Loading presentation...
Prezi is an interactive zooming presentation

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Genetik.

No description
by

Christinna Birchvig

on 11 December 2012

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Genetik.

På kromosomerne sidder generne Bananfluen Celledeling Bananfluen er en lille aflang flue. Bananfluen lægger op til flere hundrede æg i døgnet Bananflue Larven Bananflue larven er en lille hvidgul maddik. Pupperne ligner små brune frø. Banan fakta! : Levested: Skoven
Størrelse: 3-4 mm
Klækning: 1 døgn
Larvetid: ca. 4 døgn
Puppetid: ca. 4 døgn
Kønsmoden: Efter ca. 1 døgn Bananfluens kendetegn: Bananfluen kendes ved dens rødbrune krop, og de store røde øjne. Vingerne strækker sig over hele fluens krop. Krydsningsforsøg "Bananflue" Bananfluen bruges til krydsningsforsøg fordi de formerer sig så utrolig hurtigt, og er derfor vejejnede til forsøg Bananfluens kromosomer: Bananfluen har 8 kromosomer. Alt arvematrialet (kromatinen) er inde i cellekernen. Den adskilles fra resten af cellen ved hjælp af en dobbelt cellemembran . Cellekernen er det største Genetik, Biologi! Dette er en DNA streng. - Histoner = Dna strangens skelet.
- G og C hænger sammen.
- A og T hænger sammen.
- Proteiner er sat sammen af forskellige aminisyrer.
- Dna findes inde i cellekernen.
- Der er 20 forskellige aminosyrer i et menneske.
- Vi fremstiller selv 12 aminosyrer og får 8 gennem maden.
- Disse 8 kaldes essentielle aminosyrer. Proteindannelse 1. Et stykke af DNA'et deles. 2. Der dannes en kopi, som kaldes
budbringeren - B-RNA. 3. B-RNA bevæger sig ud af cellekernen, ud til ribosomerne. 4. Budbringeren og ribosomet mødes, og ribosomet opsamler aminosyrer. 5. Aminosyrerne bliver hentet i celleslimen ved transporten, der kaldes T-RNA. 6. Til sidst, når ribosomet har læst koden på B-RNA'et og har sat aminosyrerne i den rigtige rækkefølge, er proteinet færdigt. Celledeling Øverst på billedet ses meiose og nederst mitose. Et menneske har i alt 46 kromosoner.
Faderen giver 23, og moderen giver også 23.
Så barnet arver i alt 46 fra forældrene. Arvelige egenskaber Mutation: Mutation er en arvelig celleforandring i et levende væsen.
Hvis man han en mutation som ulempe, får man ofte ikke så
mange efterkommere, men hvis man har en mutation som fordel, får man ofte mange efterkommere, altså børn, børnebørn osv.
Der kan findes mutationer i kromosonerne.
Hvis den dominerende partner har en kromosonfejl, kan barnet også få en kromosonfejl som f.eks. down syndrom. Det kaldes også mutation. Dominernde og vigende krydsninger: Hvis en dame med dominerende gener krydses med en mand med vigende gener, får de ofte en pige som førstebarn, og pigen vil arve moderens øjenfarve eller hårfarve, fordi moderen har det dominerende gen. Barnet vil også arve fra faderen, men det vil ikke være ret meget i forhold til moderen. Sygdom og kromosomfejl Kromosomfejl kan være skyld i, at barnet får en sygdom som fx. down syndrom eller mongolisme. Hvis moderen har en kromosomfejl, inden hun er sammen med en mand, får barnet ofte en sygdom. Meiose: Er den celledelingstype, der medfører dannelse af f.eks. kønsceller. Hver dattercelle som dannes, har det halve antal kromosomer i forhold til modercellen, meiose og mitose starter ens. Mitose: Er en almindelig celledeling, som resulterer i to datterceller med samme kromosomtal som modercellens, som de også er identiske med. Mitose kaldes også for vækstdeling, da mitose fører til vækst i vævet. Det vil sige at mitose altså er en ukønnet formering. Arvelige egenskaber - Børn med fregner har ofte fået dem fra en mor eller far med lys hud og blond eller rødt hår. Det er ofte mennesker med grønne øjne eller rødt hår, der får fregner. Nogen kun om sommeren, andre hele tiden. - Der findes 4 forskellige blodtyper: A, AB, O og B.
A og B er dominerende, og O er vigende. Ab er mix.
A og B har størst indflydelse, fordi de dominerer over de andre. - Brun og grøn øjenfarve er dominerende over blå øjenfarve. Selvom en mor har dominerende brune øjne, kan hun godt få børn med blå øjne. Det skyldes, at hun har arvelige gener fra blå øjne i kromosomerne. - Rødt og blondt hår er ofte skyld i, at børnene får fregner. Fregner: Blodtyper: Øjenfarver: Hårfarver: Spørgsmål til kopiark 1. Forklaring på begrebet DNA:
- DNA kan sidde i dit spyt, fingeraftryk, hår, blod osv. Det er det, der kendetegner dig aller mest. Politiet bruger det f.eks. til at finde gerningsmænd. Hvis de finder noget blod, kan de indificere det, og finde gerningsmanden. - Christinna. 2. Forklaring på begrebet gen:
Gener er noget, du arver efter dine forældre. Hvis din mor har nogle bestemte træk, kan du arve det. Hvis en datter er god til noget, så siger forældrene tit: "Det ligger i generne." De mener, at de også selv var gode til det som barn. 3. Forklaring på begrebet kromosom:
Kromosomstrengen er delt op i et kryds. I kromosomerne ligger generne. Et menneske har 46 kromosomer, 23 fra moderen og 23 fra faderen. Det er der, de arvelige egenskaber er. 4. Forklaring på begrebet aminosyrer:
Når der dannes proteiner, er aminosyrerne med til at hjælpe. Proteiner er opbygget af aminosyrer, og der findes ca. 20 forskellige aminosyrer.
Full transcript