Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Forfatter, fortæller og synsvinkel

3. Undervisningsgang - LMA1 (efterår 2015)
by

Anita Albertsen

on 2 October 2018

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Forfatter, fortæller og synsvinkel

FORFATTER,FORTÆLLER OG SYNSVINKEL
SYNSVINKEL
LÆSNINGER
FORFATTEREN
ØVELSER
FORTÆLLERTYPER
v/ Lektor Anita Bech Albertsen, nell@sdu.dk
Vedrører:
HVEM SER?

- SYNSVINKLEN: en instans, der opfatter: Hvad ser vi? Hvorfra ser vi det?
Men hvad vil det sige, at noget er perciperet eller filtreret?
DVS. at det fortalte er sanset og filtreret på en bestemt måde => PÅ HVILKEN MÅDE LADER SIG AFLÆSE VHA. DEIKSIS
MEN HVAD ER DEIKSIS?
Karl Bühler: "Sprachtheorie" (1934)
- Sproget er et redskab, hvormed vi former verdenen.
- Origo = (lingvistikken) et koordinatsystem, som bruges til at organisere dimensionerne person, sted og tid i en ytring (jeg-her-nu).
a) Origo =midtpunktet for et deiktisk felt, og der er et egocentrisk udgangspunkt for taleren, når denne henviser til noget
b) Origo = kropsligt (implicit) udgangspunkt, hvor taleren ”in relation zu seiner optischen Orientierung auch seinen Körper verspürt und zeigend einsetzt“ (Bühler [1934] 1982, s. 129).
- Talerens kropslighed og tids-og rumlige placering er altid forudsat, når denne refererer til noget
Hvad er deiksis?
(af gr. deiktikos - at udpege)
Deiksis => (lingvistik) referer 'deiksis til den pegende funktion, som bl.a. demonstrativerne, de personlige pronomier og verbernes tempus har.
1) Personen,
der taler
2)
Stedet
, hvor den talende befinder sig
3)
Tidspunktet
, der tales på
EKSEMPEL -flaskepost
Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse
- Demonstrer "pegeords" kontekstafhængighed => ubestemtheder:
a) Person: Hvem er jeg?
b) Tid: Hvornår er i morgen? Hvilket tidspunkt på dagen er ved samme tid?
c) Sted/rum: Hvor er her? Hvilken størrelse har pinden?
1) Hvem er afsenderen?
2) Hvem er modtageren?
Uklare ekstratekstuelle forhold:
3) Hvor og hvornår er teksten skrevet?
VI MÅ ALTSÅ KENDE TIL TEKSTENS EKSTRA-TEKSUELLE FORHOLD FOR AT AFKODE DENS BETYDNING
HVAD MANGLER I FLASKEPOST- BESKEDEN ?
DEIKSIS er kontekstafhængig:
FLASKEPOST-EKSEMPLET
PROBLEMER:
HVEM ER AFSENDEREN (MIG)?
HVOR ER VI HENNE (HER)?
HVORNÅR? (VED SAMME TID)
HVOR STOR (DENNE STØRRELSE)
=> Teksten peger på konteksten
=> Meddelelsen er afhængig af udsigelsessituationen
=> Vi må kende de ekstratekstuelle omstændigheder for at afkode den korrekt
EKSEMPEL: "Point of perception"
"En stubmark. Morgendis. Luften er tung af væde. Himlen er koksgrå, men langsomt blandets en hvid, krystalliseret farve i det grå. Som om himlen var en sø, jeget spejlede sig i. En matteret glasflade. Luften er mælkehvid, tynd.
Det er køligt.
Imellem
stubbene sidder en hasselmus og skubber små sorte kugler ud af sin tarm. De sorte kugler er fyldt med knappenålsstore hvide prikker. De hvide prikker er levende, de er ca. 1 millimeter lange. Tartrikiner. Rundorme. De er levende, og da hamsteren kommer vrikkende
mellem
de golde stubbe, våd..."
(Pryds Helle: "Men jorden står til evig tid, s. 20)
Pryds Helle: "Men Jorden står til evig tid" (s.20)
=> mennesket er fraværende. Teksten = anonyme korte sanseregistreringer
a) Indledning: landskabets horisontale linier opridses - Distalt perspektivpunkt.
b) "Imellem" => perceptionens nulpunkt flyttes (fra distalt => proksimalt placering af perspektivpunktet)
c) DISTALT FOKUSPUNKT:
DISTALT FOKUSPUNKT
GLOBALT OPMÆRKSOMHEDSFELT
"En stubmark" (masse)
"Morgendis"
"Himlen er koksgrå"
d) PROKSIMALT FOKUSPUNKT:
PROKSIMALT FOKUSPUNKT
- Opmærksomhedfeltet = lokalt forankret
"Imellem stubbene"
"mellem de golde stubbe"
- Større detaljeringsgrad
Sammenhæng ml den perspektivistiske afstand, opmærksomhedsfeltet og de fremstillede genstandes detaljeringsgrad
- RINGE DETALJERINGSGRAD I BESKRIVELSERNE
SÅ...
...med andre ord
...DEIKSIS...
peger på det fortalte som perciperet og filtreret på en bestemt måde
=> KAN skabe sympati for en karakter, hvilket den implicitte fortæller senere kan undergrave
Synsvinkelpositioner (1)

SYNSVINKELPOSITIONER 2)
FORTÆLLEREN
HVEM TALER...?
FORTÆLLEREN
SYSTEM 1
:
PERSON

- FORTÆLLERE INDDELES I TRE OVERORDNEDE SYSTEMER
1) Første persons-fortælleren (jeg-fortælleren)
2) Anden persons-fortælleren (du-fortælleren)
3) Tredje persons-fortælleren
4) Første persons-flertal fortælleren (vi-fortæller)
- vdr. fortællerens relation til de karakterer, som der fortælles om
(Han, hun, den)
Første persons-fortælleren: (jeg-fortælleren)
Er en af karaktererne i fortællingen (EKSPLICIT FORTÆLLER):
a)
HOMODIEGETISK fortæller
= en fortæller, der er identisk (homo) med en karakter i tekstverdenen. Ofte et vidne til den historie, der berettes (
jf. Thomas Manns "Doctor Faustus" (1947), hvor jegfortælleren Zeitblum beretter om komponisten Adrian Leverkühn)
b)
AUTODIEGETISK

fortæller
= en fortæller, der er
protagonisten
i fortællingen.
Fortælleren beretter, som var vedkommende fortæller i en fiktiv selvbiografi
(Fx Helle Helle "Ned til hundene" (2008)
c) En perifer jeg-fortæller = en
karakterfortæller
, der spiller en meget lille rolle for selve handlingsgangen i fortællingen. Beretter på behørig afstand
FØRSTE PERSONS-FORTÆLLERE
er både begrænsede i deres perspektiv og
potentielt

upålidelige
Der er flere måder at definere upålidelighed på, men overordnet vedrører upålidelighed, hvorvidt jegfortællerens beretning stemmer overens med det, der faktisk skete
Fx har præsten i Blichers "Sildig opvaagnen" (1828) en begrænset forståelse for intrigen og er styret af en form for selvbedrag i forhold til egne følelser
DU-FORTÆLLEREN
er sjælden i prosa, men hyppigere anvendt i poesi
UPÅLIDELIGHED:
Fortællerens (u)pålidelighed
1) FAKTUEL UPÅLIDELIGHED:
=> Fortælleren

fordrejer

begivenheder eller forhold i fortællingen - enten pga. manglende forståelse, ringe dømmekraft, fejlfortolkninger og personlig involverethed
2) NORMATIV UPÅLIDELIGHED
=> Fortælleren er moralsk anløben
=> tekstens helhedsmening eller dele af teksten
modsiger
fortælleren => en implicit fortælleinstans afslører som upålidelig
- der er mange opfattelser af, hvad upålidelighed vil sige. Vi skal se på nogle få:
UPÅLIDELIGHED ER BASERET PÅ EN DISTANCE ML FORTÆLLEREN OG DEN IMLICITTE FORFATTER...
WAYNE C. BOOTH
=> litteraturteoretikere, der lægger sig i forlængelse af Booth, hævder, at upålidelighed vedrører en forskel ml en given fortællers værdier, normer, smag og moralske vurderinger og den implicitte forfatters.
"The Implied Author" => kommunikerer med læseren bagom 1. personsfortælleren og undergraver dennes troværdighed
Unreliability = "A first-person (homogdigetic) narrator who shows him/herself to be untrustworthy in his/her narration" (Monika Fludernik)
"S/he may also have a world view or moral attitudes which the reader cannot condone" (ibid)
fortællinger, hvor der refereres til en karakter i tekstverdenen med et "du"
Du-fortællingen kan kombineres m en første persons-fortælling, hvor historien indeholder både en karakterfortæller og en narratee-karakter
TREDJE PERSONS-FORTÆLLEREN
Denne type fortæller står uden for tekstverdenen (
heterodiegetisk fortæller
) - dvs. som IKKE befinder sig på niveau med historiens karakterer
IMPLICIT fortællerinstans, der er "gemt i sproget"
FORTÆLLEREN
SYSTEM 2
:
HVORFRA?
- Hvorfra fortælles der? => vdr. fortællerens placering ifht. tekstverdenen (diegesen) = Begivenhedernes og karakterernes niveau.
1)
IMPLICIT
FORTÆLLERINSTANS (
heterodiegetisk fortæller
)
2)
EKSPLICIT
FORTÆLLER (
Homodiegetisk
eller
autodiegetisk fortæller
)
ad) IMPLICIT FORTÆLLERINSTANS
a) = skjult og
underforstået fortællerinstans
, der er tilstede som en intention eller bevidsthed og IKKE som PERSON.

b) fungerer som et styrende princip i fiktionen og er til stede som spor efter forfatterens beslutninger - dvs. de underliggende strukturer, tonen, fremstillingsformen og synsvinklerne
c) Kan modsige og korrigere betydningen af det, den EKSPLICITTE fortæller udtrykker (
Implied author
)
FORTÆLLEREN
SYSTEM 3
:
GRADEN AF VIDEN

1) Autoritær, ALVIDENDE, allestedsnærværende fortæller (olympisk): Ved alt, ser alt
a) Ofte reflekterende og vurderende i forhold til det fortalte
b) Nogle gange ideologiske markeringer
2) EPISK fortæller. Begrænset viden. Fortælleren er én eller få af karaktererne
3) Behavioristisk fortæller: tilstræber objektivitet. Viser karaktererne gennem handling og ytringer. Diametral modsætning til 1)
4) Skiftende fortæller
FORTÆLLE-HIERARKIET
EMPIRISK
FORFATTER
EMPIRISK LÆSER
IMPLICIT FORFATTER
FORTÆLLER
NARRATEE
IMPLICIT LÆSER
TEKSTEN
HVAD ER EN IMPLICIT FORFATTER
DEN IMPLICITTE FORFATTER
Wayne C. Booth => "The Implied Author"
Er ikke en karakter i fortællingen, men derimod tekstlige spor efter forfatterens intentionalitet (Booth: "an implied version of "himself"")
Den implicitte forfatter (: implicit fortæller) udgøres af tekstens normer og valg:
kilden til tekstens overbevisninger, normer og formål
NYKRITIK => Her taler man ikke om forfatterintentionalitet => DERFOR IMPLIED AUTHOR
legemliggørelse af den intuitive forståelse af teksten som en kunsterisk afsluttet helhed
overfører sine intensioner, overbevisninger, normer og værdier til den implicitte læser
er ofte den instans, der afslører en upålidelig fortæller
HVAD ER EN NARRATEE?
HVAD ER EN NARRATEE?
=> Narratee'en er i modsætning til den
reale
og
implicitte
læser til stede i teksten gennem fortællerens henvendelse - eks. til et "du".
En
NARRATEE
er en karakter i den fiktive verden, til hvem en anden karakter fortæller en historie
Narratee
...
...
....
....
NU SKAL "DU" HØRE...
"DU"
HVAD ER EN IMPLICIT LÆSER?
HVAD ER EN IMPLICIT LÆSER ?
DEN IMPLITTE LÆSER
= den (ideelle) rolle, som teksten pga. sin særlige udformning forudsætter læseren påtager sig for at få det fulde udbytte af teksten.
DEN REALE (EMPIRISKE) LÆSER:
M.a.o. den implicitte læser = en
tekststruktur
, der forudser, foregriber og til en vis grad kontrollerer (den reale læsers) aktivitet
Wolfgang Iser: "Der Implizite Leser"
Den implicitte læser inkluderer også den reale læser
FORTÆLLEREN >< FORFATTEREN
=> i fiktionslitteratur skelner man skarpt ml FORFATTER og FORTÆLLER
... er en del af teksten og den virkelighed, som fiktionsteksten skaber en illusion om.
... den instans, der beretter eller fremstiller et begivenhedsforløb og tekstverdenens objekter og agenter
FORTÆLLEREN
:
... Vdr. fortællemåden og autoriteten til at fortælle, mens synsvinklen lader os se.
INTRO: FORFATTER, FORTÆLLER, SYNSVINKEL
- Man taler om fatteren i mere end én forstand:
UPÅLIDELIGHED
?
DEN IMPLICITTE FORFATTER
DEN EMPIRISKE FORFATTER...
DEN EMPIRISKE FORFATTER
Hvad er upålidelighed?
Phelan & Martin: ""Weymouths" Lektioner"
Baggrund
: den klassiske narratologis definition af upålidelighed er utilstrækkelig
Wayne C. Booth: "The Rhetoric of Fiction"
En pålidelig fortæller
= "når fortælleren taler for eller handler i overensstemmelse med værkets normer dvs. den IMPLICITTE forfatters normer"
En upålidelig fortæller
= taler og handler IKKE i overensstemmelse m værkets normer
a) Faktuel upålidelighed: fortællingens begivenhedsakse
b) Værdimæssig upålidelighed: fortællingens etiske akse
=> der er en kommunikation og en hemmelig forståelse ml den
IMPLICITTE
FORFATTER og læseren udenom FORTÆLLEREN
FORTÆLLEHIERARKIET
TEKST-INTERNT
Teksteksternt:
Teksteksternt
EMPIRISK FORFATTER
EMPIRISK LÆSER
IMPLICIT FORFATTER
(Implicit fortæller)
:
FORTÆLLER
KARAKTERER
:
:
DEN IMPLITTE LÆSER
UPÅLIDELIG
- Den implicitte forfatter (fortæller) kommunikerer med det autoriale publikum (implicit læser) bagom ryggen på den upålidelige fortæller
Hvad skal vi med den implicitte forfatter?
(autoriale publikum)
PHELAN & MARTIN: 6 TYPER UPÅLIDELIGHED (1)
HOMODIEGETISK
FORTÆLLER
= DEN IDEALE LÆSER
1) FEJLRAPPORTERING:
2) FEJLFORTOLKNING:
3) FEJLVURDERING:
4) UNDERRAPPORTERING:
5) UNDERFORTOLKNING:
6) UNDERVURDERING:
PHELAN & MARTIN: 6 TYPER UPÅLIDELIGHED (2)
FEJLRAPPORTERING
PHELAN & MARTIN: UPÅLIDELIGHEDENS TRE AKSER
1)
RAPPORTERINGENS AKSE
: Upålidelig rapportering vdr kendsgerninger og begivenheder.
2)
VURDERINGENS AKSE
: Upålidelig vurdering vdr. ETISKE og VÆRDIMÆSSIGE vurderinger:
UPÅLIDELIGHED KAN PLACERES PÅ TRE AKSER:
3)
FORTOLKNINGENS AKSE
: Upålidelig fortolkning vdr. viden og perception
=> medfører upålidelighed (i det mindste) på kendsgerning- og begivenhedsaksen
=> ofte udspringer FEJLRAPPORTERING af fortællerens manglende viden eller misforståede værdier
=> OPTRÆDER ofte sammen m FEJLFORTOLKNING eller FEJLVURDERING
FEJLFORTOLKNING
=> medfører UPÅLIDELIGHED (i det mindste) på videns- og perceptionsaksen
=> FEJLFORTOLKNINGEN kan ofte være et tegn på et forfejlet VÆRDISYSTEM
FEJLVURDERING (FEJLBETRAGTNING)
=> medfører (i det mindste) upålidelighed på den ETISKE akse, evalueringsaksen.
- Fortælles noget, men ikke alt, hvad der skete ?
- Bedømmes handlinger eller personer forkert?
- Fortolkes handlinger og hændelser forkert?
PHELAN & MARTIN: ""WEYMOUTHS" LEKTIONER"
=> Phelan henter begrebet om UPÅLIDELIGHED og "den implicitte forfatter" hos Booth.
"En HOMODIEGETISK fortæller er "upålidelig", når han eller hun giver en fremstilling af en eller anden begivenhed, person, tanke, ting eller andet OBJEKT i den narrative verden, der afviger fra den fremstilling, som den IMPLICITTE forfatter ville give" (s. 147)
PHELAN & MARTIN
=> Phelan & Martin baserer deres definition af upålidelighed på, at fortælleren er upålidelig i forhold til et samlet sæt af normer og værdier, som læseren kan REKONSTRUERE pba teksten som helhed
PHELAN & MARTIN: LÆSERENS STRATEGIER IFM UPÅLIDELIGHED
=> Når læseren oplever SAMMENSTØD ml
fortællerens

udsagn
og forhold, der formodes at gælde hele
tekstens

normsystem,
så griber han t to STRATEGIER:
1) Bedømmer fortællerens udsagn som en FEJL => Læseren forsøger at REKONSTRUERE, hvad der gælder HINSIDES fortællerens upålidelighed (jf. upålidelighedsformerne, pkt 1-3)
ELLER...
2) Læseren bedømmer udsagnet som MANGELFULD, som UNDERREPRÆSENTERENDE => Læseren supplerer derfor m INFORMATIONER (jf. Upålidelighedsformerne, pkt 4-6)
PHELAN & MARTIN
=> Ved at Phelan og Martin kombinerer de tre upålidelighedsakser med de to læserreaktioner, når de frem til 6 former for UPÅLIDELIGHED
-
disse former forekommer sjældent i deres rene former
- de udgør et KONTINUM, vha hvilket man kan undersøge tekstens gradueringer af upålidelighed:
UNDERRAPPORTERING
=> vdr. UPÅLIDELIGHED på begivenhedsaksen
=> PARALIPSIS (Genette): når fortælleren fortæller os MINDRE, end han/hun ved.
=> underrapportering behøver IKKE at medføre upålidelighed
UNDERFORTOLKNING
=> vdr. FORSTÅELSES- OG PERCEPTIONSAKSEN
=> Optræder, når fortællerens mangel på VIDEN, OPFATTELSESEVNE eller SUBTILITET resulterer i en utilstrækkelig fortolkning af en
begivenhed
,
karakter
eller
situation
.
(UNDERBETRAGTNING)
UNDERVURDERING (UNDERBETRAGTNING)
=> vdr. etik- og evalueringsaksen
=> Optræder, når en fortællers ETISKE dømmenkraft er på rette vej, men ikke går langt nok.
=> grænsen ml FEJLVURDERING og UNDERVURDERING kan være flydende
PHELAN & MARTIN
- betoner, at det ETISKE, det KOGNITIVE og det EMOTIONELLE aspekt interagerer m tekstens struktur.
- fokuserer på læserens etiske reaktioner på de formelle virkemidler, en fortælling anvender
POSITION =
Centralt begreb: hos Phelan
1) det sted en fortælling placerer sin læser
2) det sted, hvorfra læseren træffer sine valg fra
LÆSERENS ETISKE POSITION ER BETINGET AF:
- fire forskellige, dynamisk forbundne etiske situationer:
1) Karakternes holdninger
2) Fortællerens holdning til det fremstillede
3) Den IMPLICITTE FORFATTERS holdning til det fremstillede
4) Læserens holdninger til de værdier, der præsenteres på de første 3 sitationer
HVAD ER EN IMPLICIT FORFATTER?
Booth bygger sin teori om UPÅLIDELIGHED på antagelsen om et strukturelt forhold, hvor:
=> den EKSPLICITTE (personale)
fortæller
fremlægger en version af fortællingens karakterer, begivenheder og handling, som står i
modsætning
til den IMPLICITTE FORFATTER.
=> Den IMPLICITTE forfatter = den tekstinstans, der sikrer læserens KORREKTE læsning af tekstens INTENDEREDE mening.
=> Hensigten med I.F. er at undgå den INTENTIONELLE LÆSESTRATEGI - dvs. at sætte tekstens mening lig den empiriske forfatters intentioner med værket
=> I.F. = en IMPLICIT forfatter(fortæller)-position, som kan fungere som mellemled ml den EMPIRISKE forfatter og tekstens fortæller(e)
=> BOOTH: den IMPLICITTE FORFATTER = en tekstintern version af ham selv => GENKENDELIG FORFATTERSTIL, der adskiller ham STILISTISK fra andre forfattere
FORTÆLLERENS UPÅLIDELIGHED
To overordnede måder at definere upålidelighed på:
1) TEKST-INTERNT:
2) TEKST-EKSTERNT
TEKST-INTERNT FUNDERET UPÅLIDELIGHED
Tekstlige manifestationer af fortællerens UPÅLIDELIGHED:
= DISKURSIVE indikationer
, der gør læseren mistænkelig over for fortælleren:
a) Eksplicit påberåbelse af pålidelighed
b) FORTÆLLERENS subjektivitet => partiskhed, urimeligheder eller brud på den logik og de præmisser, teksten beror på
c) Glidninger i brugen af personlige pronominer: ('jeg' => 'man')
d) Markeret opmærksomhed på fortællerens egne reaktioner
TEKST-EKSTERNT FUNDERET UPÅLIDELIGHED
ex Ansgar Nünning
=> INDFØRER LÆSEREN i sin definition i stedet for den IMPLICITTE FORFATTER, der aflives
TESE = den upålidelige forfatter = NATURALISERINGSMEKANISME, som læseren løser tekstlige inkonsistenser
(logiske sammenbrud, selvmodsigelser m.m.
) med
=> Hvis læseren oplever en fortæller som UPÅLIDELIG, skyldes det LÆSERENS moralske overbevisning, ikke den IMPLICITTE FORFATTER
Fortælleren i "Lotte"
KOMPOSITION OG FORLØB
Jeg-fortæller: (homodiegetisk)
Personbunden synsvinkel, bagudsyn => fortælletidspunkt ligger efter fortalt tid)
KRONOLOGISK FORLØB
"Selvom jeg
den dag i dag
ikke fatter" (150) = FORTÆLLETIDSPUNKT (Deiksis)
BAGUDSYN
"Selvom jeg den dag i dag" (150)
DISCOURSE (den kunstneriske bearbejdning af et begivenhedsforløb) = STORY (begivenhedsforløbet)
=> Men forud for det fortalte, er der sket nogle mord
KARAKTERERNE I "LOTTE"
MARTINS TØVEN
a) "Men bølgerne af lys og kulde fra dagens blanding af coke og sprut forhindrede mig i at afgøre, hvad jeg egentlig mest syntes: om han var irriterende eller rørende. Det var forvirrende" (137)
1. MARTINS DØMMEKRAFT = SVÆKKET:
b) "Det var meget uvirkeligt" (138) => "Henning så det også" (ibid.)
c) "For det hele var jo en film" (142)
2) MARTINS PERCEPTION ER FRAGMENTERET/TÅGET
a) "Det flimrende hvide lys for mine øjne, og hun dukkede op i små klip ligesom i en rockvideo. Jeg registrerede kun sekvenser af en skulder, der blev blottet,....."(145)
FORTÆLLETIDSPUNKT >< FORTALT TID
"Men hun var også skræmmende,
for hvis man tænkte nærmere efter, var der masser af tegn på
, at der bag al denne fest og latter lå noget, der var knap så morsomt" (s. 124)
Fortællerens efterrationaliserende kommentar:
MARTIN - KARAKTERFORTÆLLEREN
LOTTE
=> indirekte karakterisering
1) HANDLINGER:
2) SPROG (stil + meddelelser):
3) INTERPERSONELLE KARAKTERISERINGER
MARTINS HANDLINGER:
1) Snyder og bedrager barens kunder => han føler sig hævet over dem + SINDSSTEMNING (kedsomhed) + SOCIAL arrogance
2) Drømmeriet => UDSVÆVElSEN - forsøg på at transcendere barens sump = TRANG TIL AT FLYGTE FRA SIN VIRKELIGHED
MARTINS SPROG
1) høj sprogkode - bruger ord og sproglige vendinger som "civilcourage" (s. 112), "genialt velproportioneret kælebasse" (118), "frenetisk" (133), "æoner" (143).
2) kender navne på mærkevarer: Yves Saint Laurent, Betty Barclay.
DIREKTE KARAKTERISERING:
"Noget, der fik en til at ville omfavne og være sød - men også noget andet, der fik en til at tænke på misbrug" (118)
"Hun var bleg. Meget bleg" (118)
"Aldrig har jeg set en person

dygtig til at sælge sig selv"(119)
"som om hun ingenting vejede" (120)
"og så stod hun der, som faldet ned fra himlen" (122)
"Hun lignede en model fra et fetischmagasin fra halvtredserne" (122)
LOTTE (-fortsat)
"hun var uhyggelig. Meget" (126)
"at man skulle tro, det var den sidste dag i hendes liv" (127)
"- Gør lykke i højere kredse" (129)
3) Bred kulturel viden: nævner navne på film og musik
INTERPERSONELLE KARAKTERISERINGER
Lotte => "[hun] spurgte til mit liv og påstod, at jeg var alt for god til sådan noget som det her [baren]" (133)
"men så rakte hun en hånd ud... helt hvid" (144)
"hun var så let som ingenting" (145)
"For hun smagte ikke selv af noget" (146)
"for at holde formen ved lige. Og ikke miste jordforbindelse" (129)
Henning: "-Det har været en rigtig, rigtig god dag [...] For du har fandme gjort det godt" (134)
MARTINS følelse af at have kontrol på trods af fuldskab er givetvis REEL
KARAKTERISTIKKEN AF LOTTE...

...PEGER PÅ HENDES DOBBELTTYDIGE VÆSEN...
DRØM
VIRKELIGHED
><
IDEAL
FANTASI
><
REAL
OVERNATURLIG
Naturlig
><
INTRO
DAGENS PROGRAM
Jan Sonnergaard: "Lotte" (1997)
PREBEN MAJOR SØRENSEN: "DEN OPVÆKST JEG FORTAV" (2002)
PREBEN MAJOR SØRENSEN
- "Øksens tid" (2002) => transgressionsæstetik - tabuemner som pædofili, kannibalisme, voldtægter, mord, sadisme, nekrofili m.m. ("themes of transgression")
"Kvalmens katharsis" => Kristeva: "an impure process that protects from the abject only by dint of being immersed in it" =>
KVALMENDE NÆRKONTAKT
=> Genrebetegnelse = "Læssioner" - afhuggede hoveder, opskårne brystkasser => læderende indbrud (TEMATISK + SPROGLIGT)
GRUPPEØVELSE - "DEN OPVÆKST JEG FORTAV"
1) Karakteriser fortælleren. Hvad er det for en fortællertype? Er det forfatteren, vi her møder? Begrund!
2) Hvad er det for en sandhed, fortælleren vil berette?
Debut: 1965: novellesamlingen
Ildmesteren
3) Diskutér, hvad der skal forstås ved "den objektive kritiker" (s. 199, l. 21- s. 200, l.3). Hvad er det for en opfattelse, fortælleren går op imod?
4) Hvordan skal sætningen "M.a.o.
sandheden
, den nøgne sandhed om
mig
" (s. 200, l. 10-11) forstås? Hvem er
mig
? Forfatteren? Fortælleren?
Den empiriske forfatter udelades af TEKSTANALYSEN, fordi den (næsten) udelukkende interesserer sig for teksten som sprog - dvs. de æstetiske og håndmærksmæssige kvaliteter ved teksten
TEKSTANALYSE (nykritisk) -> AUTONOMIDOGME => NÆRLÆSNINGSSTRATEGI:
"Den opvækst, jeg fortav"
GENRE: kortprosa, (fiktiv) bekendelsestekst, der henviser til forfatterens biografi
"Der er noget, jeg må fortælle. Det må frem" (s. 199)
Skriveri = "et stort halvthundredeårigt langt desperat forsøg på at dække over en stor løgn" (199)
"Altså må jeg fortælle sandheden" (ibid.)
"Sandheden, den nøgne sandhed om mig" (s. 200)
"Og det er sandt at jeg har havde fået smag for mindreårige" (s. 202)
DET, SOM MAJOR HAR FORTIET, ER...
- at hans forfatterskabs
maskespil
i virkeligheden er et desperat forsøg på at
dække
over en stor løgn (
pseudonymitet
)
- Hemmeligheden er hans voldtægter af mindreårige piger
- Derfor har Major ikke svært ved at identificere sig med sine psykopatiske jegfortællere
=> teksten tematiserer FORFATTERENS forhold til det skrevne.
=> tekstens påstand er, at Majors tekster BLOT er
transformerede
udtryk for hans socialt uacceptable begær (FREUD: SUBLIMERING)
JEG-FORTÆLLEREN OG PREBEN MAJOR SØRENSEN
I "Den opvækst jeg fortav" optræder der et væld af selvbiografiske markører:
1) 'Brandmajoren' (P.M.S's eget tilnavn - Ildmesteren)
2) P.M.S.'s forfatterskab:
Ildmesteren
, Af en engels erindringer
og

Søvnen og skyggerne.

3) Et næsten 50-årigt forfatterskab
4) Gentagne ophold på sindssygehospitaler
MEN...
...HVORFOR INSTALLERER ...
...P.M.S.
AFSPALTNINGER..
.
...AF SIG SELV...
I FIKTIONEN?
FORDI...
KAN MAN OVERHOVEDET TALE OM
SANDHEDEN
- HVIS "MAN BRUGER DETTE BEGREB I EN FIKTIV SAMMENHÆNG?"
(Major Sørensen 2002, s. 200)
MAJOR SØRENSEN BRUGER DET BIOGRAFISKE SOM EN ÆSTETISK EFFEKT:
1) For at udfordre den "OBJEKTIVE KRITIKERS" dogme om "forfatterens depersonalisering" ved at opfordre os til at begå den
INTENTIONELLE FEJLSLUTNING
(dvs. at slutte fra VÆRKET til FORFATTERENS LIV).
FORTÆLLEHIERARKIET I "DEN OPVÆKST..."
DEN EMPIRISKE FORFATTER
JEGFORTÆLLER:
MAJORS MASKESPIL
PSYKOPATISKE JEGFORTÆLLERE
ISCENESÆTTER
EN JEGFORTÆLLER
MAJOR:
- biografiske ligheder m. P.M.S.
JEGFORTÆLLEREN SKRIVER SÅ IGEN UNDER PSEUDONYM
(ISCENESAT)
(PSEUDONYMITET)
UNDER PSEUDONYM
ISCENESÆTTER MAJOR EN RÆKKE PSYKOPATISKE FORTÆLLERE
- Slægtskab m Major
-Sublimerede udtryk for Majors eget begær
SANDHEDEN
AFSLØRING AF SANDHEDEN OM "MIG"
- Læserhenvendelse: "I" (201)
MAJOR VIL AFSLØRE:
"hvilket menneske det er som henvender sig til dem i mine bøger" (s. 199)
MED DETTE MASKESPIL AF ALIAS'er...
... TILSKYNDES LÆSEREN...
...til at interessere sig for FORFATTEREN...
...
BAG
TEKSTEN
KONKLUSION
"Den opvækst jeg fortav" er et godt eksempel på, at vi ikke læser teksten som en forfatters underskrevne tilståelse af alvorlige forbrydelser, fordi:
FOR GÆLDER MAJORS AFSLØRING OGSÅ FORFATTERENS NIVEAU? ><
(PERFORMATIV BIOGRAFISME)
2) Forfatteren simulerer sin egen nærhed til tekstens forbryderiske emner for at provokere og aktivere læserens usikkerhed overfor det læste.
BIOGRAFI
HVAD ER DET I EN FIKTIV SAMMENHÆNG?
1) PARATEKST + INDHOLD peger på "fiktion" trods
navnesammenfald
ml forfatter og fortæller
2) TRANSGRESSIONSEMNER: pædofili = det skrevne er blot sprog uden forpligtelse på væren
SUMMEPERIODE 5 MIN: JAN SONNERGAARD: "LOTTE" (1997)
1) Hvilken fortæller er på færde i "Lotte"? Er fortælleren pålidelig eller ej?
FORTÆLLERENS UPÅLIDELIGHED
To overordnede måder at definere upålidelighed på:
1) TEKST-INTERNT:
2) TEKST-EKSTERNT
TEKST-INTERNT FUNDERET UPÅLIDELIGHED
Tekstlige manifestationer af fortællerens UPÅLIDELIGHED:
= TEKSTLIGE indikationer
, der gør læseren mistænkelig over for fortælleren:
a) Eksplicit påberåbelse af pålidelighed
b) FORTÆLLERENS subjektivitet => partiskhed, urimeligheder eller brud på den logik og de præmisser, teksten beror på
c) Glidninger i brugen af personlige pronominer: ('jeg' => 'man')
d) Markeret opmærksomhed på fortællerens egne reaktioner
TEKST-EKSTERNT FUNDERET UPÅLIDELIGHED
ex Ansgar Nünning
=> INDFØRER LÆSEREN i sin definition i stedet for den IMPLICITTE FORFATTER, der aflives:
TESE = den upålidelige forfatter = NATURALISERINGSMEKANISME, som læseren løser tekstlige inkonsistenser
(logiske sammenbrud, selvmodsigelser m.m.
) med
=> Hvis læseren oplever en fortæller som UPÅLIDELIG, skyldes det LÆSERENS moralske overbevisning, ikke den IMPLICITTE FORFATTER
2) Hvilken form for upålidelighed er der i givet fald tale om?
1) Forfatterbegrebet: den empiriske forfatter >< den implicitte forfatter => P.M.S. "Den opvækst jeg fortav" (2002) => problematisering af dette skel
2) Fortællertyper og den upålidelige fortæller => Jan Sonnergaards "Lotte" (1997)
3) Evt. synsvikel => ellers næste gang fokalisering og fremstillingsformer
PROBLEMER MED BETEGNELSEN => IMPLICIT FORFATTER
=> DEN IMPLICITTE FORFATTER opfattes fejlagtigt som en lokalisérbar PERSON i teksten <=
PERSONIFIKATIONEN
ALTERNATIV måde at tale om I.F. på = IMPLICIT FORTÆLLER- (eller FORFATTER-)instans.
HUSKE-REGEL
: den implicitte forfatter (fortæller) er til stede I teksten som en art BEVIDSTHED eller INTENTION
(Performativ biografisme)
Synsvinkel: Hvem ser?
FORTÆLLEREN I "LOTTE"
JEG-FORTÆLLER
Upålidelig fortæller?

- er MARTIN upålidelig som fortæller?
=> INDIREKTE PERSONKARAKTERISTIK
Den eksplicitte fortælleinstans:
1. personsfortæller (jeg-fortælleren - ikke en grammatisk form. Fortælleren kan omtale sig selv som 'han'):
a)
Homodiegetisk
: fortæller = en karakter på handlingens niveau
b)
Autodiegetis
k: Fortæller = hovedpersonen på handlingens niveau
der kan sagtens findes flere fortællertyper i samme tekst. En karakteristik vil da fokusere på den overvejende form, men redegøre for afvigelserne
I sjældne tilfælde forekommer der også eksplicitte 3. persons-fortællere og 'vi-fortællere' (førstepersons-flertal)
I synsvinkelanalysen må man forholde sig til FORTÆLLERENS PLACERING i TID OG RUM
BAGUDSYN:
SYNSVINKELANALYSEN
1) Skifter synsvinklen i fortællingen?
2) Er der en synsvinkelinstans, der har større overblik end karaktererne?
3)Kortlægning af den fremstillede verden ifht TID OG RUM:
("PERSONBUNDET" >< "OVERPERSONEL")
a) TID/RUM: Ser vi omverdenen og karaktererne UDEFRA (: udvendigt syn) eller INDEFRA (: indvendigt syn)?
b) TID: Berettes der samtidigt (: MEDSYN) eller efterfølgende (: BAGUDSYN)?
FX: Karen Blixen: "Vejene omkring Pisa" (1934)
Full transcript