Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Mediedidaktik 2013

No description
by

Lise Mulder

on 22 November 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Mediedidaktik 2013


Mediedidaktik
Disposition
Fra mediefaglighed over faghæftet for dansk over
faghæfte 48
til mediedidaktik, mediepædagogik mediepanik og tilbage igen til den
21 århundrede
!
Mediedaktiske postioner - (Bundsgaard) og
Jessen
Medieliteracy -
Solikki
(og Jenkins)
Materialer
dengang og nu..que vadis?

Didaktisk workshop! Ind med bloggen...
Mediefaglighed er ...
FM 2009 formål
Skrive: foretage kritisk informationssøgning i digitale medier; kommunikere via forskellige elektroniske medier med bevidsthed om afsenders og modtagers ansvar; layoute egne tekster med relevante illustrationer og grafiske udtryk
Sprog, litteratur og kommunikation: eleverne anvender de digitale medier og forholder sig kritisk til dem i både analyse, kommunikation og produktion. Iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner; anvende internettet og andre kommunikationsformer til søgning af oplysninger og til kommunikation
FM 2009 trinmål 7-9 klasse
"Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme
elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og
andre udtryksformer
som kilder til udvikling af personlig
og
kulturel identitet
. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres
æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Stk. 2.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge
sproget
personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af
sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til
samtidens
og andre perioders og kulturers
udtryksformer.
Undervisningen skal udvikle elevernes
udtryks
- og
læseglæde og kvalificere deres
indlevelse og indsigt
i
sprog, litteratur og
andre udtryksformer
."
Medium= (lat. Midte (af: medius)) mellemting, middelvej, mellemled, formidler, middel. Teknologi, der kommunikerer til en/flere modtager(e)
Begrebsafklaring:

Tekst=en konstellation af medier og modaliteter
Medier=papir, tv, radio, biograffilm
Modaliteter=skrift, billeder, lyd (fx reallyd, musik, tale)
Nikolaj Elf: ”Danskfagets mediepædagogik” (in: Dansknoter nr. 3 2007)
Medier og modaliteter igenigen
Karin Stigbarndts mediesyn
Det dekonstruktivistiske mediesyn
Det aristokratiske og elitære mediesyn
Det ideologikritiske mediesyn
Det konstruktivistiske
Mediesyn - En del af vores beredskab som undervisere

http://www.emu.dk/sem/fag/bil/faglitt/artikler.html
Mediepanik
Den parallelle skole (Birgitte Tufte) i forhold til backstage og middle region
Er skolen ren
forefront
? Hvad vil vi?
Immediacy
– hvordan sikrer vi læring?
Hvor
demokratisk
er web 2.0 egentlig?
Den ansigtsløse men højst aktive bruger – børn og unge i fare -
webetik
Sagtekst, hverdagsæstetik og mundtligheden tilstedeværelse – danskfagets tekstvalgstraume - Er der et faghistorisk problem?
Bliver multimodalanalyse og socialsemiotik en glimrende sovepude for danskfget
?
Kritisk analytisk tekstkompetence
i forhold til sagtekster - medietekster kolliderer med web 2.0s heftige involvering af bruger – endnu et faghistorisk problem. Den gamle
ideologikritikker
sejrer ad helvede til?
Hvordan erhverver vi denne nye faglighed, som nødvendigvis må involvere en trykkompetence – som
emigranter
?
Reelle grunde til mediepanik?
Sex
vold
penge
4 tilgange til medieundervisning:

Egenproduktion
Kommunikationskritisk næranalyse
Kontekstorienteret: sammenhænge,
fx samfundsmæssigt, medier og institutioner
Fortolkning af medietekster


Spørgsmålet er om de kan adskilles
Eller om de ikke alle er relevante,
Jf. mediefaglighederne
Bundsgaard
MEDIEDIDAKTISKE POSITIONER
”‘medielæring’ kunne betragtes som en tretrins-proces: den omfatter at elever ekspliciterer deres eksisterende viden; den gør det muligt for dem at beskæftige sig med den viden på systematisk vis, og at generalisere fra den; og den opmuntrer elever til at problematisere grundlaget for deres viden for derved at udvide og overskride den. På hvert trin skal dette foregå som en kollaborativ proces: gennem mødet med deres kammerater og lærerens akademiske viden bevæger elever sig frem i en progression mod at få større kontrol over egne tankeprocesser. ”
(Buckingham 2003: 143)
Medie-læring -
lige dele didaktik og pædagogik
Følge børnenes nysgerrighed og lydt til læring bedre
Ud af digital native tænkningen
Få formel og informal læring til at spille bedre sammen
At vide hvornår teknologierne er gode redskaber og hvornår de skal lægges væk!
Ny optik: Sprog-litteratur modalitet(er)/medie - vi er på vej
Genre = tekst i tid og rum
Interesse for elev(er)s meningsfulde betydningsdannelse i tegnsystemer, vi må undersøge - empiri
Dekonstruktion af ”nationale” og ”globale” medier, af ”nye” og ”gamle” medier og af de tre ”søjler”: sprog, litteratur, medier....og af at danskfaget ejer medieområdet...hvorfor?
Receptive analysediscipliner: indholds-, form- og funktionsanalyse
Stærkt udfoldet og kritisk refleksivt begrebsapparat
Det receptive knyttes til produktive kreative-performative gørensformer
At kende indhold - at remediere indhold

Nye krav
Mellemtrinnet: Masser af medier, Dansklf. 2010
Gymnasiet: Medietid 2.0, Dansklf. 2010
Udskolingen: Vild med dansk 9, Gyldendal 2009

Hvilke tilgange til medier har disse materialer - og hvordan honererer de denye krav til medieundervisningen web 2.0 kræver
...og så skal vi se på materialer...
Faghæfte 48
21 årh Learneren
samfundsfag
læsning
æstetik
historie
litteraturvidenskab
sprogvidenskab
Mediedidaktik er (ifølge LISM)..når den er god...lige dele
fagfaglig viden, pædagogik, håndværk og kritisk refleksion
Technological, Pedagogical And Content Knowledge
Informationssøgning og -indsamling
Analyse
Produktion og formidling
Kommunikation videndeling og samarbejde
Mediesyn - Et brugbart begreb?
Folkeskolen og dannelsen
den kritiske samfundsborger
Offentligt – personligt – privat?
Måske bevæger det sig i en udfordrende
Gråzone…

Erving Goffman (sociolog): frontstage – backstage – møder mennesker imellem

Joshua Meyrowitz (Medieforsker): middle region (on stage - forefront og backstage - deep backstage)
(elektroniske medier) No sense of place 1989
NB*http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/4b13051d35e74553c12566dd0051a249/1695a975fe7eb582c125672d005d45cc?OpenDocument

LISMs personlige mening? Fagligt set er dette punkt meget essentielt – for
hvor foregår undervisning?
Web 2.0 - 3.0 s rum
Hvor er vi?
Web 2.0 - 3.0
Historik

Over en kort årrække – et massivt forbrug
New millinnium learners
Generationsforskelle – udjævning af kløften
Medier en nødvendighed for et ”normalt” (min kursivering) barndomsliv
Medier børn og leg – dystrotopi eller utopi – hvad er en ”en barndom”/ et barneliv
Leg eksisterende i en levende kultur
Børnene ”arver” i dag leg igennem medierne fremfor de ældre børn
Medier som redskaber for leg, de udfylder de naturligt tomme pladser i legekulturen
Mediebrug som en social aktivitet
Medier som kommunikationsredskab i en børnekultur
Kommercielle produkter fremfor kulturarv – leg og social samvær forbundet med forbrug og kommercielt marked – en udfordring – at købe sig til…ganske som voksne
Jessen
Media literacy
Soilikki
Jenkins
Udgangspunkt i den eksisterende literacy i klasserummet
http://digitallearning.macfound.org/atf/cf/%7B7E45C7E0-A3E0-4B89-AC9C-E807E1B0AE4E%7D/JENKINS_WHITE_PAPER.PDF
Deltagerkultur
Affiliations
Ekspressions
Kollaborativ problemløsning
Cirkulation

Lighed
Gennemsigtighed
Etik
Udfordringer
Spil
Performance
Simulation
Tilpasning
Multitasking
Distribueret kognition
Kollektiv intelligens
Dømmekraft
Transmedia navigaton
Networking
Forhandling
New literacies
Ny dannelsestænkning - hvorfor?
Historik
1980erne - Kreativ brug - kritisk analyse
1990erne - I klemme mellem defensiv moralisme og naivteknologi optimisme
2000erne - krav til ny dannelsestænkning skabt af teknologiudviklingen
sociokulturel teori
literacybegrebets fremmarch
Social praksis - specifik diskurs
Dannelse som digital (algoritmer) eller analog literacy (ikonisk) (NB Kress) Den parallelle skoles betydning for fortolkning
af indhold
21st Century Learning Skills
Vi runder Living Lab til på torsdag
Full transcript