Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Universets dannelse

Fysik projekt af: Frederik, Gustav, Jacob og Mads 3z, NAG
by

Jacob Fivelsdal

on 25 March 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Universets dannelse

&Dannelse af grundstofferne Universets dannelse Grundstoffernes udvikling Stjernernes udvikling Sorte huller Dannelsen af grundstoffer tungere end jern
Ved Big Bang blev de lette stoffer som hydrogen og helium dannet. Ud fra de stoffer, blev der gradvist dannet tungere stoffer i stjernerne. Dette er sket gennem lang tid, og i dag dannes der stadig tunge grundstoffer, denne proces kan deles op i 4 dele.
1. Stjerner dannes, ved at gasskyer falder sammen pga. massetiltrækning.
2. Stjernerne udvikles. De lette udvikler sig langsommer end de tunge. I denne proces dannes de tunge grundstoffer i stjernernes indre.
3. De tunge stjerne eksplodere som supernovaer. Mens de lette stjerne udvikler sig til røde kæmpestjerne.
4. De røde stjerne udvikler sig til planetariske tåger, mens gasser der indeholder tunge grundstoffer blander sig med den interstellare gas i Mælkevejen. Et sort hul er defineret med en masse så tæt, at end ikke elektromagnetiske bølger ( radiobølger og lys) kan udsendes fra dens overflade.
Sorte huller bliver formodet at være centrum af galakser. Et sort hul kan opstå bl.a. ved undergangen af en supernova-eksplosion eller af et sammenstød mellem to neutronstjerner eller to hvide dværge. Ved dette tilfælde kollapser de to stjerner indre dele til et punkt hvor tyngdekraften overvinder alt andet; også det udadrettede tryk, som det komprimerede tof udøver. Dvs. der hvor de to stjerner er kollapset. Det sorte hul bliver dannet ved at alle neutronerne samles på et sted og laver et så stort pres at der skabes et sort hul som er ugennemtrængeligt.

Bl.a. blev der i 2008 bevist, at der et sort hul i centrum af vores galakse; Mælkevejen. Ifølge ESOs beregninger skulle det sorte hul have en masse 4 millioner gange vores egen sol. I starten af universets dannelse blev der dannet kæmpemæssige stjerner. Disse stjerner var større end solen men eksploderede som supernovaer efter kun kort tid. Dette skyldes at processerne i en stjerne forekommer hurtigere desto større stjernen er. Der sker to karakteristiske processor i en stjerne. Den ene er fusionsprocessen som sker i stjernes indre og forudsager en udadrettet kraft. Denne process kan få stjernen til at eksplodere men holdes tilbage af gravitationskraften som forårsager en implosion. Når hydrogenen/brinten i stjernen ophører vil stjernen uddø som følge af sammentrækning af kernen.

Fusionsprocessen stopper fuldstændigt når alt jern i stjernen er opbrugt. Jern har den højest mulige bindingsenergi pr. neuklon.

Følgende stoffer bidrager til fussions forbrændingen (se illustration til højre):
- Hydrogen, Helium, Oxygen
- Carbon, Silicion, Jern Man mener, at Big Bang opstod for omkring 13,7 milliarder år siden.
I begyndelsen af big bang var tætheden og temperaturen så høj, at der kun kunne eksistere stråling. Men universet udvidede sig så ekstremt hurtigt, at der efter få sekunder blev dannet elementarpartikler, som elektroner, protoner og neutroner. Disse fusionere til tungere partikler såsom deuterium. Tre minutter efter Big bang var der skabt en fordeling i universet af 75 % hydrogen og 25 % helium. Desuden fandtes en lille del af de allerletteste atomkerner. Ifølge kernefysikken burde der ved Big-bang være dannet lige så meget antistof som almindeligt stof. En forklaring på dette kunne være, at der måske er en minimal højere sandsynlighed for, at der dannes et almindeligt stof frem for antistof. En sandsynlighed på 1 ud af 10^9 ekstra for et normalt antistof er nok til at gøre forskellen. Alle de andre partiklerne vil annihilere og omdannes til stråling. Og netop ud af den lille brøkdel på 10^9 opstod universet. Big Bang og kernefysik
Full transcript