Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Biblio_kursus

No description
by

Nynne Thorup Horn

on 5 April 2018

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Biblio_kursus

Barnets sproglige milepæle
Tegn på for sen sprogudvikling
- hvornår skal vi være bekymrede?
Betydningen af et godt sprog
Den rige bliver rigere - den fattige forbliver fattig
I MÅL
Børns sprogtilegnelse
/Nynne Horn, sprogkonsulent
Verdenstaleren
Barnet fødes som verdenstaler
I løbet af barnets første 8-12 måneder: Fra verdenstaler til modersmålstaler
Jo hurtigere, des bedre (Kuhl 2000, 2004)
Jo flere inputs, des flere hypoteser og opdagelser
Overgeneraliseringer fx "jeg drikkede det hele"
Hvorfor skal vi kende milepælene?
Identificering af den sene sprogudvikling
Bevidstgørelse af nærmeste udviklingszone (NUZO)
Jo hurtigere barnet når en milepæl, des mere er der at bygge ovenpå
Termen "alderssvarende" spænder vidt - anekdoter
Vejen fra "bababa" til "det' bare fordi Kirstine blev ked af det..."
Myter og misforståelser om børns sprogtilegnelse
Myte 1: Børn tilegner sig sprog helt automatisk

Virkelighed: Børn kan ikke tilegne sig sprog uden social interaktion
0-3 år
Derfor afhænger sprogtilegnelsen af
både biologi og miljø
Fra gryntelyde til komplekse sætninger
Case: Alvas sproglige udvikling
Sprogets byggeklodser: Fonetikken
- Sprogets lyde
Hvad var hu
n

b
leve
t k
ed af?
Hun blev ked af at jeg havde
slå
et
hen
de med en pind
Sprogets mindste betydningsbærende elementer:
Minimale par (pind/kind)

Nøglen til segmentering:
Fonotaks (tilladte kombinationer)
Tryk (hovedtryk på 1. stavelse

Automatisering af udtale
Produktion af konsonanter, halvkonsonater og vokaler

Påvirkende faktorer:
Eksponering
Artikulatorisk sværhedsgrad

Typiske tilpasninger
Forenklinger (dreng -> deng)
Erstatninger (gul -> dul)
Sprogets byggeklodser: Semantikken
- Sprogets ord og betydninger
Så gik vi endnu længere ind i skoven
Mentalt leksikon:
Produktivt og receptivt talesprog
Organiseret i semantiske netværk

Kobling mellem lyde og betydninger

Påvirkende faktorer på ordtilegnelsen
Konkret vs. abstrakt (gå, slå vs. trøste, tænke)
Hyppighed (sut vs. skov)
Ordets lydlige form (pind vs. kvist)
Kontekstafhængighed (er genstanden til stede ved eksponering)

Typiske tilpasninger:
Over- og underspecificering (alle dyr = muhh, kun Fido = vov)
Det er bare fordi Kirstine blev ked af det
Sprogets byggeklodser: Syntaksen
- kombinationen af ord
Syntaks og morfologi
sætningslængde
type af sætning (spørgsmål, negation)
endelser (fremtid, datid, flertal, genitiv)

Påvirkende faktorer
Hyppighed
Kompleksitet
Taletid til hypoteseafprøvning

Typiske tilpasninger
Generaliseringer (spisede, drikkede)
Faste "skemaer", der bygges (det er en __)
Trøstede du hende så?
Ja, det gjorde jeg
Hvad lavede I så?
Så gik vi endnu længere ind i skoven
Sprogets byggeklodser: Pragmatikken
- Sprogets brug
Samtalekompetencer:
Initiere og etablere emne
Turtagning

Narrative kompentencer:
Og så, fordi, men, til sidst

Ekstralingvistiske parametre:
Kropsholdning, øjenkontakt, gestikulation, nærhed, stemmeføring

milepælene for barnets fonologiske udvikling
milepælene for tilegnelsen af ord
milepælene for barnets grammatiske udvikling
Milepælene i barnets fonologiske udvikling
Refleksiv pludren
ved behov
0-2 måneder
- udviklingen i barnets pludren
Kurren
ikke kun ved behov
2-4 måneder
Vokalisk pludren
iiiiiiiiii, aaaaaaa
4-7 måneder
Kanonisk pludren
bababa, gagaga
7-12 måneder
sammenfalder med
overgangen fra
verdenstaler
Første ord
12 måneder
- og kan man overhovedet tale om en typisk sprogudvikling?
Barnets fonologiske udvikling
Forskellen mellem en babys og en voksens stemmetragt
Dyr og babyer:
Højt placeret strube
Luftrør og spiserør adskilt
Minus taleevne
Minus kvælningsrisiko
Børn og voksne:
Lavt placeret strube
Luftrør og spiserør krydses
Taleevne
Kvælningsrisiko
Konsonantlydene
/p/, /b/, /d/, /m/ og
/n/ anvendes korrekt
12-24 måneder
Barnet kan skelne mellem alle sproglydene
24-36 måneder
Barnets udvikling af ordforrådet
Hvad er det Alva har tilegnet sig?
Milepælene i barnets ordforrådsudvikling
Fælles opmærksomhed
7-9 måneder
Brug af kontekstafhængig gestik
såsom at vinke og pege
7-12 måneder
Tidlig begrebsforståelse og interesse for genstande
7-10 måneder
Tidlig sprogforståelse af konkrete og rutineprægede handlinger og genstande og eget navn
7-12 måneder
Første ord
12 måneder
Ordforrådsspurt
nye ord hver dag
20 måneder
Aktiv ordforråd på 250 ord. Navneord og lydmalende ord: mad, far, vov, hov, sut
Milepælene i barnets ordforrådsudvikling
Ordforrådsspurt
nye ord hver dag
20 måneder
Aktiv ordforråd på 250 ord. Navneord og lydmalende ord: mad, far, vov, hov, sut
24 måneder
Aktivt ordforråd på cirka 600 ord fra barnets egen referenceramme, navneord, tillægsord, udsagnsord, fx hund, blå, glad, løber, slår
Barnet kan svare på hvem- og hvad-spørgsmål
24-36 måneder
Barnet forstår korte sætninger og kan udføre enkle beskeder og opgaver
20-30 måneder
Sproget er fortsat kontekstafhængigt
Brugen af kategorier
og overbegreber udvikles
24-36 måneder
Fakta om ordforrådsudviklingen
I 0-3årsalderen er sprogforståelsen markant større end talesproget
Fælles opmærksomhed er altafgørende for tilegnelsen af nye ord
Child-directed speech eller motherese støtter barnets segmentering af lange ytringer
Barnets grammatiske udvikling
- morfologi og syntaks
Fakta om den grammatiske udvikling
Ordforrådets størrelse er altafgørende for barnets evne til at kombinere ord og opbygge en sætning
Barnets grammatiske udvikling bliver først tydelig i 18-månedersalderen
Ligesom barnets fonologiske og leksikalske udvikling, vil barnets grammatiske evner i starten være beskedne, men tager pludseligt og eksplosiv fart
Jo flere inputs, jo flere regelmæssigheder
Milepælene i barnets udvikling af grammatik
Barnet anvender
substantiver og interjektioner
14 måneder
Holografisk tale:
Et ord = hel sætning
fx mam
12-18 måneder
Telegrafisk tale
2-3 ord = hel sætning
fx Anna sove
18-24 måneder
Barnet anvender udsagnsord fx løbe
24 måneder
Barnet anvender tillægsord fx blå, lille
30 måneder
Barnet anvender funktionsord fx på, under
32 måneder
Enkelte bøjningsendelser falder på plads, såom flertal (bil-er) og genitiv (mor-s)
Sætninger med 6-8 ord
36 måneder
Datid og negation
"jeg ikke spise"
36
måneder
Tegn på (for) sen fonologisk udvikling
Manglende pludren eller udvikling i pludren
Barnet anvender ikke etordsytringer i 1½årsalderen
Manglende evne til at skelne mellem sproglydene (hat/kat)
Mange fonologiske forenklinger (elefanter=nanter, spist='bist)
Mange fonologiske erstatninger (eks: /k/ udtales som /t/. stikker = stitter, lukket = luttet)
Tegn på et (for) lille ordforråd
Hvis det første ord lader vente på sig
Hvis gestik/mimik ikke erstattes af sprog
Hvis der ikke opleves en ordforrådsspurt
Hvis barnet ikke kan forstå og udføre simple beskeder i 2½årsalderen
Hvis barnet ikke viser interesse for bøger og højtlæsning
Hvis barnet konsekvent leger nedad
Hvis barnet ofte kommer i konflikt med andre børn og har svært ved at læse dem
Navneord (sut, kat)
Udsagnsord (slå, spise)
Tillægsord (stor, fin)
Stedord (du, min, hvad)
Biord (altså, bagefter)
Forholdsord (bagved, på)
Bindeord (men, fordi)
Mere abstrakt
Rækkefølgen i tilegnelsen af ordklasser
Tegn på (for) lille grammatik
Hvis barnet ikke sætter min. 2 ord sammen i 24-månedersalderen
Hvis barnet som 3-årig ikke bøjer navneord i flertal eller anvender genitiv
Hvis barnet ikke anvender navneord, udsagnsord og tillægsord som 3-årig (Bierne kan ikke komme ud = den der ikke ud, Jeg skal ikke ned i vuggestuen = ikk' ned i vuggestuen)
Case: Villads næsten 3 år
Case: Villads
Hvad bemærker I ved Villads' sprog?
laver han fonologiske forenklinger?
laver han fonologiske erstatninger?
er der "nemme" ordklasser, han ikke anvender?
Ordforrådet er en væsentlig
forudsætning for senere læring
Sammenhæng mellem ordforråd og resultat i national test i læsning i 6. klasse
Sammenhæng mellem ordforråd og resultat i national test i læsning i 6. klasse
(Bleses, Makransky, Dale, Højen, Ari & Vach, 2016)
(Bleses, Makransky, Dale, Højen, Ari & Vach, 2016)
Sammenhængen mellem størrelsen af ordforrådet og social klasse
(Hart & Risley, 1995)
Betydningen af et stort ordforråd
Betydningen af gode lydlige kompetencer
Forskning viser, at skriftsproglige vanskeligheder kan opdages ved det nyfødte barn
Evnen til at rime, evnen til at skelne mellem og udtale sproglyde og bogstavkendskab er alle vigtige forudsætninger for skriftsproget
Det er en kode, der skal knækkes
Kan skelne mellem og udtale alle lyde
Kender alle bogstaverne
Kalder sig selv for rimsmeden
Kan uden problemer opdele "træerne" i stavelser
Autodidakt læser

Case: Villads 6 år
Myte 2: Børn fødes som tomme lærreder uden nogen sproglige færdigheder

Virkelighed: Børn fødes med et enormt sprogpotentiale
- det er tydeligt allerede under graviditeten
Dagens program
1. Horsens Kommunes fokus på børns sprog

2. Dagtilbuddenes pædagogiske arbejde med børns sprog

3. Viden om den helt tidlige sprogtilegnelse, 0-3 år
Sprogets byggeklodser - hvad består et sprog af?
Milepælene i sprogtilegnelsen
PAUSE
Forudsætninger for den tidlige sprogtilegnelse
Tegn på for sen sprogudvikling
Hvad siger forskningen om betydningen af den tidlige sprogtilegnelse?

4. Hvordan kan vi vejlede forældre/dagplejere i at styrke børnenes sprog?

5. Hvor kan vi finde yderligere viden og inspiration?

Gruppedrøftelser undervejs
Tværgående Enhed for Læring
Horsens Kommunes fokus på børns sprog
Sprogvurderingerne
Hvornår?
3:3 år
5:0 år
Børnehaveklasse
Hvem?
Alle 3- og 5-årige og alle børnehaveklasseelever
Sprogvurderingen udføres af barnets primære pædagog
Hvorfor?
For at opnå kendskab til hvert enkelt barns sproglige udvikling
For at opnå kendskab til børnegruppens sproglige styrker og svagheder
Dette kendskab bruges som retningsviser for den sprogpædagogiske indsats i dagtilbuddet
Hvad?
Hvad tester vi i en sprogvurdering?
1.
Barnets produktive talesprog
Ordforråd (leksikalitet)
Historiefortælling (syntaks)
Ords endelser (morfologi)
2.
Barnets receptive talesprog
Sprogforståelse
3.
Barnets lydlige kompetencer
Evne til at udtale fonemer
Evne til at skelne mellem fonemer
Evne til at rime
Bogstavkendskab
Hurtig navngivning
4.
Barnets kommunikative kompetencer
Kommunikative strategier
Resultatet opgøres i point på en skala fra 0-100
Barnet "placeres" i en indsatsgruppe: særlig, fokuseret eller generel indsats
Dagtilbuddenes arbejde med børns sprog
Høje forventninger til pædagogernes viden om børns sprog

Høje forventninger til dagtilbuddets kvalitet i det sprogfremmende arbejde

Dagtilbuddene skal hvert år nå en målsætning på baggrund af resultaterne for sprogvurderingerne

45 uddannede sprogvejledere

Horsens Kommunes handleplan for sprog og skriftsprog

Dagtilbuddenes lokale handleplaner for sprog og skriftsprog

Stort kommunalt fokus på de 0-3årige
Projektet mellem biblioteket og dagplejen
I perioden aug. 2016 til aug. 2018 er alle andre dagplejere og vuggestuer med i et stort forskningsprojekt, der skal styrke de 0-3åriges sprog
Hvordan kan vi vejlede forældre i styrkelsen af barnets sproglige udvikling?
Børnerettede samtaler

5-6 turtagninger
Turtagning med babyer:
Pludren, gestik og små ytringer tæller som en tur
Brug af de 10 understøttende sprogstrategier
Udnyt dagens rutiner: samling, puslepladsen, garderoben, spisning, legeplads, leg
De 10 understøttende sprogstrategier
Dialogisk læsning
Hvorfor?
En hyggelig stund med masser af nærvær og fællesskab
God kilde til mange understøttende kvalitetssamtaler
Børn der får læst højt hver dag har et større ordforråd
Børn der får læst højt hver dag bliver selv bedre læsere
Skriftsproget indeholder mange flere nuancer og større sproglig kompleksitet end talesproget
Nyeste forskning peger på vigtigheden af bøgernes tilstedeværelse i hjemmet
Dialogisk læsning har langt større effekt end traditionel højtlæsning
Hvad er dialogisk læsning?
Barnet inddrages som en aktiv medfortæller af historien
Man snakker om bogen før man læser den
Man snakker meget om bogens billeder
Man læser den samme bog mange gange
Hver gang man støder på et nyt ord, stopper man op og snakker om ordets betydning
Efter læsningen snakker man også om historien
Forsøg at anvende de nye ord i andre sammenhænge
Viden og inspiration
Kommunens hjemmeside for sprog og skriftsprog
www.handleplanforsprogogskriftsprog.com
www.sprogpakken.dk
Bogen "Dit barns sprog"
af Helle Bylander og Trine Krogh
Overskuelig bog med viden om og inspiration til forældre til de 0-6-årige
Hvad indebærer sprogtilegenelsen?
Sprogets byggeklodser
Nærværende og understøttende voksne
Skaber mange situationer med fælles opmærksomhed
Følger barnets interesse
Giver respons på barnets interaktion og reaktion
Child-directed speech
Paralingvistiske træk
Høj stemmeføring (pitch)
Overdrevet kontur
Langsomt tempo

Syntaks
Kortere sætninger
Flere indholdsord
- "hvor stor er Alva?"
Sprogbrug
Flere gentagelser
Flere spørgsmål
Denne form for tale understøtter den helt tidlige tilegnelse

Aftager når barnet vokser til (næsten da)
Fælles opmærksomhed

Kommunikativ treenighed
Allerede fra 7-8 måneder
Stor betydning for barnets sprog
Forudsætninger for sprog
Det sprogkompetente barn
Verdenstaleren
Barnet fødes som verdenstaler
I løbet af barnets første 8-12 måneder: Fra verdenstaler til modersmålstaler
Jo hurtigere, des bedre (Kuhl 2000, 2004)
Superstatiskeren
Jo flere inputs, des flere hypoteser og opdagelser
Overgeneraliseringer fx "jeg drikkede det hele"
Data fra sprogvurderingerne 2015
- hvordan ser det ud i Horsens?
PAUSE
Gruppedrøftelse
Barnets senere evne til at læse og skrive er dybt afhængig af de tidlige lydlige kompetencer såsom:
Evnen til at pludre
Evnen til at trække den første lyd ud af et ord mmmmmm-or
Evnen til at rime
Evnen til at klappe stavelser
Evnen til koble lyd og bogstav
Drøft i smågrupper:
Hvilke af bibliotekets bøger og øvrige materialer kan vi anbefale til styrkelsen af de tidlige lydlige kompetencer?
Hvordan kan vores musiske og motoriske materialer understøtte de lydlige kompetencer?
Gruppedrøftelse
Barnets leksikalske udvikling er en vigtig forudsætning for barnets senere læring. Den leksikalske udvikling indbefatter:
Udviklingen af ordforråd
Udviklingen af overbegreber, fx dyr, frugt, møbler
Udviklingen af semantiske netværk
Drøft i smågrupper:
Hvilke bøger og materialer kan vi anbefale til styrkelsen af den leksikalske udvikling?
Hvordan vejleder vi bedst muligt forældre/dagplejere i at anvende disse materialer, således at de virker efter hensigten?
Har vi et særligt velegnet materiale til tosprogede familier?
Gruppedrøftelse
Ligesom tilegnelsen af de andre sproglige dimensioner, afhænger barnets tilegnelse af de grammatiske kompetencer af mængden af eksponering. Jo flere forskellige tillægsord, barnet eksponeres for, desto mere nuanceret bliver barnets egen brug af tillægsord
Drøft i smågrupper:
Hvilke bøger og materialer understøtter barnets eksponering til de forskellige ordklasser; navneord, udsagnsord, tillægsord, forholdsord osv.?
Hvordan kan vi vejlede forældre/dagplejere i at anvende materialet efter hensigten?

Sprogets byggeklodser - hvad består et sprog af?
Milepælene i sprogtilegnelsen
PAUSE
Forudsætninger for den tidlige sprogtilegnelse
Tegn på for sen sprogudvikling
Hvad siger forskningen om betydningen af den tidlige sprogtilegnelse?
Og nu skal det handle om børnene!
OBS PÅ TID NYNNE HORN!
Full transcript