Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Møde med arbejdsgruppen under Regeringens psykiatriudvalg

Social IT

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Møde med arbejdsgruppen under Regeringens psykiatriudvalg

MemoActive
Støtte til egen-mestring
Social IT
Det pibler derude
Daybuilder
Pictello
Book Creator
Socialt Udviklingscenter SUS
www.canconnect.dk er den simple Skype
– apps i tusindvis
Digital dagstruktur gør brugeren mere selvhjulpen
- samskabelse mellem virksomheder, forskning og SUS
Bosteds Labs
Afdækning af arbejdet med social IT i Danmark
Redskab
Hvis jeg var politiker
– fem gode råd
Øjenstyring:
The Eye Tribe
Hjernebølger:
BrainControl
- et inspirationsoplæg
Social IT
Tanke-styret
interface til omverden
Velfærdsteknologi
Guide: Social IT i kommunen
Et værktøj til spredning og implementering af social IT
Vision
Udpeg ansvarlige
Lav konkrete mål
Udform handlingsplan
IT-Screening
Økonomi
Kompetencer
Teknologi
Behov og interesser hos borgerne
Organisering
Udpeg tovholder i kommunen
Organiser samarbejdet med tilbuddene
Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandører, frivilligcenter mv.
Praksis
Inddrag borgerne
Søg ny viden om IT
Spred interesse
Følg op og juster
Dokumenter og evaluer resultater
IT-MÅLPLAN
Lokal specialviden om social IT
IT-ambassadører
Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Kolding Kommune, Svendborg Kommune, Region Hovedstaden & Region Sjælland
42 IT-ambassadører i 5 kommuner og 2 regioner
Hjernebølgeteknologi virker fx ved, at vi tænker på at bevæge en arm frem og tilbage. Tankerne skaber elektroniske signaler, som kan opfanges af sensorer. På den både kan hjernebølge-teknologi anvendes som tanke-interface til at styre alle former for computerbaseret velfærdsteknologi.

Fx til kommunikation med omverdenen via social IT eller til at styre hjemmet via smarthome-teknologi.
Om hjernebølgeteknologi
www.socialitlab.dk
www.facebook.com/socialitlab
www.sus.dk
Få mere viden, links, tips og nyheder
Social IT
$
Hvilken ide, teknologi eller redskab har gjort størst indtryk på dig i dag,
og hvorfor?
Social IT
Hvad vil du arbejde videre med?
Social IT
Informationsteknologi med et socialt perspektiv

Social IT er teknologi, der anvendes til:
kommunikation
styrke selvbestemmelse
fastholde/styrke sociale relationer og netværk
mestring af færdigheder
underholdning, leg og læring

Social IT er fx:
computerprogrammer
hjemmesider
apps på smartphones, tablets og computere
Social IT:
Betjeningsudstyr
Øjenstyring
Hjernebølge-teknologi
0-1 kontakt
Touch
Social IT:
Video
EasyTube
Sociale IT
CanConnect
Sociale relationer
- Netværk
- Læring
- Underholdning
- Kontakt
Nye muligheder
Kommunikation og samvær
- Video / gestik
- Touch
- Eye tracking
Brugervenlighed
Eksempel på social IT
Målrettet mennesker med autisme eller andre kognitive vanskeligheder

Giver mere selvstændighed i hverdagen

Viser arbejdsgange og/eller sociale historier

QR: Knytter kontekst til arbejdsgang/social historie

Scan en kode med tablet eller smartphone

Består af farver, tekst, billeder, video og lyd


Gratis dansk app
ScanHow: Sociale historier med QR-koder
Social IT
Projekter
Interaktiv Bostedsguide (IBG)
Digital opslagstavle: overblik i hverdagen

Beboere og personale kan dele information
Beboere kan interagere med opslagstavlen:
- Se vagtplan, madplan, kalender og aktiviteter
- Tilmelde aktviteter, måltider og vasketider
Personale kan trække data fra tavlen: fx ved fakturering af måltider
I et bostedsLab samarbejder et bosted og en it-virksomhed om at innovere eller videreudvikle en teknologi, der skal afhjælpe et særligt behov hos bostedets beboere. Teknologien bliver udviklet og afprøvet i samarbejde med beboerne.
1.
Behov for videndeling mellem bosteder, bosteder og forvaltning, og mellem kommuner

2.
Behov for en koordineret plan for implementering af social IT

3.
Behov for systematisk indsamling af viden om arbejdet med social IT
Tre generelle tendenser for spredning og implementering af social IT
Hvordan arbejdet omkring implementering og spredning af social IT kan koordineres

Udviklet i samarbejde med 5 kommuner og 2 regioner
Implementeringsguiden

Guide: Social IT i kommunen
'
2012
Forvaltningsnetværk
0/1-kontakt
Enkel betjening med scanning og 0/1-kontakt
Scanning af valg på skærmen
Øjenstyring:
The Eye Tribe
Velfærdsteknologi
er brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen.

Velfærdsteknologi kan være softwaresystemer, der bygger på og integrerer alarmer, sensorer og kontakter. Derudover kan det også være softwareplatforme, som indgår i forskellige sammenhænge, såsom intelligente hjælpemidler, intelligent tøj, rengøringsrobotter, og intelligente boliger.

Smarthome teknologi
er teknologi, der bruges til styring af funktioner, der gør boligen intelligent og tilgængelig. Det kan fx være styring af dører, vinduer og lys og vinduer med kontakter.


Velfærdsteknologi/smart home teknologi er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap.


Multi Comai
Giver støtte til at
strukturere
og
prioritere opgaver
Skaber
overblik
over dagens/månedens vigtigste
aktiviteter


Kalender
Vedholdende medicinpåmindelser
Krisehåndteringsplan
Tidsvisning (visuelt nedtællingsur)
Diktafon (fx til auditive huskelister)
Prisberegner til overblik over indkøbsbeløb

Indgik i projektet "
Projekt Remind
" i Skanderborg kommune, der blev afsluttet 1. februar 2013.
Struktur & kalender
Min Plan
Mine symptomer (
kriseindikatorer
)
Strategier og løsninger (
handlemuligheder
)
Venner og familie (
kontakt
)

Find vej til nærmeste psykiatriske skadestue: Udnytter telefonens
GPS + kort

Livslinien: Ringer direkte op til
Livslinien
fra telefonen

Genvej til www.livslinien.dk (
community
) - skrive om tanker og følelser

Pirs: ca. 8.000 kr.
Et kognitivt hjælpemiddel til strukturering, hukommelse og koordinering
Åben kriseplan - udfyldes af borgeren/behandler
Mobilplanforalle.dk
Samarbejdsværktøj mellem
nøgleperson og borger
Strukturerer aftaler for borgeren
Minder borgeren om at tage medicin

Internetbaseret portal til brugerens profil med online kalender
App med kalenderfunkion der synkroniserer med mobilplanforalle.dk
Login til nøglepersoner omkring borgeren

Overblik over mønstre og handlemuligheder for mennesker med sindslidelse
Åben kriseplan (udfyldes af brugeren)

Selv-monitorering: Måling af humør, omfanget af social kontakt mm.

Visualisering af data

Påmindelser (kalenderfunktion)

Forebygger tilbagefald og understøtter det gode hverdagsliv

Del af metodeudviklingsprojekt

Min Vej
Udviklet i samarbejde ml. borgere med sindslidelser, it-virksomheden BridgeIT, og Forskningsenheden i København Kommunes Socialforvaltning
Træning
To roller:
bruger
og
terapeut
Terapeut kan oprette og følge med i aktiviteter
Brugeren løser aktiviteterne i step med stigende eksponeringsgrad
Aktiviteter har opgaver for hvert step

Tilrettelæg forløb på
webtjenesten
Løbende instrukser
på smartphone under øvelserne

Kort og GPS-funktion
QR-scanner
Aktiviteter kan deles med andre
Indlejret spørgeskema

Eksponerings-øvelser til mennesker med angst
Web-app
ITU og Peking Universitet, Ergoterapeutuddannelsen
Professionshøjskolen Metropol, Psykoterapeutisk Center Stolpegård & Social Udviklingscenter SUS
Selv-monitorering og kriseplan
Mit Humør
Indtast
humør + søvn + gode og dårlige begivenheder
Se historik:
Overblik
over
udvikling i humør
Ændre de ting
, der gør én nedtrykt


Påmindelser
(udnytter kalendersystem)
Medicinalarm
(udnytter kalendersystem)

Mindfulness
– øvelser og vejledning (større overskud)
Monarca
Daglig
indtastning
af:
Antal timer sovet, alkoholindtagelse, spisevaner, humør, mm.

Automatisk
registrering af:
Anvendelsesmønster på smartphone (antal minutter talt, antal SMS’er, mm.)

I
fremtiden
:
Analyse af stemmeleje
Analyse af bevægelsesmønstre (GPS, skridttæller)

En digital logbog:
Informerer brugeren om udviklingen i deres bipolare lidelse
Forudsiger fremtidige udsving i den bipolare lidelse

DayBuilder
Registrer
: Søvn (tid, kvalitet, antal gange vågnet), lure, humør og dagbog -
tag kontrol

Visualiser
: Grafer over adfærdsmønstre (gode og dårlige, sammenhænge) -
overblik

Reager
: Kognitivt adfærdsterapiværktøj - støtte til at tage gode beslutninger i hverdagen (handling)

Brugere og behandlere har adgang til data
Dele data med andre (fx kliniker)
Dagbog (kan deles med kliniker)
Kliniker kan tilslutte spørgeskema

Medicinalproducenten Eli Lilly i samarbejde med Depressionsforeningen og psykiater Bodil Andersen
Overblik over humørets sammenhæng med søvn og livsbegivenheder (depression)
EU-forskningsprojekt m. deltagelse fra bl.a. IT-Universitetet i København
Monitorering, behandling og forudsigelse af bipolare episoder
Web-app
Region Hovedstadens Psykiatri og Center for Sundhedsinnovation & iværksættere. Under udvikling.
Registrer, visualiser og reager: identificering af gode og dårlige adfærdsmønstre
Optimism
Monitorer, visualiser og arbejd proaktiv med de parametrer der udløser negative tanker
Indtast basis data som mængde af søvn, motion og medicin.
Skab din egen strategi for at få det bedre. Som fx. spis sunde måltider, få social støtte & ingen alkohol.
Indtast hvilke parametre der udløser de negative tanker. Som fx. mangel af søvn, for meget at lave, forandringer generelt.
Få det visualiseret i en graf eller en rapport
Hvordan kan I bruge social IT på jeres tilbud?
Refleksion to og to
Socialt Udviklingscenter SUS
Non-profit, almennyttig forening

Vi udvikler og samarbejder om projekter og indsatser, der skaber bedre livsvilkår for socialt udsatte og sårbare mennesker - og et godt arbejdsmiljø for medarbejdere


SUS har gennemført projekter for at fremme social IT i
Danmark til gavn for borgere med handicap siden 2006

Aktuelt
Implementering og spredning af social IT på sociale tilbud i 4 kommuner
og 1 region
Etablering af Living IT Lab
Videndatabase

Tidligere
Projekter om implementering & udvikling
Temadage
Rådgivning
Social IT - otte års erfaring
Dragon dictation
Almene apps
Tale til tekst for mennesker med dysleksi, udviklingshæmning, finmotoriske funktionsnedsættelser
Skype
Facetime
Nem og informationsrig kontakt til omverdenen for mennesker på bosteder
Underholdning og læring
Mere inspiration
Digitaliseringsstyrelsen:
Apps til mennesker med handicap
http://www.digst.dk/Moedet-med-borgeren/Tilgaengelighed/Analyser-undersoegelser-og-kortlaegninger/Apps-til-mennesker-med-handicap

Facebook:

Apps for autism and special needs (dansk):
https://www.facebook.com/groups/279932218787036/

Apps til børn og voksne med specielle behov
https://www.facebook.com/groups/appstilboernogvoksnemedspeciellebehov/
Et eksempel på social IT
Aktuelle projektområder
Udsatte børn og unge
Udsatte grønlændere
Hjemløse og misbrugere
Mennesker med handicap
Mennesker med en psykisk lidelse
Social IT
Forebyggelse af vold på arbejdspladser
Civilsamfund og frivillighed
Sociale opfindelser
Samarbejde og koordinering i kommuner
Forebyggelse af seksuelle overgreb

Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
Københavns Kommune
Socialpolitisk Forening
Danske Handicaporganisationer
Kirkens Korshær
Landsforeningen LEV
Landsforeningen SIND
SL, Socialpædagogerne
Det Europæiske Hus
HK/kommunal
FOA - Fag og Arbejde
Boligselskabernes Landsforening
Ballerup Kommune
DS, Dansk Socialrådgiverforening,
LFS, Landsforeningen af Socialpædagoger
Dansk Psykologforening
ULF, Udviklingshæmmedes Landsforbund
ULF Ungdom
KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark
Sammenslutningen af unge med handicap
SUS' medlemmer
Living IT Lab
Living IT Lab

Lab’et skal være et levende teknologisk eksperimentarium, hvor forskningsmiljøer, virksomheder, kommuner og sociale bomiljøer samarbejder om at udvikle, implementere og sprede social IT. Det vil sige IT, som kan styrke selvbestemmelse, kommunikation og sociale relationer for mennesker med funktionsnedsættelser og sårbare ældre.

Etableringen af Living IT Lab er finansieret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Derefter skal Lab'et være selvfinansieret.
De 3 trin
Living IT Lab er en selvejende institution beliggende på IT-Universitet. Etableringen sker i tre trin, SUS er facilitator for trin 1 og 2:

1) Etablering og organisering af Living IT Lab (oktober 2013 – juli 2014)
2) Kapacitetsopbygning af Living IT Lab. SUS igangsætter projektaktiviteter, der sikrer et solidt faglig fundament, netværk og gode samarbejdsrelationer (2014)
3) Opstart og drift af Living IT Lab (juli 2014 – december 2015)


CanAssist – et levende eksperiementarium
Skøre og skæve opfindelser
Brugere som medinnovatører
IT-frivillige

Baggrunden for Living IT Lab
Udvikling af national videndatabase for social IT
Databasens opbygning
Databasen består af data fra
tre
kanaler:

Projekterfaringer:
Kommunale eksempler på brug af social IT – indsamlet af kommunerne selv

Panelanmeldelser
: Anmeldelser af social IT fra eksperter i et testpanel

Brugeranmeldelser
: Anmeldelser af social IT fra borgere med handicap og deres pårørende

Eksperter og brugere vurderer (rater) teknologier og brugervenlighed, fx på en skala fra 1 til 10. Databasen indeholder også korte beskrivelser af erfaringer med teknologierne.

Projektindhold
Hvordan tænker vi databasen?
Vidensdatabasen er en hjemmeside
Man kan søge på konkrete teknologier, deres formål, og på forskellige former for handicap.
Databasen tilbyder overblik, inspiration og redskaber til at komme hurtigere i gang med at anvende social IT.

Hvorfor en database?
Brugen af social IT på handicapområdet er stadig langsommelig
Mangler viden og overblik om, hvem der arbejder med hvad - med hvilke resultater
Mangler fokus på dokumentation af arbejdet med social IT

En hjemmeside hvor man kan søge på konkrete teknologier, deres formål, og på forskellige former for handicap.
Databasen tilbyder overblik, inspiration og redskaber til at komme hurtigere i gang med at anvende social IT.


Projektramme
Udvikling af national videndatabase for social IT (finansieret af A.P. Møller)
Projektet løber fra august 2014 - primo 2016
20 kommuner skal være med til at udvikle videndatabasen
9 kommuner er allerede med: Helsingør, Varde, Ballerup, Frederiksberg, Guldborgsund, Rødovre, Hjørring, Ikast-Brande og Viborg
IT-frivillige
Leveregler

beboernes ønsker og behov for frivillig hjælp til IT
gode aftaler med bostedets ledelse og personale
løbende forvetningsafsteming og vidensdeling
tilbud om samtaler og supervision
De IT-frivilliges arbejde er baseret på:
supplement til de professionelles arbejde
hjælp til IT-aktiviteter
inspiration til at bruge IT som redskab til kommunikation, læring og leg
En IT-frivilligs arbejde er:
aflastning eller erstatning af det faglige personale
personlig pleje- og omsorgsopgaver
En IT-frivilligs arbejde er ikke:
Støttet af Helsefonden
Implementering og spredning af social IT
Et 2 årigt projekt
I samarbejde med Rødovre, Gladsaxe, Ballerup og Gentofte kommuner og Region Sjælland


Skabe et
koordineret initiativ
, der øger
implementering og spredning af social IT
baseret på
aktuel bedste viden
til gavn for
borgere på sociale tilbud
Målsætning
Hvilke eksisterende politikker og målsætninger kan projektet tale sig ind i?

Hvilken viden og muligheder findes der ift. økonomi, kompetencer, teknologi, projekter, behov og interesser hos borgerne?

Hvilken social IT anvendes allerede på kommunens tilbud?

IT-SCREENING
Baseline og notat
fra SUS
Task force
Tovholder fra forvaltningen
Medarbejdere og tilbudsledere

Udvikling af IT-handleplan
Konkrete målsærninger for social IT i kommunen
Hvordan mål gennemføres

Vidennetværket
Tovholder
2-3 årlige møder
+ 20 kommuner

Spor 1
ORGANISERING

Implementering af IT-handleplan
Igangsættelse af projekter på sociale tilbud
Udvalgt teknologi implementeres
Løbende planlægning af arbejdsgange
Opsamling på erfaringer og justering

Sikring af sammenhæng mellem vision og praksis

Videndeling
Erfaringsopsamling og videndeling
Taskforce og vidennetværk
Spor 2
HVERDAGSIMPLEMENTERING

Forankring af organiseringen omkring social IT i kommuner og regioner
Forankring af tværkommunalt vidennetværk

Erfaringsopsamling: Hvad har vi lært?
Evaluering og afslutning
v 2.0
Udviklings- og implementeringsprojekt på 5 bosteder
- et 3-årigt forløb
Den 30. juni 2014
Full transcript