Al2O3.
Når ioner kombineres
Elektroner
De elektroner der bevæger sig rundt om et atom er delt op i adskilte områder, som kaldes skaller. I det periodiske system har man for hvert grundstof-atom angivet hvor mange elektroner der er i hver skal. Disse tal er anbragt til højre for atomets symbol.
For eksempel i aluminium er der 2 elektroner i inderste skal, 8 i nummer 2 skal og 3 i yderste skal. I det periodiske system vil det stå således: 2, 8, 3.
Det antal elektroner der kan være i hver skal stiger med skallens nummer. Skemaet herunder viser hvor mange elektroner der højst kan være i hver skal.
Full transcript