Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

TEKNOLOGI- STAVNING

No description
by

simon engmose

on 11 October 2017

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of TEKNOLOGI- STAVNING

Teknologi og stavning
Sidste gang
Kriterier for god teknologi
Kriterier for god teknologi. Stavning.
Målgrupppen og teknologiens sigte
Hvem er målgruppen for teknologien?

Er sigtet kompensation eller træning?
Det ved vi..
Teknologiens kvalitet Gruppearbejde
Stavning
Teknologi i læse- og staveundervisningen.
Stavning og skrivning

Træning
Kompensation
Undervise
Repetere
Selvstændig træning
Feedback
Introducere
Støtte
Differentiere
Læse højt
Rette stavefejl
Ordforslag
Tale til skrift
Oversætte
Teknologiens anvendelse afhænger af målgruppen og undervisningsformålet.
Dagens program

Om stavning og undervisning
Teknologi i staveundervisningen
Gruppearbejde - plenum
Hvilke typer af teknologi forestiller du dig som effektfulde i staveundervisningen?
Hvordan understøtter nedenstående apps/programmer stavning?

AppWriter
IntoWords (iPad)
Talegenkendelse (iPad/iPhone/google docs)
http://dansk3-6.gyldendal.dk/Indgange/traen

Til hvilken målgruppe og med hvilket læringsformål vil du bruge app'en/programmet?

Beskriv hvilke tiltag du vil gøre for at understøtte målgruppens arbejde med app'en/programmet

Uanset målgruppe
Skrivning
MacArthur, C. A., & Graham, S. (1996). Spelling checkers and students with learning disabilities: Performance comparisons and impact on.. Journal Of Special Education, 30(1), 35.
Om studiet
Forskningsspørgsmål
Centrale fund
Variable
Om studiet
Forskningsspørgsmål:

Udvikler ordblinde elever, der træner med REF version 2 deres stavning hurtigere end ordblinde elever, der træner med REF version 1?

Er udbyttet af REF version 2 ens for ordblinde elever og ikke ordblinde elever eller vil ordblinde elever have generelt sværere ved at tilegne sig stavefærdighed?

Hvordan påvirker hukommelse og opmærksomhed læringsprocessen?
Fejlsandsynlighed
mulige fejl
begåede fejl
dag 0-30
Målet beregnes for fejltyperne
GFM (grafem-fonem-match)
TYPO (tastefejl)
Hukommelsesscore
Opmærksomhedscore
Teknologi, der skal udvikle læseforståese skal...

Støtte læseren i at danne et relevant forestillingsindhold.

Forudsætninger for at opstille mental model
Ordforråd - bredde/dybde
Forståelse af sprog, der er uafhængigt af den konkrete situation.
Danne tankeslutninger (inferenser)
Kunne opstille usædvanlige forestillinger
Empati
Indsigt i teksters opbygning
Bevidsthed om egen forståelse

Ordblinde børn og voksne
Forskning om teknologi og stavning
REF version 1
Ordblinde elever,
N=28 (M(alder)=10.36, 18F/10M)

REF version 2
Ordblinde elever
N=37 (M(alder)=10.89, 10F/27M)
Matchede alm. læsere
N=25 (Mage=10.29, 12F, 13M)

Sammenligninger
Ordblinde version1 vs ordblinde version2
Ordblinde version2 vs alm. læsere
Høj vs. lav for hhv. hukommelse og opmærksomhed
Forskningsbaseret
Trænende
meget eksplicit træning i skriftsprogets opbygning
systematisk, adaptiv og multimodal
Kompenserende
stavekontrol støtter fejlretning (uafhængig af vanskelighedernes sværhedsgrad)
stor variation i stavekontrollens kvalitet
når målordet kommer frem, så identificeres det oftest
stavekontrollen hjælper ikke ved uidentificerede stavefejl (rigtige ord)
ordprædikation har en umiddelbar kompenserende effekt på stavning ikke på skrivning
vilkårene og strategierne bag teknologibaseret stavning er meget forskellige fra almindelig stavning
teknologibaseret stavning giver anledning til nye fejltyper
Hvilken type redskab, der er relateret til læseforståelse anvendes i nedenstående apps/programmer?

GraphicOrganizer
MindMeister
PuppetPals
http://www.margitgade.dk
http://litteratur.alinea.dk
http://mellemtrin.ilitt.dk
http://dansk3-6.gyldendal.dk

Til hvilken målgruppe og med hvilket læringsformål vil du bruge app'en/programmet?

Beskriv hvilke tiltag du vil gøre for at understøtte målgruppens læringsudbytte af app'en/programmet

Der er regelmæssigheder i forbindelserne mellem grafem og fonem = ortografiske regler:

* Staveregler for enkeltlyde
* Staveregler for bogstavfølger
* Grammatiske staveregler
* Ordspecifikke staveregler

Viden om og brug af ortografiske regler er grundlaget for korrekt stavning.

Stavning forudsætter identifikation af fonemer og grafemer. Manglende identifikation vil give vanskeligheder i stavning.

(Juul, 2001)
Tilegnelsen af delfærdigheder i stavning (Juul, 2012)

1.
Generelle færdigheder tilegnes først (staveregler for enkeltlyde)

2.
(staveregler for bogstavfølger, grammatiske staveregler)

3.
Specifikke færdigheder udvikles sidst (ordspecifikke stavemåder)

Udviklingen er med overlappende faser (hyppighed af bogstavfølgen eller den grammatiske betingelse påvirker tidspunktet for tilegnelsen af stavemåden)
Udfordringer i tilegnelsen af stavning

1.
Identifikation (segmentering, differentiering og kobling) af fonemer og grafemer (staveregler for enkeltlyde)

2.
Flertydigheder (staveregler for bogstavfølger, grammatiske og ordspecifikke). Størst vanskeligheder i stavning, når reglerne bryder med det fonologiske niveau.

Undervisning i stavning

Direkte og systematisk
Enkle før det komplekse
Kompenserende
Kast, M., Baschera, G. M., Gross, M., Jäncke, L., & Meyer, M. (2011). Computer-based learning of spelling skills in children with and without dyslexia. Annals of dyslexia, 61(2), 177-200.
REF

Koder et sekventiel input (stavemåde) om til en mulitimodalt input via et sæt af koder
farver og form kode (info om bogstaver)
typologisk kode (info om segmentering i stavelser og bogstaver)
auditiv kode (stavelser (rytme), bogstaver (pitch))
3 spil
farvespil
grafspil
stavespil version 1 og 2

Version 1
korrekte stavemåder præsenteres før eleven selv skal stave
graf (stavelsesstruktur) med farver og former for alle bogstaver kommer frem på skærmen
ordet dikteres
eleven hører ordets melodi
eleven skriver ordet. Imens er der visuel + auditiv feedback = umiddelbar rettelse af fejl og udeblivelse af fejlstavede ord
Version 2 (2 fonembaserede tilpasninger
visualiserer komplekse fonemer/grafemer i grafen
udvælger træningsord, så de målrettes elevens vanskeligheder
Om træningen

Computerbaseret selvstændig træning

12 uger
5 gange pr. uge
20 min

Eleverne træner hjemme
Elevernes træningsadfærd/fejltyper logges



Analyse
Læringskurvemodel, sammenligner modellens parametre
Modellens parametre
initial error probability (skæringen med y-aksen)
learning progress (hældningen)
asymptotic error probability
Resultater
PGM
Udgangspunkt
Ordblind version 2 samme fejlmængde som ordblind version 1
Læring
Ordblind version 2 > ordblind version 1
Typo
Udgangspunkt og læring
Ordblind version 2 = ordblind version 1
PGM
Udgangspunkt
Ordblind version 2 flere fejl end ikke ordblind
Læring
Ordblind version 2 lærer i samme hastighed som ikke ordblinde
Hukommelse
Udgangspunkt
Lav samme antal fejl som høj
Læring
Høj udvikles hurtigere end lav
Opmærksomhedstyring
Udgangspunkt
Høj færre fejl end lav
Læring
Høj udvikles i samme hastighed som lav
Ordblinde børn har et signifikant udbytte af version 2's ekstra fonologiske komponenter

Ordblinde børn kan udvikle deres stavefærdighed med samme hastighed som ikke ordblinde med systematisk, adaptiv og multimodal træning
Juul, H., & Clausen, J. K. (2009). Unge ordblinde skriver løs med it. Hellerup: Dansk Videnscenter for Ordblindhed. STAV_Unge ordblinde. Projektrapport
Svendsen, H. B. (2016). Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen. (s. 168-189)
Om studiet
Forskningsspørgsmål
Centrale fund
Om studiet
Forskningsspørgsmål
Centrale fund. Teknologibaseret stavning
Studie 1
N(elever) = 55, 5-8kl, IQ 80-110, L<2 år fra kl.
N(unikke stavefejl) = 555
N(unikke ord) = 375

Ordene/stavefejl kommer fra 2 tekster (berettende, argumenterende)
Studie 2
N(elever)=27, 6-8kl, IQ>80, L<3 år fra kl

Stavefejl fra 3 elevprodukter (TWS(lydret, ikke lydret), TOWL2, 1 berettende tekst)
Design studie1

Eleverne skriver 2 tekster (berettende+ argumenterende)
Tekster analyseres for fejl. Unikke fejl medtages i den videre undersøgelse
Alle fejl afprøves med 10 stavekontroller

Variable studie1
Hvor tit kommer målordet frem?
Hvor er målordet på ordforslagslisten og hvor lang er listen?
Sværhedsgrad af stavefejl
Design studie 2

1. To dages instruktion i god udnyttelse af stavekontrollen (word 4.0)
2. To dage med 45 min. "skriv historie uden stavekontrol"
3.Tredje dag. Ret teksten uden stavekontrol
4.Med 4-8 dages forsinkelse. Ret teksten med stavekontrol.

Variable
Skrivefærdighed, elevadfærd, stavekontrolsadfærd
Studie 1
Hvor effektiv er 10 stavekontroller til at identificere og foreslå rettelser til stavefejl begået af elever i LD
Hvordan varierer stavekontrollens kunnen med stavefejlenes sværhedsgrad?
Er der signifikante forskelle mellem programmerne?

Forskningsspørgsmål
Studie 2
Hvilken andel af stavefejl kan elever i LD rette med og uden stavekontrol?
Hvilke problemer i stavekontrollen og elevens brug af stavekontrollen forklarer de fejl, der ikke rettes?
Hvordan er andelen af stavefejl, der rettes, og vanskeligheder med at anvende stavekontrollen relateret til elevens stavefærdighed?
Centrale fund - studie 1
Alle stavefejl
M = 53%
Lette stavefejl
M = 76,1%
Svære stavefejl
M = 23%

Forskelle i stavekontrollernes præstation er signifikant

Programmer med lange lister har en signifikant fordel ved svære stavefejl

Programmernes kunnen varierer med succeskriterie (hvor på listen er målordet?) og stavefejlens sværhedsgrad

26% af stavefejl er ”forkerte rigtige ord”
Centrale fund - studie 2
Andel fejl i tekst
M=13,4% (stor variation i stavefærdighed)

Andel identificerede fejl
27,9% (uhjulpen)
63,0% (hjulpent)

Andel af fejl eleverne retter
9% (uhjulpent)
36,5% (hjulpent)

Forskellen mellem identificerede fejl og mellem rettelser er signifikant ved sammenligning af uhjulpen og hjulpen

Stavekontrollen foreslå målord ved 58,4% af de identificerede fejl. Målordet stå først i listen i 69,8% af tilfældene

Når målordet er i listen vælges det 81,5% af gangene

Variation i stavefærdighed forudsiger ikke variation i fejlretning signifikant
Metodik = think-alouds

N=6 (Ordblinde gymnasieelever,17-19år)

Læse- og skriveteknologi "den danske pakke"
syntetisk stemme
ordforslag, stavekontrol, skriveprogram
talegenkendelse

Definition af læse- og skriveteknologi:
Hard- og software, der støtter læse- og skrive-processen for ordblinde


stor variation i brug af teknologier
staveprocessen går fra indre kognitiv proces til ydre lyttebaseret proces, når eleven staver med teknologien
er ordet stavet rigtigt (løbende talesyntese(fejlene høres), word)
find ordet (ordprædikation (delvis lydanalyse), word stavekontrol, i opgaven, google)
lyt om ordet er korrekt
kopier ordet
tilpas ordet til teksten
staveproces med talegenkendelse går fra
indre kognitiv proces til dikteringsproces
kræver rettelse med anden software
brug af synonymer
skaber muligheder og kræver tid (opvejes mod hinanden)
teknologi kræver instruktion
Studiets antagelser
Læse- og skriveteknologi påvirker faktorer, der er af betydning for ordblindes læse- og stavefærdighed

Det er vigtigt for ordblinde at modtage instruktion i hvordan teknologien kan anvendes
What characterizes the technology-based spelling and writing strategies in young, well-compensated writers with dyslexia (Svendsen 216, s. 175)
Design
Deltagere er diagnostiserede ordblinde - ingen andre førtest

uge 1: Non-fiktionstekst med spørgsmål
uge 2: fiktionstekst med spørgsmål
uge 3: kvalitativt follow up interview

Mål
optager skærm og lyd (think-alouds)
staveproces på skærm
Teknologibaseret stavning giver anledning til andre fejltyper:
....the informants’ difficulties applying the sound principle of written language do not show up as errors that would typically occur in a text by a writer with dyslexia. Instead, they show up as choices of a wrong word. This is due to similar pronunciations, which then manifest in the text as semantic errors.....So the informant’s phonological difficulties do not manifest as non-sound-preserving spelling errors, but are seen as a wrong use of near-homophonic words. (Svendsen, 2016 s. 179)
Sammensatte ord - word hjælper ikke

Semantisk upræcise ord (talegenkendelse)

1. om adgangen til at bruge ordforslagsprogram havde nogen umiddelbar effekt på elevernes skrivning og stavning.

2. om et særligt tilrettelagt undervisningsforløb med fokus på skriftens principper, stavestrategier og brug af ordforslagsprogrammer førte til ændringer af elevernes resultater i skrivning og stavning, og specielt deres udbytte af at bruge ordforslagsprogram.

3. om elevernes faglige selvforståelse i forhold til arbejdet med skriftsproget – og måske endda deres uddannelsesvalg – ændrede sig som følge af undervisningsforløbet (Clausen, 2009 s. 8)
Med 12 ugers uv. forløb
N= 201 (6 efterskoler)

Alm klasseundervisning
N= 171 (5 efterskoler)
Variable
Stavning(korrekte/lydbevarende) og skrivning(tid, kvalitet, præcision) med og uden teknologi
"Hvad lyder som et ord", "Hvilket ord er stavet rigtigt"
Fagligt selvværd
Om ordforslagsprogrammer
Desto mere viden om sproget desto mere hjælp (stjerne funktioner, korrekt ordforslag)

Individuel opsætning af korrekturregler

Egne ordbøger

Tekniske krav

Design
Undervisningsforløb:
skriftens principper
stavestrategier og brug af ordforslagsprogrammet
Kriterier for god staveopgave (Clausen,2009 s. 22)
Formålet skal være klart
Det skal være klart, hvilke skriftsproglige niveauer opgaven arbejder med. Hvis der arbejdes på flere niveauer, skal det være klart, hvornår og hvordan der arbejdes på et givet niveau
Ordmaterialet, som hører til, skal være egnet til at træne det angivne formål
Hvis CD-ORD er indtænkt, skal ordmaterialet virke med programmet.
Det skal være klart, hvordan man kan differentiere opgaven ift. elevernes forskellige forudsætninger (det kan man ikke nødvendigvis, men hvis det kan lade sig gøre, skal det fremgå)
Opgaven skal være motiverende.
Effekt af programmet på stavning ved førtest. Både for svageste og bedste stavere.
Kun små effekter på skrivning ved førtest.
Eksperimentgruppen havde lidt større fremskridt end kontrol. Effekt ses ved stavning både med og uden ordforslagsprogram. Effekten skyldes ikke bedre brug af ordforslagsprogrammet.
Eksperimentgruppen skriver mindre og bruger mindre tid på skrivningen. Både før og efter træningen.
Ingen signifikant effekt af undervisningsforløb på faglig selvforståelse.
Mental model opstilles nemmere hvis..
meget peger i samme retning (nemmere at udvælge forhåndsviden
forhåndsviden er velkendt
relevant forhåndsviden er aktiv fra starten af læsninge
genren er kendt
Det hjælper at undervise direkte i:
Tekstbånd
Inferenser
Aktivere, udvælge og udnytte relevant forhåndsviden
Opstille en forståelsesramme - en mental model - reevaluerer - genopstille
Opstille læseformål
Opmærksomhed på egen forståelse
Omformulere, resumere tekstens ideer
Teksters logiske opbygning (grafiske modeller)
Teksttyper/genre
Viden fra studierne

Oplæsning støtter læseforståelsen
Strategierne skal ikke være for svære
Direkte, systematisk
God tid til instruktion og øvelse
Måske en fordel at arbejdet er sammenhængende med det øvrige pensum

However, individuals with dyslexia often
have extreme difficulties in learning the letter–sound correspondence, and a high level of
these culturally defined associations may never be reached (Kast m.fl.,2011 s. 178)

Ordblinde har 2-4 gange flere stavefejl, fejlstaver 10-20% af deres ord (MacArthur & Graham, 1996).

Ordblindes stavefejl afspejler vanskelighederne med den fonologiske omkodning og bryder derfor ofte med lydprincippet (Svendsen, 2016)
(Juul, 2001)
Kriterier for god teknologi til skrivning
Vanskeligheder i skrivning
Kognitive processer i skrivning

Basale:
transskription (omdanner sproglige repræsentationer til skrevne ord)
tekstgenerering (omdanner ideer til sproglige repræsentationer)

Højere:
planlægning
organisering
monitorering
korrektur


Måder at mindske de kognitive krav i skriveprocessen
Kriterier for god teknologi. Skrivning
Kompenserende
Tastaturfærdighed påvirker tekstkvalitet
Tastaturfærdighed kan trænes
Skrivning med talegenkendelse fremmer tekstlængde og mindsker antallet af fejl
Teknologibaseret skrivning påvirkes af teknolgiens effektivitet og er mere tidskrævende
Stilladserende
Teknologibaseret stilladsering, der bygger på lærerens undervisning i tekstproduktion kan fremme skrivefærdighed
Udformning af digitale begrebskort fremmer tekstkvalitet uafhængigt af skrivefærdighed

Hvordan understøtter nedenstående apps/programmer skrivning?

AppWriter
Talegenkendelse (iPad/iPhone/google docs)
Mindmap

Til hvilken målgruppe og med hvilket læringsformål vil du bruge app'en/programmet?

Beskriv hvilke tiltag du vil gøre for at understøtte målgruppens udbytte af arbejdet med app'en/programmet

Teknologiens kvalitet ved skrivning
Christensen, C. A. (2004). Relationship between orthographic-motor integration and computer use for the production of creative and well-structured written text....
Quinlan, T. (2004). Speech recognition technology and students with writing difficulties: Improving fluency....
Liu, P. (2011). A study on the use of computerized concept mapping to assist ESL learners' writing.
Englert, C. S., Wu, X., & Zhao, Y. (2005). Cognitive Tools for Writing: Scaffolding the Performance of Students through Technology...
Design
Teknologi - Program til træning af tastaturskrivning

STUDY 1
N=276 (8.-9.kl.)
Korrelationsstudie

STUDY 2
N=35 (8.-9.kl.), usikre på tastatur
Eksperimentel N=18
Kontrol N=17
Træningsstudie:
Førtest, træning, eftertest

Træning: 20min*5dage*8uger tastaturtræning vs journalskrivning

Variable

Ortografisk-motorisk integration
Håndskrift (OMIH)
Tastatur (OMIT)

Tekstkvalitet (kreativitet, logisk struktur, præcision, udfoldelse af ideer)
Håndskrevet tekst
Computerskrevet tekst


Forskningsspørsmål
STUDY1
Er der en sammenhæng mellem tastaturfærdigheder og længden og kvaliteten af computerskrevet tekst?
STUDY2
Kan man ved at fremme effektiviteten af tastaturskrivning øge kvaliteten af elevers skrevne tekster?
Centrale fund
STUDY1

- korrelation ml. længde og OMIH –forklarer 9% af variationen
- korrelation ml. kvalitet og OMIH-forklarer 19% af variationen
- korrelation ml. længde og OMIT – forklarer >30% af variationen
- korrelation ml. kvalitet og OMIT-forklarer >30% af variationen


Stærk sammenhæng mellem henholdvis tekstens længde og kvalitet og begge mål for ortografisk-motorisk integration

Stærkere sammenhænge ved tastaurskrivning over for håndskrivning
Central fund
STUDY2

OMIT
Hovedeffekt af gruppe og tid (Alle bedre ved post end pre)
Interaktion mellem gruppe og tid (Tastatur går mere frem end journal)
Kvalitet og længde
For begge mål hovedeffekt af tid (efter>før) og teksttype (håndskrevet>tastatur)
For kvalitet er der en interaktion mellem tid, teksttype og gruppe (efter>før, tastaturtræning >journal)
Elever i grupper udvikler deres skrivefærdighed fra før til efter træningen.

Dog størst effekt i tastaurtræningsgruppe over journalgruppe for ortografisk-motorisk integration (tastatur) og længde/kvalitet af tekster (tastatur). Ingen forskelle i længden og kvaliteten af håndskrevne tekster
Design
Forskningsspørgsmål
Does the provision of text structure scaffolds in a Web-based scaffolding environment influence the writing performance (e.g., use of genre features) of students with
learning disabilities?

Centrale fund
Hovedeffekt af skrivemåde (stor effektstørrelse) på tekstkvalitet

3 sig. bidragere til hovedeffekten (moderat til stor effektstørrelse)
1. Titel (støttet og ustøttet> papir og blyant)
2. Indragelse af relevante detaljer (støttet> ustøttet og papir og blyant
3. Overordnet organisering (bidrager mest) Støttet>papir og blyant, ustøttet ikke sig forskellig fra de andre to grupper

Ingen signifikante forskelle mellem skrivemåder på produktivitetsmålet.
Centrale fund (fortsat)
Teknologien ser ud til at hjælpe elever der ikke har en iboende viden om tekststruktur mest

Stilladsering hjælper hverken hvis den er for let eller svær

Overføres effekten af skrivning med web-baseret støtte til andre skrivesituationer? Et væsentligt spørgsmål, der ikke besvares i dette studie.

N=12 (4.-5.kl, indlæringsvanskeligheder)

Alle skriver en personlig nyhed på 3 måder
* stilladseret på pc
* ikke stilladseret på pc
* papir og blyant

Træning
2 mdr lærerstyret klasseundervisning i tekststrukturen, organiserings og korrekturstrategier, som skal bruges i interventionen
3 uger til at skrive 3 tekster (præcis tid?)

Førtest
Læse- og skrivetest (gruppen er samlet under klasseniveau)

Eftertest
Teksternes kvalitet
Titlen
Introduktion til emnet
Relevante detaljer
Konklusion
Overordnet organisering
Produktivitet (ord- og linjeoptælling)
Design
Forskningsspørgsmål
1.
What are the impacts of different computerized concept mapping treatments (no-mapping, individual-mapping, and cooperative mapping) on writing performance for learners of different writing proficiencies (high-level, middlelevel, and low-level)?

2.
Does the quality of the concept maps constructed cooperatively exceed the quality of the concept maps constructed individually?

3.
Does the map quality correlate to the learner’s
writing performance?

Centrale fund
N=94
Inddeles på baggrund af skrivefærdighed i høj(30), middel(34), lav(30)

3 skrivemåder: uden begrebskort, individuelt-computer-begrebskort, samarbejds-computer-begrebskort

2timer*1gang*9uger
uge 1: baseline skriveopg., uge 2-5: Instruktion i basale skrivefærdigheder, uge 6: uden begrebskort, uge 7: instruktion i begrebskort, uge 8-9: individuelt-computer-begrebskort, samarbejds-computer-b.kort
Afhængige variable

Point for begrebskort
Tekstkvalitet
kommunikativ kvalitet
organisering
argumentering
lingvistisk præcision
lingvistisk passende

Kvalitet tekst:
lav, middel: computer med begrebskort (individuelt og samarbejde) > uden begrebskort
høj: computer med begrebskort individuelt > computer med begrebskort samarbejde og uden begrebskort

Kvalitet begrebskort:
samarbejde>individuelt
kvaliteten af begrebskort korreleret med niveau af tekstkvalitet (højere korrelationer for individulle end samarbejdsbegrebskort(lavest ved lav gruppe og højere ved middel og høj))
Design
Svendsen, 2016 om teknologibaseret skrivning

"As observed for spelling, it is equally clear that the informant’s writing process is based on the use of technology. For the informants, the translation from thought into text involves much more than merely the cognitive process. It is also dependent on their success at utilizing their LIT, which in turn enables them to write a text as they wish to write it."(s.185)

"In order to make up for the time spent on, and the mental burden occasioned by, the writing process, the informants utilize the technology-based strategy of writing out or copying and editing found-text excerpts into their own text" (s.188)
N=41 (11-14år)
Flydende og ikke flydende skrivere

Teknologi: talegenkendelse og grafisk tekstorganiseringsmodel

1 dags træning kursus (6t), grupper på 2-4 elever

Morgen: Træning med dragon og grafiske modeller
Eftermiddag: Skriv 4 tekster på 4 måder

Skrivemåder: Håndskrift m./u. grafisk model, talegenkendelse m./u. grafisk model
Forskningsspørgsmål
How composing with SR, in combination with advance planning, affected the writing performance of less fluent writers?

Mål
Video af træningen
TG-færdighed (min80%)
Tekstmål
antal ord
overordnet kvalitet
stave/genkendelsesfejl
sætningslængde
Planlægning (overlap ml. plan og tekst)
Central fund
Håndskrift
Flydende>ikke flydende (kvalitet, længde og fejl)

Ikke flydende
TG-> øget længde og færre fejl (ikke kvalitet)
Flydende
Skrivemåde påvirker ikke teksten (længde, kvalitet og fejl)
Planlægning har sig effekt på kvalitet (tekster m>tekster u)
Centrale fund
"For children with writing difficulties, advance planning and SR may each independently support text
generation." (s.1)

Mængden af kognitive ressourcer, der er tilrådighed for bevist processering er begrænsede (Christensen, 2004)
1. automatiser de basale delelementer i skrivningen (stavning, semantik….) (Christensen, 2004)

2. sekvenser kognitive processer, så en opmærksomhedskrævende proces udføres ad gangen (Lui)

3. stilladser (Englert)

4. kompenser (Quinlan, 2004)
Full transcript