The Internet belongs to everyone. Let’s keep it that way.

Protect Net Neutrality
Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Storbyen i litteraturen

No description
by

Mette Bundgaard

on 13 April 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Storbyen i litteraturen

Fascination?
Der er larmen: fra trafik, tv, radio, popmusik, barnegråd, skrig og sirener.

Der er lyset: neonlys, trafiklys, gadelys, sirenelys og diskolys.

Byen er voldsomhed, brogethed og masser af mennesker. Den er caféer, barer, pissoirer.

Kropsligheden er intens og uundgåelig i byen, hvor mennesker lever tæt. Byen har sit eget sprog. Den "går i blodet".

Du er afhængig af den, af dens impulser, dens liv, dens lys, mobiliteten, mulighederne, af den anonyme frihed, den gi'r dig, men den er også stedet, hvor du kan gå ned, gå under i en ensomhed så dyb, som var du på en øde ø.
Byen eller dens indbyggere?
Der er ikke noget mærkeligt i, at den store by er udfordrende for litteraturen: at indfange det væsentligt bymæssige, at udvinde mønstre af dens mangfoldige impulser til sanserne og intellektet og tage stilling til det, som livet i byen gør ved menneskelivet.
For der er byen, som det hele vokser ud af, og så er der menneskene, der befolker den, og det er også og især dem, det hele handler om. Litteraturen myldrer med historier, fantastiske sammentræf og lynnedslag i forskellige grader af personlig skæbnefortælling
Brug sanserne!
Brug øjnene som portal til dine andre sanser til at suge til dig af byens virvar af billeder, lyde og lugte, oplev byen som aktør, byens rytme, der slår ind i teksterne, det dekadente, det falske, det fordærvede, men også det organiserede og forfinede; byen som landskab, hvor du kan gemme dig, outsiderens og drømmerens sted, men også - og især - byen som perfekt kulisse til beskrivelse af det moderne menneskes ensomhed og udsathed.
Storbyen og lyrikeren
Digtere har i årevis yndet at beskæftige sig med byen. Storbyen er ofte i litterær sammenhæng et symbol på det moderne.

Det er her, udviklingen går hurtigst. Det er her, forskellen mellem rig og fattig er størst. Det er her, den store succes finder sted og den ydmygende fiasko. Sanseligt og kontrastfyldt – et sandt oplevelsesmekka.

Dansk 1980’er lyrik handler ikke kun om storbyen, men tager i mange tilfælde udgangspunkt i den. Michael Strunge (1958-1986) og Søren Ulrik Thomsen (f.1956) havde forskellige baggrunde for at integrere storbyen i deres digtning. Men fælles for dem er, at de fangede 80’ernes farver og stemninger, som de tog sig ud i byens brogede univers.
Drømme og diskodans
Michael Strunge er lig med 1980’erne.
Han var den kritiske drømmer, der forsøgte at blive dus med tidsånden, og som i sit digterprojekt mistede sig selv og dermed sit liv.
Når man læser Strunges digte fra Vi folder drømmens faner ud, bliver man mødt af en voldsom strøm af indtryk.
Larm fra trafik, tv, radio, popmusik, barnegråd, skrig og sirener. Neonlys, trafiklys, fjernsynet, gadelys, ild, sirenelys og diskolys.
Der er ikke den store forskel på nat og dag: De kunstige lys oplyser gader og stræder.
Digteren er selv en del af gadebilledet. Han bevæger sig rundt mellem byens tilbud. Tager imod nogle. Afviser nogle. Han forsøger at finde kærligheden, virkeligheden og uendeligheden i virvaret af indtryk.
Kropsligheden er intens og uundgåelig i byen, hvor mennesker lever tæt. Dansen på diskotekerne (natmaskinen) synes at repræsentere denne kropslighed, idet lyden (popmusikken), lyset (diskokuglen) og lugten (sveden) netop forenes og går op i en højere enhed

Vortex
I en malstrøm af snavset storbylys
der farver asfalten som Pollock
piskes de til kugler af kviksølv
der som sanser rejser i byen.
Øjne er nu lysreklamer næsebor er bilos
ørerne larmende biler.
Hjerterne er rådhusklokkerne
der pumper benzin gennem gaderne.
De trækker vejret gennem alle vinduerne.
Fra radiomasten sendes bølger af regnbuesæd
til alle verdens kvindelige storbyer.

I en hvirvelvind af sirener
rystes de sammen til genfødte kroppe
i ugens centrum.
Det er højlys dag og byen sover.
Storbyen i litteraturen
Søren Ulrik Thomsen ramte en tone med sin lyrik, som må forsvares at kunne kaldes 1980’ernes tidsånd.
I debutsamlingen City Slang fra 1981 lader han sproget kæle for byens lyriske udtryk, hvad Strunge kaldte Storby-poesi.

Som i Strunges "Vi folder drømmens faner ud" giver Søren Ulrik Thomsen os et billede af storbyen med al dens forvirring og impulser. I forhold til Strunge er Thomsens digte dog langt mere fortættede og lyriske i deres udtryk. Titlen lover dette fokus på sproget, som det udfolder sig i byen.
Det er som om, byen er fremmed i City Slang. Der er ikke den samme fortrolighed som hos Strunge.

Thomsen er mere iagttagende end deltagende. Mødet mellem mennesker er vigtigt. Forventninger, forløsninger. Hvis der er en grad er fremmedgørelse til stede mellem jeg’et og byen, så virker forholdet mellem læser og det lyriske jeg meget mere intimt og vedkommende. Tempoet er højt. Koncentrationen af handlingsverber virker til tider stressende, nærmest foruroligende. De utallige gentagelser af ord og sætninger forstærker digtsamlingens budskab: Byen har sit eget sprog.

Storbyslang og tidsånd
Der er ingen tvivl om, at begge digtere har en kritisk holdning til storbyen, men det er også meget tydeligt, at begge er dybt afhængige af den. Af dens impulser, dens liv, dens lys.

Strunge, som elskede selviscenesættelsen og betragtede den som en unik kunstart, var i rette element i København i 1980’erne. Her foregik alle diskussionerne, de kunstneriske happenings, punkkoncerterne.

Søren Ulrik Thomsen, som voksede op på landet og derfor først som teenager kom til hovedstaden, tog også bylivet til sig.

Der er mange betegnelser for dette neonfarvede årti. Kært barn har mange navne. Det er dog stadig årtiet, vi elsker at hade. Det gælder litteraturen, musikken, moden. Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsens lyrik er god læsning, når man vil forstå dette årti. Deres behandling af byen som tema og inspirationskilde viser vejen til forståelsen af den moderne storbys kompleksitet. Som kulturfænomen såvel som levested og udfoldelsessted for millioner af mennesker.

Det forhadte årti
Hvad er det, der gør det til noget særligt at bo i en storby – på godt og ondt?
I middelalderen afgrænsede bymuren eller voldene byen fra det omkringliggende land og markerede, hvad der var by, og hvad der ikke var by.

I byen levede man af håndværk og handel, mens det uden for byen var landbruget, der var levevejen.
I centrum af byen lå slottet eller kirken som et symbol på adelens eller gejstlighedens magt over byens indbyggere. Rundt om dette centrum var byen inddelt i små kvarterer.

Hvert kvarter udgjorde en helhed, hvor folk både arbejdede, handlede og havde deres private og sociale liv.

Med industrialiseringen fra slutningen af 1700-tallet ændrede denne bystruktur sig. Byerne voksede hastigt og bredte sig ud over voldene. Efterhånden blev byen opdelt i flere kvarterer med hver deres funktion: arbejde, fritid, privatliv, transport, rekreation osv. Storbyen opstod - og med den en anden livsform og en anden kultur.

Storbykultur
Storbyen rummer det hele.
Her samles centraladministrationen, den politiske og økonomiske magt, maskinerne, arbejdslivet, trafikken, forlystelserne, modeverdenen, vareudbudet, internationaliteten og tempoet. Der er ikke den vare, du ikke kan finde, ikke den persontype du ikke kan møde, ikke det job, du ikke kan søge, ikke det teaterstykke, du ikke kan opleve. Det er bare at vælge.

I storbyen er individet i høj grad frit af bestemte sammenhænge, fordi der er så mange muligheder at vælge mellem, og fordi man ikke som tidligere er bundet af bestemte tilhørsforhold.

Arbejde, bopæl, social status, sociale relationer - disse forhold kan udskiftes og udvælges efter personlige sammenhænge og ønsker.

Denne frihed opleves af de fleste som en fordel. Man har muligheden for at definere sig selv og vælge, hvad man vil og hvem man vil være. Men friheden kan også betyde, at individet bliver rodløst og rastløst i den moderne storby, fordi der ikke er sat nogle rammer på forhånd, og alle relationer i princippet kan udskiftes og derfor ikke for alvor er forpligtende.

Frihed og rodløshed
Full transcript