Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Fodbold og træning

No description
by

Louis Nissen

on 23 October 2012

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Fodbold og træning

Fodbold & Træning F Y S I O L O G I S K E A R B E J D S K R A V Hvad sker der i kroppen når man træner anaerobt? Idé til en træningsøvelse for udvikling af eksplosivitet En mulig konklusion kunne være at fodboldtræning er positionsspecifikt. De forskellige positioner har forståeligt nok brug for forskellige egenskaber. Derfor er det vigtigt, at du som fodboldspiller, træner til din position og ikke efter det sjoveste eller det nemmeste. Har du brug for at være den hurtige kantspiller må du træne eksplosivt, kort og høj intesitet, lange pauser osv.
Hvorimod spiller du central midtbane skal du træne mindre eksplosivt, men mere udholdent.

Hvis det virkelig skal betale sig, må man nogen gange bare bide i det sure æble. Konklusion På diagrammet ovenstående, ser vi aktiviteten for en italienske midtbanespiller, under en kamp, på højt internationalt niveau. Hvor leveres energi til en fodboldspiller fra? Aerob energiomsætning Aerob energiomsætning er den primære energileverandør for en fodboldspiller, når man ser på hele kampen. Under aerob energiomsættelse kan der udnyttes to energiformer, kulhydrater og fedtstof.

Kulhydraterne (glukose) er det første vores mitokondrier benytter sig af. Formlen er således: C6H12O6 + 6 O2 + 30 ADP + 30 P -> 6 CO2 + 6 H2O + 30 ATP

Glukose, ilt, AdenosinDiPhosphat og fosfat bliver omdannet til Kuldioxid , vand og AdenosinTriPhosphat.

Fedtstoffet bliver taget i brug efter ...
Formlen er således: CH3(CH2)14COOH + 23 O2 + 109 ADP + 109 P -> 16 CO2 + 16 H2O + 109 ATP

Fedtsure, ilt, ADP + P bliver omdannet til kuldioxid, vand og vores ønskede ATP. Der findes mange forskellige fedtstoffer, som kan bruges til aerob omdannelse, men i dette tilfælde ser vi formlen for palmitinsyre. Anaerob energiomsætning Anaeob energiomsætning er især i spil når fx kantspilleren får en afleveringen i dybden. Den sprint efter bolden er leveret af anaerobe processer.
Ved fx en sprint bliver energi primært leveret fra spaltning af KrP Spaltning af KrP Glykolysen Spaltningen af kreatinfosfat er den hurtigste måde at levere energi til musklerne. Der sker ved at der fraspaltes en enkelt fosfat-ion og derved frigives der energi.

KrP findes ude i musklerne, så der spares tid ved at den ikke først skal transporteres til musklerne.

Denne proces er alaktacid, hvilket vil sige der ikke produceres laktat under processen.

Der findes ikke store mængder af KrP i musklerne, så der er ikke energi til arbejde særligt længe. Man plejer at sige at denne er den primære energileverandør fra 0-6 sek. Laktaten udskilles fra muskelfiberen og det bliver sendt via blodet til andre ikke aktive celler, som hjælper med at nedbryde det eller leveren hvor det bliver omdannet til glukose, så det er klar til at blive genbrugt. Pyruvat er et biprodukt af glykolysen. Pyruvat bliver reduceret til laktat fordi enzymer overfører H+ og andre elektroner til NAD+. Laktat Fra omkring 10 sekunder til 3 minutter er den primære energileverandør glykolysen.
Denne proces er laktacid, det vil sige der dannes laktat.



Glykolysen indeles i 11 trin. (1) Der sker en fosforylering af et glukosemolekyle og det bliver omdannet til glukose-6-fosfat.
(2) Derefter bliver det omdannet til fruktose-6-fosfat af en isomerase.
(3) Der bliver fosforyleret af fosfofruktokinase, og vores molekyle kommer til at hedde fruktose-1,6-fosfat.
(4) Når det er sket spalter aldolase fruktose-1,6-fosfat molekylet til to C-3 bindinger, dihydroxyacetonefosfat og glycerolaldehyd-3-fosfat.
(5) Dihydroxyacetonefosfat’et omdan-nes så til endnu et glycerolaldehyd-3-fosfat.
(6) En oxidation leverer så energi til de to gly-cerolaldehyd-3-fosfat’er der bliver oxideret og ender med at blive til glycerat-1,3-bifosfat. Udover de sker der også en overførsel af to elektroner og 2 H+ til NAD+ der så reduceres til NADH + H+.
(7) En ny kinase katalyserer overførslen af en fosfatgruppe til ADP, og hermed bliver der dannet 2 ATP per glukosemolekyle. I fase 1 og 3 bliver der brugt til sammen 2 ATP på fosforyleringer og derfor er der hverken overskud eller underskud af ATP efter denne fase.
(8) Ved hjælp af fosfoglycerat-mutase bliver der flyttet en fosfat-gruppe fra C3 til C2.
(9) Det hjælper denne fase, hvor der dannes en dobbeltbinding ved hjælp fra enolase. Det gør enolpyruvat-2-fosfat mere fosfatspaltevenligt.
(10) 2 ADP får tilført 2 fosfatmolekyler fra enolpyruvat-2-fosfat. Det sørger pyruvat-kinase for. Nu har vi skabt 2 ATP, og det er nettoudbyttet fra glykolysen.
(11) Der er nu to muligheder; der er ilt tilstede eller der er ikke ilt til stede. Hvis ilten er tilstede kan pyruvat og NADH + H+ optages i mitokondriet og genbruges i citronsyrecyklus. Er der ikke ilt til stede forekommer der en mælkesyregæring. Glykolysens trin Den ovenstående figur er fra http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/5/087.pdf Grunden til at jeg har valgt at inddrage denne figur er at jeg synes den giver et godt indblik i hvornår de forskellige processer leveres energi i forhold til tid Mekanismer i kroppen Hvad sker der i kroppen når man træner aerobt? Aerob træning Ved aerob træning sker der en masse fysiologisk ting i kroppen.

Blandt andet øges ilttransportationen ved maksimalt arbejde. Der sker blandt andet fordi den totale mængde hæmoglobin i blodet øges.

Pulsfrekvensen i hvile falder. Det sker fordi vores hjertes slagvolumen stiger, det bliver altså 'kraftigere' og kan pumpe mere blod ud i kroppen pr slag.

Perifert sker der også forandringer.
Mitokondrierne stiger i størrelse og antal, antallet af glukosetransportører stiger, antallet af kapillærer stiger, fedtoptagelsen fra blodet i musklerne bliver bedre og en masse andre ting, der gør processerne bliver mere effektive.
De langsomme muskelfibre er i brug her (ST). anaerob træning Ligesom ved aerob træning sker der også en masse fysiologiske ting ved anaerob træning.

Det kan ske en forøgelse af muskelmassen. Det medfører at den totale mængde af ATP og KrP også forøges. Det er vi selvfølgelig interesseret i, da mere ATP betyder mere energi til myosinhovederne, der kan altså udføres flere sammentrækninger.

Vores evne til at transporterer H+ (Mælkesyre) ud af musklerne stiger også.
Anaerob medfører også flere Na+/K+-pumper, så vi er i stand til at opretholde balance i cellerne og vi derfor modvirker træthedsrelaterede faktorer.

I modsætning til aerobt arbejde, sker der ikke noget med minutvolumen, pulsfrekvensen og andre ting der har med kredsløbet at gøre.

Det hurtigere muskelfibre er i spil. (FTx og FTa) En spiller fra det røde hold og en spiller fra det blå hold ligger sig på maven og gør sig klar til at rejse sig op og sprinte. De vender hovedet og ned mod målmanden (den gule) og målet.

Træneren stiller sig med en bold tilpas langt tilbage så spillerne ikke kan se bolden. Træneren sparker/kaster bolden ned i mellem de to spillere som vist på tegningen. De to spillere skal nu reagerer når de ser bolden og derfra er det et kapløb til bolden. Kapløbet sluttes af med et skud på mål/afdribling af målmanden.

Man kan eventuelt give en straf til taberen, det kan være med til at øge intensiteten.

Grunden til jeg har valgt at lave en øvelse med bold er det gør det lidt sjovere og man kan træne en reel kampsituation.

Forsøg at gå efter en arbejdstid på omkring 5-7 sekunder. Derefter skal der haves en lang pause på omkring 10x arbejdstiden, altså 50-70 sekunder. Om lidt vil du kunne se en cirka- arbejdsfordelingen fra en midtbanespiller.

Den fortæller os cirka hvor meget energi der bliver leveret fra de forskellige leverandører, som vi skal høre mere om nu. - Sprint og højintenste kortere arbejde - længerevarende arbejde, med mindre intensitet Øvelses forklaring Denne øvelse vil primært være for kantspillere. Hvis man ser på hans løbemønster over en kamp vil der formegentligt være mere sprint end hos en central midtbanespiller. Det skyldes blandt andet at kantspilleren for stikninger i dybden som han skal sprinte efter, hvorimod den centrale midtbanespiller løber rundt i et lavt til moderat tempo og sørger for at fordele boldene og holde spillet kørende.

Den tidligere øvelse er derfor næsten perfekt for kantspillere.

Lad os nu bare sige at træneren er midtbanespilleren der ligger en bold i dybden og vores blå kantspiller skal løbe fra modstanderens røde forsvarsspiller. Han får så sprintet fra ham (takket være har han lavet denne øvelse 1000 gange) og nu er han så i en 1-on-1 situation med målmanden.

Kantspilleren skal altså fokusere på højintenst produktionstræning for at forbedre sine evner til at sprinte fra forsvarsspilleren.

Den centrale midtbane har brug for en anden slags træning for at kunne løbe rundt med en høj puls i lang tid. Det kunne han for eksempel træne via aerob træning så han kan forbedre sin evne til at løbe længere distancer i stedet for hurtige korte.
Full transcript