Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

St. St. Blicher

Med lyd på. Husk at klikke "return to old version" under prezien ellers kan billederne ikke vises.
by

Clara Strandfort

on 23 September 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of St. St. Blicher

St. St. Blicher
Af Clara Strandfort
Agendaen
Introduktion: Præsentation af Blicher
Periode: Romantikken
Kendetegn ved Blichers skrivestil
Blicher og Romantikken
Blicher og Kanon
Introduktion: Præsentation af Blicher
Steen Steensen Blicher er en dansk forfatter og præst, som blev født d. 11. oktober 1782 og døde d. 26. marts 1848. Blicher er en kanonforfatter, og hans værker er fra perioden, Romantikken. Han er mest kendt for sine noveller men har også skrevet lyrik. Nogle af Blichers mest kendte værker er novellerne,
Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
(1824),
Sildig Opvaagnen
(1828),
Hosekræmmeren
(1829),
Præsten i Vejlby
(1829), og hans første digtsamling,
Digte. Første Deel
(1814). Blicher er en atypisk, romantisk forfatter (fortæller mere om dette senere).
Romantikken: Hvad der skete
Romantikken startede i starten af 1800-tallet som en reaktion på Oplysningstiden og sluttede 1870. I Oplysningstiden var der fokus på fornuft, hvor i Romantikken begyndte man at søge væk fra det og fokuserede istedet på det romantiske. Der blev i højere grad lagt vægt på litteratur, musik og billedkunst, hvor følelserne kom til udtryk. I Romantikken kom nationalismen også til, hvor der blev sat fokus på kærligheden til sit land, og man dyrkede sit modersmål.

I Romantikken blev der brugt meget personificeringer og besjælinger, som Blicher også benytter sig af i sine værker. Et eksempel er
Hosekræmmeren
, hvor Blicher har besjælet de tusinde sårede hjerter og gjort, så de har sagt nogle ord.
Personificiringer og besjælninger
Et eksempel på, at Blicher bruger personificeringer, som der blev brugt i Romantikken, er hans digt,
Ouverture
, som er i hans digtsamling, Trækfuglene.
Her har vejret fået en levende egenskab.
Blicher og Romantikken
Nationalisme
Under Romantikken blev nationalismen fremhævet,
og dette kan ses i nogle af Blichers tekster. F.eks. har han skrevet nationalsangen,
Mit Modersmaal
, hvor det smukke ved Danmark bliver beskrevet.

Dette vers er et godt eksempel på, hvordan han
bruger nationalismen i nogle af hans tekster. Der bliver lagt vægt på det smukke, og der bliver brugt positive ord og positive ladninger.
Blicher og Kanon
Blicher er en af Kanonforfatterne. I de følgende slides vil jeg argumentere for, hvorfor han burde være med i Kanonen, og hvorfor han ikke burde samt komme med min personlige holdning tilsidst.
Positivitet
Efter oplysningstiden havde folket virkelig brug for noget varmt og godt. Derfor blev der i Romantikken lagt vægt på det varme og smukke, og dette kan ses ved nogle få af Blichers tekster.
I digtet,
Den sande Lykke
, af Blicher bliver der i høj grad også lagt vægt på det positive. Et af kendetegnene ved Romantikken står klart i dette digt. "Jeg aldrig mig bekymrer om Bekymringer." I Romantikken satte man bekymringerne til side og fokuserede på det gode, og dette kendetegn fremstår i nogle af Blichers værker som dette.
Musik
Joseph Haydn - Symphony nr. 94
Joseph Haydn er en af de store komponister fra Romantikken, og derfor synes jeg, at det ville passe rigtig godt at afspille en af hans sange i baggrunden. Sammen med baggrunden og sangen får man en fornemmelse af, hvordan Romantikken har været.
En grund til, at Blicher hører til Kanonforfatterne, er, at han har været med til at sætte et stort præg på litteraturen dengang i hans levetid og også i den følgende tid. Han gav litteraturen et tragisk præg af grundlæggende menneskevilkår, og han skilder sig ud fra de andre typiske forfattere fra Romantikken på den måde, at hans tekster var mere sande og realistiske end de andre romantiske tekster, som vi kan se fra de tidligere eksempler. Dette gør ham til en af Danmarks vigtigeste forfattere.
Grunde til at Blicher er med i Kanonen
Romantikken: Litteraturen
I teksterne blev der sat fokus på det guddommelige og smukke, fordi man ville væk fra det realistiske. Nogle andre kendetegn ved litteraturen i Romantikken er, at indholdet ofte er følelsladen, varmt og personificeret. Et andet nøgleord for Romantikken er intitution. Man havde et umiddelbar forståelse af en sammenhæng uden at tænke bevidst over tingene.
Romantikken kan deles op i fire strømninger:
Universalromantik (1800-1807)
Nationalromantik (1807-1820)
Biedermeier (1820-1870)
Romantisme (1830-50)
Opdeling af Romantikken
Universalromantik
1800-1807
Det dominerende ord for denne strømning
er nyplatonisme. I nyplatonisme skelnes der mellem to verdener: idéernes verden og fænomenernes verden. I Romantikken var idéernes verden den fortrukne verden. Fænomenernes verden var set som den virkelige verden, hvor man ikke kunne finde det skønne og gode. Idéernes verden blev set som stedet, hvor man kunne finde alt godt.
Nationalromantik
1807-1820
Man begyndte at dyrke sit land, folk og historie, og der blev lagt fokus på kærlighedens til ens land og alt, hvad der medfører der.
Biedermeier
1820-1870
I denne stilperiode blev der lagt vægt på
den borgerlige dyd, kernefamilien, det rørende og sentimentale. Denne strømning er den ikke-modernisme romantik, som menes i den forstand, at man begyndte at danne holdninger til samfundet og kulturen. Man begyndte at afvige sig fra den romantiske stræben og identitetskriser.
Romantisme
1830-1850
Nøgleordene for denne strømning er det splittede, det erotiske og det farlige. Interesseren øges for de erotiske og sociale konflikter og de psykologiske splittelser.
Grunde til at Blicher ikke burde være med i Kanon
Blicher er ikke en af de typiske forfattere i Romantikken, da han sætter meget fokus på virkeligheden. Hvis man skal sætte sig ind i Romantikken, kan Blicher forvirre én og gøre, at man får et helt forkert syn på, hvad Romantikken egentlig gik ud på. Hvis man kun læste Blichers tekster og dragede en konklusion omkring Romantikken ved det, ville man kunne sige, at der blev lagt vægt på det virkelige og realistiske, som er det helt omvendte af, hvad Romantikken går ud på.
Min mening om Blicher som kanonforfatter
Efter min mening synes jeg, at Blicher skal være med i Kanoen, som han er i forvejen. Selvom Blicher er lidt af en atypisk romantisk forfatter, så har han stadig gjort et præg på litteraturen som nævnt tidligere. Han viser også en anden form for romantisk skrivestil, som der ikke bliver set hos mange af de andre forfattere, hvilket gør, at han skilder sig ud. Han peger frem mod langt senere forfattere med sine kendetræk som realismen, som bliver et af de store kendetræk for perioden, Det Moderne Gennembrud, der kommer efter Romantikken.
Her nævnes nogle af kendetegnene ved Blichers skrivestil, og hvordan de passer til Romantikken.
Kendetegn ved Blichers skrivestil
Realisme
Jylland og landet
Dagbogsoptegnelser
Drastisk skiftende handling
Mørke
Kilder
Selvom Blicher har nogle af Romantikkens kendetegn i sine værker (som jeg kommer ind på senere), er han stadig en atypisk, romantisk forfatter. Hans værker er meget realistiske og mørke i forhold til den periode, hans værker er fra.
Et af de største kendetegn ved Blicher er, at
hans værker er meget realistiske i den forstand, at hans skriver meget om konflikter og tragiske situationer. Det er ikke hans indsigt at få verdenen til at fremstå idyllisk, som ses i f.eks. hans novellen,
Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
, der handler om Morten Vinge. Mange menneskelige konflikter optræder i dette værk, f.eks. forelsker Morten sig i en pige, Sophie, som er forlovet med en adelig fyr. Sophie ender dog med at stikke af med Mortens ven, Jens, fordi hun er forelsket i ham. Denne novelle er et godt eksempel på, hvordan Blicher bruger realismen.

Poetisk realisme
En anden måde Blicher bruger realisme på er poetisk realisme i betydning med, at han bruger realisme i hans digte. F.eks. når han skriver om naturen, forskønner han den ikke. Han beskriver naturen, som den er.

I digtet,
Lærken
, skriver han, at der er en vinterstorm. Hvis en typisk forfatter i Romantikken havde skrevet om en vinterstorm, havde forfatteren ikke beskrevet det som en storm i en negativ forstand og havde drejet det til noget positivt istedet.
Eksempel på poetisk realisme
Et andet kendetegn ved Blichers skrivestil er, at
han har gjort brug af dagbogsoptegnelser i flere
af hans noveller, f.eks.
Præsten i Vejlby
og
Brudstykker af Landbydegns Dagbog
, hvilket giver
en fornemmelse af autenticitet. Noveller med dagbogsoptegnelser får det hele til at virke mere ægte og realistisk, og man får flere onde sandheder at vide. Grunden til dette er, at et menneskes liv indeholder ikke kun gode ting, og alle oplever sorg og dårlige oplevelser. Ved brug af dagbogsoptegnelser fremstår værket mere realistisk, som er atypisk for Romantikken.
Mange af handlingerne i Blichers værker
foregår i Jylland og på landet, hvor man får en fornemmelse af jysk almuementalitet og bondetilværelse. Et godt eksempel på det er Blichers værk,
14 dage i Jylland
.
En drastisk skiftende handling er et af kendetegnene ved nogle af Blichers værker. Dette kan f.eks. ses i novellen,
Hosekræmmeren
. Blicher starter ud med at skrive om naturen, og man får ikke en fornemmelse af, at noget dramatisk kommer til at ske. Senere i novellen kommer der dramatiske konflikter, og dette viser, hvordan Blicher kan finde på at dreje en handling fuldstændigt. Hans formål med dette er at vise, hvordan livet både indeholder gode og dårlige ting.
Som nævnt før får man sandheden og virkeligheden at vide i mange af Blichers værker. Sandheden og virkeligheden er ikke altid idyllisk, harmonisk og smuk. Dette vil Blicher have frem i hans værker, og derfor er mange af dem også mørke. F.eks. i novellen,
Hosekræmmeren
, er der en bondedatter, som hedder Cecilie, der ikke kan få den mand, hun gerne vil have. Et tema i denne novelle er ulykkelig kærlighed, hvor mørke også optræder i det tema.
Eksempel
I mange af Blichers værker, f.eks.
En Landbydegns Dagbog
, er der et tragisk handlingsforløb, som sjældent ender godt. Hvis man kun læser Blichers værker, kan man godt få et forkert indtryk af Romantikken og tro, at realisme var et af de store kendetræk ved den periode. I Romantikken var der fokus på det smukke og skønne, og dette kommer ikke frem i de fleste af hans værker.

www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/Steen_Steensen_Blicher
www.blicher-nu.dk/Blichers_realisme
www.udtryk.gyldendal.dk/drama/Hosekraemmeren.pdf
www.dialekt.ku.dk/sproghistorie/#nationalisme
www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalisme/
www.kalliope.org
www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litterære_perioder/romantisme
www.litteratursiden.dk/analyser/blicher-steen-steensen
PDF-fil: Hosekræmmeren
Full transcript