Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Den græske tragedie

No description
by

Jon Joergensen

on 25 November 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Den græske tragedie


DEN GRÆSKE TRAGEDIE

Drama
ALMENE BEGREBER
Ate = ”forblindelse”
Hybris = ”Forbrydelse” eller ”Overmod”
Nemesis = ”Straf” ofte udført af de frygtelige erinyer

ARISTOTELES' BEGREBER
Hamartia = "fejl", "brist" eller "karakterbrist"
Anagnorisis = "genkendelse", "erkendelse".
Peripeti = "omskift", "skæbneomslag".
Katharsis = "renselse"
Græske betegnelser til tragedien
Charles Francois Jalabert – 1842
FORFATTER: Sofokles

OPFØRT: I Athen i 430-20 (?) f.v.t.

Blev opført sammen med to andre tragedier, som ikke er overleveret. Opnåede kun en andenplads.
Materialet til tragedien stammer - sammen med den anden berømte og også overleverede tragedie "Antigone" - fra "den thebanske sagnkreds".
ØDIPUS TYRANNOS
Aischylos: (ca. 525-456 f.v.t.) den ældste af de tragediedigtere, hvis værker vi har (noget) af. Især kendt for ”Orestien” (tre tragedier om Orestes). – Bevaret 7 stykker.

Sofokles: (ca. 495-406 f.v.t.) Kendt for tragedierne ”Kong Ødipus” og ”Antigone”. – Bevaret 7 stykker.

Euripides: (ca. 480-406 f.v.t.) Kendt for tragedierne ”Medea” og ”Bacchanterne”. – Bevaret 19 stykker.
De ”tre store”
PROLOGOS: (”Fortale”) stykkets ”problem/konflikt” beskrives.
PARODOS: (”Indmarch”) koret kommer ind og kommenterer handlingen
1. EPEISODION: (”Indskud”) handling mellem stykkets personer
1. STASIMON: (”Ståsang”) koret kommenterer handlingen
2. EPEISODION
2. STASIMON
3. EPEISODION
3. STASIMON
etc.
EXODOS: (”Udmarch”) koret afrunder og vandrer ud fra orkestra.

Under en af disse dele – typisk en epeisodion – kan digteren indsætte en agon (strid) eller kommos (klagesang).
En tragedies struktur
Kun mandlige skuespillere (man tog blot en kvindemaske på)
Maksimalt TRE skuespillere (og evt. statister)
Forfatteren/digteren var også instruktør og (undertiden) skuespiller.
Skuespillerne
To skuespillere iklæder sig deres udklædning
– ca. 430 f.Kr.
En maske
Teateret i Epidauros
– havde plads til 15.000 tilskuere
ET GRÆSK TEATER
Tre tragedieforfattere opførte hver tre tragedier og et satyrspil på tre hinanden følgende dage.
Derpå opførte fem komedieforfattere en komedie hver dagen efter.
Komedien blev indført som en del af konkurrencen i år 587/6 f.Kr.
OPFØRSEL – ved de store dionysier



TID: Måneden5 ” Elaphebolion” (marts)

ANLEDNING: ”De Store Dionysier” (Fest for guden Dionysos)
KONKURRENCEN . . .
Tragediekonkurrencen (”agon”) går måske helt tilbage til 534 f.Kr.
- Den ældst dokumenterede opførsel går tilbage til 501 f.Kr.,
- Altså nogenlunde samtidigt med indførelsen af demokratiet i Athen (508 f.Kr.).
Oprindelsen
Mere dækkende kan det siges, at tragedien gengiver dele af en græsk myte - i et højtideligt og kunstfærdigt sprog.
En mere præcis definition af tragedien
Traditionel beskrivelse af tragedien og komedien:
En tragedie starter godt og ender dårligt/tragisk.
En komedie omvendt starter dårligt og ender godt (deraf "Den Guddommelige Komedie af Dante".

En definition af tragedien
„En tragedie er altså en efterligning (mimesis) af en alvorsfuld og afsluttet handling af et vist omfang, i et forskønnet sprog, der i sine enkelte dele lader hver af sine former fremtræde særskilt, gennem handlende personer og ikke gennem en beretning, og som gennem medlidenhed og frygt bevirker renselsen (
katharsis
) af sådanne følelser.“

(Aristoteles, Poetikken, kap. 6)
GENREDEFINITION
TRAGEDIE:
-
Egl.: ”bukke-sang” (etymologien er dog lidt usikker) - Ifølge Aristoteles (384-322 f.v.t.) ”stammer” tragedien fra ”dithyramben” (en hymne sunget til Dionysos’ ære.

KOMEDIE:
- E
gl.: ”optogs-sang”

SATYRSPIL:
- Et
kortere stykke, hvis tema er en form for parodiering af tragedien.
- Hver tragedieforfatter skrev tre tragedier og ét satyrspil til konkurrencen . . .
Hvor en berømt, mytologisk og, ifølge Aristoteles, beundringsværdig person fra en af de mere "tragiske" familier, hvor der nærmest knytter sig en forbandelse til (såsom Labdakos og Atreus slægt i Theben og Mykene), gerne på toppen af sit livsbane gennemlever en tragisk begivenhed.
En hændelse, der får vedkommende til at reflektere over store menneskelige spørgsmål og dilemmaer: skyld og uskyld rationalitet vs. irrationalitet.
Refleksioner, som publikum deved inddrages i.
1. dag (1. forfatter)
1. tragedie
2. tragedie
3. tragedie
1. satyrspil
2. dag (1. forfatter)
1. tragedie
2. tragedie
3. tragedie
1. satyrspil
3. dag (1. forfatter)
1. tragedie
2. tragedie
3. tragedie
1. satyrspil
4. dag (5. forfattere)
1. komedie
2. komedie
3. komedie
4. komedie
5. komedie
ØDIPUS:
ØDIPUS, konge i Theben

IOKASTE, hans dronning
OFFERPRÆST for Zeus
TJENER i Ødipus' palads
HYRDE hos afdøde kong Laios

KREON, Jokastes bror
TEIRESIAS, gammel, blind spåmand
BUDBRINGER fra Korinth

TO DØTRE AF ØDIPUS, statister

KORET, og korføreren
protagonisten
deuteragonisten
tritagonisten
SOFOKLES - ca. 497/6 – 406/5 f.Kr.
Skrev 123 skuespil
Kun 7 er bevaret!
Han deltog 30 gange i konkurrencer
Vandt omkring 24 gange
og blev aldrig nummer tre
SOFOKLES
Dionysos teatret i Athen
"Zeus satte denne hårde lov: Lær gennem
lidelse!"
- Aischylos, Agamemnon, v. 177-78.
Vor skæbne skifter så let. Og hvad er vi mennesker ?
Kun en skygges drøm.
Men når Zeus vil forunde solglimt,
da får mennesker lys og lykke,
så livet er lifligt.
- Pindar
Han introducerede den 3. skuespiller
- Aischylos havde introduceret den 2.
harmatia
peripeti og anagnorisis
Ofte fordi vedkommende er forblændet af "ate" og derfor ikke indser, at han/hun overskrider de guddommelige love ("themis")

Mere præcist:
Komedier behandler realistisk stof på en "fantastisk" måde (ofte bliver der ligefrem skabt utopier i komedien).
Tragedien derimod behandler mytisk stof (især

heroer/heroinder fra den thebanske sagnkreds) på en realistisk måde.
Der findes dog masser af undtagelser til denne regel. F.eks. ender Euripides’ tragedier ofte godt via en såkaldt Deus ex machina (”guden fra maskinen”).
ate peripeti og anagnorisis


katharsis (os publikum)
Aristoteles:
Full transcript