Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Copy of Køn og mangfoldighed

No description
by

Astrid Poulsen

on 8 September 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Copy of Køn og mangfoldighed

Køn og mangfoldighed
Hold PR2013se
Virtuel opgave i modulet
Køn, seksualitet og mangfoldighed



Gruppe nr. 3
Nadja Kreutzmann pr11s441, Michelle Chabert pr13s437, Elisabeth Hejl Prudholm pr13s419, Astrid Poulsen pr13s426


Delopgave 1: Redegørelse

Delopgave 2: Fotosafari
Her er vi ...
Struktur og institutionel forankring

I DSB er miljøet meget uniformspræget, alle der arbejder der har uniform, denne uniform skaber Hegemoni, dvs et overherredømme, som alle dem der opholder sig på hovedbanen skal rette sig ind under, det er en synlig magtform, der hurtigt kan blive dominerende og alt overskyggende. Et godt eksempel fik vi fortalt af en kontrollør som vi snakkede med, de havde oplevet en meget kraftig reducering i vold mod tjeneste mand i funktion, efter at de var begyndt at have civile kontrollører. En grund til dette er at der ikke hersker det samme synlige magtforhold, men parterne i stedet er mere ligestillede og man føler ikke man kæmper mod institutionen men mod et ligestillet individ. Autoriteten er stadig det samme, men det er nu 'legalt' at underkaste sig den, fordi man føler sig som ligestillede - dvs man ser det ikke i det gamle intersektionalitetsperspektiv, men man ser det som en relation i et social samspil, relationen er stadig underlagt med magt forhold, men forholdet er ikke lige så synligt.
Det levede liv
Dobbeltperspektiv medierende
At sætte sig midt på gulvet på hovedbanegården og leder efter kønsmarkører, var en utrolig lærerig
oplevelse. Vi havde læst en masse teori og skulle nu prøve at observere et sted, vi alle har været på
gennemgang mange gange. Vi sad der hver især med vores egne følelser omkring stedet og skulle
nu tage nye briller på, og se det gennem køn, klasse, etnicitet og tradition. Vi talte om den gamle
smukke bygning som hovedbanegården er, og hvordan dobbeltheden viste sig i alle de nye butikker,
der er inden i det store rum. At finde kønsmarkører ved de ansatte ved DSB blev en lærerig og
interessant opgave. Deres uniformer lyste op mellem alle de private rejsende, og vi oplevede
utrolige mange varianter inden for deres uniformer. Vi observerede ikke kun beklædning som
repræsenterede deres køn og stilling, men oplevede også deres kropssprog og holdning, og synes på
dette, at kunne udvælge hvem der havde de højeste stillinger.
Vores refleksioner omkring de forskellige indgange og deres klasse betydning, var en stor øjenåbner
for os. Vi havde aldrig tænkt over det, og alligevel havde vi altid fortrukket en bestemt indgang. At
klasserne alle er repræsenteret men nogle er mere velkommen end andre. En undren over de få
bænke der er til stede på hovedbanegården, og en snak og refleksion over hvordan forskellige lande
enten har eksluderet eller inkluderet ved placering og konstruktion af bænke.
En bevidsthed om at vi fire havde hvert vores med i vores observationer, og at vi i gruppen også
påvirkede hinanden. At vi havde fået en anderledes analyse, hvis vi havde siddet med nogle andre.
Da vi sad der på gulvet og observerede de ansattes beklædning, oplevede vi også hvor hurtigt, vi
selv satte dem i kategorier. En skjorte var bedre end en poloshirt, og en poloshirt var bedre end en
orange vest. En refleksion vi kan vende mod vores profession som kommende pædagoger. En
bevidsthed om at vi som mennesker leder efter kategorier, som vi kan spejle os i eller tage afstand
fra og derigennem opleve os selv. En refleksion over hvor meget vores kropssprog, sprog og
holdninger har af afgørelse for hvordan et barn oplever sig selv. Hvilken magt vi har i at være med
til at skabe tro og holdninger omkring køn.
Gruppens
individuelle læringsmål





Elisabeth, Michelle, Nadja og Astrid
Astrid Poulsen
Jeg har via direkte og indirekte læreprocesser opnået faglig stærk basis viden, specielt omkring seksuelle kategorisering, kønsopdeling og interseksualitet. De direkte læreprocesser er sket ved læsningen af fagmateriale, mens de indirekte er opstået efter vores fotosafari, hvor jeg er begyndt at se på byrummet med andre øjne. Desuden har jeg kunne udnytte fællesskabet til fulde i opfyldelsen af mine læringsmål, da jeg har en fagligt stærk samarbejdsgruppe, hvor vi har kunne diskutere faglige og socialt relevante situationer for faget og derved styrkede minde indre og personlige læreprocesser og derved også skabt mere relevans omkring realiseringen af mine læringsmål


Nadja Kreutzmann

Læringsmål:
Gennem den teori vi skal læse i modulet køn, seksualitet og mangfoldighed ønsker jeg at opnå større forståelse for, hvorfor jeg opfatter og henvender mig forskelligt til drenge og piger i min pædagogiske praksis. Jeg håber at få indsigt i hvorfor jeg bruger legetøj forskelligt afhængig af om jeg leger med en dreng eller pige og få en forståelse for, hvorfor jeg kategoriserer børnene i køn, klasse, etnicitet ved første øjekast og hvordan denne kategorisering påvirker vores relation og barnets selvopfattelse.
Jeg håber at jeg vil kunne koble denne teori på min fremtidige pædagogiske praksis, således at jeg ser den enkelte barns personlighed og identitet frem for min opfattelse af barnet baseret på dets køn.

Læringsprocessen:
Kombinationen af at læse teori og vores eget feltarbejde på fotosafarien, har givet anledning til dybere refleksion over mine egne forforståelser omkring køn og identitet. Gruppens diskussioner af det læste, samt de klasse- og kønsmarkører fra byrummet, som vi i fællesskab analyserede, var i høj grad med til at forbedre min forståelse af de læste teorier. Selvom vi analyserede områder der ikke forbindes med den pædagogiske praksis, vil jeg kunne overføre den erhvervede viden til det pædagogiske felt. Socialpsykologiens teorier om køn og identitetsdannelse er yderst relevant for os pædagoger, da det er i høj grad er i pædagogens relation med barnet og gennem de herskende diskurser på institutionen, at barnets opfattelser af køn produceres og reproduceres og selvidentiteten skabes.




Michelle Chabert
Jeg har i en kombination af den læste litteratur og faglig diskussion med mine medstuderende fået en både faglig og personlig større forståelse omkring kønsopdeling, identitet samt interseksualitet. Jeg har reflekteret meget over min egen forståelse af køn og er blevet bevidst om de kønsmarkører der er omkring os. Samtidig er jeg blevet mere bevidst om, hvordan jeg kan bruge teorien i min praksis. Jeg fandt vores fotosafari meget lærerig og det har hjulpet mig til, at få en bedre forståelse af den teori vi har læst.

Elisabeth Hejl Prudholm
Læringsmål : Jeg vil sætte mig ind i prof. Reuven Feuersteins teori og metoder.

2.Læringsmål : Jeg vil lærer mere om kategoriseringer og teorierne derom og reflektere
over hvordan jeg kan arbejde med den viden i praksis.

3.Læringsmål : Jeg vil gerne undersøge mere omkring de teorier og begreber i arbejdet
med begrebet køn.

Jeg har via hjemmesiden Feuersteinscadinavia sat mig yderligere ind i teori og metoder. Vi har på vores fotosafari talt og reflekteret over Feuerstins menneskesyn, at finde deres læringssted og give dem redskaberne til denne start.
Gennem litteratur og refleksion på vores fotosafari har jeg fået større forståelse for kategoriseringer. Hvordan vi gennem narrativer skaber selvidentitet som er med til at giver os en plads i samfundets kategorier. Hvordan kategoriseringer er magt og hvordan vi selv er med til at opretholde disse kategorier.
Jeg har gennem litteratur fået et større indblik i kønnet som begreb. At køn er skabt gennem kulturel og social formning og at det kun er ved det kropslige man kan se en forskel. Jeg har via de fire film ”husmoderens storhed og fald” set på kønnet gennem historien og dens ændring af betydning for samfundet. Gennem vores fotosafari har jeg oplevet, hvordan vi som samfund kategorisere køn via beklædning og jobtyper.

Hvordan knytter jeres læreproces an til jeres læringsmål?
Hovedbanegårdens hovedtræk

De 3 indgange
Reventlowsgade
Klasse:
Arkitekturen og indgangenes udformning er et resultat af samfundsklasserne benyttelse af områderne omkring bygningen. Reventlowsgade har altid været benyttet af de lavere sociale klasser og her er indgangen markant mindre og lavere end de andre 2 indgange. Derudover er det også den eneste indgang hvor man skal op af trapper, ligesom den heller ikke overdækket.
Området omkring Istedgade har i et par hundrede år været knyttet til prostitution og beværtninger og var i 1800-tallet også en handelsgade fuld af slagterforretninger, ismejerier og anden detailhandel. Istedgade blev primært benyttet af bourgeoisiets tjenestefolk.
Udgangen benyttes som opholdssted for den laveste samfundsklasse, som er uønskede af DSB og derfor fjernes vha. manipulerende magtbrug i form af lydstress og indretningsvalg. Udgangen er dog stadig også en passage for samfundets middelklasse der bor i området, eksempelvis hipsters på vej til Upper Vesterbro.

Køn og generation:
Mænd er overrepræsenteret i samfundets øverste og nederste samfundsklasser. Ved Reventlowsgade opholder mændene fra den nederste klasse sig. Her ses primært mænd, men også enkelte kvindelige misbrugere. Mellemklassens kvinder og mænd bruger kun området som gennemgang til Vesterbro. Aldersgrupperne er unge til midaldrende, men man ser sjældent børnefamilier, børn og ældre.

Etnicitet:
Vi så mandlige taxachauffører med indvandrerbaggrund, østeuropæiske tiggere og flaskesamlere samt danske misbrugere og hipsters.

Indgangen ved Busterminalen
Indgangen ved busterminalen
Køn og generation:
Vi så en ligevægt mellem mænd og kvinder, samt alle aldersgrupper repræsenteret fra skolebørn, til unge og ældre.

Klasse:
Alle sociale lag er repræsenteret her, men med overvægt af middelklassens pendlere til busterminalen i myldretiden.

Etnicitet:
Ved denne indgang så vi danske handlende, pendlere, facere og sælgere. Mandlige taxichauffører med indvandrerbaggrund, samt “samfundstilpassede” danske misbrugere og Husforbi sælgere. DBS-medarbejdere der holder rygepause og turister på vej til handels- og forlystelsestilbud.

Hovedindgangen
Hovedindgangen
Her findes kundecenteret og en Starbucks café med høje priser. Denne indgang bruges primært af turister eller den mellemste og øverste samfundsklasse, da man fra denne indgang primært tager taxa videre eller har egen bil parkeret. Her opholder folk sig ganske kort af praktiske årsager (Eks. kigger på bykort, venter på taxa, venter på ledsager). Her er overdækket, flere skraldespande og et generelt pænere miljø end vi så ved indgangen til Reventlowsgade.

Køn og generation:
Her så vi en ligevægt mellem mænd og kvinder.
Aldersgruppen her er primært midaldrende til ældre.

Etnicitet:
Mandlige taxichauffører med indvandrerbaggrund. Danske og udenlandske rejsende.


Færdiggjort

7/9 - 2014
Refleksioner
Subjekter skabes gennem diskurser og erfaringer og det er derfor relevant for os pædagoger, at være bevidste om intersektionalitetsbegrebet, da det kan forbedre de teorier vi bruger til at se og forstå de mennesker vi arbejder med og påvirke vores pædagogiske praksis. I et nyere intersektionalitetsperspektiv, fokuserer man på relationen mellem strukturer og det levede liv, hvilket er i overensstemmelse med den mangfoldighed af køn, familieformer, etnicitet, religiøse og politiske overbevisninger der lever i sameksistens i det danske samfund. I dette perspektiv, ses den kvindelige togkontrollør ikke blot som et køn, men i interaktionen mellem kønnene og den kontekst og de sociale strukturer togkontrolløren udfører sit arbejde i. Der medieres altså imellem de strukturelle analyser, som præger det ældre amerikanske intersektionaliseringsbegreb og det nyere nordiske poststrukturalistiske intersektionalitetsperspektiv. Den sociale kategori ”kvindelig togkontrollør” bør ifølge denne tilgang ses i et dobbeltperspektiv, hvor hun ikke blot ses gennem den stabile kategori på baggrund af overordnede institutionelt forankrede strukturer eller i den modsatte grøft, som en ustabil kategori, hvor køn ikke er noget man er men noget der gøres i det levede liv.
Intersektionalitet i denne cirkel omhandler individet som en der gør køn og ikke er køn i det levede liv, hvorfor den kvindelige togkontrollør her forstås som en ustabil kategori. Dette postkoloniale intersektionalitetsperspektiv gør op med det tidligere strukturalistiske perspektiv funderet på den hegemoniske diskurs om kønnet. Vi talte med en mandlig togkontrollør, som sagde at kvindelige togkontrollører ikke kan håndtere en stor aggressiv mand lige så godt som en mand kan. Denne udtalelse læner sig op ad det strukturalistiske intersektionalitetsperspektiv styret af den hegemoniske diskurs, som står i modsætning til det poststrukturalistiske perspektivs forståelse af køn og identitetsdannelse. Udtalelsen er et udtryk for den diskurs der medfører undertrykkelse af kvinder og som er forankret i samfundets strukturer. Den er ikke nødvendigvis korrekt, da kvinder er sjældent de distinktioner der kendetegner kvinden. Hvis køn ikke er noget man er, men noget man gør, vil en kvindelig togkontrollør kunne udføre sit arbejde på lige vilkår med den mandlige.

Set i et socialspykologisk perspektiv vil den herskende diskurs og interaktionen mellem den kvindelige og mandlige togkontrollør have indflydelse på det levede liv.
Udtalelser som den fra den mandlige togkontrollør medfører kollektiv skabelse af fortællinger om personers identitet set udefra. Det levede liv gøres meningsfuldt gennem fortællingerne og via fortællingerne ser individet sig selv i fremtidige identiteter.

RESPONS

lyt til baggrund
Full transcript