Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Bourdieu og analysen af urolige tider

No description
by

Troels Larsen

on 26 September 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Bourdieu og analysen af urolige tider

Bourdieu og analysen af Urolige Tider
Troels Schultz Larsen PhD. associate professor (Lektor)
Department of Society & Globalization
Roskilde University
Building 25.2 Po Box 260 Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Denmark
Homepage: http://forskning.ruc.dk/site/research/larsen_troels_schultz(4983)/Phone: +0045 4674 2864
e-mail: tschultz@ruc.dk
Dagens menu:
Bourdieu i det sociologiske felt og hans centrale forskningsspørgsmål
Bourdieus centrale begreber
felt, kapital, habitus +
En kritik af kritikken
Eksemple på en refleksiv sociologisk forskning i de forsømte boligområder
Urolige tider
Urolige Tider af Erik Henningnsen (1855-1930) ca. 1900.
Måder at anskue og inddele den sociale verden på / Den symbolske presentation og den praktiske representation af staten og arbejderen – af statsmagten og arbejderklassen og deres symboler:

Arbejderne (dominerede) Politiet/staten (Dominerende)

Kroppene
Ubeskyttede beskyttede
Børn, kvinder, gamle Mænd (Store/brydske/myndige)
Løbende/i bevægelse i ro/afvæntende

Den symbolske orden
Pjalter Uniformer/med statens symboler/insignia
Uorganiseret Organiseret i klonner
Hænderne i lommerne Strategiske/Klar
(ikke anerkendte agenter) (anerkendet agenter)

Praktisk sans
Kæmpe eller flygte? Opretholde eller skabe ro og orden?

Økonomisk
kapital
Kulturel
kapital
Social
Kapital
Symbolsk kapital Symbolsk magt
Symbolsk vold
Akkumulation (af kapital for den enkelte, tre (5) måder):
Transmission (Arv= tid)
Investering (Tilegenelse= Tid+arbejde)
Konvertering (Transformation symbolsk/materiel = tid+arbejde+ressourcer)

Kollektivisering/organisering (medlemskab af gruppe/ adgang til og lån af kapital)
Monopolisering (egen prissætning bestemmelse af adgang til kapital)
Kapitalbegerbet

Økonomisk Kapital Kulturel Kapital Social kapital
Materiel/Objektiveret form Penge/Jord Bøger/Kunstværker/Møbler Netværker/medlemskaber
Institutionel form Ejendomsretten Uddannelsesbeviser Titler
Kropsliggjort form Afstanden til nødvendighed Klassifikations kategorier Sociabilitet

Anerkendt form
Symbolsk kapital
Udbytte:
Materielet
Symbolsk (anerkendelse) mange kampe er status kampe
Der er en sammenhæng mellem kapitalernes forskellige former Objektiv/Institutionel/Kropsliggjort/Symbolske men den er aldrig linenær.
Det fulde udbytte opnås først hvis der sker en tilegelse af alle fremtrædelses former samt når een kapitalform transformeres fra een form til en anden
Transformation/konvertering:
Næsten aldrig perfekt fordi der næsten altid er tale om en symbolsk konvertering der ofte kræver en fornægtelse af konverteringen som mulighed (økonomi og kærlighed).
den symbolske anerkendelse
Eksempler på konvertering
ØK til SK: Økonomi eller arbejdsmarkeds position skaffer adgang til eksklusive netværker f.eks. VL grupper

+ afstanden fra nødvendighed giver tid/muligheder for at investerer mere i SK (ex kongefamiliens funktion at være kostoder for den symbolske kapital samt at møde mennesker/kaste glans over.

SK til ØK: medlemskab af eksklusive netværker giver adgang til poster/viden/information f.ek.s VL grupper
/En titel (adel/navn/kendis) flere kender dig end du kender og hermed kræver det et mindre arbejde at tilegne sig og vedligeholde netværker end een der ikke har et navn.
Sociabilitet (det at kende spillets regler for den sociale interaktion i den givende sammenhæg)

Eksempel på konvertering:
ØK-> KK: pengene til at købe kunst/design (men måske ikke kompetancerne til at værdsætte den)
+ afstanden fra nødvendighed giver mulighed for at investere tid / ressourcer i kulturel kapital

KK-> ØK: uddannelse kan fører til arbejdsmarkedsposition

Særligt ved KK: er i vidt omfang kropslig (individuel/ biologisk/habituelt) og derfor vanskelig transformerbar fra generation til generation individ til individ.
+ forgår også i familien (primær), skolen (sekundær) og videre på uni/arbejdsmarkedet (tertiær). Derfor problem hvis ikke anerkendt læring foregår da denne først skal aflæres før anerkendt kan læres. Herfor priviligeres børn der opdrages med anerkendt KK i hjemmet (de skal ikke bruge tid på aflæring, eller primærlæring men kan fokuserer på videre læring

Eksempel på konvertering:
SK -> KK: deltagelse i netværker giver adgang til specifik viden/information

KK -> SK: Bestemt viden er adganggivende for deltagelse i bestemte netværker/fællesskaber f.eks. alumini foreninger, (kunst) foreninger, klubber etc.
Viden om/kendskab til specifikke socialibilitetsformer
Interesse, illusio og Doxa - koblinger mellem felt, kapital og habitus
Interesse
Relateret til position og livsbane/habitus og kommer til udtryk som en
praktisk sans
i den enkeltes handlinger i et specifikt felt og som livsstile på gruppe/samfundsniveau

Det kan undersøges hvorledes der er sammenhæng mellem interesser/livsstile/strategier og social position

Det kan undersøges hvorledes der er sammenhæng mellem et givent felts illusion (feltets logik) og forskellige social positioner og disses strategier mao. hvorledes forskellige sociale positioner påvirker den sociale betydning af forskellige begreber/praksisser (fx. samarbejde betyder ikke det samme for alle agenter i feltet for det boiligsociale integrations arbejde! den sociale betdning af samarbejde afhænger af agenterns position i feltet).

Doxa det der tages for givet og som der ikke stille spørgsmålstegn ved ofte feltets logik/tidsånden.
Felt:

En analytisk konstruktion af et udsnit af den sociale verden der er relativt autonomt og hvor de aktive agenter er relativt enige om at være uenige. Og en teori om at den sociale verden bedst kan anskues som et kosmos af overlappende med stadigt relativt autonome mikrokosmer med egne strukturer, logikker, interesser og normer mv.

Hermed står felter altid i relation til andre felter samtdig med at det der definerer det enkelte felt er de aktive agenters forskellige kapitalformer og deres forskellige adgang til disse (dvs. mængderne og sammensætningen af kapital).

På denne måde er feltteorien også en teori om at den sociale verden er hierakisk - ikke alle har lige fordusætninger eller lige adgang til de forskellige kapitalformer dette skaber forskellige dynamikker - mao. forsøg på at bevarer eller forbedre ens position
Habitus:
Et system af varige (men ikke uforanderlige) handlings dispositioner (tilbøjeligheder) der er kropsliggjort og som er resultatet af kroppens væren i verden (og hermed indkoorporeret historie)

Mennesker lærer på baggrund af tidligerer erfaringer herfor kan habitus anskues i sammensat af tre komponenter Primær (familien), sekundær (uddannelse), tertiær (specifik træning/erfaring) i relation til det givende felt.

Habitus formes således af konfrontationen med den sociale verden, eksplicit pædagogisk eller strategisk arbejde (tid + arbejde) ex studerende
Hvorfor godt? illustrer anvendeligheden af Bourdieu i situationer præger af hurtig forandring og uro (revulotion). Illustrer symbolsk, kapital/vold/magt i praksis som kropsliggjort, instituationaliseret og i forskellige praksisformer
Bonus slide ontologi:

Bourdieu som praksis-teoretisk og historisk-konkret (ikke konstruktivstisk strukturalist)

To hoved dimensioner i Bourdieus sociologiske praksis: refleksivitet og feltanalyse

At overskride dualismen mellem rationalisemen og empirismen (Kant) på den ene side med sin
praksis-teori
og på den anden side dualismen mellem historismen/materialismen (strukturalismen) (Hegel/Marx) og individualismen (Descarte/Hobbes) ved at være
historisk-konkret.


Dette gør Bourdieu filosofisk ved at positionerer sig i relaiton Pascal (mennesker er kropsligt og dødeligt) og Spinoza (verden er relationel og meningsfuld)
o
g på denne baggrund at lade afsættet for hans socialvidenskab være d
en socialiserede krop positioneret (historisk og konkret) i en reationel verden
.

Ontologi: dobbelt historisk ved at historien er i tingene og i kroppen
Feltanalysen

Her er fokus på menneskelig samhandlen (praksis) i praksis ved at se på relationerne mellem det det historiske (tid/habitus) og det konkretet (felt/kapital)

I følge Bourdieu foretages en felt analyse i tre sammenhængende momenter:

1 undersøgelsesfeltet relateres til magtfeltet (mao. hvilke kapitale former der er gældende i det konkrete felt og hvad ders vækselkurs er)
2 undersøgelsesfeltets struktur (fordeling af kapital) og (modstridende) positioner skitseres
3 undersøgelsesfeltets centrale agenters habituelle dispositioner skitseres (Bourdieu og Wacquant 1996:104).
Bourdieus empiriske genstandsfelt

Bourdieu som analytiker af urolige tider og sociale revolutioner:
Algeriet/Bearn (overgange til masse/industrisamfundet)
Overgangen til masse universitet og 1968 (og hvorfor uligheden alligevel består?)
Kunstneriske og videnskabelige revolutioner:Beethoven(musik)/Flaubert(litteratur)/Manet(maleriet)/Heidegger(filosofi) og videnskab (Bourdieu)
Den konservative revolution: Fra velfærdsstasten til konkurencestaten (Neoliberalisme).

Således læser han Marx mod Marx, Weber mod Weber etc. men tager noget med sig.

Marx: Kapital, sociale kampe, historicitet
Durikheim: Social strukturer og mentale strukturer (habitus via Mauss)
Weber: Legitimitet og livsstile - det symbolske i relaiton til det materielle
Simmel: Sammenhængen mellem den mikro sociologiske praktiske meningsdannelse i relation til de makro sociale livsbetingelser
Bonus slide: Bourdieus sociologiske læsning af klassikerne:

Sociologisk læser Bourdieu sociologien historisk konkret og med sociologien mod sociologien
Bonus slide epistemologi

Historisk Epistemologi (Barchelard/Koyre): At sandhed og produktionen af sandhed(viden) er historisk og historiske produkter.

"Hvordan forholder det sig med den historiske genese [tilbivelse] af “sandheder“, som antages at være transhistoriske – dvs. som antages at have gyldighed ud over de specifikke sociale og historiske forhold, under hvilke de er produceret? Er de videnskabelige sandheders historicitet foreneligt med det videnskabelige objektivitetskrav?" (Bourdieu 2005:19).

Hermed bliver det centralt at undersøge et hvert forskningsobkjekts historiske produktions forhold og vilkår.
Samtidig bliver det centralt at undersøge forskningen i dette forskningsobjekt historiske forholf og vilkår.
Endelig bliver det relevant at undersøge forskerens egen (historiske) relation til sit eget forskningsobjekt

Dette er hvad Bourdieu betegner som sociologisk refleksivitet
Hvad er det særlig ved sociologien ifølge Bourdieu?

Sociologi er en kampsport
- et program der kun må anvendes i selvforsvar mod den symbolske vold der i stigende grad bliver udøvet af det sociale rums domienrende grupper (eliterne) i det politiske felt, det buraukratiske felt og det videnskablige felt (økonomi/politik/sociologi) og som bliver stadig mere udbredt, stadigt mere gnidningsfrit og med stadig færre kristiske spørgsmål fra det mediemæssige felt.

Det vil sige det er sociologiens opgave at stille spørgsmålstegn ved alle former for ulighed og samfundsmæssige selvfølgeligheder. Hoved spørgsmålet er altid "Hvorledes går det til at...."
F.eks. "at så mange offentligt (og privat) ansatte efterspørger mere ledelse? - eller med andre ord at ideologien om 'den stærke leder' er blevet så dominerende som den er idag?"
En refleksiv sociologi er epistemologisk baseret på sociologisk refleksivitet og metodologisk på den historiske konkrete feltanalyse (der samtidig er et konkret værktøj der understøtter den sociologiske refleksivitet)
Kritikken af Bourdieu:
At habitus er statisk samt at overensstemmelsen mellem felt habaitus giver mekanisk reproduktion/determinisme.

Bourdieu afviser dette og påpeger at: Habitus skal ses som et innovativt og generativt system eller mao. frihed inden for visse grænser (det der er meningsfuldt i det givende felt). Habitus informere handling det determinere ikke.

Samtidig påpeger Bourdieu at:

Et (perfekt) match mellem felt og habitus er en undtagelse
Mismatch er normalitet. Dels pga. tiden mellem dannelsen af habitus og samtiden dels pga social, fysisk og f.eks. arbejdsmarkedsmæssig mobilitet. + felter forandrer sig også heletiden
Fragmenterede habitus forekommer f.eks. ved hurtig eller ekstrem social, fysisk, økonomisk, kulturel mobilitet. (eks. B. selv)
Dysfunktionel habitus (Modsætning mellem felt og habitus) som en undtagelse (fangeren der bliver arbejde (men som forlader samlebåndet når jagten går ind!)).
Multidimentionel habitus (relaterer sig altid til flere felter samtidig).

Match og mismatch (baseret på felt og position) som afsæt for frihed, kreativitet og innovation.


En kritik af kritikken med Pittelkov som eksempel

Ralf Pittelkovs sans for spillet masse universitet og forstaden som samfundsforandrende faktorer mellem 1955- 1975 samt små borgerskabets trængsler fra firserne og frem).

Revisor opvækst i sønderjylland (strebsomhed og ordenlighed (småborgerlighed)

litteraturvidenskab i KU (værdier/idealismer/tidsånden)

Studenterrådet og studenteroprøret i 1968
VS i halvfjerserne
S i firserne
Nyrops mand i begyndelsen af halvfemserne
Værdikritisk i sluthalvfemserne
2001 DF-neokonservativ

Egen definition det var gruppepres nu ved jeg bedre og de andre er nyttige idioter. + Mine egne værdier er stabile!
Loic Wacquant:

Sorte ghettoer og rød arbejderkvaterer i USA og Frankrig.

Egen forskning i Forsømte (grå) boligområder i Danmark

Hvad er en ghetto og findes de i Fr/DK? og hvis ikke hvad findes der så?
1 Ghettoen historisk og i dag:

fra organisatorisk ghetto til hyperghetto
Ghettoen: homogen, afgrænset (fysisk,socialt, institutionelt og symbolsk)
En "maskine" til udgrænsning og udnyttelsen af en stigmatiseret
(homogen) social gruppe.
(sorte/jøder)
Hyperghettoen opbevaring og
kontrol
Forsømte boligområder: resultatet af arbejderklassens mobilisering og afmobilisering.
Et middel til at integrerer arbejderklassen i industrisamfundet. Idag boliger til dem der ikke kan klare sig på arbejds og boligmarkedet. Det vil sige bolig til en heterogen restgruppe.
2. DK ghetto definition er en politisk definition sanktioneret af staten.

DK ghetto definition: arbejdsløshed, beskæftigelse, etnicitet, uddannelse, fattigdom.

Symbolsk og individ orienteret.
ie. problemerne anskues alene inden for områderne som individuelle mangler eller afvigrelser.


3. Feltet for den boligsociale integration

ie. statens rolle siden 1950erne + hvilke kapital former

fra høj til lav status felt

Den systematiske priviligering af ejerboliger siden 1958

Laden stå til frem til halvfemserne

Siden 2001 statens tilbagetrækning nu ikke staten men alene landsbygge fonden, BL, kommunerne og KL der skal håndterer problemerne i det forsømte boligområder.


4. Det boligsociale arbejde

fra byggeriet af nye gode boliger til alle over område indsatser til aggresiv arbejdsmarkedspolitik og social kapitalisme

KL og kommunerne det hårde (arbejde/sundhed etc) BL og områderne det sociale (sammenhængskraften i områder).

5. Beboerne i de forsømte og stigmatiserede områder

Forskelle og Ligheder der giver konflikter

Lighederne er den intensiverede konkurrence i bunden af det sociale hieraki.

En dansk arbejder klasse på vej ned en broget migrant klasse på vej op.

Når negativ social kapital (sort arbejde/kriminalitet) giver et bedre afkast end kulturel kapital (uddannelse).

6. hvorfor forsømte?

Fordi det er et positivt begreb! det kunne havde været anderledes det er resultatet af politiske kampe!

Fordi det er resultatet af den systematiske priviligering af ejerboligmarkedet og 50 år (siden 1958)

Fordi det er resultatet af en laden ståen til (vi vidste det i 1970)

Fordi det er resulatet af statens tilbage trækning (siden 2001)

Hermed er det ikke noget som beboerne i de forsømteboligområder har kontrol over men et udtryk for en samfundsmæssige laden stå til!
Grundspørgsmål i Bourdieus forskning:

Hvorledes går det til at den social orden og den bestående ulighed og dominans i vidt omfang reproduceres? Hvorfor gør mennesker ikke mere oprør? Hvorfor er der så få revolutioner?

Og dette
På trods af
de markante samfundsmæssige 'revulotioner' og transformations processer der er pågået gennem anden halvdel af det tyvende århundrede og begyndelsen af det nye årtusinde.
1) Historiser gehtto begrebet (det videnskablige objekt)

2) Historiser anvendelsen og herunder forskningen i ghetto begrebet

3) Historiser/analyser feltet og dets relation til magtfeltet

4) Analyser strukturen og de forskellige positioner og doxa i feltet

5) Analyser habitus, interesser og strategier i feltet

6) Redefiner begrebet som afsæt for en samfundsmæssig empirisk kritik og skitser hvilke forskningsmæssige forudsætninger der ligge tilgrund for denne eksplicitte (re)konstruktion af det videnskabelige objekt (her forsømte boligområder)
Bourdieus sociologiske position og praksis:

Bourdieu som praksis-teoretisk og historisk-konkret
(ikke konstruktivstisk strukturalist)

Ved at være praktisk-teoretisk ønsker Bourdieu at overskride skellet mellem ånd og hånd (empiri-teori)

og ved at være historisk-konklret at overskride skellet mellem agent og struktur

Dette udmønter Bourdieu i to hoved dimensioner i sin sociologiske praksis: refleksivitet og feltanalyse
Refleksivitet: At sandhed og produktionen af sandhed(viden) er historisk.

Hermed bliver det centralt at undersøge et hvert forskningsobkjekts historiske produktions forhold og vilkår.
Samtidig bliver det centralt at undersøge forskningen i dette forskningsobjekt historiske forholf og vilkår.
Endelig bliver det relevant at undersøge forskerens egen (historiske) relation til sit eget forskningsobjekt

Dette er hvad Bourdieu betegner som sociologisk refleksivitet
Det vil sige Bourdieus begreber er i mindre grad en samlet teori om samfundet som sådan end der er tale om principper. Eller som han flere steder udtrykker det sociologiske værktøjer der skal sætte den enkelte sociolog i stand til at konstruere sociologiske forklaringsmodeller der kan forklare flest mulige sociale og historiske fakta.
Øvelse til logbogsarbejdet:

Spørgsmål 1:
Diskuter Bourdieus Kapital begreber (kulturel, social, økonomisk og symbolsk kapital og deres forskellige fremtrædelses former som hhv. objektiveret- institutionaliseret- og kropsdliggjort kapital) og prøv med udgangspunkt i jeres egne erfaringer fra studiet eller erhvervsarbejde at diskutere hvorledes forskellige typer af kapital kan konverteres med hinanden. (F.eks. hvorledes økonomisk kapital kan konverteres til kulturel kapital og tilbage igen? (Brug ca. to femtedele af jeres tid på dette spørgsmål).

Spørgsmål 2:
Diskuter dels hvorledes Bourdieus nuancering af kapital begrebet i (4 former * 3 fremtrædelser) kan biddrage til at synliggøre ulighedsforhold i moderne samfund? (f.eks. i jeres egne projektarbejder/studier) og diskuter dels hvilke eventuelle problemer eller begrænsninger der kan være ved at tænke i kapital? (Brug ca. to femtedele af jeres tid på dette spørgsmål). NB dette spørgsmål kan med fordel besvares ved hjælp af en case eller et konkrete eksempel.

Spørgsmål 3
Diskuter Bourdieus (implicitte/normative) forståelse af retfærdighed, ulighed og reproduktionen af ulighed. (Brug ca. en femtedel af jeres tid på dette spørgsmål).

Det social rum (Bourdieus begreb for 'samfundet') består i realiteten af en langrække relativt autonome men overlappende felter. Det vil sige som sociale agenter (Bourdieus ord for 'individer') indgår vi altid og på samme tid i en række forkellige felter.
Et felt er et relativt autonomt udsnit af det sociale rum (Bourdieus begreb for 'samfundet'). Et felt har sin egen logik og er defineret af de former for kapital der er betydninge for det givende felt og fordelingen af disse mellem forskellige grupper og social agenter der indtager forskellige positioner i dette felt (afhængigt af deres kapital). Et felt er altid potentielt konflikt fyldt fordi for skellige social agenter har interesse i at forbedre eller bevare ders position i feltet).
Full transcript