Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Kolbs læringsteori

No description
by

Trine Torp

on 20 May 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Kolbs læringsteori

"Learning is the process whereby knowledge is created through the transmission of experience. Knowledge results from the combination of grasping experience and transforming it."
Erfaringsbaseret læring
Kolbs læringsteori
Denne Prezi indeholder det vigtigste omkring David A. Kolb og hans teori om erfaringsbaseret læring, samt hans læringscirkel.

Læringsobjektet henvender sig til universitetsstuderende, og har til formål at videregive en forståelse for Kolbs arbejde og hvordan dette kan bruges i undervisningssammenhænge.

Læringsobjektet er udviklet af Thor Lind og Trine Torp d. 25. marts 2014, og kræver en platform med internetadgang, for at kunne benyttes.
Information om dette læringsobjekt
David A. Kolb
Dette læringsobjekt henvender sig hovedsageligt til
reflektoren
, da det giver modtageren mulighed for at iagttage, sammenligne, tænke og reflektere over emnet efter iagttagelsen. Desuden kan man træne det lærte og repetere det ved at gennemse læringsobjektet igen. Man har mulighed for selv at søge supplerende viden, og har betænkningstid inden der skal foretages noget nyt.

Dog mener vi, at læringsobjektet indeholder flere dele, der kan henvende sig til de tre andre læringsstile.

Fx har teoretikeren litteratur og prioriteret litteraturliste, samtidig med at han/hun bliver intellektuelt styrket.

Pragmatikeren har mulighed for at bruge det lærte i praksis, da man vha. en test kan finde ud af hvilken læringsstil man lærer bedst ved. Der bliver altså givet teknikker, som kan bruges i praksishverdagen.

Og til slut får aktivisten en konkret test der skal tages, for at fortsætte i læringsobjektet, og han/hun lærer nye erfaringer og ser (forhåbentlig) nye muligheder.
Læringsobjektets læringsstil
Ny viden opstår i dialektisk samspil mellem fire forskellige læremåder:
Konkret oplevelse (FØLER)
Reflekterende opservation (IAGTTAGER)
Abstrakt begrebsliggørelse (TÆNKER)
Aktiv eksperimentering (GØR NOGET)

"Det er imidlertid ud fra læringsmodellen, at Kolb i sin bog udvikler sin forståelse af forskellige læringsstile. Ideen er netop, at det enkelte individ i forskellig grad er orienteret mod de forskellige læringsmåder og dermed har sin egen læringsstil eller -profil i forhold til læringsmodellen."

Illeris, K. (2006), David Kolb's teori om læringsstile (red. Andersen, P) s. 95

Først præsenteres de fire læringsmåder, som er listet ovenfor (den yderste cirkel).

Dernæst bevæger vi os ind mellem disse læringsmåder, for at se på de tilhørende læringsstile:
Reflektoren
Teoretikeren
Pragmatikeren
Aktivisten


Kolb's læringscirkel
Viden opstår ved læring gennem konkrete erfaringer og en umiddelbar oplevelse af situationen.

Konkret oplevelse
Hvad sker der?
Der findes utallige test, som ud fra forskellige spørgsmål kan bestemme hvilken læringsstil, der passer bedst til en.

Brug et par minutter på at tage denne test, og vend derefter tilbage til læringsobjektet:

http://www.ventures.dk/studieteknik/Laeringsstil/Test.htm


Find din egen læringsstil
Han/hun har mulighed for metodisk at udforske associationer og indbyrdes forhold mellem ideer , begivenheder og situationer.
Opgaverne er strukturerede med klare mål.
Han/hun får mulighed for at stille spørgsmål til metode, antagelser og logikken bag et emne.
Han/hun bliver intellektuelt styrket.
Han/hun har lærebøger og en prioriteret litteraturliste.
Teoretikeren lærer bedst hvor:
Han/hun kan iagttage, sammenligne, tænke og reflektere over handlinger eller observationer.
Han/hun kan tænke, før der skal handles eller kommenteres på noget.
Han/hun kan træne det lærte, og gennemgå og repetere hvad der er sket/lært.
Han/hun ikke har en deadline.
Han/hun har mulighed for selv at søge supplerende viden.
Reflektoren lærer bedst hvor:
Han/hun kan se en tydelig sammenhæng mellem det, der skal læres og et reelt problem.
Han/hun har mulighed for at bruge det lærte i praksis herefter.
Han/hun får vist teknikker, som kan bruges i hans/hendes egen praksishverdag.
Han/hun har mulighed for at afprøve og teste teknikkerne.
Han/hun har mulighed for coaching fra en ekspert.
Han/hun kan koncentrere sig om de praktiske problemfelter.
Pragmatikeren lærer bedst hvor:
Nu har du fundet din foretrukne læringsstil.

Klik videre i læringsobjektet, for at læse mere om, hvad netop denne læringsstil betyder for dig og din læring.

Måske du kunne lære noget nyt, som vil kunne forbedre din måde at lære på?
Efter testen
Viden opstår ved læring gennem observation af, hvad andre gør, samt refleksioner herover.
Reflekterende observation
Hvad betyder det?
Viden opstår ved at forholde sig aktivt eksperimenterende til omverdenen, dvs. når man anvender det lærte i andre situationer.

Man afprøver sin viden/sine konklusioner.
Aktiv eksperimentering
Hvordan kan det lærte anvendes?
Viden opstår ved læring gennem begrebs- og teoridannelser, dvs. når man generaliserer egne og/eller andre(s) opslevelser og herudfra skaber overordnede mønstre og modeller.

Kan forstås som en form for konklusion.
Abstrakt begrebsliggørelse
Hvad kan vi konkludere?
David A. Kolb, 1984, Experimental Learning s. 41
Født i 1939
Amerikansk teoretiker
Manden bag "
erfaringslæring
" og
Kolb's læringscirkel
Hans teori om erfaringslæring tog udgangspunkt i disse herrers arbejde:
John Dewey, filosof og pædagog (1859-1952)
Kurt Lewin, gestaltpsykolog (1890-1947)
Jean Piaget, biolog og erkendelsesteoretiker (1896-1980)
En metode til at forstå de processer, der ligger til grund for læring - processorienteret fremfor resultatorienteret.

Denne proces er ikke nødvendigvis fremadrettet, da man kan vende tilbage til tidligere stadier i processen.

Der er fokus på at eleven selv opbygger viden, fremfor at få den leveret af læreren - en invitation til selvstudie/selvlæring.
Erfaringsbaseret læring
Kolb's læringscirkel
Reflektoren (divergent erkendelse)
Reflektoren er kendetegnet ved "at overveje".

Den lærer ved at observere, er processorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse.

Reflektoren er mest optaget af mennesker og processer, og arbejder derfor gerne sammen med andre.

Kendetegn: flere outputmuligheder ud fra et bestemt input (mangetydig læring).
Teoretikeren
(assimilativ erkendelse)
Teoretikeren er kendetegnet ved "at konkludere".

Den lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse, og har det derfor bedst med først at tilegne sig viden, og opstille teorier i systemer og modeller.

For at få detaljerne til at passe sammen, laver teoretikeren skemaer og strukturer, og arbejder gerne alene.

Kendetegn: tilgøjer noget nyt til allerede eksisterende erkendelse (tilføjende læring)
Pragmatikeren
(konvergent erkendelse)
Pragmatikeren er kendetegnet ved "at planlægge".

Den lærer bedst ved at opsøge nye teorier, eksperimentere med teorierne og afprøve dem i praksis, og vil meget gerne have fingrene i noget konkret, ved fx at kunne skille ting ad, for derved at se, hvorledes det fungerer.

Han har ikke tålmodighed til at deltage i åbne diskussioner, som ikke følger en dagsorden.

Pragmatikeren ser helst ikke at en arbejdsproces bliver for lang, såfremt den ikke er klart gennemskuelig.

Kendetegn: en bestemt sammenhæng mellem input of resultat (entydig læring)
Aktivisten
(akkomodativ erkendelse)
Aktivisten er kendetegnet ved "at gøre og handle".

Den lærer gennem intuitive eller konkrete erfaringer og oplevelserktivisten involverer sig lynhurtigt, og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver.

Aktivisten vil gerne være brændepunkt og er god til at håndtere flere bolde i luften på én gang, ligesom den er god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.

Aktivisten vil gerne arbejde med nye problemsttillinger og keder sig hurtigt, når noget bliver rutine.

Kendetegn: Rekonstruktion af eksisterende erkendelse (overskridende læring).
Introduktion
Han/hun lærer nye erfaringer og ser nye mulighede.
Han/hun kan fordybe sig i korte "her og nu" aktiviteter, som fx spil eller konkurrencer.
Han/hun har mulighed for at stå frem for andre.
Han/hun bliver kastet ud i den dybe ende, med opgaver han/hun finder udfordrende.
Han/hun arbejder under tidspres og med en deadline.
Han/hun gør noget nyt og anderledes.
Aktivisten lærer bedst hvor:
Kolb, D. (1984): Experiential Learning. New Jersey: Prentice Hall.

Illeris,K (2006): David Kolbs teori om læringsstile. I: P. Andersen (red.) Læringens og tænkningens stil – en antologi omstilteorier. Billesøe og Baltzer forlagene.

De Salas, K., Ellis, L. (2006) The development and implementation of learning objects in a higher education setting. I: Interdisciplinary journal of knowledge and learning objects, vol. 2.

Ventures, Kompetencecenter for e-læring (2004): E-intelligenser. http://www.ventures.dk/eintelligenser/eIntelligenser.pdf

Kilder
Litteraturliste
Find din egen læringsstil
Vil man benytte kolbs læringsstile sammen med it i undervisningen, bør man kigge på måderne at personer med de forskellige læringsstile lærer på (se de slides der følger efter testen).

Det er vigtigt at der ved it-programmer enten er en mulighed for at vælge mellem undervisning udfra de forskellige læringsstile, eller at det er så varieret, at alle læringsstile vil blive benyttet.

Dette vil umiddelbart være den mest optimale løsning, da det er en stor fordel, hvis man ikke blot har én foretrukken læringsstil, men kan benytte sig af flere forskellige. På denne måde er man også bedre rustet til et liv med skole og undervisning, da man her ikke selv kan bestemme hvordan man vil modtage sin undervisning.
Kolbs begreber og it i undervisningssammenhænge.
Hvis man kan bevæge sig hele vejen rundt i læringscirklen, har man det bedste udgangspunkt for læring. Så kan man både besvare: "Hvad sker der?", "Hvorfor?", "Hvad kan jeg så konkludere?" og "Hvordan kan jeg bruge det lærte?"

Et godt eksempel på dette er fx et fysikforsøg: Jeg observerer forsøget, reflekterer og analysere over det for at komme frem til en konklusion, som jeg så kan benytte fremover, da jeg har opnået en ny viden.

Ved at give de lærende mulighed for at vælge den indgang til nyt stof, som passer bedst med deres læringsstil, vil man kunne skærpe deres interesse for stoffet og give de lærende mulighed for
succesoplevelser. Ved at have materiale og forløb der understøtter alle fire læringsstile, vil man kunne sikre, at de lærende kommer helt rundt i læringscirklen og dermed opnår helhedslæring.

Ventures, s. 1

Hele vejen rundt i cirklen
Full transcript