Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Globalisering

No description
by

Katrine Petersen

on 10 May 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Globalisering

2. globaliseringsbølge 3. globaliseringsbølge 4. globaliseringsbølge 1. globaliseringsbølge (1871-1914) Kommunikations- og transportteknologier Telegrafen Telegrafkabler over atlanten OL Telefon Radio 1. verdenskrig Den spanske syge Penge og arbejdskraft Fælles valuta "gamle" og "nye" verden globalt marked medfører handel ml. verdensdele sygdomme spredes til hele verden guld som vigtigste produkter anvendt under vandrede fra og til sociale bånd på tværs af stater og nationer skabte opretholdt vha. ses bl.a. ved (1945-1989) Anden verdenskrig Marshall-hjælpen (1947) Økonomisk afhængige USA Europa Stigende velstand Afkolonialiseringsprocessen Sydamerika Burma
Kina Taiwan
Singapore
Indonesien
Indien Sydafrika
Liberia
Egypten "commonwealth" Fransk imperium verdensøkonomien Afrika krige USA støttede USA under krigen SAnske lande støtte: med i mine og landbrug: sent med i isolerede sig fra vha. selvforsyningsstrategi åben økonomisk strat. dele af A. der var selvstændige inden 1945 styret hovedsageligt af Storbritanien Frankrig benyttede ønskede at kolonier tog del i medfører (løst samarbejde med GB) Den kolde krig Delt verdensøkonomi NIC Genopbygning Sovjet vs. USA FN Ødelæggelse medførte af ingen fandt på økonomisk støtte fra USA til hjalp med af det vestlige ud fra G kunne man se DKK (hjælp til vest og ikke øst) liberalisering af handelen krav til EU for hjælp: førte til (i USA, EU, Japan i '50-'60-erne) medførte (New Industrialised Countries) måtte vælge ml. skabte var præget af lagde op til en udvikling i retning af selvbestemmelse i kolonierne (1989-2001) Murens fald Virksomheder Outsourcing underleverandører globale produktion tredje verden "zoner" skat % fagforeninger transportteknologier internettet mellemhandlere velfærdsstaten "skattely" spreder produktionen forflytter produktion, kaldes: flytter til "zoner" forbedring af arbejdsforhold og løn forebygges ved i disse "zoner" var der lav Når virksomheder flytter til zoner med lav skat, for ikke at skulle betale lige så meget kaldes det: oprettes hovedsageligt i til dele af truer blev mulig pga. udvikling af sælger over forhindrer brug af konkurrence øget øger den (2001-?) Terrorangreb global handel produktionen spredes kriminel økonomi
narkohandel
menneskehandel
handel med organer engelsk
(som globaliseringens sprog) udfordring af lokale kulturer
(kulturel ensretning) Globaliseringen accelereres Øget modstand mod
globaliseringen modstand mod overstatslige institutioner
USA -> % bindende aftaler (reduktion af CO2-udslip, krigsforbryderdomstolen, Geneve-konventionen, % begrænsning af suverænitet) den folkelige globaliseringsmodstand
-skeptisk syn på den økonomiske globalisering og dens negative følger (øger ulighed + udstøder de fattige og dårligt uddannede)
- mener at øget isolation er en løsning på kulturel globalisering -> nationalt sammenhold, symboler, traditioner. Problemformulering:
Hvordan har Ghandi været en del af Indiens løsrivelsesproces fra England? Globalisering Ghandis syn på englænderne Ghandi i englændernes øjne Civil ulydighed En vurdering af den indiske modstandspolitik En indisk leders vurdering af den engelske vicekonges styre Indien som et fængsel Religion Politik Alle teksterne er fra troværdige kilder. Men man skal huske at læse dem med kritiske øjne, da størstedelen af dem er skrevet/fremlagt af personer der har været involveret i konflikten der var i mellem England og Indien. "Jeg kan ikke med vilje skade noget levende..." Ghandi tager nødigt vold i brug, og dette kan vise sig at have været en god plan mht. løsrivelsesprocessen. Hans ikke-vold plan. "fortsætte med at trodse indholdet i saltlovene. Jeg anser denne skat (salt-skatten) for at være den mest uretfærdige." Lige så stille trodse englændernes love, og derved løsrive sig lige så stille. "Frihedskampen .. på den ene side var Ganhis ikke-vold .. på den anden side var terroristerne" Begge sider ville bringe swaraj til Indien. Indien skal være uafhængig af udenlandsk (engelsk) dominans. "Det skete kun sjældent, at de blev til massebevæglser. Folk var generelt ikke interesserede i at komme i vanskeligheder" Bevægelserne, var undfanget i god mening, men var ikke effektiv i udførelsen. "Da jeg betragtede den måde et indisk fængsel fungerede på, slog det mig, at det ikke var ulig den måde, englænderne styrer Indien på." Englændernes måde at styre Indien, minder om forholdene i indiske fængsler "Den bevidste nedgørelse af intellektuel udvikling er besynderlig og afslørende." "Censur er slem nok (...). I Indien berøver den os en stor del af den moderne litteratur, fremsynede tidsskrifter og aviser." Bestemte bøger var forbudte i Indien, derved undgik englænderne at inderne blev "for kloge" "Knæk dem! Det er ideen, så at de, når de kommer ud, overhovedet ikke har nogen gejst tilbage." "(...) her har "fangernes fangevogtere" og overfangerne andre betegnelser. De har imponerende titler, og deres dragter er flottere. Og bag dem, som i fængslet, står der bevæbnede vagter altid parate til at gennemtvinge lydighed." Fængslerne skal ikke udvikle fangerne, det skal "knække" dem, så når de engang kommer ud, ikke har lært noget nyt, men derimod er blevet "dummere". Englændernes styrring af Indien har ikke tilformål at udvikle inderne, derfor skal inderne ikke blive klogere og ikke lære ting der kunne "hjælpe" Indien senere I fængslerne er der fanger der bliver udvalgt til at "holde styr på" de andre fanger. På samme måde udvælger englænderne indere til at "gøre det beskidte arbejde" lord Cursons- tidligere styre med undertrykkelse
"indernes eneste pligt var at lade sig styre,, og det var helligbrøde, hvis de på deres side havde nogen anden ambition" Gruppe 1
Om kastevæsenet og portugiserne i Indien
Ansigt til ansigt med inderne (tekst 1,2,44, fig. 27 s. 75)
+ s. 72-73 og s.104-108 Problemformulering

Hvad var det for et samfund, portugiserne mødte, da de kom til Calicut i Indien? Tekst 1 - Tyve og prostitueredes plads i samfundet (s.8) Tekst 2 (s. 8) Tekst 44 (s. 73-77) Fig. 27 (s. 75) Ophavsbestemmelse:
Uddrag af Werner Jacobsens: Asiatiske akkorder (1965)
Øjenvidende betretning
Werner Jacobsen har i mange år boet i Indien og har efterfølgende skrevet om kastesystemet i Indien
Værket er skrevet for at oplyse med henblik på sociale pladser i Indiens samfund
Regner med at den er udgivet i 1965 Ophavsbestemmelse:
Uddrag af Jawaharlal Nehru's (Indiens første præmiereminister): På sporet af Indien (bog)
Skrevet i 1944 og udgivet i 1989
Beretning om Indiens kastesystem og sammenligning med USA og Europa
Er skrevet imens han sad i fængsel (1942-1945) Ophavsbestemmelse:
Uddrag af E.G. Raversteins: A journal of the first Voyages of Vasco da Gama 1898
1497-1499
Rejsedagbog, Roteiro, skrevet af en deltager på Vasco de Gammas rejse.
Gengivelse af en øjenvidneberetning Ophavsbestemmelse:
Billede af havneby Calicut (1498) Område: Kozhikode Resumé:
Handler om den sociale rang i Indien.
Pariah'en har den laveste sociale status i Indien fordi han i sin nuværende eksistens kun lige er kommet over dyrets niveau eller fordi han i sit tidligere liv har opført sig dårlig og er derfor nødt til at acceptere sin rang så han kan gøre håb om en bedre status efter sin genfødsel.
Hvis man er fra en anden gruppe (social rang) må man ikke går ind og hjælper en Pariah med fx mad for at modvirke hans sult, så vil det bare forlænge hans pine. Han skal igennem denne face, for at blive genfødt i en bedre position. Men man må gerne hvis man har samme status.
Det resulterede i at man fik et meget stærkt sammenhold indbyrdes i grupperne, og en mellemrum mellem de andre grupper.
Det er et problem det moderne Indien kæmper med.

Man prøver ikke at få folk til at tænke over en anden handlingsmåde, så derfor bliver folket delt op.
Det skyldes at hinduismen har sådan en stor respekt for livet, at det ville være umuligt for dem at udføre massehenrettelser og putte folk i gaskamre.

Derfor har tyve og prostituerede også en plads i samfundet. Resumé:
Kastesystemet hærgede samfundet i Indien under den såkaldte indo-ariske kultur. Nehru fandt dette problematisk, da den indo-ariske fremgangsmåde gik ud på, at den enkelte gruppe fik frihed til at udarbejde sine egne idealer på et plan, der passede dem bedst. Hvordan kunne man knytte alle disse yderst forskellige grupper/kaster sammen i et samfundssystem? I indien var hver kastes funktion knyttet til andre kasters funktioner, og grundideen var, at hvis hver gruppe fungerede godt inden for sine egne rammer, så ville samfundet som helhed fungere. Målet med dette var b.la. social tryghed og gruppens videreførsel og dermed og samfundets. Dog var kastesystemet stort set kun til fordel for den øverste klasse i samfundet, længere nede var mulighederne begrænsede. Det værste ved kastesystemet var, at det forhindrede menneskernes mulighed for at forbedre sig hverken uddannelsesmæssigt, kulturelt eller økonomisk. Nehru var meget kritisk overfor kastesystemet og skriver, at de to begreber kaste og demokrati er så indbyrdes modstridende, at kun ét af dem kan overleve. Resume
Vasco de Gama og hans besætning kommer til Calicut. Gama snakker med kongen, fordi kongen af Portugal gerne vil finde den store kristne konge, der skulle findes i Indien. Den indiske konge er ikke denne. Den indiske konge vil have, at portugiserne tøjrer deres skibe og sælger deres varer. Dette var ikke Vasco de Gamas mission, så det vil han ikke. Han sender en af hans fanger til den indiske konges slot med beskeden om, at portugiserne rejser. Kongens mænd tager budbringeren til fange. Portugiserne kan ikke sejle hjemad, fordi de mangler flere mænd, som er blevet taget til fange. De vil så prøve at sælge nogle varer, men kongen udsender et forbud mod at handle med portugiserne, fordi nogle handelsrejsende fra Mekka havde spredt usande rygter om dem.
En uge efter kommer der nogle indere til Gamas skibe. De tager 18 tilfange, her i blandt 6 højtstående personer. Da Gama lod som om at de sejlede hjem mod Portugal. Da kongen hørte dette ville han lade den portugisiske fange gå, mod at de Gama afleverede sine fanger. Han afleverede de 6 højtstående personer og 6 andre, men tog 6 personer med tilbage til Portugal. Besætningen bliver enige om, at selvom de ikke fandt den kristne, indiske konge, havde de fundet Indien, og havde taget nogle indiske mænd med sig, som de kunne bruge til at skabe nogle mere venskabelige forbindelser med, næste gang de drog til Indien. Dagbog - skitse
evt. lavet af en handelsrejsende Samfundet i Indien er delt ind i kaster. Man er bundet til sin kaste. Kasterne er af forskellig status. I Indien mener man, at alle er vigtige for samfundet. Kasterne må ikke hjælpe hinanden, men man mente, at hvis kasterne fungerede godt hver især, ville hele samfundet også fungere. Men springet mellem kasterne er bare meget stort, og mest til fordel for de øverste.
Det første portugiserne blev mødt med, da de kom til Calicut, var, at de skulle forsvinde. Inderne var altså ikke særlig venlige. Portugiserne ses som folk af en lav status.
Indien var ikke spor demokratisk. Var man rig, kunne man købe sig til magt. Hvorledes påvirkede "Det sorte hul" East India Company´s indflydelse i Indien? Mister over 2 mill. pund Robert Clive - vinder slag, formue (1757) "Calcuttas fald og endda det sorte hul kunne ses som velsignelser i forklædning"
Korruption
Handel Monopol Kompagnier (Muscovy, Levant) Zamindar-rettigheder (skatter) Subaen Mister monopol (1813) Warren Hastings (1774-85) Før "Det sorte hul" Efter "Det sorte hul" "Det sorte hul" (1756) Stormogulen Shah Alam giver Robert Clive ret til at East India Company kan opkræve skatter i Bengal, Bihar og Orissa Kompagniets hær (1662) 146 mennesker 18*18 fod Kun 23 overlevede Natten - kl. 6 Panik Varmt Tørstede ihjel Løft den hvide mands byrde.
Send ud de bedste I avler.
Forpligt jeres sønner til eksil
for at tjene jeres fangers behov
for at tjene i tung rustning
forvirrede og vilde folk
jeres nyligt fangede, tvære folk
halvt djævel og halvt barn. Løft den hvide mands byrde.
At vente med tålmodighed
at sløre truslen om terror
og standse opvisningen af stolthed
gennem åben og simpel tale
gjort klart hundrede gange
at søge en andens profit
og arbejde for en andens gevinst. Løft den hvide mands byrde.
De blodige krige for fred.
Fyld hungersnødens mund
og byd sygdommen slutte;
og når jeres mål er nærmest
andres ønske opfyldt
så se sløseri og hedensk dårskab
tilintetgøre alle jeres forhåbninger. Løft den hvide mands byrde.
Ikke kongers prangende herredømme
men slavers og gadefejeres slid.
En sum af almindelige ting.
De havne I ikke skal sejle ind i
de veje I ikke skal betræde
skab dem med jeres levende
og mærk dem med jeres døde. Løft den hvide mands byrde.
Og høst hans gamle belønning:
Bebrejdelser fra dem som I forbedrer
had fra dem som I passer på
råb fra de masser I lokker
(åh langsomt!) mod lyset:
"Hvorfor befriede I os fra slaveriet
vor elskede ægyptiske nat?" Løft den hvide mands byrde.
I vil ikke nedværdige jer til mindre
hverken råbe for højt om frihed
eller skjule jeres udmattelse.
På alt hvad I råber eller hvisker
på alt hvad I undlader eller gør
skal de tavse tvære folkeslag
dømme jeres guder og jer. Løft den hvide mands byrde.
Bliv færdig med barnlige dage.
Den let fortjente laurbærkrans
den nemme, let tjente ros.
Nu kommer for at afprøve jeres manddom
gennem alle de utaknemmelige år
kold, skærpet af dyrekøbt visdom
jeres ligemænds dom! Den Hvide Mands Byrde, 1899: Rudyard Kipling (1865-1936):

Kipling var forfatter og nobelpristager (1907). Han har både skrevet digte, noveller og romaner. Han er bl.a. kendt af mange for hans Junglebøger, begge, som senere er blevet filmatiseret som tegnefilm af Walt Disney.
Men han er også kendt for det her omtalte digt, ”White Man’s Burden”.
Kipling har opholdt sig i både England, såvel som Indien. Uddannelse har han taget i England, men efterfølgende har han brugt en del af sit liv i Indien, hvor inspirationen til mange af hans værker kommer fra. Her arbejdede han desuden også som redaktør ved en engelsk avis.
Kipling var den første engelske forfatter, som modtog en nobelpris i litteratur. Kildemateriale: Tekst 36: Hvorfor enkebrændning?, Ram Mohun Roy, Uddrag fra Ancient Rights of Females according to the Hindu Law of Inheritance, 1822.

Tekst 50: Hvor fornuftig er handel med tiggere?, Robert Rickards, Uddrag af en tale af Rickards i det engelske parlament, 1813.

Tekst 51: Indiens to onder, Robert Rickards, Uddrag af en konklusion angående East India Companys regnskaber, 1813.

Tekst 52: "Den hvide mands byrde", Rudyard Kipling, 1899.

Fig. 22: Illustration i Familie-Journal 1885.

Fig. 31: 2006.

Fig. 32: 1792.

Fig. 33: 1800-tallet.

Fig. 34: N/A. East India Company (EIC) blev oprettet i 1600 og var et handelskompagni oprettet af større handelsmænd i England. Selvom EIC ikke blev støttet af staten, bakkede kong Karl II dog op om dette kompagni, idet EIC erhvervede sig det tidligere portugisiske landområde, Bombay, gennem Karl’s ægteskab med en portugisisk prinsesse.
Der blev fra 1784 ført tilsyn med EIC gennem staten, gennem det, som kaldes India Act.
Kompagniet kunne styre indirekte Indien gennem indiske fyrster, men gjorde kun dette, hvis det var nødvendigt.
Direkte blev Indien styret gennem fastlagte engelske skatter og kampe mellem EIC og indiske fyrster, men EIC oprettede bl.a. også engelsksprogede skoler i Indien. East India Company (1600-1873): Hvori består den hvide mands byrde, som kolonist, og hvordan udvikles den? Problemformulering: Send Englands bedste mænd til kolonierne
Hvor familier skal forblive for "at styre"
For at hjælpe indere
For at holde styr på indere
Som er vilde og samtidig uvisse Englænderne skal vente med tålmodighed for ikke at udvise en terrortrussel

Standse opvisning af stolthed (at holde inderne nede)

Gennem simpel tale (da de der dumme)

For at lade dem arbejde for sig Først skal englænderne klare samfundsproblemer,
hvorefter de kan se hvordan de personer,
som de hjælper, er. (Dumme og sløsede) Den hvide mands byrde er at opføre et samfund/udvikle
et samfund uden derefter at udnytte det. Ingen tak fra dem man hjælper.

Befri dem fra slaveriet uden at de forstår hvorfor. Lige meget hvad man gør, vil inderne dømme én på en negativ måde.

Tvære folkeslag (reference til strofe 1) Bliv færdig med barnlige dage (reference til strofe 1) (Inderne har udviklet sig)

Englænderne skal til at tage sig sammen for at styre inderne nu hvor de selv er blevet kloge, men har stadig opbygget had. Englænderne i Indien
- Sepoy opstanden (1857) Tekst 60 - Oprør eller frihedskamp Tekst 65 - Hvordan skal man undgå fremtidige oprør? Uddrag af S.B. Chaudburi: Theories og the Indian Mutinity, 1857-1859, Culcutta 1965. S. 1-2 S.B. Chandburi, professer i historie ved universitetet i Burdwan i Vestbengalen. Denne kilde er en tredjepersons kilde, da S.B. Chaudburi fortæller om hans observeringer. Tekst 63 Første globaliseringsbølge
Hvordan var sepoyernes forhold?
-Soldater hvervet blev betragtet som hæderværdigt ag hinduerne.
-Hver mand fik tildelt et stykke jord.
-Sepoyernes fysik og helbred en del bedre end de europæiske soldaters. -I 1857 myrdede sepoyer og civile de engelske officerer og offentlige ansatte
-Alliance mellem indiske soldater og civile, var et resultat af et fremmedherredømme
-Alliancen rystede det engelske herredømme i Indien
-Kæmpemæssigt folkeligt oprør Landsby-beboerne spærrede vejene for den engelske afstraffelseshær, og nægtede dem adgang til forsyninger og oplysninger, som de i stedet gav til oprørsstyrkerne
-Det engelske styre i Indien nåede et lavpunkt af den yderste hjælpeløshed Tekst 64 Årsager ifølge englændere til oprøret:
Englænderne havde været opgivende, de skulle bruge mere magt.
Herbert Edwards - mente det var Guds straf, inderne havde fået mange materielle goder, men manglede de åndelige goder.


Hvordan kunne man undgå et nyt?
- Herbert Edwards: engelsk lov skulle gælde i stedet for muslimsk og hinduistisk
- Mere militær- Reducere den indiske hær- Lord Canning mente venskab med inderne var vigtigt

1858 East India Company ophævet, engelsk regering herskede Fig 40. Problemformulering Hvad er årsagerne til sepoy-opstanden og hvad blev konsekvenserne af opstanden? Konklusion Årsagen til sepoy-opstanden var, at englænderne behandlede de indfødte dårligt. Konsekvenserne heraf var, at East India Company måtte stoppe. Ophavsbestemmelse Tekst 60 Tekst 61 Uddrag af Christopher Hibbert:
The great Muntiny: india 1857,
London 1978, 2. 46-47 Tekst 62 Tekst 63 Tekst 64 Tekst 65
Christopher Hibbert (1924-2008) - engelsk forfatter og historiker.
Uddrag af "The great Mutiny: India 1857" s. 389-390, skrevet 1978
Sekundær kilde Tekst 62 Sepoyerne blev mere og mere utilfredse!
Dem der blev erklæret uegnede til tjeneste, fik ikke lov til og være på sygepension, men blev blot sat til noget andet arbejde omkring på kassernen.
Der blev mindre og mindre "goder" til de indiske soldaterne fx:
Ingen gratis breve, osv.
Dog en af de største iritationspunkter var de bestyrtelser, der forudsagedes af rygterne om en ny riffelpatron.. . Uddrag af J.W. Sherer: Daily Life During the Indian Mutiny, Personal Experiences of 1857, Allahabad (India) 1910, s. 2 f. Tekst 61 Personer: J.W. Sherer, svigerfar, oberst til indfødte
Sted: Indien - Agra

J.W. Sherer snakker med sin svigerfar og en oberst af de indfødte, da han får tanken om et oprør. Uddrag af Christopher Hibbert - Engelsk forfatter og historiker. Uddrag af Christopher Hibbert - Engelsk forfatter og historiker. Folk enten forholdte sig passtivt eller aktivt, om de gjorde noget for at stoppe oprørsbølgen. Nogle muslimske lærde gik endda så langt og sige at oprør var en synd!
Midt i al forvirring og kamp om godser osv. Tog nogle fordel af det og opildnede bønderne til og vende sig imod europærerne. Afkolonialisering af Indien (med fokus på globalisering) Globalisering i 4 bølger
Full transcript