Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Dansk og historie tidslinje

Noter over begivender i dansk og historie
by

Simone Bruhn

on 22 March 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Dansk og historie tidslinje

Historie Dansk 1208 Saxos
Danmarks historie En historie hvor Saxo priser Absalon, de kirkelige og kongen

Kildekritik:
Type kilde: En bog
Afsender: Saxo - historisker/kirkensmand
Modtager: befolkningen - indefor kirken, dem der kunne læse, overklassen m.m.
Datering: før 1208
Hvad er formålet?: oplysings projekt og prise kirken, Absalon, kongen.
Første eller andenhåndskilde?: Andenhånds - oplysningerne er fra Absalon
Hvad står der?: lovprisning af kongen
Har kilden en tildens: ja, kan bruger mange ''gode'' tillægsord om kongen kirken osv.
Hvad kan vi bruge historien til?: Hvordan kongerne er i starten af 1200'tallet som de gerne vil betragtes 800-1000 Sagaer Sagaer kommer fra Norge og Island
Sagaernes spændingsfelt er konflikter mellem slægter eller mellem det enkeltstå¬ende individ og slægten

Typer af sagaer: kongesager skildrer sagnkongers bedrifter, fornaldersagaerne mytologien, mens bispe- ogriddersagaerne rummer en middelalderlig brug af genren.
De klassiske sagaer er dog: slægtssagaerne

Temaerne: Topperhed, loyalitet mod slægt, selvbeherskelse, ære, slægt opgør Folkeviser Folkevisers konflikt løber imellem individ vs slægt, angst for natur, overgang til voksendom,
moderbinding, jordstridigheder, hævn.

Typer af folkeviser:
Ridderviser - har kun et rum: det sociale
Tema: konflikter mellem slægt – individ, blodhævn, magt, jord, bryllup, ender næsten alle med fortabelse
Trylleviser - Psykologisk gennemspilning af overgangssituation fra, to rum: et socialt og et overnaturligt: bro, trolde, gam, feer
Eksistentielle grundvilkår reflekteres poetisk
Om undtagelsesskæbner – måde at diskutere tilværelsen på 100-1600 Folkeeventyr I eventyr optræder der disse karaktere som oftes er meget flade karaktere. Her optræder også de onde og gode (modsætninger), prins, prinsesse, konge, dronninger (arketypiske personer*)
Bl.a. bruges følgende strukturelle modeller:- Hjemme-ude-hjemme- Aktantmodel- Berettemodel
- Psykoanalysen, da personerne/væsnerne i eventyr ofte symboliserer noget andet end du egentligt er.

Typer af eventyr:
- Kusnteventyr
- Folkeeventyr
- Trylleeventur

Dog er de først skrevet ned i 1800-tallet 800-1050 Vikingetiden Vikingetiden er fra ca. 800-1050.
Viking betyder ’’en som kæmper til søs, sørøver og hærfærd’’.

De første skriftlige kilder var runeinskrifter, som var svære at fortolke
Fra Frankerriget, Det byzantinske Rige og Det arabiske Rige findes der dog kilder som årbøger, krøniker, helgenlegender, rejsebeskrivelser og traktater – som giver et bedre billede af vikingetiden

På toppen af vikingesamfundet var konger og de store høvdinger,
da landet ikke var én centralmagt.
En stor del af befolkning bestod af frie bønder og jordløse landarbejdere. Mange af kvinderne skulle forstå landbrugsdriften, mens mændene var på togt – dette ses ud fra runesten som er rejst af kvinder.
I bunden af samfundet var træller.

Landbruget blev i høj grad udført af bønder og de jordløse landarbejdere.

Før kristen tiden troede man på du nordiske guder. Men det var først senere det blev udbredt i Danmark. Dette skyldes den danske konge Harald Klak, som lod sig selv døbe, pga. samfundsmæssige årsager. Middelalderen - genralt Middelalderen i europa:

Middelalderen i Danmark:
Tidlige middelalder ca. 1050-1150 er præget af kirkens konsolidering i landet
Højmiddelalderen ca. 1150-1300 er en periode med stor befolkningstilvækst og opdyrkning af ny jord
Senmiddelalderen ca. 1300-1500 er præget af store kriser og opløsning i 1300-tallet. Der kommer vækst i byer i 1400-tallet m.m. Kirken og gejstlighed Verdenshistorien:
300-tallet var kristendommen blevet så udbredt at romerne bestemte det skulle være den eneste tro.
I 1400-tallet sendte man missionærer til Nordeuropa.
Til 800-tallet var det kejserne der bestemte hvem der skulle være paver og patriark (kirkelige overhoved)
Klosterordnerne kom i 900-tallet.
I år 1054 splittede kirkerne op i to pga. uenigheder.

Danmarkshistorien:
Kirken storhedstid startede i begyndelsen af middelalderen
Den første biskop var Lund 1103-1104
Kirken skulle frelse – man skulle betale skatter til den
I år 1000 kom det første kloster
Kirken var gejstlig og værtslig i 1200-tallet strid mellem kirken og kongen – kirken vil ikke have kongens indblandes
Kirken får magt via jord fra kongen Bønder og herremænd Verdenshistorie:
Landbruget var grundlaget i det feudale samfund – systemet gik i oplsning i senmiddelalderen da kongen havde magt nok i sig selv.
Jo mere jord, jo mere prestige
Hovedparten var ejet af kongen, stormndene eller kirken, og kun en lille del var ejet af bnderne
Jordejerne pligt at beskytte arbejderne
Man brød ikke den sociale arv
Ridderkulturen opstod i overklassen

Danmarkshistorien:
Det samme skete stort set i DK som i verden.Der var tit strideligheder mellem kongen og stormndene Renæssancen I renssancen opstår der tre centrale opfindelser - krudtet, bogtrykkerkunsten og kompasset ’’>>Tre opfindelser, der var ukendte for antikken, har nu forandret verden: bogtrykkerkunsten, krudtet og kompasset,<< skriver Bacon i 1620.’’

Humanismen ’’…betyder således en lære om mennesket, og kongstanken i al humanisme er da også at sætte mennesket i centrum’’, er et nyt syn på mennesket, der opstår i renæssancen.

Humanismen ’’…betyder således en lære om mennesket, og kongstanken i al humanisme er da også at sætte mennesket i centrum’’, er et nyt syn på mennesket, der opstår i renæssancen.

Fra Litteraturens veje 1500-1650 Barokken Barokken betegner en europisk kultur- og stilepoke, der strkker sig over perioden fra 1600 til 1730. Det er en stil periode der benyttede sig af dette overdrevne, bizarre og effektjagende. – Dvs. i form af detaljer, store ting, pompst (voldsomt i udtrykket), alt i alt overlæsset. Barokken er iscenesttelse og lægger ikke skjul på det! Mens renssancen og klassicismen foretrkker rene linjer, dyrker barokken kurven.

Genrerne: lejlighedsdigte (skrevet på bestilling - en hyldest til kongen), salmer (hyldest til Gud) og hyrdedigte (til den udkårerne)

Vanitasmotiver, forgængelig, forfængelig og eksistentiel kedsomhed er fire vigtige nøgleord i barokken Byer, bybefolkninger
og den sorte død Verdenshistorie:
Højmiddelaldrene var det vækst i handlen og udbyggende byerI 1000-tallet havde Firenze og Vinedig havde en central position i den europæiske handel
En sammenslutningen af nord tyske byer dominerede handlen i Europa
Håndværksproduktion og handlen havde store indtægter til byerne
Borgerne ville have rettigheder, og ville frigives fra godsejerneByernes vækst ændre den politiske balance og opløser til sidst det feudale system
Der var små klimaforandringer i 1300-tallet – førte til misvækst og dårlig høst
Den sorte død var i midten af 1300-tallet – den var længst 1347-1351Ca. en tredje del døde i Europa – medførte mangel på arbejdskraft, landbruget gik fra korn til kvægavl.

1000-årskrigen:
Mellem 1337-1453 – en krig mellem England og Frankrig

Danmarkshistorien:
Befolkningsvækst frem til 1200-tallet – betød voksende behov for fødevarerDårlig høst – i starten af 1300-talletDen sorte død kom til DK in 1349-1350Fæste afgifterne gik nedHandel og håndværk måtte kun foregå i byerne 1050-1500 Renæssancen Renæssancen betyder genfødsel af den kulturalle og antikkens del der blev officelt i Europa fra 1400-1500-tallet.
Vandringer fra land til by var en stor udvikling. Der kom mere arbejdskraft og mere vækst i handlen.
Renæssancen havde fået et nyt syn. Nu var mennesket i sig guddommeligt, og ikke underordnet gud.
Verdenssynet på verden var før, at ''verden var i centrum'', men nu blev det ''solen er i centrum'' - da det blev modbevist i 1500-tallet og vedtaget i 1600-tallet
I 1450 opfandt man bogtrykkerkunsten, som medførte til bøger var lettere tilgængelige
Nu blev folk mere kritiske over for biblen og den kaltolskekirkes fortolkning af den.
I begyndelsen af 1500-tallet gik Martin Luther (munk og reformer) mod kirken
Da kirken mistede magt (jord) - pga. folk blev mere kritiske over for kirken og herved blev kongen efterhånden mere magtfuld
Det feudale samfund gik i opløsning, der kom en stor overklasse og en stor underklasse. 1517 Reformationsdagen Martin Luther skrev d. 31 oktober 1517 et brev til ærkebiskoppen Albrecht af Mainz, for at kritisere og klage over den katolskekrike

Kildekritik:
Skrevet 31. Oktober 1517
Skrevet af Martin Luther King – tysk teolog, prodistant af den katolske kirke
Modtager er biskoppen og desuden hænger han dem op på dørene på kirkerne – dette gør han for at gøre folk opmærksomme
Det er en protest plakat/et brev
Han vil gerne starte en debat
Han sender det også til folket, for at få deres opbakning
Hvad er det for en kritik han rejser?: afladsbrevene og at det koster penge for at gå i kirke
Han mener man skal opføre med ’’kærlighedens god gerning’’, man skal selv ’’anger’’ – fortryde sine handlinger
Luther virker som om Paven ikke ved hvad der foregår i de katolske kirker Oplysningstiden Historie fakta:
København vokser i løbet af 1700-tallet og får mange flere indbyggere. Derved kommer der også et større litterært publikum samlet på ét sted, og der er nu et marked for litteratur, der ikke bare er til kirken eller enevælden

Rationalismen:
Litterært kaldes perioden for rationalismen, og den går fra ca. 1750-1800I centrum er en fornuftsdyrkelse
Man begynder at forklare hændelser mere og mere naturvidenskabeligt, deres fysiske årsag
Det fornuftige, det naturlige og det nyttige
Rationalister mente, at alle menneske er udstyret med en fornuft, der er vejen til erkendelse. Ud over fornuften er erfaring også vej til erkendelse.
Derfor: hvis en lærersætning påstår én ting, men du selv erfarer noget andet, så må det, du har erfaret, være sandt.
Derfor kom rationalismen også til at gå imod flere religiøse lærersætninger – dog ikke offentligt 1750-1800 1600-1730 1500-1650 Holberg Holberg: 1684-1754

Skriver over 20 skuespil i 1720’erne

I 1722 åbnes ”Den danske skuespilplads”, der var et selvstændigt (ikke ejet af kirken!) sted, og her var Holberg ansat til at skrive en masse. Romantikken Romantikken i Danmark:
Starter i 1800-1870, da DK taber flere krige og staten går bankerot i 1813. Den danske nationalfølelser er i bund og man vender derfor blikket indad og ser det smukke indeni’’Hvad udad tabes, skal indad vindes’’ – er sloganet Nationalsanskonkurrence kom også

Monisme:
– en opfattelse af at alt er ét – og alle fæ¬nomener blot er forskellige fremtræ¬delsesformer for samme helhed.Natur og ånd er én, hvor man i barokken opfattede jorden og himmeriget som to steder
Organismetanken:
Hver celle har sin plads og funktion i helheden

Hele denne organisme er guddommelig, naturen er besjæ¬let af Gud, eller naturen er slet og ret identisk med GudBetyder Gud er i alt Enevælden Kongen mere magt – adelen mindre
Mere social mobilitet – større mulighed for høj status
Skatter og afgifter til kongen
Mere udenrigshandlen (merkantilisme – landene mere rigdom og ære, det modsatte af frihandel – her skal man holde handlen indenfor landet*, og trekantshandlen)
* dette føre til at der ingen konkurrence er og man kan ikke få ressourcer fra andre lande af

Enevælden i Danmark kom 1660, adelen kunne ikke forsvare landet, da de var i krig mod Sverige, derfor mistede de magten. – Et slags statskup Oplysningstiden Borgerne kæmper for rettigheder
Den Franske revolution 1789
John Locke (filosof) og samfundspragten
Menneskerettigheder
Der kom politi, domstol osv.
Den Amerikanske Uafhængighedserklæring 1776-1783
Oplysningstænker Struense og landboreformerne
Fra landsbyfællesskaber til selvstændige bondegårde 1600-tallet 1600-1700 Kongeloven Kongen har sin magt fra Gud
Han skulle anerkende den protestantisk tro Luthers tro
Kunne ikke ændre kongeloven
Skulle være konge indtil en arving kom 1000 led/generationer
Han må indkræve skatter, lave nye love, gå i krig, han har magten over den udøvende, lovgivende og den givende magt
Han skulle kunne opbygge sin magt inden loven blev udøvet 1684-1754 1800-1871 Universalromantikken Enhedsbånd – det der knytter altid sammenAlt hænger sammenGuldalderenNye videnskabelig opfindelser
H. C. Ørsteds (1777-1851)

Guldalder:
Gud er alt
Guderne er vigtige(nordiske)
Enhedsbånd
Ørsted og Oehlenschiäger -> fysisk og åndeligt verden er forbundet Nationalromantikken Det moderne gennembrud Historie
Det moderne gennembrud startede 3 november 1871-1890.
Arbejderklassen er dominerende
Det kommer industrialisering og derved kommer der urbanisering (folk flytter til byen) – i KBH udbygges (der kommer borgkvartererne)
Grundloven 1849 – enevælden afskaffes og herved kommer der demokrati, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, trykkefrihed
Karl Marx Darwin – mennesket er ikke skab af gud, men har udviklet sig fra aberne
Freud – psykoanalysen
Georg Brandes – tro på fornuft og frihed

Litteraturen:
Dette samfund er ikke idyllisk – derfor fortsætter litteraturen med at være romantisk, idyllisk – dvs. den er bagud i fold til hvordan samfundet realt ser ud. Naturen beskriver stadig idyl, smuk nation og fortid. 1871-1890 1870-1950 Familie livet på land og by Gårdmandsfamilien Ejede selv deres gårde
Meget selvforsynende – det er modsat landsbyfællesskabet
Det var en bevist politisk projekt – bønderne blev selvejere pga. landbrugsreformen UddannelseMere privatliv – mere velstandHøjskoler(individualitet)Kærlighed – en del af opdragelsen LandbrugsmaskinerVigtigt at sende børnene i skole – i starten landsbyskole og videreManden begynder at interessere sig for samfundetModerniseringerSocial rangering stadigMindre børnearbejdeMange af kvindens tidligere pligter blev overtaget af maskinerAndelsbevægelse – mændene producere mælk, smør osv. Den er en form for en demokratisk bevægelse. Landmændene gik sammen da de ikke havde råd til maskinerne selvMan går fra at være selvforsynet til at der kommer forarbejdning af varerne – så man kan købe dem der.Man giftede sig under kærlighed, men man giftede sig ikke med landarbejder
Full transcript