Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Semesteropgave 1b

No description
by

Lars Tornbjerg

on 4 November 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Semesteropgave 1b

Analyse af skærmen
Nu-scenarie
Designforslag
Skærmen er en ca. 2x3 meter stor LED skærm placeret på Banegårdspladsen 11 i Århus C og oven over café Stiften. Banegårdspladsen ligger i den centrale del af Århus og ligger tæt på Hovedbanegården, Strøget og Park allé. Det betyder på det denotative niveau, at pladsen er meget befolket og derfor er Banegårdspladsen, på det konnotative niveau, for de fleste et in-between-space, altså en plads der bruges til at komme fra et sted til et andet. Der er ingen mulighed for interaktion mellem skærmen og brugeren, der foregår altså kun en envejskommunikation, da skærmen udelukkende er en output-teknologi.
Analyse af affald




Ser man derimod på det konnotative niveau, så er det vigtigt at pointere, at affald ikke bare er affald, men især måden det bliver behandlet på, har betydning for hvordan vi fortolker det. Affald er først og fremmest noget som brugeren ser som værdiløst og derfor er til gene for personen, hvilket betyder at affald er noget man vil skille sig af med. Især afskaffelsen har betydning, fordi hvis man f.eks. går ind i Bruuns Galleri, et storcenter som er placeret lige ved Banegårdspladsen, vil man opdage at der er skraldespande med affaldssortering.

Skraldespande som dette giver affald en anden betydning, da der nu også er fokus på miljø og genbrug, og ikke kun på en genstand man vil skille sig af med. Der er nemlig stor forskel på om man smider noget ud til genbrug eller ikke, både i en samfundsholistisk, miljømæssig forstand, men også i en samvittighedsmæssig forstand hos det enkelte individ.


Stiften’s skærm set som et digitalt artefakt har en tydelig og fremherskende affordance, nemlig at kigge på den. Det er en konvention at skærme ofte er firkantet, og dens placering og integration i Stiften’s bygning får det også til at virke som en butiksfacade, som signifier hvor du skal kigge.
Konstruktionen rundt om Stiften’s skærm er lavet i kobber. Kobber er et meget traditionelt og indlejret materiale i Danmark, specielt før industrialisering, og er måske et symbol for at ville holde fast i nogle traditioner, muligvis fordi de transcenderer avisens praksis fra at være et fysisk, håndholdt og manuelt medie, til at være digitaliseret og automatiseret, for på den måde at ramme et balancepunkt mellem tradition og transcendens.
Selvom vi tidligere har nævnt at skærmen er placeret centralt i byrummet, så viste vores undersøgelser, at det ikke var ensbetydende med at folk faktisk lagde mærke til skærmen. Efter at have indgået kontekstuelle interviews med folk der var gået lige forbi skærmen, var det kun få der faktisk vidste at de var gået forbi skærmen, og de skulle først tænke sig om. Dette kunne indikere at nogle folk lægger mærke til skærmen, men kun meget kort og derfor hurtigt laver en beslutning om at den ikke er værdig til mere af deres opmærksomhed og tid. Stiften er også klar over, at folk ikke bruger lang tid ad gangen på at observere deres skærm, da indholdet på skærmen looper hvert 1½ minut.
Vores designforslag tager udgangspunkt i at skabe en forbindelse mellem vores genstand og skærmen, for derved at ændre den nuværende praksis der foregår med affald.

Vores plan er at skærmen vil være trådløst forbundet til nærliggende skraldespande med affaldssortering. Disse skraldespandene vil være udstyret med sensorer, som kan analysere hvilket slags materiale der bliver smidt i dem. Idéen er at skærmen vil give feedback på om affaldet er blevet smidt i den rigtige eller forkerte kasse. Hvis brugeren smider affald i den korrekte kategoriske kasse, vil vedkommende få en belønnende og positiv feedback, hvis vedkommende derimod smider i den forkerte kasse, vil skærmen i stedet komme med motiverende og inspirerende feedback, med henblik på at ændre deres praksis.

Derudover vil skærmen vise statistiske tal på antallet og fordelingen af affald der er blevet smidt i skraldespandende i løbet af dagen, og hvad dette betyder for miljøet.

Skærmens placering i byrummet konnoterer i sig selv forskellige ting mht. hvad man kan forvente der bliver vist. F.eks. vil man ikke antage at der bliver vist lange spillefilm på en skærm i det offentlige rum.
Metonymi inden for semiotikkens begrebsapparat beskriver: To ting tæt på hinanden, vil også associeres med hinanden og synes at dele lignende egenskaber. Ud fra ovenstående udsagn kan man også udlede tesen om, at disse forventninger til hvad der kan blive vist på Stiftens skærm, kan have en direkte indflydelse på om man vælger at kigge derop eller ikke. Kigger folk ikke derop fordi de med det samme kan se skærmen tilhører Stiftstidende, hvilket konnoterer visning af nyheder og reklamer? Måske, men det er også kun hvis man antager de er bekendte med Stiftstidende i forvejen.
Først og fremmest er det vigtigt at forstå hvad affald er for en størrelse. Vi definerer affald som: ‘Det som bliver tilbage efter produktion eller brug, som ejeren ikke tillægger nogen værdi længere. Affald er noget der emergerer — det opstår.’

Det er dog vigtigt at understrege, at værdien af affald ikke altid er værdiløst, da det får forskellige værdier alt efter hvem der betragter det, dette gør sig især gældende ift. forskellige former for genbrug af affald.

Selve Banegårdspladsen er ikke et sted hvor der ligger meget affald og flyder, men vi kunne dog observere affald i form af cigaretskodder, sammenkrøllede aluminiumsdåser, papir, tyggegummi, og i en mindre grad halv-spist mad. Man kan sige at affald indgår i et økosystem på Banegårdspladsen, da det meste af affaldet vi observerede var genstande man kan tilegne sig fra nærliggende butikker og efter deres brug, bliver til affald på pladsen.
Affald fungerer desuden altid som et index, idet at det indikere hvad der er sket/foregået på stedet hvor affaldet er. På pladsen var der to tydelige eksempler på dette - f.eks. lå der en koncentreret mængde cigaretskodder foran café Stiften, der kan indikere at området bliver brugt som et samlingspunkt for rygere. Derudover er der mange skraldespande spredt ud over Banegårdspladsen og mange af dem var næsten fulde eller fyldte, hvilket antyder at deres benyttelse er meget almindelig praksis.

Nedenfor kommer vi til at se på affald inden for semiotikkens begrebsapparat:
Skal man se på det denotative niveau, så har affald har ikke en bestemt fysisk udformning og kan derfor bestå af mange forskellige materialer (f.eks. organisk eller uorganisk) eller blanding af flere materialer; med andre ord kan man ikke definere én bestemt udtryksform.
"Bob er ankommet til banegården efter skole og har 45 minutter inden han skal videre med bussen hjem."
"Han kommer i tanke om at hans køleskab er tomt, og går derfor ind i Kvickly og køber ind."
"Da han er inde og handle ind, kan han mærke sulten og bliver fristet til at købe en burger han kan spise nu."
"Efter at have handlet ind, går Bob mod bussen, imens han spiser sin burger. Han ænser ikke rigtigt sine omgivelser, da han er fokuseret på sin destination."
"På vej hen mod bussen bliver Bob færdig med sin mad og har kun affald tilbage. Han ser sig derfor omkring efter den nærmeste skraldespand."
"Bob opdager der er en skraldespand ved busstoppestedet, hvor han går hen og smider sit affald ud. "
"Imens Bob venter på at hans bus ankommer, ser han en anden person gående forbi ham, der smider et stykke affald på jorden. Selvom Bob ikke er specielt miljøbevist, synes han stadig det er for dårligt."
"Da der er stadig 10 minutter indtil bussen går, sætter han sig og venter i busskuret."
"Bussen ankommer endelig, og Bob sætter sig og er glad for der kun er 15 min til han er hjemme."
Ved hjælp af etnografisk inspireret feltstudier har vi undersøgt Stiftens skærm og vores genstand (affald) på banegårdspladsen. Undersøgelserne blev henholdsvis foretaget d. 25 september klokken 16.00-17.00 og d. 26. september klokken 12.50-13.20 og undersøgelserne blev foretaget vha. participant observer og contextual interviews i en kvantitativ dataindsamlingsmetode. Vores resultater blev nedskrevet i form af descriptive fieldnotes med en kombination af tekst, billeder og tegninger. Nedenstående to afsnit er baseret på resultaterne og ekstraheret data fra vores etnografisk inspireret feltstudie.
Vision: “Public-displays skal motivere til interaktion”

Erkendelsesinteresse: Mange public displays er placeret i transit-områder og da det kun er en output teknologi for brugeren (altså dem der befinder sig på pladsen), sker der ingen interaktion. Vi synes der mangler en måde hvorpå brugeren kan interagere med skærmen, ved hjælp af at give brugeren
input muligheder.

Metode
Play!
Play!
Fokuspunkter
Skraldespande
- Som tidligere nævnt, var der mange skraldespande på Banegårdspladen, og det er også normal praksis at benytte disse, der er dog ingen af dem der har affaldssortering.
Skærmen
- Selvom Bob går lige forbi skærmen i scenariet, så lægger han ikke mærke til dens eksistens.
Ventetiden
- Da Bob sidder ved busstoppestedet har han noget tid til overs, som kunne være blevet brugt til f.eks. at interagere med skærmen.
Full transcript