Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Copy of Den danske litteraturhistorie

Gruppe 1: Sofie Dehli, Signe Rasmussen og Sidse Christoffersen
by

ditte kudsk

on 18 December 2012

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Copy of Den danske litteraturhistorie

Den danske litteraturhistorie Middelalderen Romantikken Lort 1050-1536 My name is Signe Det moderne
gennembrud Reproduktionsteorien – udtryk for folkelivet uden en forfatter

Receptionsteorien – digtet af én sanger hvis sang andre har taget til sig

Markedsplads- og skillingeteori – viserne er ikke adelige Visernes opståen Viserne er bedre betegnet balade. De omhandler ofte overgange i livet.

Ordet ‘’ballade’’ er afledt af det middelalderlatinske ‘’balfare’’, der betyder at danse. Viser 1. fase – personerne præsenteres(hjemme, harmoni, varsel, kendt, naturligt, ung)
2. fase - hovedhandlingen udspilles(ude, konflikt, prøver, ukendt, overnaturligt, forlovelse)
3. fase – Skæbnen fastlægges (Hjem/fortabelse, Harmoni/disharmoni, løsning, bekendt, (U)behersket natur, bryllup/død) Tryllevisens tre faser(symbolsk):
Formelsprog(tidens sprog-faste vendinger)

Syrebadsteknik(miljøbeskrivelser er begrænset til stereotype bestemmelser)
- begrænser fortælleinstans
– beretter om hændelser i tredje person og kun dialog mellem 2.

Ekspansionsteknikker(stilhed før stormen)
-epanastrofen (en stilfigur hvor sidste sætning i forrige linje bliver til den sidste i næste)
- isocolon(hele sætninger gentages med variation)
- udvidet fortælleinstans(jeg-fortæller dig forholder sig moralsk til handlinger) Stilistiske træk I middelalderen erstattede kristendommen hedenskaben.
Samfundet var et feudalsamfund.
Litteraturen rummer en idealistisk, religiøs litteratur som mariaviser, legender historieskrivning, folkeeventyr og folkeviser. Om middelalderen Repeat user Some Few (cc) photo by twicepix on Flickr (cc) photo by tudor on Flickr Ekspansionsteknik Den begrænsede fortællerinstans Syrebadsteknik Formelsprog Stilistiske træk - Tidens sprog og faste vendinger Visens genre
- Tryllevise "meden jeg flyver bort under ø"
Under ø er en fast stedsangivelse Germand Gladensvend "Født blev han om aften, og kristned de ham om nat"
Dette er en hændelse berettet i 3. person "Vor konge og vor unge dronning, de sejled dem over hav"
Bl.a. her og i hele teksten er miljøbeskrivelserne begrænset 27 Hun tog ud en sølverkam,
hun kæmte hans favre hår;
hver en lok hun redte,
hun fældte så mangen tår."

28 "Hver en lok hun redte,
hun fældte så modig tår;
alt banded hun hans moder,
hans lykke havde gjort så hård."

Her er brugt gentagelser for at skabe en hvileperiode, hvilket også betegnes epanastrofen - Riddervise "Her går du, hr. Torben, favr og fin,
jeg vil nu have bod for frænde min."
Her ser vi et eksempel på hævn, og at familien er ens nærmeste. "Alle de fugle, hun mødte, dem klipped hun alt så små, foruden ham den lede gam,
ham kunne hun ikke få."
Her er et eksempel på eksternalisering, ved at den indre konflikt gøres til noget ydre Barokken Renæssancen Oplysningstiden Modernitet
og hjemstavn Avantgarde og
ideologisk realisme
1915-1945 Hereticadigtning
og eksistentialisme Lort Konfrontation
og virkelighed Lort Skrifttematik
og virkelighed Oldtiden Lort Firserpoesi og
fabulerende prosa Lort Minimalisme
og grotesker Lort Genrehybriderog fiktions-eksperimenter Litteratur Centrale begreber Om Romantikken Romantikken er en epoke i den europæiske kulturhistorie, som varede fra 1800-1870.
To filosofiske strømninger, som gennemgående ses i litteraturen under Romantikken, er panteismen og nyplatonismen.
Nyplatonismen betegnes ved længsel. Vi kan ikke være i idéernes verden konstant. Man oplever den kun hurtigt, og kommer derefter tilbage til fænomenernes verden med den samme længsel.
Universalromantik/panteismen er en sammensmeltning med naturen. I følge panteismen er naturen lig med Gud. Gud lever indeni alt. Alle der har geniet kan opnå denne forbindelse og blive i idéernes verden, dette gælder typsik digtere, poeter, og musikere. Til slut i fortællingerne ser vi virkelig forskellen på Romantikken, Den Grimme Ælling, og Det moderne gennembrud, Franz Pander. Den grimme ælling vokser op og bliver til en smuk svane, og lever dermed et godt liv med de andre svaner. Optimistisk historie.
Franz som også er vokset op og blevet til en smuk mand kan, i modsætning til den grimme ælling, ikke tilpasse sig i de riges miljø og endte derfor med at tage livet af sig selv i stedet. Realistisk historie. Den Grimme Ælling vs. Franz Pander Historien er præget af, at den er skrevet i Det moderne Gennembrud, da den er realistisk og sætter fokus på et problem, nemlig det at være anderledes, som ellers har været tabu samt skellet mellem de rige og fattige.

Eks. Franz moder har fundet sig tilpas i det fattige arbejdermiljø. Franz søger efter de rige og væmmes ved det miljø han tilhører. Han er splittet mellem sin fine arv fra faderen og miljøet, han er opvokset i.
Han går og er rigtig sulten hele tiden når han opvarter de rige, men når han er med sit ”eget” folk, mister han appetitten.
Da mad er en betingelse for at vi kan leve, og han kun er sulten i blandt de rige, fortolker vi således, at det er en livsbetingelse for ham at være i blandt dem, og vi kan derfor anse at et liv i overklassen, var den eneste mulighed for ham.
Vi mener også, der er en samfundsmæssig symbolik i, at tjenerne spiste nede og de ”fine” oppe, da det viser, hvor i hierarkiet de lå. Men denne placering af arbejderne og overklassen symboliserer også hans humør, for hans humør var ”nede” hos tjenerne, men ”oppe” hos de ”fine”.

Eks. Det var ikke ligeså velset for mænd at gå op i sit udseende dengang som Franz Pander gør. Det gør at Franz fremstår endnu mere anderledes. Og er en af flere antydninger til, at han er bøsse, hvilket ikke var accepteret. Franz Pander Litteraturen behandler samfundsaktuelle problemer som:
Tidens forfattere var inspireret af naturvidenskaben, og værkerne forsøger
at forklare menneskeskæbner som et resultat af arvelige og miljømæssige faktorer.

Nøglebegreber:
Naturalisme
Impressionisme
Kritisk realisme
Determinisme
Sædelighedsfejde Det moderne gennembrud Kulturel bevægelse primært i mellemkrigstiden. De kulturradikale videreførte Georg Brandes’ og det moderne gennembruds radikale tanker og frisind og kombinerede dem med marxistiske idéer. De fik stor indflydelse på kunst og kultur i perioden og var dagsordensættende i debatten af mange emner som ligestilling, seksualitet og børneopdragelse. Kulturradikalisme: Underklassens fællesskab og solidaritet er den mulige vej ud af situationen. (Hans Scherfig & Hans Kirk: fokus på samfundsforhold og viser indignation over personers vilkår. Iøjnefaldende træk: marxistisk inspirerende socialrealisme samt spor af psykoanalytikeren Freud) Marxistisk forståelse af forholdet mellem samfundsklasserne: Martin Andersen Nexø – Pelle Erobreren & Ditte Menneskebarn.

Tom Kristensen – Fribytterdrømme & Nat i Berlin: Fokuserer på det positive ved storbyens pulserende moderne liv.

Pär Lagerkvist – Ångest: udtrykker den eksistentielle angst, som det moderne menneske må leve med. (Forstærket skepsis efter 1. Verdenskrig: medførte undergangsstemning i lyrik) Eksempel på forfattere under den avantgarde og ideologiske realisme: Fandt inspiration i ekspressionismen: Avantgarde: Begrebet bruges inden for kunsten om folk, der går foran i fornyelsen i kunsten.
  Samfundsmæssigt, realistisk fokus.
Mange samfundsrealistiske romaner der problematiserer underklassens livsvilkår under den økonomiske krise, der ramte det meste af verden efter krakket på børsen i New York i 1929. 1930’ernes episke litteratur: - En fremskridtsbegejstret futurisme
- En pessimistisk og undergangspræget digtning. Mellemkrigstiden rummer to slags avantgardist digtning: Skepsis overfor industrialiseringens optimistiske tro på udvikling og fremskrift.
I Danmark var holdningen optimistisk og direkte fremskriftsbegejstret. Symbolisterne: Tidstypiske genrer:

· Naturlyrik · Dannelsesroman
· Eventyr · Nationalsang
· Novelle · Salme kendetegnes ved at et ekspressivt billedsprog, farver og subjektive, følelsesladede udtryk er i centrum. Franz Pander” af Herman Bang, 1885, novelle

Henrik Pontoppidans ”Naadsensbrød” er en traditionel novelle, 1870-1890 1945-1955 Kongesønnerne, Karen Blixen i 1946, novelle 1955-1965 Uro i forstæderne Leif Panduro fra 1960, novelle 1965-1980 Rebel, Michael Strunge, 1980, digt 1990-2000 ”Farvel” fra DSB's Ud og Se, 1998, Jan Sonnergaard, novelle

Villy Charlotte Weitzes Villy er fra novellesamlingen
"Bjergtaget" (1999), novelle 2000 - Pans labyrint. Instrueret af Guillermo del Toro (2006), film

”Hun græder ikke” af Naja Marie Aidt, 2006, novelle

Simon Fruelund: Borgerligt tusmørke (2006),

"Boy Meets Girl" (Danmark, 2007), kortfilm Indtil 1050 Historien foregår i Island i vikingetiden (ca. 870-930)
Sagaen handler om et opgør mellem to slægter i et samfund, mellem Ravnkels slægt og Sams slægt, hvilket er typiske genretræk fra sagaen.
Teksten hylder slægtens ære.

Eksempler på uddrag i teksten der er typisk ”sagastil” :
1. Man følger en helt, som i denne fortælling er Ravnkel (helten er Ravnkel, da heltens navn ofte indgår i sagaens overskrift).
2. Tiden i sagaen springer mellem nutid og datid, for at fremhæve den mundtlige fortællestil.
3. Sagaen handler meget om ære, ry og stolthed, bl.a. "Han kom med mange tilbud for sig selv og sine mænd; men da det ikke hjalp, bad han om, at sine mænds liv måtte blive skånet, 'fordi de ikke har forbrudt sig imod jer; det er ikke nogen vanære for mig, at i dræber mig; jeg skal heller ikke bede for mit eget liv, men jeg beder om, at i vil lade mig slippe for mishandling; det har i ingen ære af", 43 linie 23 Sagagenren er kendetegnet ved at have dialog og handling i centrum og en underspilet, knap og præcis mundtlig fortællestil.

De islandske sagaer er en episk, realistisk genre

Sagaer har både fiktive og ikke-fiktive træk.

De er nedskrevet i 1200-tallet

De beskriver stormænd, der levede i perioden ca. 930-1030 på Island.

Derudover var slægtssagaen også udbredt. Sagaer Litteraturen skulle fortælle om danernes tilværelse i oldtiden
Runer er vigtige kilder til tidens forhold Livs
Litteraturen giver os viden om deres slægtopfattelse i samtiden, samt deres kollektive menneskesyn og tilværelsesopfattelse
Tidens vigtigste litteratur er oldnordisk, norrøn litteratur, hvoraf en del udspringer fra Island
Oldtidens litteratur er generelt kendetegnet ved indgående beskrivelser af samfundet og tidens mytologiske forestillinger.
De litterære virkemidler er ret enkle som i sagagenren. Oldtiden 1500-1650 1980-1990 1650-1720 1720-1800 1800-1870 1890-1915 Todelt verdensbillede bestående af himlen og jorden, det fysiske og det metafysiske.
Barokken opererer med en opdeling mellem den jordiske verden og en efterstræbelsesværdig himmel, som mennesket må længes efter at nå frem til, når det efter døden, udfries fra sit jordiske fængsel. Dualisme Barokkens tidsalder var enevældens tid(indført i 1660), og livssynet var præget af et dualistisk verdensbillede. Perioden var udbredt i Europa.
Tidens digte, f.eks. af digteren Thomas Kingo, priser Gud og kongemagten og viser den orden, de opretholder i tilværelsen.
Denne orden genspejles i digtenes form. De er præget af en høj stil med f.eks. symmetri og avanceret metrik.
Tidstypisk stilistik: Barokdigtningens vigtigste virkemidler er antiteser og vanitassymboler, der har det til fælles, at de inder læseren om, at det jordiske liv blot er en forgængelig tilstand, der efter døden udfrier mennesket til et evigt liv i himlen. Perioden rummer også en ret omfattende verdslig digtning(materiel: modsat gejstlig og det religiøse), bl.a. hyrdedigtning.
Sædvanligvis var forfatterne mænd Barok(1650-1720) Vanitasymboler
Forfængelighedssymboler
Menneskers forfængelighed er forgængelig
Derfor ofte en slags dødssymboler, der viser livets forgængelighed
Giver en kontrast til den evige himmelske verden og fremhæver derfor dualismen. ‘

Antiteser
Stilfigur, der opstiller to modsætninger i samme sætning f.eks. Sorg og glæde, nat og dag og død og liv. Det fremhæver dualismen. Stilistik Både digtet og maleriet fokuserer på det gejstlige frem for det værtslige. På billedet falder lyset på kongen, imens borgerskabet står i skyggencog beundrer kongen. Borgerskabet er altså underlagt kongen:
’’Og vove deres alt for KONGENS store Nafn!’’

Synet på verden er dualistisk, da der er en opdeling mellem den jordiske verden og den efterstræbelsesværdige himmel. Gud og kongemagt holder orden, hvilket ses både i maleriet og digtets høje stil.

Billedet er en hyldest til kongen. Der er mange fremmødte til salvingen, hvilke vi tolker som, at kongen er ønsket og værdsat af borgerskabet. Både Gud og kongen er i centrum i kirken, og bliver til dels sammenlignet. Kongen er i centrum både på maleriet og i digtet, fordi man i barokkens tid mente, at kongen var indsat af Gud:
’’I rightighed og Gang, til Himlen selv vil hente
Sin Soole-Konge frem, med Lyus og Dag i Haand.’’

Barokken er kendetegnet ved drama og storhed. Både maleriet og digtet er meget prangende og voluminøst. Andet bogstav i mange af digtets ord er også skrevet med stort, for at gøre digtet mere voluminøst.

Maleriet og digtet har begge en enorm tilstedeværelse af beskrivelser af solen og lyset i digtet, og lyset som fører vores blik hen på kongen på maleriet. Kongen bliver udelukkende beskrevet positivt, og i sammenligning med positivt ladede ord:
’’Gud øse Glædens Kruus paa KONGENS Hoved ned
Med Lykke, Velde, Fred i Overflødighed.’’ Ravnkel Frøjsgodes saga Hyldestdigt ”Hosianna” til Christian 5 i 1671
og
Michael von Havens kunstværk Christian d. 5.’s salving i Slotskirken på Frederiksborg (1671) Universalromantik = en delperiode i Romantikken, fra
året 1800-1807. Her er grundtanken, at alt dybest set
er eet, der er en dybere mening med alt. Tror man på
en gud, tror man også at Gud er overalt i sit
skaberværk.Der fandtes ikke nødvendigvis en gud, og
troede man ikke på denne, troede man i stedet at alting
var beåndet.Dette kaldes panteisme. Organismetanken = naturen blev set som gennemstrømmet af ånd. Digteren er, i
kraft af hans geni, i stand til at ane denne sammenhæng i naturen. Denne forestilling er det mest væsentlige kendetegn ved universalromantikken. Idealisme = idealistisk litteratur viser en ideel
verdens skønhed. Verden beskrives som forskønnende. Nationalromantik = del af romantikken, hvor der var
særligt fokus på det nationale. I den danske
nationalromantik var det, for digterne, den nordiske fortid
og den danske historie, kultur, natur og sprog, som var i fokus. . Romantismen = litteratur i slutningen af romantikken,
som fokuserer på det interessante, dæmoniske, splittede og erotiske. Biedermeier = borgerlig kultur præget af idyl, harmoni og borgerlige idealer.
Kommer til udtryk i dansk litteratur i ca. 1820-1870. Klokken af H.C. Andersen

De starter i fænomenernes verden men mødes til sidst i idéernes verden.
Dette symboliseres gennem musik (klokken) og naturen. Klokken er det
guddommelige som de længes efter og som kalder dem hjem til idéernes verden.
"Og de løb hinanden imøde og holdt hinanden i Hænderne i
Naturens og Poesiens store Kirke." Her mødes kongesønnen
og den fattige dreng i idéernes verden. Naturen og Gud
kendetegner idéernes verden. Dette eksempel betegnes
som platonisme. : Nyplatonisme = længsel. Man kan ikke være i idéernes verden
konstant, man oplever den hurtigt og kommer derefter
tilbage til fænomenernes verden med den
samme længsel.

Indvielsen af Schack von Staffeldt:

"Dog blev fra nu for Tanke og Trang Jorden et Fængsel;
Vel lindrer ved Anelse, Drøm og Sang Hiertet sin Længsel,"

Sidste strofe i digtet, efter digteren har oplevet idéernes verden,
men kommer tilbage til fænomenernes verden. Han sidder nu tilbage med en
længsel om at opleve idéernes verden igen, men denne verden oplever man
kun meget kort. Kun geniet (digtere, poeter, musikere osv.) kan opleve
idéernes verden, og den opleves gennem anelser, musik og
drømme. Dette digt er skrevet ud fra den filosofiske
tankestrømning, nyplatonismen.
Full transcript