Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Syrer, baser og salte

No description
by

Thomas Sloth Larsen

on 23 May 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Syrer, baser og salte

Syrer, Baser og Salte
Det periodiske system
Baser
Salte
pH-begrebet
Reaktionsligning
Syrer
Ioner
Det periodiske system er et system, der opdeler grundstofferne efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre skaller (orbitaler): Disse to egenskaber spiller en afgørende rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber, og tilsvarende er der en sammenhæng mellem stoffernes kemi og deres placering i det periodiske system.
Struktur

Det periodiske system er delt op i hoved- og undergrupper ("kolonnerne" i skemaet), perioder (skemaets vandrette "rækker"), samt i blokke.

Grupper
Med undtagelse af lanthaniderne og actiniderne inddeles det periodiske system i 8 hovedgrupper og 10 undergrupper: Den gruppe et grundstof står i, afspejler hvor mange elektroner atomet af dette stof har i de yderste orbitaler, og da disse elektroner er bestemmende for om og hvordan stoffet indgår i kemiske forbindelser, går mange kemiske "karaktertræk" igen ned gennem den enkelte gruppe.
Hovedgrupperne er traditionelt blevet nummereret med romertal fra Ia til VIIIa, og undergrupperne fra Ib til VIIIb; dog omfatter undergruppe VIIIb tre kolonner; platinmetallerne, og 1b starter ved gruppen med kobber, sølv og guld (kaldes sommetider møntmetallerne). Man er dog gradvist begyndt at ændre den lidt "rodede" nummerering til fortløbende numre fra 1 til 18.

Perioder
De vandrette rækker omtales som perioder, og afspejler antallet af elektronskaller i de enkelte atomer: Går man fra venstre mod højre inden for den samme periode i skemaet, ser man hvordan en bestemt elektronskal gradvist "fyldes" med elektroner. Det samlede antal protoner i kernen afspejler grundstoffets atomnummer, og også det normerede antal af elektroner. Her ses bort fra ioner, der har et afvigende antal elektroner.

Da der er "plads" til forskellige antal elektroner i hver skal, varierer antallet af grundstoffer inden for de enkelte perioder: For eksempel kan der kun være to elektroner i inderste skal, hvilket afspejles af to grundstoffer i første periode, eller række; brint og helium.


En base er et molekyle eller en ion, der kan optage en hydron jf. Brønsteds definition. En basisk vandig opløsning har en pH-værdi på mellem 7 og 14.
Når baser kommer i forbindelse med vand og optager en hydron, H+, fra vand, dannes der OH- ioner i vandet. Populært siger man at alle baser indeholder OH- ioner, men Brønsteds definition af en base forudsætter ikke en reaktion i vand, Hydroner kan optages fra andre stoffer, som så defineres som syrer.
En vandig opløsning af en base leder den elektriske strøm ligesom andre opløsninger af ioner, salte og syrer, se elektroforese.
Både syrer og baser skal ved bortskaffelse afleveres som farligt affald efter kommunens anvisninger – det gælder også mange rengøringsmidler, der ofte indeholder en stærk base.

Eksempler på baser

Man deler baser op i stærke baser og svage baser alt efter hvor meget de dissocierer når de opløses i vand. Stærke baser dissocierer meget. Svage baser dissocierer kun lidt.
En base kan for eksempel være et rengøringsmiddel. Mange rengøringsmidler er basiske, fordi baser omdanner fedtstof til sæbe, som binder sig til vand og dermed kan skylles væk.
[redigér]Stærke baser
NaOH (Natriumhydroxid) er en stærk base der består af ionerne Na+ og OH-. Natriumhydroxid bruges bl.a. til at rense tilstoppede afløb, fremstille sæbe og til at afsyre træ. Natriumhydroxid har flere handelsnavne såsom kaustisk soda, ætsnatron, natronlud og flydende afløbsrens.
KOH (Kaliumhydroxid) er også en stærk base og bruges bl.a. til sæbefremstilling.
[redigér]Svage baser
NH3 (ammoniak) er en svag base, der bl.a. bruges som gødning i landbruget, eller derhjemme i ens blomsterbed
Syreresten af stærke syrer er meget svage baser, eksempel svovlsyrlings syrerest SO32-
Syreresten af svage syrer er svage baser, eksempel eddikesyrens syrerrest CH3COO-


I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.[Kilde mangler] Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber:
I tør, fast form er de krystaller.
Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk ledningsevne.
Ingen samlet elektrisk ladning.
Ionerne i en del salte er vigtige for kroppen, og flere salttyper bliver brugt til madlavning.
I daglig tale anvendes ordet "salt" normalt om et bestemt medlem af denne kemiske gruppe, nemlig natriumchlorid. Man må højst få mellem 6-8 gram natriumchlorid om dagen
Et salt er en kemisk forbindelse mellem to eller flere ioner, ofte en positivt ladet metalion (kation) og en negativt ladet, ikke metallisk ion (anion). Anioner er ofte sammensat af flere atomer, f.eks. nitrat NO3−, sulfat SO42− og acetat CH3COO−. Enkelte kationer er også sammensat af flere atomer, f.eks. ammonium NH4+.
Salte er hovedsagelig uorganiske forbindelser, som kan dannes ved neutralisering af en syre med en base eller ved en reaktion mellem en syre og et metal. Eksempler på de to typer af reaktioner er:
Neutralisering af saltsyre (HCl) med natriumhydroxid (NaOH)
HCl + NaOH → Na+(aq) + Cl-(aq) + H2O
Opløsning af fast zink (Zn) i saltsyre (HCl)
Zn + 2 HCl → ZnCl2 + H2
En ion er et atom der har mistet eller optaget en eller flere elektroner, og derved fået en
elektrisk ladning. Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og
en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i
positivt ladede natriumioner, Na+, og negativt ladede chloridioner, Cl-. Indenfor astrofysik, hvor ioniserede atomer giver
vigtige oplysninger om fx stjerners og gassers temperatur, benytter man en lidt anderledes notation, idet man betegner det
neutrale atom med romertal I (fx neutral Brint) og det ionisererede atom med større romertal

Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet (Plus-ion). Et atom der har optaget en eller flere elektroner er
negativt ladet (Minus-ion).Ioner der består af flere atomer (fx OH- og NH4+) kaldes sammensatte ioner. Når ioner opløses i
vand kan de lede elektrisk strøm. Derfor kan der gå strøm gennem saltvand men ikke gennem demineraliseret vand. Når man
skal skrive formler for ion-forbindelser, skal der altid være lige så mange minusser(-) som der er plusser(+).
F.eks. Zn++ + S- - → ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså er formlen korrekt med hensyn til
ladning. Og man skriver altid den positive ion først. Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk
ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan at positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative "betales"
med hydroxidioner. Planterne optager flest kationer, derfor fremkaldes der i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.
En syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en hydron (H+), ifølge (Brønsteds definition). Inden for syre-base-kemien dækker både protoner og hydrogenioner over H+.
Syrer har typisk en række egenskaber:
Afgiver hydroner og har overskud af H3O+
De har en sur smag
Stærke eller koncentrerede syrer fremkalder ofte en stikkende fornemmelse på slimhinder
Reagerer på tilstedeværelse af pH-indikatorer
Reagerer med metaller under dannelse af brint og et salt
Reagerer med metalcarbonater under dannelse af vand, CO2 og et salt
Reagerer med en base under dannelse af vand og et salt
Reagerer med et metaloxid under dannelse af vand og et salt
Kan lede strøm, afhængigt af protolyseringsgraden.
Denaturerer de fleste proteiner
Alle syrer indeholder en H+ ion, der gør at det kan lede strøm.
Syren er et stof, der afspalter protoner når det er i vand.
Forsøg 1: Forklar det periodiske system
Når vi taler om at drikkevandet skal være sundt, så er vi nødt til at være opmærksomme på to ting: PH og ORP. Disse giver os mulighed for at måle virkningen af vand på det levende væv.

PH var et koncept der blev udviklet i 1909 og menes at stå for "power eller potentielle af hydrogen". Det er måling af aktiviteterne af brint-ioner. Aktiviteterne af disse ioner kan skabe en sur eller basisk opløsning målt på en skala fra 0-14, hvor der fra 7-14 er tale om base og fra 0-7 er der tale om syre. Kort sagt er PH måling af surhedsgraden. De mest sure væsker kan have en PH-værdi på 2,5 (Cola).

Ioniseret drikkevand har en typisk ph værdi på 8-9,5, hvilket er basisk.
I den menneskelig krop har vi mange forskellige PH-niveauer i forskellige områder. F.eks har vores mave en PH-værdi på 1-3,5, mens vores blod har en PH-værdi på 7,3-7,45 og vores lymfevæske er 6,3-7,5.

Blodets PH-værdi skal holdes indenfor meget snævre rammer, ellers bliver vi syge og kan i værste fald dø. Vi har et indbygget buffer-system i vores krop, der hjælper med at opretholde disse PH-værdier, men hvis systemet overbelastes, så kan det forårsage skader på kroppen. Bufferen kan binde eller frigive ioner, hver gang en væskes koncentration af ionier enten stiger eller falder. Denne funktion er livsvigtig.

Neutral væske
Vores krop har bedst af at indtage væske på den neutrale skala. Her skal man være opmærksom på, at når en væskes PH-værdi ændres fra 7 til 6, så er den blevet 10 gange mere sur. En cola med en PH-værdi på 2,5 er således 30.000 gange så sur som neutralt vand.
Forsøg 1. Lav din egen pH-skala
vedhjælp af rødkåls indikator
Forsøg 1. Hvad sker der når man blander
HCl og NaOH opskriv reaktionsligningen
Forsøg 1: Få H+ ionen til at vandre
Forsøg 2: Hvad sker der når Natrium kommer i vand (lærerforsøg)
Forsøg 1: Bøj en vandstråle
Forsøg 3: Hvad er syrers lednings evne
Forsøg 1: Hvordan leder et salt strøm
Forsøg 2: Kan der komme for meget salt i vand og hvad sker der ?
Forsøg 1: Hvorfor/hvordan bruger vi baser til rengøring?
Forsøg 2: Hvad sker der når syrer og baser blades?
Full transcript