Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Intersprogsanalyse

No description
by

Anne Dorthea Boel Jørgensen

on 30 October 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Intersprogsanalyse

add logo here
Louise Bojsen & Anne Dorthea Boel Jørgensen
1. Dragen er en hun drage.

2. Sage Oskr stoP med det logn

3. det kan ikke la sig gøger.

4. Sage Tykke Kaj.

5. jog det kan bara kom med hem til meg.

6. Sage Oskr.

7. Vaaag vor for har jeg alltri vagret hemm

Observation
I den time vi skulle observere, skulle eleverne selv skrive en historie. Selvom vi ved timens start overhørte flere samtaler, hvor nogle elever tydeligt gjorde brug af intersprog, observerede vi ikke nogen reel undervisningssituation, hvor en elevs intersprog blev tydeligt.

Vi fik derfor lov til at tage et billede af en af de historier, som en pige i 2. klasse havde skrevet.

Morfologi, syntaks & ortografi
Ordklasser og morfologi.

Syntaks.
Da det er en dialog, er det samme sætningsopbygning som eleven benytter. Så nej, der er ikke variation.

Leksik
Hvordan er ordforråd og variation?
Pragmatik
Opgaveformuleringen lød: “Skriv en historie om, hvordan det vil være, hvis i skal gå i klasse med dragen.”

Undervisning af tosprogede
Intersprogsanalyse
Om
Vi har været ude og observere danskundervisningen i en 2. klasse på Bramdrup Skole i Kolding.
Klassen bestod af 16 elever: 11 piger og 14 drenge.
Der er ifølge dansklæreren 6 tosprogede elever i klassen.
Kontekst
Eftersom de var begyndt på historien i den forrige dansktime, havde vi ikke mulighed for at observere, hvordan læreren havde introduceret dem til opgaven.

Da vi interviewede hende, sagde hun, at hun havde vist et billede af en drage på smartboardet, hvorefter de havde snakket om drager.
Hun havde derefter læst en fortælling højt for dem om en sød drage, som havde besøgt en skole.
Hun havde herefter bedt eleverne om selv at finde på en historie om, hvordan det ville være, hvis de gik i skole med en drage.
Eleven
A
8 år
2. klasse på Bramdrup Skole
Yngste af søskendeflok på 5
Flygtede fra Afghanistan i 2013
Boede herefter på flygtningecenter i Nordjylland
Startede i klassen i august 2016
Begge forældre er uden for arbejdsmarkedet
Hun gik i modtageklasse indtil i sommers
A er en meget social og udadvendt pige, som kommer godt ud af det med klassekammeraterne.

Hun er i følge klasselæreren fantasifuld, engageret og deltagende, og læreren siger bl.a. om hende, at hun har “et ukueligt gåpåmod”, som nok skal bringe hende langt.

A har i dansk mange faglige udfordringer, men hun har indtil videre ikke vist tegn på, at hun ikke synes det er sjovt.


Læreren om A
Hvad er opgaveformuleringen?


Er der overensstemmelse mellem tekst og genre?
Overordnet, ja.
Eftersom det var en meget åben opgave, hvor eleverne skulle bruge deres fantasi til at skrive en historie, holder eleven sig inde for genren. A misforstår dog opgaven en smule, da hun begynder at opfinde personer som “Tykke Kaj”. Dvs. A ikke fuldstændigt holder sig inden for den givne opgaveformulering, som ikke lægger op til, at de selv skal opfinde klassekammerater.

Men.. Opgaveformuleringen var i vores optik umiddelbart meget vag og åben. Det var vores indtryk, at størstedelen af eleverne i klassen havde svært ved at finde de rammer, de skulle holde sig inden for.

Eleven benytter sig af mange indholdsord. Ordklasser kan inddeles i indholdsord og funktionsord. Indholdsord
er substantiver (navneord), verber (udsagnsord), adjektiver
(tillægsord) og adverbier (biord).

Eksempler på disse er: dragen, Oskar (Oskr), Tykke Kaj, kan, sagde (sage), hundrage. Eleven bruger også en fin bøjning af adjektivet gørlig, hun skriver nemlig “det kan ikke la sig gører”.
Eleven benytter sig af enkelte funktionsord. Måske kan grunden til dette være, at historien er en dialog. Derved er der ingen bindeord som og, men, eller og enten. Hver sætning bliver afsluttet med ‘sage’ (sagde).

Teksten indeholder to pronomener, jeg og meg (mig). Der bliver brugt et kendeord i teksten ‘en hun drage’. Dette viser at eleven er i så småt i gang med sin sprogtilegnelse, da hun kan høre forskel på en og et. Dog er en et mere ofte brugt kerneord, så eleven kan måske også have gættet sig til det.

Overordnet set er ordforrådet ikke specielt godt. Eleven bruger flest højfrekvente ord, og da teksten er en dialog, får dette samtalen til at lyde meget ‘hverdagsagtig’.

Der er et enkelt sammensat ord, hundrage, og en enkelt gang benytter eleven sig af et adjektiv, og derved beskriver en person: tykke Kaj.
Teksten er en dialog, og eleven benytter sig af direkte tale. “Dragen er en hun drage, sage Oskr.”. Dette gør at der blandes nutidsverber og datidsverber. (Dette kan også indikere at eleven var i et godt flow, da ‘dialogen’ er nemt for hende at forholde sig til. Eleven har måske tænkt, “..også sagde den og den det, også svarede den og den det” ?)
Hoved- og ledsætninger
Der er en enkelt hovedsætning med ledsætning.
Ledsætning: stop med det løgn,
Hovedsætning: det ka ikke lade sig gører.
Ellers er det kun korte sætninger.
Eleven har en del stavefejl såsom: sage, Oskr, logn, gøger, jog, bara, hem, meg, vor for.
Alligevel ved eleven hvordan man korrekt staver enkelte højfrekvente, ikke-lydrette ord såsom er og ikke.
De fleste stavefejl er fonetiske, altså eleven skriver, som hun hører dem. Eksempler på dette er: Oskr, bara, vor for.

Stavning
Det er ret tydeligt at eleven ikke har ret godt styr på sine komma og punktum. Det første punktum kommer i linie 4, og derefter kommer der endnu et punktum i samme line.

Det første punktum skulle have været et komma, og det anden punktum er korrekt.
Så eleven begynder at være bevidst om tegnsætning.

Komma og punktum
Eleven befinder sig i udfyldningsfasen, da hun forsøger at grammatikalisere sit sprog. Hun anvender flere ndholdsord og nogle funktionsord. Hun viser desuden, at hun kan bøje indholdsordene i flere sætninger.
Hun er dog langt fra sofistikeringsfasen, da hendes indhold fremstår unuanceret og ukomplekst.

Karen Lunds 3 faser
Vurdering
Anerkende hendes gå på mod, og lyst til at skrive.
Det at hun er meget social, er rigtig godt, da det er med til at styrke hendes sprogkundskaber.
Hun vil høre sproget, og vil igennem hverdagssnak med venner blive tvunget til at udvide hendes ordforråd.
Hun vil også høre talemåder og idiomer, som vil være med til at gøre hendes sprog mere levende.
Vigtigt med input fra læreren til at bistå outputtet (Krashen/Swain)
Anderkende hendes baggrund/tilstand rent kognitivt. (Maslows behovspyramide)
Hun har meget med i bagagen.
Hun befinder sig stadig i fase 1, og har stadig en del arbejde for at opnå fluency. (Holmen)

Ordindsamlingsfasen: Eleven samler på de indholdstunge ord og udelader alt, der kan udelades.

Udfyldningsfasen: Eleven grammatikaliserer sit sprog gradvist og bruger henholdsvis funktionsord (præpositioner, konjunktioner, pronominer) og bøjer indholdsordene (substantiver, verber, adjektiver).

Sofistikeringsfasen: Eleven arbejder med kompleksificering og nuancering af indholdet.
Anne Holmen
Krashen/Swain: Output
Krashen:
Inputtet er genatoren for sprogtilegnelsen

Swain:
“sproglig produktion kan føre til tilegnelse i det øjeblik learneren bliver presset. En presset sprogproduktion vil sige at learneren prøver at udtrykke noget, der ligger over hans sproglige niveau.” s.53,
Full transcript