Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Jagten på identitet i det 20. århundrede

En oversigt over tankerne fra forløbet på 10 moduler
by

Rune Simeon

on 26 November 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Jagten på identitet i det 20. århundrede

Jagten på identitet i det 20. århundrede
Modul 1
Modul 2
Modul 3
Modul 4
Modul 5
Modul 6
Modul 7
Modul 8
Modul 10
Modul 9
Jagten på identitet 1
- Opbrudstider og indre konflikter
Opsamling på Henrik Pontoppidan
Struktur: "Lykke-Per" vs. "Ørneflugt"
UDE
HJEMME
HJEMME
I præstegården: hæmmet/"stækket på sin naturlighed
Eventyr/flugt fra social arv
(overtroens "spøgelser")
ISOLATION: passer ikke ind og finder den indre ro isoleret fra omverdenen.
Social arv som et grundvilkår
Optegnelserne af Per:
Identitet
- En ærligere adfærd uden Gud som dommer og mellemled
- Et arvestykke, vi ureflekteret giver hos hen til
- flygtighed, ingen konstant kerne
Gud og moral
Troen som arv
Gudsforholdet
(teologien)
Selvforholdet:
individet/identitet
Gud
Overførsel af den religiøse "energi"
Selvet
Oversigt over forløbet:
Modul 1:
Århundredets begyndelse – Opbrudstider og indre konflikter.
-
Johannes V. Jensen:
”Interferens” (1906)
Modul 2:
Individets rolle i forhold til fællesskabet – Sociale strategier.
-
Martin Andersen Nexø:
”Ulven og fårene” (1915)
Modul 3:
Mellemkrigstiden – Teknik, storby og modernitet.
- Emil Bønnelycke,
Tom Kristensen
, Rudolf Broby-Johansen.
Modul 4:
Eksistentialisme I – Frihed og ansvar.
- Jean-Paul Sartre: Af "Eksistentialisme er en humanisme" (1946)
Modul 5:
Eksistentialisme II – Det absurde.
- Albert Camus: Af "Sisyfosmyten" (1942)
Modul 6:
Eksistentialisme III – Det meningsløse liv.
-
Peter Seeberg:
”Hullet” (1962)
Modul 7:
Opsamling på eksistentialisme (skriftlig opgave).
- Franz Kafka: ”Foran Loven” (1919)
Modul 8:
Et kristent alternativ til det moderne liv.
-
Martin A. Hansen:
”Agerhønen” (1947)
Modul 9:
Konfrontationsmodernisme.
-
Klaus Rifbjerg:
”Terminologi” (1960) og ”Nultime” (1960).
Modul 10:
Afrunding og opsamling på forløbet.

Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
N.F.S. Grundtvig
Steen St. Blicher
H.C. Andersen
Herman Bang
Henrik Pontoppidan
Johannes V. Jensen
Martin Andersen Nexø
Tom Kristensen
Martin A. Hansen
Peter Seeberg
Klaus Rifbjerg.


(Karen Blixen)
– mindst en tekst fra hver af forfatterne:
Læreplanen
VALGET står mellem følgende muligheder……

1. Skriv en litterær artikel.
Du skal i din litterære artikel analysere og fortolke en eller flere af de tekster, som du har arbejdet med i forløbet. Du skal dog kunne perspektivere teksten/teksterne til eksistentialismen.

2. Skriv en kronik.
Kronikken skal indeholde en redegørelse for synspunkterne og argumentationsformen i "Den eksistentialistiske kop kaffe" (vedhæftet).
Diskuter eksistentialismens relevans i et nutidigt perspektiv.

3. Skriv et essay.
Skriv et essay, hvori du overvejer eksistentialismens betydning som tilværelsestolkning. Dit essay skal tage udgangspunkt i en undersøgelse af, hvordan eksistentielle temaer kommer til udtryk i en eller flere af de tekster, som du har arbejdet med i forløbet.

Skriftlig aflevering i forlængelse af forløbet (uge 47)
Johannes V. Jensen
(1873-1950)
Martin Andersen Nexø
(1869-1954)
Jagten på identitet 2
- Individet vs. fælleskabet
Edgar Degas:
L'Attente
(1879)
Pablo Picasso:
Les Demoiselles d'Avignon
(1907)
Omvurderingen af alle værdier
Afstandstagen fra kristendommens
livsfornægtelse
(håb om det himmelske)
Dyrkelse af det
naturlige
, det
stærke
, det
sunde
og
selvbevidste
menneske (senere
eksistentialisme
)

Tendens (århundredets begyndelse):
Forandringer (århundredets midte):
1. Verdenskrig - traditionelle værdier falder, desillusion og traumer.
Tab af centrum:
"Verlust der Mitte"
(tab af midtpunkt) +
"lost generation"
(en tab og fortabt genetation - Hemmingway
Århundredets begyndelse
Fik Nobelprisen i litteratur i 1944
Nyskabende inden for næsten alle genrer: lyrik, prosa, essays og journalistik (rejsereportagen)
Hovedværk: "Kongens Fald" (1901) - kåret til det 20. århundredes bedste danske roman.
Temaer: det naturbundne menneske vs. det reflekterede menneske
Nøgle-digtet i moderne dansk lyrik. Sætter nye standarder for dansk lyrik de følgende årtier. Omhandler "det hyperbevidste og konstant selvreflekterende moderne menneske." (LH: 282)
INTERFERENS
Den anden mest læste danske forfatter (DKs store
proletarforfatter
).
Hovedværker: "Pelle Erobreren" og "Ditte Menneskebarn".
Centrale temaer:
Vrede og indignation på vegne af de fattige og dårligst stillede (skildring af grusomhed og umenneskelighed)
Stærk tro på at de revolutionære kræfter i mennesket til sidst vil vinde.
Et ønske om at stille sin kunst til rådighed for et politisk og etisk engagement!

SOCIALREALISME
- Politisk debat i litteraturen
Specielt i 1930'erne er litteraturen politisk orienteret (økonomisk krise og arbejdsløshed)
Typisk inspireret af
kommunismen
og tanken om revolution (Nexø og Kirk)
Nexø:
"Pelle Erobreren" (Pelles oprørske kamp for de undertryktes kår)
Kirk:
"Daglejerne"(oprør gennem solidaritet blandt arbejderne -
gruppen frem for individet
)
Til forskel fra det moderne gennembrud er denne litteratur ideologisk bestemt og har et politisk budskab (tendentiøs!?)
Jagten på identitet 3
- Teknik, storby og modernitet
EKSPRESSIONISME
Fokus: Det som jeget oplever inde i sig selv og tillægger sandhedsværdi --- men med vægt på
udtrykssiden


Det
YDRE
bliver farvet af det
INDRE
(besjælet)

En kunst formet af
storbyens stress
, hvor individet forsvinder i masserne (anonymitet/tilskuer)

Edvard Munch: ”Skriget” (1893)

Indre følelser og kampe bliver ligefrem
skreget
ud
"Ulykken"
"ULYKKEN" - Tom Kristensen (1924)

”Han greb øjeblikkelig hver enkelthed, som den stod der i det hårde lys med den mørke baggrund af nat og død. Ulykken var som et næveslag mod øjet.
Der sprang brændende farver af rødt og blåt og grønt frem i hans hjerne.
Han indprentede sig hver en grusom detalje. Smerten, den store smerte, ville af sig selv senere samle dem til et hele, når blot han huskede, forblev kold og huskede klart”

"
"
SKAMSLIDT DIVAN
PÅ RYGGEN TØS
MED CHEMIS-VALK OVER MAVE
SPREDBEN
BORER STRIKKEPIND
I KULHÅRSUDFRYNSET VULVA
GURGLENDE

LIG KØNS-KRYBER
Øvelse
Digtet hedder
"BORDELPIGE DRÆBER UFØDT"
Fra Rudolf Broby-Johansens digtsamling
BLOD
(1922)
Brudt sætningsopbygning, ingen fast rytme
Skåret ned til færrest mulige ord (navneord)
Bruger versaler (store bogstaver) - "råbes ud"
Antyder vreden over et samfund, hvor en fattig bordelpige er nødsaget til at foretage en tvivlsom abort på sig selv.

Ingen kan bygge dig den bro, ad hvilken netop du må krydse over livets flod, ingen undtagen du selv alene. Ganske vist findes der utallige stier, broer og halvguder, som ville bære dig over floden, men kun for prisen af dig selv: Du måtte pantsætte og miste dig selv. Der findes i verden én eneste vej, som ingen undtagen du kan gå: Hvorhen den fører? Spørg ikke - gå den.

- Friedrich Nietzsche:
Schopenhauer som opdrager
, 1874

Modernitetens refleksive karakter: Anthony Giddens hævder, at afmonteringen af faste instanser sætter individet i refleksive situationer, hvor det oplever, at det hele tiden må genfortolke sig selv

"Ulven og fårene" (1915)
En fortælling i fablens form (intertekstualitet)

Billedlig fremstilling af sociale og politiske forhold:
Ulven:
Kan ses som et billede på magthaverne, der udnytter folkets uvidenhed (religion) til undertrykkelse
Fårene:
Kan ses som et billede på den undertrykte befolkning; nogle forankret i traditionerne og det etablerede; andre optaget af revolution og forandringer af samfundsforholdene (vædderne).
"Interferens" (1906)
Opbygning:
Ingen fast rytme eller struktur i stroferne.
Digtet er bygget op af modsætningsfigurer ("stilhed...klinger").
Tematik:
Digtet skaber modsætninger mellem det kosmiske perspektiv og de hverdagsagtige trivialiteter.
Digtet omhandler individets splittelse i jagten på dybere sammenhæng i universet.
Futurisme
Emil Bønnelycke: "Hyldestdigt til New York" (1917)
Reaktion på Første Verdenskrig (starter i Italien)
Hylder fart og maskinkraft
Hylder alle nye tekniske landvindinger
Krigsbegejstring (renselse)
Tiltro til fremtiden efter krigens kaos.
Eksperimenterer med digtenes form

Emil Bønnelycke: "Asfaltens Sange" (1918)
Manifestet: "Aarhundredet"

Aarhundredet (1918)
Derfor er du, Aarhundrede, en gribende kombineret Tid af Skønhed og Skræk, af Angst og Fryd, af Rædsel og Selvfølgelighed. Menneskene er ligesom blevet bange for sig selv ved Følelsen af at tage Magten fra Elementerne (...)
Derfor er du, Aarhundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid, en Jubeltid. Saa voldsomt har Menneskeheden aldrig før følt. Saa heftigt har Verdensstemningerne aldrig svinget.
Tom Kristensen (1893-1974)
James Joyce (1882-1941)
Modernisme:
når man vil beskrive det, der knap nok er sprog for
(stream of consciousness)
ULYSSES
(1922): anses for en af modernismens hovedværker:
Èn dag (16. juni 1904)
18 kapitler (med specifik stil)
Intertekstualitet (Odysseus)
*Romanen slutter med 65 siders bevidsthedsstrøm -uden tegn!
Det Blomstrende
Slagsmål
(1920)
Fribytter
(1920)
Det Blomstrende Slagsmaal
(1920)
Digtet beskriver et slagsmål på et værtshus.
Benytter en mængde virkemidler til formidle vildskaben og kraften i slagsmålet.
Gennem konstrastfulde farver formidles virkningen af slagene, der breder sig på huden.
Skønheden (blomster) forbindes med det destruktive (volden).
fx skønheden ved mærker på huden efter slag, set af den, der påfører slagene.

Fribytter
(1920)
Valmue
Stedmoderblomst
Dansk litteraturs store ekspressionistiske digter
Den moderne livsfølelse beskrevet gennem stor farverigdom
Temaer:
Stor livsappetit, angst og tomhed - ofte set i lyset tidens katastrofe- og undergangsstemning
Kan ses som et programdigt for den ekspressionistiske kunst
Motivet: Kunstneren og hans tilgang til verden:
Vandet:
Kunstnerens spejling af verden
Spejlingen:
stigende (gradvist) mod den indre og subjektive oplevelse.
Skabelsen:
sker i kontrasterne (rødt/grønt), i et samspil af undergang og genfødsel.
Budskabet:
Kunstneren, der møder verden i konfrontation - og omskaber den i sit eget subjektive billede.
Eksistentialisme
Individuel frihed
Lone Frank (f. 1966)
dansk videnskabsjournalist og forfatter
ph.d. i neurobiologi
"Den femte revolution - fortællinger fra hjernens tidsalder
"Det er ubønhørlige demensprocesser, som har opløst det dyrebare væv og efterladt et indskrumpet og kompromitteret organ. Fra at have været et velfungerende menneske har denne - kvinde, hjernen tilhørte en ældre kvinde - bevæget sig dybere og dybere ind i et mørke uden erindringer, uden sprog og til sidst stort set uden bevidsthed. Det er på grund af sygdommen, at hun er endt her i en hvid plastikspand uden anden identitet end nummeret B6782 [...]
Om en afdød kvindes hjerne (Alzheimers):
At stå her med resterne af B6782 giver mig næsten lyst til at græde [...]
Jeg holder selve essensen af en person i min hånd.
Denne massive viskelæderlignende klump var for blot en uge siden og gennem et helt liv et andet menneskes inderste kerne. Alle dette menneskes tanker, følelser og ubevidste lyster var de elektriske impulser, som uophørligt sprang mellem de enkelte cellers fint forgrenede netværk af udløbere. Det er, som om jeg foretager en overskridelse, noget forbudt. Øjeblikket er forfærdeligt intimt." (Den femte revolution, s. 10-13)
Uddrag:
Naturalismen/Determinisme
Da mennesket er et stykke natur, må det være underlagt naturens love.
Mennesket er altså determineret til at handle, som det gør.
Psyken er et produkt af arv og miljø.
Viljens frihed er en illusion.
Frihed:
Mennesket er fundamentalt frit ifølge eksistentialismen.

Ansvar (individuelt):
Eksistentialismen tager udgangspunkt i den enkelte - og den enkeltes mulighed for at træffe beslutninger, der rækker ud over det biologiske.
Anthony Giddens
Jean-Paul Sartre:
"Eksistentialisme er en humanisme"
Jagten på identitet 4
Eksistentialisme I - Frihed og ansvar
Søren Kierkegaard (1813-1855)
- eksistentialismens "fader"
Case: En diskussion om fedme og ansvar
Befolkning: 86 %
mener de overvægtige selv bærer ansvaret for deres fedme
Eksperter: 1/3
af de ovevægtige bør betragtes som afhængige (på lige fod med alkoholikere, stofmisbrugere m.m.)
Et forsøg på at opsummere eksistentialismens grundprincipper:
"Fordømt til frihed":
Vi har ikke selv valgt vores liv, og alligevel bærer vi det fulde ansvar for vores handlinger.
Måder at flygte fra sit eget ansvar:
Råd: med valget af rådgiver har man også valgt typen af råd
Tegn: man vælger altid selv, hvordan tegnet skal tolkes!
"Kvietisme" (passivitet): Lader andre om at træffe de afgørende valg i stedet for selv at træde i karakter - eller bortforklarer det med de dårlige omstændigheder.
Pointen:
Mennesket er intet andet end summen af sine handlinger
(=eksistens går forud for essens)
Jagten på identitet 5
Eksistentialisme II - Det absurde
Et umage par...
Aktuelt?

Er det humanistiske håb om en bedre verden blevet forvandlet til mere beskedne og selvcentrerede ønsker om at vi i stedet bare skal optimere vores eget liv (arbejde, parforhold m.m.).
Har vi bare vænnet os til absurditeten? Ellers findes der stadig større målsætninger at leve for?
Altså:
Hvorfor giver det mening at fortsætte sit liv, når livet alligevel er meningsløst og aldrig vil kunne opfylde vores dybeste ønsker? Hvordan rummer vi den modsætning?
"Der findes kun ét virkelig alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål"
- Camus
Det absurde
Sisyfosmyten
3 x absurd
Ifølge Albert Camus
Albert Camus (1913-1960)
Jean-Paul Sartre (1905-1980)
Albert Camus (1913-1960)
Camus filosofi kan beskrives således:
Der findes kun én verden, og i den er der ingen Gud og derved ingen mening.
Verden er støvsuget for formål og indhold.
I denne kulisseverden vender tingene menneskene ryggen, de oplever deres liv som fremmedgjort.

Det er denne absurde verden, mennesker skal lære at leve i.
Opvoskede i stor fattigdom i Algeriet
Ved hjælp fra lærere og legater kom han dog på universitetet.
Hovedværker:
Den fremmede
(1942),
Pesten
(1947),
Faldet
(1956).
Filosofiske værker:
Sisyfosmyten
(1942),
Oprøreren
(1951).
Nobelprisen i litteratur i 1957.
Opvækst i højborgerligt parisk hjem.
Eksistentialisme (frihed og ansvar:
engagement
!)
Radikal marxisme
Nobelprisen (1964)
Opvækst i fattigt arbejderhjem i Algeriet.
Absurdisme (livets meningsløshed)
Pacifist (ideologier skader)
Nobelprisen (1957)
For Camus er Sisyfos den absurde helt, der trodser døden og guderne og lever det umiddelbare liv. Han indhentes af gudernes straf, der billedligt er det endeløse arbejde.
Det store ved Sisyfos er, ifølge Camus, at han bevidst ser sin skæbne i øjnene og lærer at leve med arbejdets meningsløse og endeløse karakter. Hver gang han stiger mod bjergets top og gudernes verden, er han sin skæbnes overmand. På vejen ned fra bjerget kan han fløjte og være lykkelig:

"Det er den, han tænker på, medens han er på vej ned ad bjerget. Det klarsyn, som skulle være hans straf, bliver samtidig en bekræftelse af hans sejr. Der gives ingen skæbne, som ikke kan overvindes af foragt."

Hvad er eksistentialisme?
Eksistentialismen går kort fortalt ud på at...
Mennesket ikke har nogen medfødt essens på forhånd. Hermed menes, at mennesket ikke på forhånd er tilskrevet nogen bestemt væsenskerne eller mening, som det skal realisere.
Dybest set er det kastet ind i en verden uden egentlig mening.
Det er sat i en bestemt situation, hvor det selv må skabe sig sin mening gennem de valg, det træffer.
Verden er nemlig grundlæggende absurd og meningsløs, og derfor oplever mennesket sig til tider som udsat, forladt, fremmed.

Jagten på identitet 7
Opsamling på eksistentialismen
Jagten på identitet 6
Eksistentialisme III - Seeberg
Jagten på identitet 8
- Et kristent alternativ
Jagten på identitet 9
Konfrontationsmodernisme
Jagten på identitet 10
Afrunding og opsamling
1) Den mekaniske gentagelse af vores liv
(Stå op, spise, sove, stå op... mandag, tirsdag, onsdag, torsdag... osv.)
2) Tidens gang - at leve på fremtiden
("senere", "i morgen", "snart", "når jeg får overskud")
- som ikke bringer os tættere på lykken, men derimod alderdommen og døden!
3) Fremmedgørelsen/isolation
(når det vi oplever indeni (forventninger/håb) ikke svarer til verden omkring os - da føler vi os ganske alene)

Turia Pitt
*I kan selv google hende som hun ser ud i dag
(864 dage på hospitalet, 100 operationer)
Peter Seeberg (1925-1999)
Nøglebegreb:
"Amor fati"
(at man kan overvinde sin skæbne ved at tage den på sig)

"I'm the luckiest girl in the world"
- Forsiden af
Womens Weekly
, Juli, 2014
At finde styrke i den kamp, man står overfor; at genfinde sig selv i denne kamp; og at lykkes med at overvinde udfordringerne....
"Bokseren"
Frihed
til
... engagement!
"Målmanden"
Frihed
fra
...oprør!
Opsummering:
Hvad er det, vi snakker om?
Mennesket har ingen
essens
- det er
kun
, hvad det gør sig selv til
(Sartre)

Mennesket overvinder skæbnen ved at tage den på sig. Lykken består i at finde glæden i sine egne erfaringer - og ikke i benægtelsen af dem
(Camus)


Men hvad er så identitet? Har mennesket en dybere kerne?
(Seeberg)
"Patienten" (1962)
Forbundet med den retning, man kalder
absurdisme
Inspireret af Camus' grundtemaer om absurditet og meningsløshed.
Teksterne er ofte absurde fortællinger i kortprosa, som desuden ofte er gennemsyret af en humorisk tone.
absurdisme
, (lat. absurd + -isme), en kunstretning, hvor det absurde er det væsentlige og indgår i en satirisk og groft humoristisk stil.
Absurdisme
Ordbogsopslag:
"Så lad det være mig. Hver dag."
"Det": altså den nye identitet, dvs. alt det som lægerne har skiftet ud
"Det": altså deres relation/kærlighedsforhold (patienten og konen)
Det absurde:
Sygdommen beskrives som den uhyre sjældne "almindeligt botfald", hvortil helbredet af lægerne beskrives som et jernhelbred. Dertil kommer patientens ukuelige optimisme og den konstante beskrivelse af de nye kunstige organer og proteser som det mest "naturlige" af alt.
Identitet:
Patientens personlige tanker og erindringer, som dog er noget, der først synes at få mening i kraft af et andet menneske (her konen)
Valget:
Patienten overlader sig i det store hele til lægernes ekspertise og psykoterapeuternes livstolkning. Det egentlige valg i positiv forstand forekommer først til sidst:
VALGET står mellem følgende muligheder……

1. Skriv en litterær artikel.
Du skal i din litterære artikel analysere og fortolke en eller flere af de tekster, som du har arbejdet med i forløbet. Du skal dog kunne perspektivere teksten/teksterne til eksistentialismen (fx "Patienten", "Agerhønen" og "Foran loven")

2. Skriv en kronik.
Kronikken skal indeholde en redegørelse for synspunkterne og en karakteristik af argumentationsformen i "Den eksistentialistiske kop kaffe" (vedhæftet).
Diskuter eksistentialismens relevans i et nutidigt perspektiv.

3. Skriv et essay
, hvori du overvejer eksistentialismens betydning som tilværelsestolkning. Dit essay skal tage udgangspunkt i en undersøgelse af, hvordan eksistentielle temaer kommer til udtryk i en eller flere af de tekster, som du har arbejdet med i forløbet.
Opgaven til søndag 23. november - kl. 23.59
Martin A. Hansen (1909-1955)
Heretica-digtningen
Agerhønen
(1947)
Begreber fra forløbet:
Tekster fra forløbet
"Efterkrigs-modernisme" (1945-1960)
Baggrund:
Forfattergeneration omkring tidsskriftet
Heretica
('heretica' = kætterier). Opgivelse af værdierne fra før krigen.
Værdier:
Opgør med troen på, at man kan skabe en bedre fremtid via politik/ideologier. Videnskaben og teknologien har også spillet fallit (fx atombomben)
Kendetegn:
Indadvendt litteratur centreret om menneskets ensomhed, kærlighed, død og tab af værdier. Elementer fra myter, eventyr og kristen kulturarv inddrages i jagten på håb og mening.

Symbolsk novelle
Samfundskritik:
De mange uskyldige ofre for krigen og dens meningsløshed.
Billedsprog
(besjæling/personifikation): Blæsten og sneen udenfor.
Kristne symboler:
Jesu nadver, bespisningen af 5000 (Joh 6, 24-37), lyset som billede på sandheden m.m.
Agerhønen = håb
Åndeligt/mentalt
sammenhold i familien
psykisk overskud i nøden
Materielt
fysisk føde i nøden
født i en meget troende husmandsfamilie i Strøby på Stevns
uddannet som lærer på Haslev Seminarium.
ansat ved Københavns skolevæsen 1931.
*Kristen modernisme: tilbagevenden til kristne værdier om mening i tilværelsen
Klaus Rifbjerg (f. 1931)
Konfrontationsmodernisme
60'er-modernismen
Født i 1931, opvokset på Amager
Hans debut ”Under Vejr med mig selv” udkom i 1956
Inspireret af J. D. Salinger og Ernest Hemingway
Har arbejdet på Politiken (1959-1971) og hos Gyldendal
Bor pt. skiftevis i Spanien og på Frederiksberg

Rifbjerg lægger vægt på at kunsten skal konfrontere virkeligheden, frem for at fjerne sig fra den, eller ophøje sig over den
Dvs. et opgør med kunsten som noget ophøjet.
Ja, ja, ja nu kommer jeg
ned til jer
ord.
Trompet: forblæst.
Skov: vissen.
Karyatide: antik.
Kærlighed: løgn.
Halleuja: ræb.
Poesi: hvor er mit brokbind?
Opvågnen fra nedfrosset
dybtanæsticeret koma
Rykvis.
Udflod: smag.
Transfocator: syn.
Valens: værdi.
Pessar: virkelighed.
Mach: romantik.
Lyrik: 5-4-3-2-1-0
"Terminologi"
Fra digtsamlingen
Konfrontation
(1960)
Fortolkning af "Terminologi"
Terminologi:
Termer/fagudtryk inden for et bestemt område
=> datidens poesi og litteratur)

1) poetiske termer udskiftet med rå virkelighed:
Skov = vissen, kærlighed = løgn, halleluja (religiøst) = ræb (surt opstød/bøvs)

2) rykvis fra en komalignende tilstand, til en ny virkelighed
Udflod (udflåd) = smag og et pessar = virkelighed.



Menneske og poesi er nu på samme niveau og der forekommer ingen helliggørelse af nogen af delene
Starten på et nyt poesi-æra  fra modernisme til konfrontationsmodernisme
I sidste linje nedtælles lyrikken fra fem til nul...

"Nultime" (1960)
At konfrontere mennesket direkte med det moderne industrisamfund og dets opbud af svært gennemskuelig teknik.
At udtrykke en anklage imod menneskets fremmedgørelse i en verden, der dirigeres af maskiner og systemer.
At konfrontere de normer og holdninger, som den litterære institution er præget af i årene op til 1960.
”Ja, ja, ja nu kommer jeg ned til jer ord”
Overordnede tendenser/ismer:
Absurdisme:
Manglende mening i hverdagen -­‐ når denne virker absurd, meningsløshed.
Eksistentialisme:
Ideen om at mennesket ikke har nogen medfødt essens, men må skabe sig selv gennem aktive valg.
Ekspressionisme:
Begyndelsen af 1900-­‐tallet. Verden fremstilles som en konsekvens af kunstnerens subjektive oplevelser -­‐ et udtryk for hvordan mennesket ser og opfatter verden -­‐ surrealisme. Fokus på verden ’som jeg ser den’.
Futurisme:
Fascination af fremtiden, teknik og krig -­‐ positivt. Fokus på storbyen og bevægelse (man begyndte at få større bevægelsesfrihed).
Modernisme:
Åndsretning fra starten af det 20. århundrede med mange udløbere, der dog var fælles om at eksperimentere med og imod traditionen. Leg med sproget (frie vers, regelbrud og alternative strukturer).
Johs V. Jensen: ”Interferens”, 1906:
Bruger begreber/ord fra teknologien (interferens,transcentale smærtevibrationer, akslerne) til at forklare en indre sindstilstand gennem kontraster. Individets splittelse i jagten på dybere mening i tilværelsen.
Martin Andersen Nexø: "Ulven og fårene", 1915:
Fortælling efter fablens form. Symbolik: ’Fårene’ (den undertrykte befolkning) udnyttes på deres uvidenhed og manglende oprørstrang af ’ulven’ (magthaverne). Billedlig fremstilling sociale og politiske forhold med fokus på det revolutionære.
Emil Bønnelycke: "Århundredet", fra Asfaltens sange, 1918:
Futurisme Modsætning til romantikken -­‐ bedre i byen end på landet. Sammenligner teknik og kunst
Tom Kristensen, "Det blomstrende Slagsmaal", fra Fribytterdrømme, 1920:
Form ikke lig med indhold. Naturen bliver brugt til beskrivelse af byen. Titlen -­‐ smukt og negativt (kontrast)
Rudolph Broby Johansen (1922), digtsamlingen Blod, digtet ”FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN":
Tabuer (død, prostitution, voldtægt) -­‐ samfundets mørke sider. Uforudsigelig og kaotisk komposition + indhold (brudt sætningsopbygning). Bruger vasaler (store bogstaver), hvilket ”råber” kritikken frem.
Jean-­‐Paul Sartre: "Eksistentialisme er en humanisme", 1946
: Programskrift for eksistentialismen (oprindeligt et foredrag). Mennesket er ”fordømt til frihed”. Vi har ikke valgt vores liv, og alligevel bærer vi det fulde ansvar for vores handlinger. Mennesket er intet andet end summen af sine handlinger. Der findes ingen bagvedliggende essens. Vi skaber os selv gennem vores handlinger.
Albert Camus: "Sisyfosmyten", 1942:
Sisyfos er den absurde helt fra græsk mytologi, der er dømt til det endeløse arbejde at skubbe en sten op på toppen af et bjerg, hvorfra den konstant ruller ned igen. Sisyfos repræsenterer det moderne menneske (arbejderen), der bevidst ser sin skæbne i øjnene og lærer at leve med arbejdets meningsløse og endeløse karakter.
Franz Kafka: "Foran Loven", 1914:
Mangetydig allegorisk fortælling om mennesket, hvis liv begrænses af angsten for at træffe afgørende valg. Et billede på mennesket et menneske fanget i konformiteten.
Peter Seeberg: "Patienten", 1962:
Det absurde (nihilisme) i såvel tekstens tematik som selve tekstfremstillingen. Patienten søger sin virkelige identitet/kerne, hvilket han dog først finder i kraft af et andet menneske. Patienten lærer først til sidst at træffe et eksistentielt valg (hver dag)
Martin A. Hansen: "Agerhønen", 1947:
Samfundskritisk. Semantisk skema -­‐ negative vs. positive ord. Sproget beskriver deres fattigdom, sproget bliver fattigt med de korte sætninger. Blæsten bliver besjælet.
Klaus Rifbjerg: ”Terminologi”, 1960:
En leg med ord, hvor han konfronterer nogle begreber og omdefinerer andre. Tingene får nye betydninger gennem deres associationer.
Klaus Rifbjerg: ”NULTIME", 1960:
Billedplanet i ”Nultime” henter sine billeder fra naturen og menneskets teknologiske fremskridt. Bruges til at fortælle menneskets ødelæggende indflydelse på naturen. Sansende sprog: den kropsnære konfrontation med virkeligheden og fascination af ødelæggende kræfter, der dårligt kan erkendes.
Full transcript