Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

kernefaglighed præsentation

No description
by

Line Freja Rasmussen

on 28 February 2017

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of kernefaglighed præsentation

Dokumentation
refleksion
Human-isme
Socialfaglig konsulent
Line Freja Rasmussen

Profession og politik
lfr@sl.dk / 22923377

find pjecen her:
sl.dk/kernefaglighed
ETIK
Fagpolitisk uddannelse om kernefaglighed
1. - 3. marts 2017

Relation
Helhedsorienteret
"MEN
som også mangler en mere præcis, konkret-generaliseret sammenkobling af sit praktiske og symbolske mesterskab - en sammenhæng, der i de tidligere dokumenter blev søgt i etiske standarder, men som i de senere søges i resultatorienterede metodestandarder."
Formålet med beskrivelsen
Humanisne
Dokumentation
Refleksion
Etik
Helhedsforståelse
Betydningsfuld intervention
Relation
Tværfaglighed
Helhedsorienteret indsats
Spørge ind til kategorierne frem for at tale ud fra kategorierne. --> Ud af elfenbenstårnet.

Undgå at forudsætte, at vi egentligt taler om det samme. --> Vi står på et fælles menneskesyn, men kernefagligheden udtrykkes forskelligt afhængig af praksis.

En beskrivelse der omsætter kernefagligehedsforståelsen med praksissproget, så andre også kan forstå det.

Forsøge at sætte ord/lyd og billeder på den tavse viden.

For medlemmets skyld...ikke for fagets....






Udefrablikket
Observationer, interviews og optagelser fra tre arbejdspladser

Dyssegården, Kokkedal.
Sødisbakke, Mariager.
Odense sociale og boligsociale indsatser: § 85 og § 99.
Projektets formål
og baggund
Hvad er det særligt socialpædagogiske?
Hvem er målgruppen for indsatsen ?
Vi har produceret mange hæfter der synliggør det socialpædagogiske virke gennem den personliggjorte fortælling . Ofte med borgeren i centrum......

Vendepunktsfortællinger...
Fagets kerne
I 1998: Kongres med temaet Fagets Kerne. Et ønske om at komme den socialpædagogiske praksis nærmere og give en generisk beskrivelse i kraft af mål og visioner.
Etisk værdigrundlag
En kvalificering af det socialpædagogiske virke
Toppen af isbjerget- masser af koncentreret viden - men det er stadig svært at sætte ord på !
Den g(l)emte viden
Pædagogisk resultatmåling
Dilemmaer på arbejdspladsen
-nye roller og opgaver,
-kompetencer og kvalifiktioner,
-omsorg og relationer.
Kernefaglighed
(Abstrakte refleksioner og visioner)
(Konkrete beskrivelser og erfaringer)
Analysens resultater
" Analysen falder i fire overordnede kategorier (...) der samlet set konstruerer den socialpædagogiske faglighed som én .."
"betydningsfuld, forskelsgørende intervention i sociale nødsituationer, der har et socialt og pædagogisk helhedssyn på mennesket som ideal...."
Forløbet:
Arbejdspladserne
De ni begreber
Systematiske interviews
Ekspert
workshoppen
Det handlede ikke om at finde frem til en færdig beskrivelse, men om inspiration - og om at finde byggeklodser til en beskrivelse.
via citater
via film
via metoden
“Der er sjældent en grobund for god pædagogik, hvis der ikke er en god relation. Den gode relation er baseret på, at borgeren vælger pædagogen til. Det er ikke båret af det talte sprog som sådan, men den ligger også i praksis. Det ses fx i styrketræningsrummet, hvor vi mødes ligeværdigt – det bliver det berømte fælles tredje. Ligeværdigheden bliver tydelig i situationer, hvor man kan vælge pædagogen fra, men hvor borgeren på eget initiativ vælger os til.” (R07)
Relation - deltagerens bud:
Relation - Actants bud
" Relation handler om at skabe de forudsætninger, der skal til for overhovedet at kunne lave positive forandringer for borgerne. Det opnår man socialpædagogisk ved over lang tid at bruge sig selv professionelt og personligt til at opbygge relationer båret at tillid, tryghed, frivillighed og ligeværd."
Relation - ekspertworkshoppens bud:


• Relation er når vi møder borgeren, hvor borgeren er, og er nærværende.
• Relation er når vi bruger os selv som værktøj.
• Relation opleves når vi undlader at bruge definitionsmagten tydeligt i forhold til borgerens valg.
• Relation giver borgeren tillid og troværdighed.
• Den faglige relation opleves af borgeren, når vi indgår i et gensidigt bekræftet samvær.
• Med relation styrker vi borgerens selvstændighed på længere sigt.

Resultaterne
Rapporten
relation
Platform for beskrivelsen:
Teorien formidles gennem praksis
Indefra/nedefra blikket
humanisme
Hvorfor lige disse begreber
“Humanismen for mig, er måden, vi er sammen på; at vi anerkender hinanden som unikke og selvstændige, omend vi har øje for, at der er områder og kompetencer, der skal udvikles.” (R07)

Hunisme - deltagerens bud:

Humanisme handler om både at se og møde borgeren som et ligeværdigt menneske – og at kunne rumme alle borgerens kvaliteter og udfordringer.

Humanisme - Actants bud:
Etik


• Humanisme er, at vi alle har samme værdi som menneske
• Humanisme er anerkendelse, ligeværd og respekt
• Humanisme er, når vi møder borgeren, der hvor borgeren er
• Humanisme er, når vi møder borgeren som vi møder alle andre mennesker
• Humanisme er, når vi bruger os selv
• Humanisme er, når vi er bevidste om vores ordvalg og sprog
• Humanisme er, når vi IKKE er eksperter på borgerens liv
• Humanisme er, når vi er bevidste om magtbegrebet
• Humanisme giver borgeren en oplevelse af selvværd, selvtillid og mulighed for at
hvile i sig selv
• Med humanisme fastholder vi blikket på det hele menneske
• Humanismen er fraværende, når vi ikke er nærværende


Humanisme - ekspertworkshoppens bud
“Vi har et ualmindeligt stort etisk ansvar. For mange af de unge, er vi deres vigtigste og eneste dybe relationspartner i en årrække. Vi har en stor magt ift. hvad vi skriver om dem – fx hvis vi skriver noget, som de ikke kan genkende sig i, som så har en masse konsekvenser for dem. Jeg kan vælge ord, hvor modtageren får én opfattelse, eller en anden. De unge er eksperter i deres eget liv, og jeg har viden qua uddannelse og erfaring, men jeg er ikke ekspert i deres liv og i hvordan de opfatter verden og deres ønsker og behov. Jeg er deres advokat i mange henseender.” (R04)
Etik handler om at forstå, anerkende og respektere borgerens liv, ønsker og mål, og om at tage udgangspunkt i dette både i hverdagen, hvor man taler på niveau med borgeren, og i dokumentationen, hvor borgeren skal inddrages og kunne genkende sig selv.
Etik - Actants bud
Etik - medlemmets bud
Etik - Ekstperworkshoppens bud

• Etik er når vi foretager faglige kvalificerede overvejelser over vores møde med borgeren
• Etik er når vi udviser tillid og er troværdige
• Etik er når vi anerkender borgerens hjemmebane
• Etik er når vi som offentlighedens socialpædagogiske repræsentanter møder borgeren på en så ligeværdig måde som muligt
• Etik er når vi er bevidste om hvor og hvordan vi taler om borgeren
• Etik er når vi er bevidste om hvordan vi dokumenterer mundtligt og skriftligt med både
respekt for den fortrolige samtale med borgeren og i det komplekse spændingsfelt mellem aktindsigt og oplysning l kollegaer og myndigheder
• Etik er når vi IKKE ’ overruler’ borgeren
• Etik er når vi IKKE dikterer hvad der er rigtigt og forkert
• Etik opleves når vi ikke definerer normer ud fra os selv
• Etiks opleves når vi lykkes med at skabe den tillidsfulde relation

Opsummering:
Blandt medlemmerne forbindes kernefaglighed med begreberne om relation og refleksion.......
og uddannelse.

Kernefagligheden adskiller sig fra andre fagligheder ved helhedsorientering og ved sit menneskesyn (som jo også har udviklet sig).

Uddannelse er centralt, men eftersom begreber som
ligeværd, menneskelighed, autencitet og nærvær
er nogle af de mest brugte i interviewsne, opstår der et skisma for socialpædagogerne i, at hævde ekspertviden omkring borgeren og samtidig ikke fremstå bedrevidende eller formynderisk.

Omvendt set, er der også deltagerne, der netop peger på,
at der er behov for socialpædagogiske indsatser,
fordi

det netop er handlinger, der bygger på et solidt uddannelsesmæssigt grundlag, hvor man har viden om pædagogik og diagnoser og evidens for at det virker.

Betydningsfuld intervention
havde omvendt set ikke genklang blandt medlemmerne (selvom det ofte er brugt i teorien). Rapporten peger på, at dette skyldes, at medlemmerne fandt det formynderisk eller utidsvarende jvf. ovenstående pointe..

"Borgerne ville opleve forladthed, fremtidsløshed, og miste troen på, at man har ret til at være her, og at man betyder noget. Flere ville blive smidt ud af boliger, miste kontanthjælp blive indlagt på hospitaler, ryge i misbrug og flere ville ikke komme i uddannelse og arbejde"
1) Hvordan ville det være, hvis der ikke var socialpædagogiske indsatser?
2) Hvad kan socialpædagogiske praktikere,
som andre ikke kan?
Forskellen på mig og dem der sidder på borgerservice er, at de ser nummeret, og jeg ser mennesket. Sygeplejesken ser sygdommen, og ser ud fra et fagligt punkt hvad man gør. Socialrådgiverne sidder med lovgivningen. De har en facitliste. Det har jeg ikke.
Hvis man koger rapportens indhold ind og holder det op imod interessen for at dagsordensætte kernefaglighed på de tre arbejdspladsaer, efterlader den ikke et indtryk af, at "socialpædagogikken" mangler et sprog, argumenter eller beviser for sin berettigelse.

Det virker snarere som om, at der skal skabes en andledning til, at kernefagligheden kan reaktualiseres.
Analyse
værktøj
kampagne
?
Projektets formidling:
Sl.dk/kernefaglighed: Introduktion og opfordring
Artikel i socialpædagogen :
Kampagne-skrivet: Den socialpædaogiske kernefaglighed.
"Det kan være svært at sætte ord på sin socialpædagogiske kernefaglighed. Det ved de fleste, der har prøvet det. Men det er samtidig bydende nødvendigt for at kunne dokumentere og kvalificere eget og andres arbejde. Samtidig er det en god øvelse, når man skal forberede sig på jobsamtalen, indgå i et tværprofessionelt samarbejde eller lignende.

- Et stærkt fagsprog er langt hen ad vejen forudsætningen for at sikre kvalitet i indsatsen og personlig udvikling
."
I Odenses Boligsociale Indsatser er man allerede godt i gang med at sætte kernefaglighed på dagsordenen – inspireret af Projekt Kernefaglighed, fortæller Boris Poulsen.

– Helt konkret har vi i vores personalegruppe nu sat mere fokus på fagligheden ved, at vi
hver anden uge på vores personalegruppemøde sætter et socialfagligt tema på dagsordenen og bruger tid på at diskutere det ordenligt igennem.
Det kan være en helt konkret sag, man har brug for at vende med kollegerne, eller det kan handle om nogle af de faglige udfordringer, vi møder i vores arbejde. Vi definerer selv indholdet. Det er vores mulighed for at sætte fokus på fagligheden.
- Være stolt og offensiv

De to poler
Socialpædagogikken udtrykkes i to versioner:


Socialpædagogik som
mangel-identitet
Der lægges stor vægt på at fortælle, hvad socialpædagogikken ikke kan, ikke har eller ikke gør!
En helhedsforståelse
Et gennemgående træk ved materialet er italesættelsen af socialpædagogik som en helhedsforståelse:

- der rummer andre fagligheder
-der kigger på hele livssituationen, ikke blot diagnosen

Fra etik til metode
Der opstår et ønske om at profilere og styrke socialpædagogerne i konkurrencen om arbejdet i kraft af metodestandarder
og dokumentationspraksis.
Lang række konkrete,
praksisnære og persoliggjorte fortællinger
Relativt absktrakte og højtravende
værdierklæringer af en næsten "selvfølgelig" karakter.
Forklares aldrig!
Syntese af kundskaber, færdigheder og
holdninger
Meget handler om hvad vi bør gøre, frem for hvad vi gør.
Videns-mangel; 1) socialpædagogik som tavs viden. 2) manglende selvstændige begreber. Svagheden ligger i, ikke at være monofaglig..
Det tværfaglige karakteristikum er en ube-
mærket faglig kvalitet!
1990'erne : God faglighed forbindes med kollektive
etiske diskussioner.

2000: Kvalitet forbindes med viden om metodernes kvalitet og effekt.

2006: Tydeligste brud: Resultatmålig = kvalitet
De 4 udfordringer:
Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig ?
-Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed.
- Gøre "manglen" til styrken:

- Den helhedsorienterede specialist
- Finder de menneskelige ressourcer, hvor samfundet har sin blinde plet.
- Socialpædagogen er vidende (uddannet), ikke bedre-vidende.
De 4 principper:
-
Middelvejen mellem talentet og professionen
.

- Gøre det tydeligt, at det socialpædagogiske fag hviler på viden og kan dokumenteres , men vil altid være etisk funderet.

Fælles opsamling, idéudveksling og refleksion:

- Hvordan får kernefaglighedsprojekter gennemslagskraft?

-Er der særlige behov, målgrupper og formidlingsmåder som indsatserne fremover skal imødekomme?
Formen:
Gruppediskussion ca. 20 minutter
Plenumdiskussion ca. 30 minutter
Opsamling ca. 10 minutter
Projekt....
Udfordringer........

Særligt behov......

Målgruppe.....

Evt. formidlingsmåde....



(billeder af deltagerne)
tværfaglighed
Film 1



Film 2
?

12 stk. efter samme interviewguide og form.
Enkelte blev optaget
Formål : kvalificering og spidsformulering af udsagnene.
Deltagere: 11 praktikere og 2 eksperter

Kernen i mit arbejde
Hvorfor er der behov for socialpædagogiske indsater
Fra artiklen: Hvorfor er socialpædagoger noget særligt
Fra artiklen: Giv plads til faglig udvikling (interview m. Bent Madsen)

Selv hilsner han det velkomment, at Socialpædagogerne med Projekt Kernefaglighed har sat gang i en proces, der skal skabe øget bevidsthed om fagets kerne. For det er der brug for, mener Bent Madsen. Ikke kun for udadtil at kunne levere argumenter for socialpædagogers eksistensberettigelse og leve op til krav fra både politikere og skatteydere om, at indsatserne er pengene værd. Det handler i lige så høj grad om at sikre, at faget udvikler sig og konstant er på omgangshøjde med borgernes behov – både her og nu men også i et fremtidsperspektiv.


Jeg ved jo, at man på mange socialpædagogiske arbejdspladser arbejder systematisk med metoder og tilgange, som er fint formuleret. Og ofte er der på en arbejdsplads også bred konsensus om, at alle ved, hvad de gør og hvorfor. Men den opfattelse vil jeg gerne udfordre, siger Bent Madsen.
– Vil man skabe faglig udvikling, er det ikke nok at sende en enkelt medarbejder eller lederen på diplomkursus. Man skal formulere et fælles projekt, som inddrager alle.
Det handler om at dele viden og praksis med hinanden og nå ud over alt det, der handler om planlægning af aktiviteter og daglige gøremål
– Der er forskel på det, jeg kalder arbejdssproget, og så fagsproget. Fagsproget er noget, man skal øve sig i – det er det sprog, kolleger taler med hinanden for at udvikle hinandens faglighed. Det sprog skal man bruge, når man vil arbejde med faglig udvikling og definitionen af kernefaglighed, lyder det fra Bent Madsen
Om fagsproget :
Om nødvendigheden af projektet :
22. Maj 2015


Goddag og velkommen
v. Verne Petersen og Marie Sonne
11.30 – 13.00
Processen bag, og indsigter fra, kernefaglighedsbeskrivelsen
V. Line Rasmussen, SLC,
10.15 - 11.15
Analyse af socialpædagogernes kernefaglighedsforståelse i perioden 1990 – 2012:

v. Christian Sandbjerg Hansen, Adjunkt ved DPU
28. november 2014
Opfordringen på sl.dk/kernefaglighed
Kernefaglighed
Full transcript