Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

NYKRITIK OG NÆRLÆSNINGEN

No description
by

Anita Albertsen

on 19 November 2018

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of NYKRITIK OG NÆRLÆSNINGEN

LÆSNINGER / ANALYSER
INTRODUKTION
ANALYSE PETER PLYS
NYKRITIKKENS DOKTRIN
DEN NYKRITISKE METODE
NYKRITIK OG NÆRLÆSNING
V/ Lektor, Anita Nell Bech Albertsen
NYKRITIKKEN - BAGGRUND
NYKRITIKKENS METODISKE KONSEKVENSER
Doktrin (af lat. doctrina, undervisning) - henviser til
læresætning
,
lære
og
teori
NYKRITIKKENS LITTERATURSYN (DOKTRIN)
DOKTRINEN RUMMER TO OVERORDNEDE ASPEKTER:
1) AUTONOMITEORIEN:
2) STRUKTURTEORIEN:
= teori om digtningens selgyldige eksistens. Udspringer af en ide om, at den lader sig erkende og studere som en selvafsluttet helhed.
= teorien om, hvordan værkets helhed er opbygget som et kompliceret system af spændinger ml forskellige planer og enkeltdele i værket.
AUTONOMITEORIEN 1)
N.K. = OPGØR MED DEN
POSITIVISTISKE LITTERATURFORSKNING
:
Positivismen studerer det litterære værk som
resultatet
af omgivende faktorer: litteraturhistoriske, biografiske, miljømæssige, sociologiske (m.m.) faktorer
RENE WELLEK & AUSTIN WARREN: kritiserer P for at studere digtningen udefra - gn. "
extrinsic approaches
"
NYKRTIKKENS GRUNDTESE
= det at studere digtningen i de omgivelser, den indgår i, beror ikke blot på en misforståelse af digtningens natur; det fører os ligeledes bort fra digtningen
AUTONOMITEORIEN 2)
DET
NYE
VED NYKRITIKKEN ER, AT DEN SØGER AT LEVERE METODER (LÆSESTRATEGIER) TIL AT FØRE LÆSEREN
IND I VÆRKET
(
Intrinsic approaches
), SÅ LÆSEREN FORSTÅR TEKSTEN PÅ DENS EGNE PRÆMISSER.
AUTONOMITEORIEN
kommer til udtryk i en række indbyrdes forbundne antagelser:
1) N.K.'s syn på forholdet ml VÆRK og HISTORIEN:
For T.S. Elliot er historien lig med dens litterære værker - og ikke det miljø, hvori værkerne er skabt (At læse historien
indefra værket
)
1) TEORIEN OM IMPERSONALISMEN
2) TEORIEN OM DET OBJEKTIVE KORRELAT
METODISKE KONSEKVENSER AF AUTONOMITEORIEN
IMPERSONALISMEN
Impersonalismen er led i N.K.'s
autonomidogme
og har betydning for:
2) Digtningen eksisterer uafhængigt af de personer, som har skabt den.
Digteren som katalysator for værket =>
SKABELSEN
: objektivering og almengørelse af digterens egne erfaringer <=>
T.S. Elliots ide om
det objektive korrelat
a) Adskillelse ml mennesket, som lider, og bevidstheden som skaber
b) SKEL mellem DIGT og DIGTER
T.S. ELLIOTs TEORI OM DET OBJEKTIVE KORRELAT
FORFATTER:
PERSONLIGE FØLELSER OG ERFARINGER...
LÆSER:
...må formidles via et OBJEKTIVT KORRELAT, der transformerer det private og personlige til en objektiv og alment tilgængelig form.
TEKST:
DET OBJEKTIVE KORRELAT:
- Forfatterens personlige erfaring og følelse omsættes på tekstens niveau til ET OBJEKTIVT KORRELAT - altså til et kunstnerisk udtryk i form af: en samling
fænomener
, en
situation
, en
begivenhedsrække
, der rammer netop forfatterens specifikke følelse.
- Noget specifikt og personligt omsættes således til noget
GENERELT
og
ALMENMENNESKELIGT
gn. det kunstneriske udtryk.
DET OBJEKTIVE KORRELAT (det kunstneriske udtryk) vækker en følelse hos læseren, der ikke nødvendigvis ligner digterens oprindelige følelser, før den digteriske omsætning af dem.
=> O.K. betegner sammenstillingen af litterære elementer til fx et digt, en roman eller en enkelt scene i en roman, der gør betydningen - fx en følelse eller en erfaring objektivt (ALMENT TILGÆNGELIG) for læseren.
- Betoningen af det
OBJEKTIVE KORRELAT
, betyder ligeledes, at man som læser kan se bort fra forfatterens
INTENTION
- Det vellykkede litterære sprog bærer med andre ord ikke spor efter forfatteren, fordi det private er blevet transformeret til en OBJEKTIV FORM.
1) OPGØRET MED DEN BIOGRAFISKE FORSKNING:
2) OPGØRET MED DEN IMPRESSIONISTISKE KRITIK:
Nykritikkens autonomidogme (inkl. impersonalismen) er et opgør med to strømninger inden for litteraturvidenskaben:
METODISKE KONSEKVENSER AF AUTONOMIDOGMET
Autonomidogmet
fører til et krav om, at digtningens

form

og
indhold
må betragtes som en
ubrydelig funktionel enhed
:
OPGØRET MED DEN BIOGRAFISKE FORSKNING
NYKRITIKKEN:
1) accepterer, at digtningen er skabt ud af en
oplevelse
og ud fra
forfatterens udtryksbehov
, MEN studiet heri er ikke ÆSTETISK INTERESSANT, fordi forfatterens oplevelse er blevet omsat <=> DET OBJEKTIVE KORRELAT
2) kritiserer den biografiske litteraturforskning for at basere sig på
DEN INTENTIONELE FEJLSLUTNING
:
(Wimsatt & Beardsley)
= når værkfortolkningen bygger på en forestilling om forfatterens intention bag/med teksten => SPØRGSMÅL: hvilken form for læsning fører dette til?
- hovedsagelig anglo-amerkansk litteraturteoretisk og litteraturkritisk strømning
1940-1950'erne: var retningen dominerede i USA. Den kom først senere til DK - 1960'erne (jf. opgøret med nationalfilologien). Den har haft stor betydning som metode i det danske uddannelsessystem - indtil 1980'erne (litteraturteoretisk boom).
Er FORMALISTISK og lægger hovedvægten på NÆRLÆSNING og analyse af det litterære værk som et
selvstændigt
og
afgrænset
fænomen (AUTONOMITEORIEN)
METODISK KUNSTGREB => VÆRKET isoleres fra forfatteren, læseren og omgivelserne
NYKRITIKKENS METODE er knyttet til forestillingen om værkets AUTONOMI og dens STRUKTURFORSTÅELSE
DEN INTENTIONELLE FEJLSLUTNING
Nykritikken argumenterer for, at forfatterens oprindelige intention med værket er irrelevant i forhold til at forstå værkets faktiske mening, sådan som den kommer til udtryk i kraft af sit æstetiske udtryk
FORFATTERENS BAGVEDLIGGENDE HENSIGT MED VÆRKET
VÆRKETS FAKTISKE MENING
=
= : Fejlslutningen opstår, når forfatterintentionen sættes lig med værkets faktiske mening
NYKRITIKKENS SKEL
LÆSER
OPGØRET MED DEN IMPRESSIONISTISKE KRITIK
T.S. Elliot vender sig i
"The Sacred Wood"
imod den impressionistiske litteraturkritik, fordi den baserer sig på læserens subjektive tanker og følelser i forhold til værket.
Wimsatt & Beardsley "The Intentional Fallacy" (1954)
=> Ifølge nykritikken bør ALT søges i teksten selv - i dens tekstuelle strukturer
Wimsatt & Beardsley:
"The Affective Fallacy" (1954)
- her gør de op med læserens
følelsesmæssige respons
, fordi:
a) en sådan tilgang vil kunne relativere det videnskabelige studie af tekstens strukturer.
b)
IMPERSONALISMEN
=> ligesom digteren må
udslette
sit
private jeg
og objektivere sine følelser, således må læseren finde frem til de
almene principper for
sin tekstoplevelse.
METODISKE KONSEKVENSER AF NYKRITIKKENS IDE OM ENHEDEN ML FORM OG INDHOLD:
Hvad der udtrykkes i digtningen eksisterer ikke forud i digterens bevidsthed; indholdet bliver til under selve den digteriske formning og i kraft af denne formning.
Således er formningen selve tankeindholdet i teksten.
1) Den
tematiske analyse
kan ikke skilles fra
formanalysen
, men forløber samtidig
2)
Opgøret med parafrasen
som analytisk og pædagogisk metode - fordi omskrivningen af værket bliver noget forskelligt fra det, forfatteren allerede har sagt - bare bedre end læseren er i stand til
3) Nyt syn på stilproblemene:
I stedet bør fortolkeren finde frem til de indre struktureringer i digtningen, dem hvorpå vores oplevelser beror
=> studiet af
tekstens stil
kan aldrig gennemføres uden en tolkning af det
indhold
, som stilformen er tilknyttet.
=> OMVENDT kan tolkningen af
indholdet
heller ikke foregå udenom de særlige
stil- og formtræk
, som indholdet udtrykkes igennem.
NYKRITIKKENS STRUKTURTEORI 1)
1) DEN POETISKE STRUKTUR SOM EN ENHED AF SPÆDINGER (MODSTAND):
- nykritikken opfatter
digtningens struktur som RELATIONEL
- altså en enhed af
spændinger
mellem enkeltdele, planer, helheder m.m. i værket.
- relationerne ml elementerne bliver først og fremmest til under læserens
tilegnelse af værket
, som trækker på dennes kombinationsevne, associationsfelt og erkendelses- og oplevelsesforudsætninger.
- Forudsætningen for denne strukturopfattelse = forestillingen om den oplevende læser, der
kombinerer forskellige tekstelementer.
NYKRTIKKENS STRUKTURTEORI 2)
2) HELHEDSOPFATTELSEN:
= forestillingen om, at de relationer, på hvilke vi baserer vor erkendelse og oplevelse af teksten, tilsammen danner en STRUKTUREL HELHED:
denne helhed udgør et hierarki af over- og underordnede helheder:
=> det enkelte ord => bliver i kombination til mindre tegn- og stilenheder => der igen indgår i større helheder.
=> til de større teksthelheder knytter der sig en
ÆSTETISK EFFEKT
, der opstår i et
kontrast
- eller
parallel
-
spi
l ml de forskellige teksthelheder i værket.
=> ved at læseren uafbrudt kombinerer disse tekstelementer i mere og mere overordnede teksthelheder, når man frem til
værkets syntese
, til den
endelige enhed
, som alle underordnede enheder stræber henimod.
KRITIK AF DEN NYKRITISKE METODE:
1) Finn Stein Larsen kritiserer i
Prosaens mønstre
(1971) den nykritiske analysepraksis for ikke at levere en frugtbar tilgang til prosatekster.
NYKRITIKKENS STRUKTURTEORI 3)
STRATUMTEORIEN: Rene Wellek & Austin Warren: Theory of Literature (1949)
DET LITTERÆRE KUNSTVÆRK = et system af sprogligt-æstetiske konventioner, der bevirker, at værket - trods læsernes indbyrdes forskellige forudsætninger - dog opleves som ét og samme værk.
=> Wellek og Warren hævder med udgangspunkt i Roman Ingardens værk
Das Literarische Kunstwerk
(1931), at værkets normstruktur eksisterer på flere planer (strata) i værket
Wellek & Warren: Theory of Literature (1949)
Teori om det litterære kunstværks lagdelte struktur, hvor der til hver helhed knytter sig en æstetisk virkning:
1) LYDLAGET (eng: 'the sound stratum')
2) Stratum'et af meningshelheder (eng: the stratum of units of meaning and syntactic structures)
3) Stratum'et af repræsenterede genstande (verdens-laget)
4) Det repræsenterende stratum - Synspunkt-laget (The particular viewpoint of the Representation)
Fjord Jensen: opererer kun med 4 strata i sin gengivelse af teorien, idet han undlader 3) stratum'et af repræsenterede genstande 4) "det repræsenterende strata", som han i sin gengivelse komprimerer til "digterens livsbillede" (s. 112)
5) Statum'et af metafysiske kvaliteter (eng: The stratum of metaphysical qualities)
- det særlige filter (perspektiv), som genstande, personer, begivenheder er fremstillet gennem: som set eller som hørt - eller hvis det drejer sig om en karakter - gennem hans indre / ydre karakter
- de egenskaber ved værket, der i samklang med hinanden giver værket en særlig stemning: det tragiske, det sublime, det forfærdelige osv.
- den fremstillede tekstverden af personer, genstande, handling og begiveheder
- tekstens syntaktiske struktur, dens mønstre af mindre og større teksthelheder
- skal ikke forveksles ved den konkrete lyd, men er derimod lydhelheder => forfatterens særlige lydlige farvning af digtet
Søren Ulrik Thomsen: "Levende" (1981)
STRATUMTEORIEN
1) LAGMODELLEN: er ikke i sig selv en metode, men den er alligevel anvendelig i det
praktiske tekstlæsningsarbejde
, fordi den udreder værkets
komplicerede struktur
=> hjælper læseren til at FIKSERE sine iagttagelser til
bestemte betydningslag
.
- I autonomiteorien, som tekstmodellen hører sammen med ligger der en begyndelse til en metode, eller snarere to læsestrategier:
2) Den følsomme NÆRLÆSNING: beror på læserens tålmodige arbejde med teksten, som udfordrer hans/hendes fornemmelse for sprog.
2) Nogle tekstformer problematiserer den nykritiske tilgang, fordi de netop sprænger værkets rammer i forhold til dets
omgivelser
(konceptkunst) og forhold til
læseren
(minimalistiske tekster og kortformer) og
forfatteren
(performativ biografisme)
Klaus Rifbjerg: "Peter Plys" (1964)
ANALYSE AF SØREN ULRIK THOMSENS: "LEVENDE" (1981)
Søren Ulrik Thomsen: "Levende" (1981)
SPØRGSMÅL:
1) Diskutér, hvorfor vendingen "jeg er levende" (
tillægsform
) benyttes frem for "Jeg lever" (
verbets aktive form
). Og hvad er funktionen af gentagelsen af "Jeg er levende"?
2) Indkreds, hvilke virkelighedsudsnit vi præsenteres for i digtet. Er der noget, som er særligt dominerende, gentages i det? Er der nogen særlig relation ml nogle af disse virkelighedsudsnit?
4) Hvilken betydning skal vi knytte til digtets rytme?
3) hvilke personer præsenteres i digtet? Og hvad er relationen ml dem? Hvad er tid og sted? Og er der noget usædvanligt herved?
Digtets grafiske lag - layoutet minder om et hjertekaridiogram
Klaus Rifbjerg: "Peter Plys" (1964)
OPGAVE: I grupper bedes I analysere novellen med udgangspunkt i stratummodellen (jf. handout).
=> Forsøg undervejs at relatere de enkelte iagttagelser gjort på et stratum til andre iagttagelser gjort på andre strata
EX Alen Meskovic: digtsamling
Første gang tilbage
(2009) => SPLITTELSE => ikke den kulturelle splittelse, men en mere generel følelse af hjemløshed ml to steder
FORFATTER
Full transcript