Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Madkemi

No description
by

Sine Nissen

on 23 October 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Madkemi

Det mad vi spiser har, ud over at smage godt, flere og vigtige funktioner i kroppen.
Maden er en forudsætning for at overleve.


Det opbygger og vedligeholder vores krop.
Det giver os stoffer, der påvirker kroppens indre mekanismer.
Det giver os vand, der transporterer stoffer rundt i kroppen.

http://www.dr.dk/Undervisning/Noerdakademiet/Kost_og_krop/fedt.htm
Alle mennesker har brug for energi.
Børn og unge, der vokser, har brug for mere.
Ens vægt og hvor meget man laver har
betydning for ens energiforbrug.
Her er en cirka tabel:
Kroppen forbrænder kun den energi, som den har behov for.

Dvs. at hvis vi indtager mere end vi forbrænder, så sætter det sig rundt omkring på kroppen som overskydende depoter.

Det anbefales at vores daglige kost består af:
10-15% energi fra protein.
højst 35% energi fra fedt.
50-60% energi fra kulhydrat (højst 10% fra sukker)
GENERELT
Al mad består stort set kun af atomerne: hydrogen, kulstof, nitrogen og oxygen.

I maden danner disse atomer tre slags forbindelser: fedtstoffer, proteiner og kulhydrater.

Alle forbindelser er kovalente.(dvs to eller flere atomer deler et eller flere par elektroner)

Derudover indeholder kosten også proteiner, mineraler og en del tilsætningsstoffer

Han må kun spise og drikke det McDonalds tilbyder.
Han skal spise tre gange om dagen.
Han skal takke ja, hvis de tilbyder supersize me.
Han skal have været hele menukortet igennem.
Forsøget strækker sig over 30 dage.
Spurlock indtager 20920 kJ pr. dag, hvilket er langt over gennemsnittet.
Lav en cirkaberegning på energiforbrug contra energiindtag:
Hvad ville der ske hvis han kun bruger 11500 kJ om dagen, ligesom en almindelig kontor arbejder?
Hvor meget fedt intager vi hvert år?
Hvor meget energi indeholder fedt i forhold til kulhydrat?
Hvilken type fedt består vores hjerne af og hvor kommer dette fedt fra?
Forsøg:
Hiv fedt ud af spejepølse
Forsøg:
Smeltepunkt for fedt
Forsøg:
Hvad er smør?
Forsøg:
Emulsion
Af et molekylebyggesæt skal I i grupper fremstille et emulgatormolekyle.
Den vandelskende del
Den fedtelskende del
Øvelse:
Hvem er lettest?
I stamgrupper skal I opstille madvarer efter dere kalorieindhold.
Start med den letteste.

I første omgang kommer i med jeres bud. Skriv det op eller tag et billed.

Når alle er kommet med deres bud, tjekker vi det op på nettet.
Resultaterne tjekkes på kalorietabel.dk
Fedt er det næringsstof, der
indeholder mest energi. Der frigives
ca. 38 kJ energi, når 1 gram fedt forbrændes.
Hvert år sælges mere end 5 mio.
Big Mac menuer til danskerne



Frigivet energi
_____kJ

Pommes frites: 22,1g fedt
Big Mac: 24,1g fedt
Coca-Cola: 0 g fedt
Energitilførsel
Fedt virker isolerende og holder derfor på varmen.
Fedt danner beskyttende hinder omkring kroppens cellen og virker stødabsorberende for kroppens organer.
Fedt bruges til hormondannelse og som opløsningsmiddel for mange stoffer.
Fedt isolerer nervebaner, så signelerne ikke blandes.
Fedtets funktion i kroppen
Jo mere energi vi forbrænder,
jo mere fedt skal vi bruge.

Voksne skal passe på ikke at
få for meget fedt.

Spædbørn har brug for meget fedt til at vokse.
Det klares i første omgang af modermælken.
Hvem har brug for det?
Farligt fedt
Der findes mange forskellige fedtstoffer.
faste (smør, margarine, PALMIN…)
flydende (olier).

Nogle Fedtstoffer er Faste i DK, men flydende i fx. afrika.

fedtstoffer har flere Forskellige egenskaber til fælles, som vi kanbruge til påvisning af fedt i fx mad.
Det' fedt
Lav forsøget i Stamgruppen
Fedt- og vandmolekyler er meget forskellige og tiltrækker ikke hinanden. De kan ikke blandes.

Nogen stoffer Har et
”vandagtigt” og et
”fedtagtigt” molekyle,
som "Limer" vand og
Fedt sammmen.

Et sådan stof kaldes
en emulgator
Fedt og vand - ej blandes kan
Emulgator
Blandingen mellem vand og olie kaldes en emulsion, fordi væskerne ikke er opløselige i hinanden.

Uansat hvor meget emulsionen blev rystet, så skiller den sig med tiden igen, hvis man ikke tilsatte en emulgator.

Hvilke emulgatorer var der?

Man skelner mellem olie-i-vand emulsioner, hvor olien danner små dråber i vandet, og vand-i-olie emulsioner, hvor det er vandet der danner små dråber i olien.

Hvilke emulsioner kender I?
Emulsioner: Mayonaise, youghurt, smør, asfalt og en del kosmetik.
Hvis vi spiser for meget fedt,
bliver energilageret for
stort og fedtet sidder sig
upassende stedet rundt om
på kroppen.

Fedt aflejres bla. i blodårerpå samme måde, som kalki en elkedel, hvilket kanfører til blodpropper.
Øvelse:
Vi bygger et
emulgator-molekyle
DEt' fedt
Protein
Sukkersødt
Kulhydrat

Det kører som smurt...
Men gør det nu også det?
For hvad er der i virkeligheden i vores smør, når det nu er LIght, Økologisk, Mini, Fedtreduceret eller fx. smørbart?
Er det smør?
Det meste af det fedt vi spiser er triglyrider.
Fedt er opbygget af 3 lange fedtsyremolekyler (organiske),
der er bundet til et glycerolmolekyle. Ligesom et E

Fedts opbygning
Er en kæde af carbon(kulstof) (C), hvorpå
der sidder hydrogen(brint) (H) og oxygen(ilt) (0).
Har en COOH gruppe i den ene ende. Organisk syre.





Se om du kan tegne og bygge den fedtsyre der
hedder C6H13COOH.

Fedtsyremolekyle
Lav forsøget 2 og 2
Lav forsøget i stamgrupper
Lav forsøget i stamgrupper
Test din viden indenfor fedt:

www.retake.dk/test/fedt
Forsøg:
Find stivelse og Sukker
http://www.dr.dk/Undervisning/Noerdakademiet/Kost_og_krop/kulhydrater.htm
Hvilken slags kulhydrater findes der?
I hvilke fødevarer findes stivelse?
Hvad er kulhydraterne opbygget af?
Hvorfor bliver stivelse hårdt?
Hvad er det for en "væske" Kåre og Emil har lavet?
øvelse:
Mad - brændstof til din hverdag
Non newtonian fluid
Vi skal gøre kåre og emil kunsten efter.
2 dele kartoffelmel
1 del vand
Foliebakke
Ske til at røre med

Test evt. om kartoffelmel er stivelse ved
at dryppe jod-jodkalium opløsning på.
Optag forsøget på Video
Kulhydrat er sammen med protein og fedt en af kostens vigtigste bestanddele.
Kulhydrater er den type energi, som musklerne lettest forbrænder når de udføre arbejde. Det man kalder hurtig energi.
Det anbefales at ca. 50-55% af vores daglige energi kommer fra kulhydrater.
Ved forbrænding bliver kulhydraterne omdannet til glukose, som optages i blodet og fungere som cellernes brændstof i forbindelse med respiration.
Hva' snakker vi om?
Der findes 3 former for kulhydrater:
sukkerarter, stivelse og fibrer
Sukkerarter: alm. Hvidt sukker, mælkesukker (det der findes i mælkeprodukter), drue- og frugtsukker (finder i mange slags frugt og fx honning). Sukker er hurtigt fordøjeligt.
Stivelse: kommer fortrinsvis fra kornprodukter(brød, gryn, mel, pasta mv.) og kartofler. Omdannes i fordøjelsessystemet til sukkerarter, som er cellernes brændstof.
Fibre: kommer især fra grøntsager og skaller fra fx. Korn. De er ufordøjelige, omsættes ikke i kroppen og giver derfor ingen næring, men er alligevel vigtige for vores tarmfunktion.
Kulhydrater består af oxygen, hydrogen og kulstof.
Der findes mange slags kulhydrater. Fælles gælder det, at de er opbygget af et antal ”sukkerknalder”,
som kaldes mono-sakkarider. (mono betyder én).
De mest betydningsfulde har formlen C6H12O6.
Formlen kan også skrives C6 (H2O)6, hvilken forklarer ordet kulhydrat. (hydro betyder vand)
Alt efter hvor mange monosakkerider der sidder sammen, så kan man tale om disakkarider eller polysakkarider.
Kulhydraters opbygning
Består af små molekyler med fra 3 til 7
carbonatomer (C).
Det er dem med 6 carbonatomer der har størst
betydning, da det er dem vi indtager flest af, også kaldet
hexoser. Fx C6H12O6
Glukose, frugt- og druesukker er monosakkarider.
Monosakkerider kan bruges som direkte brændstof i vores
celler, hvor de bliver til kuldioxid og vand.

Skriv reaktionsskema.
C6H12O6 + _ O2 = _ H2O + _ CO2
Se forsøg med svovlsyre. (udenfor).
MONOsakkarider
Lav forsøget i stamgruppen
Lav følgende skema i dit hæfte:
Udfyld skemaet efterhånden som oplysningerne kommer....
Monosakkerider danner ring.
Dobbeltbindingen mellem C og O (oxo-gruppen)
i den ene ende reagerer med OH-gruppen i den
anden ende og på den måde danner en ring.





Lav forsøget påvis glukose.
Skal vi følges hånd i hånd...
Spaltning
Man kan sammenligne monosakkariderne med små
mænd med vandballoner i hænderne.
Når to monosakkarider kobles sammen til et disakkarid, så
tvinger et enzym de to mænd nød til at slippe deres vandballoner,
for at kunne holde hinanden i hånden.


Monosakkarid kan bruges direkte.
Disakkarider skal først spaltes til monosakkarider og så "får de
små mænd brug for deres vandballoner igen”.
Stivelse er et polysakkarid, der spaltes langsomt. Fibre
er også et polysakkarid, men der kan ikke spaltes
og giver altså ingen næring.
Monosakkarid + Monosakkarid = Disakkarid + Vand
Øvelse:
Byg og tegn
To og to bygg I monosakkaridet glukose (C6H12O6).
Tegn stregformel (med bogstaver og streger imellem)
Sæt det sammen med genboens monosakkarid, så i danner et disakkaridet laktose. (Husk hvad de små mænd med vanballonerne gør!)
Tegn molekylet og opskriv molekyleformlen.
Sæt hele klassens sakkarider sammen til et stort
polysakkarid.
Opskriv molekyleformlen.
Spol processen baglæns !
Forsøg: Hvem er sødest?
Smag på nogle forskellige sukker arter
(druesukker, frugtsukker, galaktose, alm. Sukker,
maltsukker og laktose.
Stil dem op i række følge efter hvor søde de smager.
Først individuelt og se ser vi om I er enige i klassen.
Fra 5 point til den sødeste og ned til 0 point til det
mindst søde.
Er der nogen sammenhæng mellem antallet
af monosakkarider og stoffets sødme?
Enzymer
Enzymer er molekyler der samler og
deler molekyler.
Der er forskellige enzymer til forskellige opgaver.
Enzymer kan sætte gang i kemiske processer, de kaldes katalysatorer.
Katalysatorer medvirker ikke i selve processen.
(De kan sammenlignes med en lærer, der vil give sine
elever en viden. Han kan præsenterer viden for
eleverne, men det er i sidste ende den enkelte
elev der selv skal være modtagelig for
viden, for at der forgår læring.)
De onde og de gode
Jo længere tid kulhydratet er om at blive spaltet, jo
længere tid er man sikret tilførsel af næring (gennem
monosakkarider) og jo længere tid føler
man sig mæt.
Sult er nemlig et tegn der kommer, når
kroppen mangler (de gode) kulhydrater.
Stivelse er altså nogle af de bedste
kulhydrater vi kan få.
Omvendt er hurtige kulhydrater (såsom sukker) med til at
give en én hurtigt ”opkvikker” , men man blive
hurtigt sulten igen.
Det er altså tomme kulhydrater.
TEST DIN VIDEN INDEN FOR KULHYDRAT
www.retake.dk/test/kulhydrat
http://www.dr.dk/skole/Fysik+og+kemi/Noerdakademiet/Kost_og_krop/Artikler/proteiner.htm
Hvad er kød egenligt?
Hvor i kroppen er der protein?
Hvilke madvarer indeholder protein?

Når 1 g protein forbrændes, frigives 17 kJ energi.
Vi forbrænder dagligt 30-40 g protein, men det
anbefales at spise ca. det dobbelte.
Protein er den mindste bestanddel af vores kost.
Ca. 17 % af vores krop består af protein.
Alle proteiner er opbygget af aminosyre.
Planterne kan selv fremstille aminosyre.
Vores krop består af 20 forskellige aminosyre, 8 af
dem kan kroppen ikke selv danne.
Protein findes i kød, fisk, hjerter, rovn,
æg, mælk og frøkerner.
Generelt
Øvelse:
Hvilke proteiner kommer fra hvad?
Der findes to typer af proteiner. Man taler om mad med høj eller lav næringsmæssig værdi af proteiner.
Animalske
Vegatabilske
Pigerne finder fødevarer med animalske proteiner og drengene finder fødevarer med
vegatabilske proteiner.
De animalske proteinstoffer: kommer fra fx kød, fisk, mælk og ost. Disse indeholder en stor del af det vi kalder de livsvigtige proteiner, der kan dække kroppens behov.
De vegetabilske proteinstoffer: kommer fra fx kornprodukter, grøntsager, og frugt. Disse er fattige på de livsvigtige proteiner.
Det er ikke normalt, at danskere
får proteinmangel.
Kun folk på speciel diæt skal tage
hensyn. Fx. vegetarer, som derfor
skal spise fx mange ærter eller
bønner.
Proteinmangel
Proteinets funktion i kroppen
Proteinerne udfører vigtige funktioner for kroppen,
såsom at;
Danner nye celler
Opbygger hormoner
Danner immunforsvarets antistoffer i kroppen
Fungerer som enzymer

Gravide, ældre, børn, idrætsmennesker og syge,
skal bruge ekstra mange proteiner.

Proteiner består af en kæde af aminosyre.
En aminosyre er både en syre og en amin.
Alle aminosyre indeholder en carboxylgruppe (COOH-gruppe) (syre-delen) og en NH2-gruppe (amingruppe).
Når aminosyrer går sammen danner de enten peptider eller proteiner.
2 aminosyrer sammen: di-peptid
3 aminosyre sammen: tri-peptid
4 aminosyre sammen: poly-peptid
Over 50 aminosyrer sammen: protein

Proteinets opbygning
Af molekyle byggesæt skal i sammen med sidemanden bygge en aminosyre.
Husk de rigtige led. (I skal bruge de små korte tygge)
ØvelSe:
Byg en aminosyre
R skal I bare gøre til H
Alle proteiner er unikke
og har deres egen sammensætning og
funktion.
Aminosyrerne i kæden er bundet sammen af
peptidbindinger, ved at OH fra COOH-gruppen og H
fra NH2 danner et vand molekyle og de resterende løse ender går sammen. Sådan kan det fortsætte.
De største proteinmolekyler indeholder mange
hundrede tusinde atomer (mange aminosyre).
Proteiner har de største og tungeste molekyler.
Forsøg: Proteintest
I forbindelser der indeholder mindst to peptidbindinger, vil peptidbindingerne komplexbinde kobberionerne i basisk miljø.
Kød, fisk, hjerter, rovn, æg, mælk og frøkerner
indeholder proteiner.
Proteiner består af Aminosyre.
Når vi spiser proteiner bliver de fordøjet.
Ved fordøjelse bliver proteiner nedbrudt til
aminosyre.
Blodet transporterer aminosyrerne ud til
cellerne, hvor der så bygges op til
proteiner igen.
nedbrydning og opbygning af proteiner
Man kan opdele proteiner i to typer, alt efter udseende:

Fiberprotein eller kugleproteiner.
Proteinernes form
Peptid-bindingerne oprullet som en garnnøgle.
På grund af deres runde form er de let mobile i ex. blodbanerne.
De er vandopløselige.
Hæmoglobin til oxygentransport i blodet, insulin
som druesukker-transportør i kroppen.
Kugleprotein
Fiberprotein
Peptid-bindinger udstrakt i lange tråde,
som kan filtre sig ind i hinanden og danne et hårdt materiale som fx hår og negle.
De er ikke vandopløselige.
Alfo-keratin i hår og negle, elastin i huden,
fibrinogen i sårskorper
Hvor På kroppen har vi Protein?
Angiv med pile hvor på kroppen vi har protein og hvad proteinet hedder?
Koagulering
Proteinerne kan ændre form ved fx opvarmning,
såsom æg gør det når det bliver til spejlæg. Fra kugle-
til fiberprotein.
Proteinet siges at koagulere. Der sker en omdannelse af
flydende væske til fast sammenhængende form. Fx
sårskorper.
Når myg stikker sprøjter de antikoagulerende væske
ind, så de nemmere kan tappe blod.


Forsøg: Koagulering
Næsten alle enzymer er proteiner.
De produceres af levende organismer.
Enzymer er biomolekyler, der katalyserer kemiske
reaktioner. Det vil sige at de forøger hastigheden af
reaktionerne, uden selv at blive brugt.
De både opbygger og nedbryder stoffer og molekyler.
Enzymer er unikke og bruges kun til en bestemt
proces. Det vil sige at der findes lige så mange
enzymer, som reaktioner.
Enzymer
Man kan ved hjælp af enzymer anvende processer,
der er mere energisparende, mindre forurenende og
mere økonomiske.
De er effektive og præcise, skal kun bruges i små mængder
og er uden bivirkninger.
Fx tøjvask ved lavere temperaturer, er muligt pga. enzymer.
enzymer i industrien
test din viden om protein:
www.retake.dk/test/protein


Man kan dele fedt op i mættet og umættet.
Mættet: Indeholder maximalt antal H-atomer og
har altså ingen dobbeltbindinger. animalsk
Umættet: Indeholder x antal dobbeltbindinger mellem
C-atomerne (ud over dobbeltbindingen ved COOH-delen),
hvilke derfor kun har et C-atom hver.
Man skelner mellem mono(én)- vegatabilsk eller
poly(mange) umættede fedtsyre maritimt,
mono = én dobbeltbinding
(ud over den ved COOH)
poly = flere end én dobbeltbinding
(ud over den ved COOH)
Mættet eller Umættet
Hvad er hvad?
De mættede fedtsyre, er de farligste for
kroppen. De hæver kroppens kolesterolværdi
og man tale om ”åreforkalkning”, hvilket
faktisk ikke er kalk, men fedt.
De monoumættede fedtsyre ændrer ikke på
kroppens kolesterolværdi.
De polyumættede fedtsyre, er de bedste for
kroppen. De sænker nemlig kroppens
kolesterolværdi.
Hvem er bedst?
Fedtsyre molekylet består af H-,C- og O-atomer. Når fedt forbrændes dannes der kuldioxid (CO2) og vand (H2O).

Færdiggør reaktionsskemaet:

2 C6H13COOH + __O2 = __CO2 + __H2O
Fedtforbrænding
Full transcript