Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Et oplæg om dissociation - af Bodil Claesson

No description
by

Simon Kaarsberg

on 7 September 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Et oplæg om dissociation - af Bodil Claesson

1. Hvad er dissociation?
2.Neurofysiologien bag dissociation
3.Case-eksempler
4. Terapi af chock-traumer og dissociation
5. Udviklingstraumer – traumer i barndommen
6. Fysiske eftervirkninger af traumer og dissociation
7. Multiple eller komplekse traumer – fragmentering
Symptomer:
Coupling dynamik:
Hjernen
Amygdala og hypocampus:
Porges: Teorien om polyvagus
Flemming Kærebys traumetrappe
af Bodil Claesson














Arousal teori:
Eksempel 1: Anders, 6-7 år: ”Der er sket noget med en dreng derhenne”.
Definitioner
Og videre: ”Når erfaringer er behagelige eller mildt frustrerende og ikke overvældende, bliver de integreret i nervesystemet.” (…)
Dissociation kan først og fremmest bestå af en fundamental mangel på sammenhæng mellem følgende:
hoved og krop (manglende kropsfornemmelse)
en del af kroppen og resten af kroppen
personens bevidsthed og hendes følelser, tanker og fornemmelser
bevidstheden og de forskellige sansemodaliteter, f.eks. syn, hørelse, lugt, smag, kropssansninger etc., der også indbyrdes kan være adskilt fra hinanden.
personens bevidsthed og hans erindringer om begivenheden eller en del af begivenheden, altså amnesi (hukommelsestab)
kroppens ordløse (måske natlige) oplevelser og dagligdagens sprog (incest)
bevidstheden og hele kroppen (ud af kroppen-oplevelser).
Symptomerne på dissociation kan være:
Definitioner på PTSD:
Peter Levine
hyperarousal, dvs. forhøjet alarmberedskab

constriction, dvs. sammentrækning af muskler og åndedræt

dissociation

freezing (immobility) ledsaget af følelsen af hjælpeløshed.
Den amerikanske læge, psykolog og neurolog Robert Scaer, der har arbejdet med sammenhængen mellem PTSD og kropslige sygdomme, tilføjer yderligere to kriterier (6):
undgåelsesadfærd (avoidance)

somatisering – tilstedeværelse af kropslige symptomer.
Definition på PTSD, som her kalder post traumatisk stress-forstyrrelse (309.81):
Amygdala


Hippocampus
flashbacks
øjeblikke af evighedspræg
uden for tid og sted
sprogløs
kropslig
sanseoplevelser
emotionel
ubevidst
livshistorie, kronologi, mening, identitet.
sammenhængende erindringer
i et tidsperspektiv
konstruerer fortællinger
sproglig kodning til hjernebarken
baseret på ydre kendetegn og detaljer
kognitiv
bevidst
Flashback




Et flashback er en slags erindring eller snarere en
uindbudt genoplevelse
af de værste øjeblikke af traumet (=intrusion; noget der trænger ind i bevidstheden). Fænomenet opleves gennem sanserne, som om det sker i nutiden, og mens det sker, hæmmes de højere kognitive processer, således at personen mister evnen til at erkende, at begivenheden er overstået, og at man faktisk er i sikkerhed her og nu. Man føler sig reelt i fare og har trang til at forsvare eller beskytte sig. Denne mekanisme ligger formentlig bag megen undgåelse af ting og steder, der minder om traumet. Disse gentagne oplevelser får personen til at føle sig ude af kontrol og psykisk ustabil, og man oplever en mangel på tillid til både sig selv og omverdenen. Man føler sig simpelthen skør.

(Eksempel 2: Tanja)

Tre overlevelsessystemer
Ventral Vagus – det sociale engageringssystem
. Udvikles senest i arternes udvikling. Den ventrale vagusnerve forbinder hjernen med både indvolde, hjerte og lunger, foruden ansigtsnerverne og trigeminus, der styrer funktioner som at sutte, tygge og sluge, at høre og skelne stemmer, funktioner der tilsammen danner basis for etablering af tilknytning, kontakt og sprog. Det følges med hormonet oxytocin, der beroliger hjerte og blodtryk.

Kamp/flugt (Det sympatiske nervesystem)
Pattedyrs overlevelsesmåde er mere aktiv: Adrenalin øger hjerterytmen, blodtrykket og åndedrættet, udvider pupillerne og øger spændingen i musklerne, sådan et kroppen er gearet til at kæmpe eller flygte. Endvidere hæmmer det fordøjelsen og immunforsvaret.
Noradrenalin: mobiliserer hjernen og medfører sympatisk aktivering.
Adrenalin mobiliserer hurtigt kroppen, og forbereder muskelbevægelser (kamp/flugt).
Cortisol vedligeholder kroppens mobilisering på langt sigt.
Vasopressin: Når vasopressin overdøver cortisol udløses en voldsom dorsal påvirkning, der sætter hjertet næsten i stå (hvilket giver iltmangel) og tømmer tarmene for indhold + nedsætter stofskiftet. Vasopressin giver kvalme, udmattelser, smerter og åndenød. Når vasopressin-niveauet bliver højt, holder man op med at danne cortisol.
Endorfiner – kroppens egne smertestillende hormoner (opioider) stiger sideløbende med vasopressinet. Det er endorfinerne der giver folk følelsesløshed m.v.
Oxytocin: modvægt til sympatisk aktivitet, stresshormoner og hyperarousal.

Forskel ml. freeze og kollaps
Freeze
I Freeze – hamrer hjertet med 180 slag i minuttet, alle impulser til kamp eller flugt er mobiliseret (som at trykke på speederen i en bil), men er samtidig hæmmet (bremsen er i bund). Du er altså høj-aktiveret (i hyperarousal), og hvis der kommer en chance, handler du lynhurtigt, ofte aggressivt (som en mus der går til angreb på katten). Følelsen er: parat til kamp. Hvis en bevægelsesimpuls blokeres i lang tid, vil der udvikles traumatiske reaktioner.
Terapi: færdiggørelse af den hæmmede impuls. Eks. Anna
Kollaps
I Kollaps har vasopressinet og/eller endorfinerne bremset hjerteslaget helt ned til 30 slag i minuttet, og faldet i hjerterytmen føles som at dø, du kan nærmest ikke løfte armen. Du føler dig levende død, hjælpeløst fortabt. Alle bevægelsesimpulser er væk. Du har på en måde overgivet dig til døden (eller til overgrebet, f.eks. ved incest).
Terapi: at invitere personen ind i livet igen.
Personen kan rutsche op og ned mellem freeze og kollaps, og kan svinge mellem f.eks. raseriudbrud og apati, ofte præget af kroniske smerter. (jf. Tanja).
(Bipolar lidelse?)
Eks 3: Osmann
: Dissociation fra kroppens bevægelighed: ”I krig kan det være farligt at bevæge sig.”
Eks 4: Dorthe:
Dissociation fra sanserne: ”Det kan jeg ikke holde ud at se.”
Eks. 5: Lene:
Dissociation fra benene: ”Mine ben kan ikke bære mig”.
Eks. 6: Ida:
Dissociation som hukommelsestab: ”Det er ikke sket”.
Eks. 7: Frida:
Dissociation som et hoved/krop split: ”Følelser – nej tak!”
Eks. 8: Therese:
Dissociation som en fuldstændig ud af kroppen-oplevelse: ”Jeg svæver ud over jordens overflade”.
Eks. 10: Nana:
Dissociation ved incest: ”Det har ikke noget med mig at gøre”.
Eks. 9: Sanne:
Dissociation fra underlivet: En traumatisk fødsel.
Pierre Janet’s 3 faser:
• Fase 1: stabilisering og sikkerhed
• Fase 2: genkaldelse af erindringer og bearbejdning af de traumatiske begivenheder
• Fase 3: integration med familie og kultur og et normalt dagligliv.
Overordnede principper for traumeterapi:
Skab sikkerhed – traumet er overstået, et sikkert sted, her kan der ikke ske dig noget. (parasympatisk)
SE-terapi Somatic Experiencing:
1. Sikkerhed.
2. Tracking.
3. Titrering.
4. Ressourcer.
5. Biologisk fuldførelse.
6. Afladning / discharge.
7. Vandtanksmodellen
8. Følelsen af control og mestring
9. Pendulering.
10. “Bølgen”.
11. SIBAM
12. Mikrobevægelser i slowmotion.
13. Sikkerhed bagefter.
14. ”Uncoupling fear from immobility”
15. Berøring.
16. Tilbage til her og nu.
Eks. 11: Jakob, der blev kørt over.


Eks. 12: Lotte, Jakobs mor, der så sit barn blive kørt over.

l. De højere kognitive systemer i det lille barns frontallap er endnu ikke så udviklet, at de kan se begivenhederne i en større sammenhæng. Når der er noget, man ikke forstår, virker det mere overvældende.

2. Barnets nervesystem er ikke udviklet nok til at det kan reagere på en måde, der forløser det i situationen (kamp/flugt er ikke en mulighed).
a. barnet kan skrige og kalde på hjælp – få hjælp og trøst –> oxytocin.
b. barnet kan dissociere – er derfor ret almindeligt hos små børn.

5. Hjernen udvikler sig sekventielt, så når barnet rammes tidligt i de lavere dele af hjernen, vil de senere udviklede dele også blive hæmmet i deres udvikling. Udviklingstraumer påvirker hjernens grundliggende organisation .
”I forbindelse med varig frygt kan der ske kroniske eller nærpermanente forandringer i hjernen. De forandringer i hjernen, der opstår som følge af stærk og langvarig frygt, især tidligt i livet, kan medføre en varig ændring i retning af en mere impulsiv, mere aggressiv, mindre betænksom og mindre medfølende måde at møde verden på.” (Bruce Perry s. 84)
Hvad karakteriserer tidlige traumer?
Anna Luise Kirkengen: ”Hvordan krenkede barn bliver syke voksne”.
Sammenfald mellem
tidlige traumer og krænkelser
og et væld af senere (sygdoms)fænomener:

Depression, selvmordsforsøg og selvmord, selvbeskadigelse, tidlige og mange seksuelle relationer, uønskede teenage-svangerskaber, seksuelt overførte sygdomme, misbrug af alkohol og narkotika, spiseforstyrrelser, borderline og voldsskader, o.s.v.

Sammenfald mellem
tidlige seksuelle krænkelser
og senere depressioner, problemer under graviditet og efterfødsel og aborter, kronisk smerte, især i maven og underlivet, ofte sammenfaldende med irritabel tyktarm, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom.

Sammenhæng mellem tidlige traumer og senere dissociation (Bessel van der Kolk).
Kronisk stress
Akut stress
Adrenalin/noradrenalin:
Akut stress
Kronisk stress
Cortisol:
Hæmmet immunforsvar
Hæmmet hippocampus
Tilbageholdelse af natrium
(øget volumen i karrene)

Mobilisering af glukose i leveren
(øget insulinproduktion)
Mobilisering af kalk fra knoglelagrene
Øget mavesyredannelse
......
flere infektioner?
kognitive og sproglige vanskeligheder?
?
?
knogleskørhed?
td. til mavesår?
......
Sygdomme fremkaldt af kombinationen af tidlige traumer, og senere stress/traumer/infektioner:
F. Piskesmæld.
Der om tale om meget reelle lidelser, der både har klare fysiske og psykiske komponenter, og som er svært invaliderende. De føles også meget skamfulde, for det er skamfuldt ikke at kunne klare de udfordringer, som man kunne før, så de fleste prøver at skjule eller dække over deres tilstand.
”Reliabiliteten i at bestemme et somatisk symptom som medicinsk uforklaret er begrænset, og at begrunde en diagnose i manglen på en forklaring er problematisk og forstærker krop/sind dualismen. Det er ikke passende at give et individ en diagnose på en mental forstyrrelse, udelukkende fordi der ikke kan påvises en medicinsk grund.” (DSM-5, s. 309).
Eks: Trille, fibromyalgi.
Kindling - Det fænomen at flere små påvirkninger tilsammen udløser en kraftig reaktion i nervesystemet. En akkumulering af arousal i nervesystemet, som danner en neuron-sløjfe, der omfatter locus coeruleus i hjernestammen, amygdala, hippocampus og hjernestammen, således at arousal ”tændes” ved ganske små indre og ydre triggere, og kører rundt og rundt (+ forhøjet startle-response).
En opsplitning af personligheden mellem:
a. Den del af personligheden der prøver at fortsætte sit daglige liv (som bliver ved med at blive ved)
b. Den del der sidder fast i traumet og genoplever det igen og igen i form af flashbacks.
Eks. Tina – ”min verden eksploderede i tusinde stykker”.

Eks. Kat Duff - kronisk træthedssyndrom/barndomstraume/
fragmentering.
”De begge er udtryk for underliggende dissociative processer, der udgår fra den helhed, som krop og psyke udgør” (James Chu).
Der findes flere diagnoser:
”Kronisk
hyperarousal
’skaber en ond cirkel’. (...) Den ledsages ofte af en fragmentering af den perceptuelle oplevelse i følelsesmæssige og/eller sansemæssige elementer. Disse dissocierede perceptuelle hukommelsesfragmenter vender tilbage som symptomer i form af flashbacks og mareridt og bidrager til den forhøjede hjerterytme, det forhøjede blodtryk, og ændret ledningshastighed i huden (sved), der ofte forbindes med
hyperarousal.
Kropslige symptomer i form af forstærkede kropsfornemmelser, spændinger samt ufrivillige og ukontrollerede bevægelser kan ledsage
hyperarousal
. (…) Personen bliver fremmedgjort fra den nuværende virkelighed og tror og handler, som om tidligere begivenheder sker igen” (16, i 9, s. 34, egen oversættelse).
DID /Dissociative Identity Disorder (DSM-5: 300.14): Et brud på identiteten karakteriseret ved to eller flere adskilte personlighedstilstande, der giver en manglende kontinuitet i identiteten, ledsaget af ændringer i følelse, adfærd, bevidsthed, hukommelse, erkendelse og/eller sensori-motorisk funktion.
Eks. Clara, bogen s. 251.
Undgåelse samt indtrængende symptomer (flashsbacks, mareridt, hallucinationer) udløses ofte af

triggere
, som kan være hvad som helst der minder om traumet. Farven blå kan minde om havet i Dødens Gab, der igen kan minde om opslugende kæmpehajer); uniformer og kropsholdninger kan minde om….
Forskellige personlighedsdele der kan optræde i fragmentering:

a. Barnedelen – den traumatiserede barnedel der hænger fast i den udviklingsfase, de er blevet traumatiseret i, og som er bange, fastfrosne i rædsel, forladte eller kollapsede.
– Clara’s personlighedsdele.
fra David Servan-Schreiber: Behandling af Stress, Angst og Depression uden medicin eller terapi. Gyldendal 2004.

Og endelig: ”Dissocierede tilstande ses ofte hos børn og voksne, der i deres barndom har været udsat for seksuelle krænkelser eller fysiske overgreb.”
”Mentale funktioner stammer fra anatomisk adskilte, men neuralt forbundne kredsløb, voldsomme traumatiske oplevelser kan opløse den mentale lim, så kredsløbsforbindelserne splittes fra hinanden.”
Pierre Janet (1889): ”Efter traumatiske begivenheder kan mennesker opleve overvældende emotioner, som griber forstyrrende ind i den psykiske integritet.”
Peter Levine
Peter Levine har en doktorgrad i både medicinsk biofysik og psykologi, og det er ham der har udviklet den terapimetode, jeg er uddannet i, som kaldes SE, Somatic Experiencing.
Men hvis der sker en voldsom påvirkning af nervesystemet:

Peter Levine: ”I så fald kan man blive slået ud af kurs [...] Når den slags afbræk ikke bliver fuldt integreret, kan komponenterne af oplevelsen
fragmentere som isolerede sansninger, billeder og følelser.
Denne form for splintring (dissociation, BC) forekommer, når det, der skete, er så
omfattende, intenst, pludseligt eller langvarigt,
at personen ikke kan forsvare sig mod det, håndtere det eller fordøje det … Resultatet af den manglende evne til at integrere i krop/sind er
et traume
eller i hvert fald desorientering, tab af handlekraft og/eller mangel på retning.” (Levine 2012, side 152).

Dissociation er altså en mulig reaktion på et traume (PTSD). (Se evt. def. på PTSD).
Robert C. Scaer
(Robert C. Scaer, 2001)
DSM-5
Bottom-up/top-down
EMDR – Eye Movement Desensitization and Reprocessing (Francine Shapiro 1989)
Et traume der rammer en voksen person, giver en forstyrrelse af personligheden.
Et traume der rammer et barn (og især når krænkelsen kommer fra omsorgsgiveren) bliver til den kerne hele personligheden dannes omkring.
"Funktionelle Lidelser" = "Multi-system-sygdomme”

At det så gøres til ”en bekymring hos pt. over fysiske symptomer, som pt. tilskriver en somatisk lidelse, for hvilken der ikke kan påvises et adækvat organisk eller patofysiologisk grundlag” (Per Fink), altså at det bare handler om ”ondt i livet”, det er at sparke til nogen der ligger ned. (TERM-modellen).
b. Hjælperdele – der kan tage sig af andre eller af barnet i en selv.
c. Krænkerdelen - en beskyttelse mod den adfærd, der har ført til stor frygt eller skam. En internalisering af ydre modeller, ”identifikation med aggressoren”.
d. Kampdele – hvis funktion er at beskytte personen mod overgreb. Træder ofte automatisk ind uden hensyn til, om det er hensigtsmæssige i situationen eller ej.
e. Den indre kritiker: ”Hvis jeg afholder mig fra at spise, grine, vise mig frem, så får jeg måske ikke ballade”.
f. Den pæne dreng/den søde pige – antennebarnet.
g. Personlighedsdele der bærer skammen over at have været ude for krænkelser.
DDNOS (Dissociative Disorder Not Otherwise Specified) – som DID, men mindre udtalt.
”Dissociative Amnesia” (300.12) – hukommelsestab for traumatiske oplevelser (som Ida).
A. Stress
C. Somatisering
D. Fibromyalgi
E. Kronisk træthedssyndrom
Ressourcer – etablere en kropslig oplevelse af succes (score mål) eller velbehag (et sted i kroppen, der ikke gør ondt).
Lære kl. at regulere arousal (trække vejret dybt, være i her og nu, etc).
Møde kl. der hvor kl. er.
Forklaring (psykoedukation) – forklare reaktionerne i krop og psyke som normale reaktioner på en unormal situation.
Kontakt – den vigtigste ingrediens i al terapi, viser alt forskning
Fornægtelse.
Multiple personligheders-syndrom, altså en opdeling af identiteten i flere, adskilte personlighedsdele.
Desuden ses ofte angst, lavt selvværd, somatisering (at problemerne viser sig som fysiske symptomer), misbrug, selvskadende adfærd, selvmordstanker eller selvmordsforsøg.
Magtesløshed eller psykisk lammelse.
Tunnelhørelse, overfølsomhed over for lyd, måske over for specielle frekvenser
Tunnelsyn, overfølsomhed overfor lys, ukoordineret syn
Billeder uden lyden og/eller uden meningen, eller lyde uden billeder eller mening
Flashbacks – pludselige og ufrivillige visuelle, auditive, emotionelle, adfærdsmæssige eller somatiske erindringer, der invaderer bevidstheden (intrusive memories). Man er i oplevelsen, som om den foregår her og nu (dvs. der er en adskillelse mellem sanseoplevelsen og oplevelsen af den nuværende, virkelige verden)
Amnesi eller glemsomhed
Ud af kroppen-oplevelser, nærdødsoplevelser
Derealisation – omgivelserne eller andre mennesker føles fremmede, uvirkelige eller underlige
Depersonalisation – man føler sig adskilt fra sig selv, måske ser man sig selv udefra
”Disconnectedness” – man føler sig uden for tid og sted eller har mærkelige oplevelser af tiden
Følelsesløshed, følelsesmæssigt fravær. Problemer med at mærke eller sætte ord på følelserne
Desorientering, sløring, osteklokkefornemmelse, døsighed eller opmærksomhedsforstyrrelser,
”spacyness”, uvirkelighedsfølelse

Disse symptomer skal have varet i mindst én måned, men der kan også ses en forsinket reaktion i op til et halvt år efter begivenheden.
søvnproblemer
koncentrationsvanskeligheder
overreaktion på forskrækkelse
hypervigilance (overvagtsomhed)
dumdristig eller selvdestruktiv adfærd
irritabilitet og vredesudbrud
Ændring i arousal (ophidselse eller aktivering af det sympatiske nervesystem), dvs. forhøjet alarmberedskab. Høj arousal kan forårsage flere problemer:
Kognitive og følelsesmæssige ændringer såsom erindringsforstyrrelser, negativ opfattelse af en selv eller ens skyld i de traumatiske begivenheder, følelsesreaktioner som frygt, rædsel, vrede, skyld eller skam, mindsket interesse i vigtige aktiviteter, følelse af adskilthed eller fremmedgjorthed fra andre og/eller manglende evne til at føle positive følelser.
Avoidance, dvs. undgåelse af erindringer, tanker og følelser samt steder og handlinger, der minder én om oplevelsen.
”Indtrængende symptomer” i form af erindringer eller drømme, der har med den traumatiske begivenhed at gøre, eller flashbacks, dvs. sansemæssige erindringsglimt, der opleves, som om begivenheden stadig foregår her og nu. Desuden ses der psykisk ubehag og fysiologiske reaktioner på indre og ydre påvirkninger, der symboliserer eller minder om den/de traumatiske begivenhed(er).
Man skal have været ude for eller vidne til en livstruende oplevelse. (Hertil skal tilføjes, at det efter min erfaring er oplevelsen - og især den betydning, personen selv tillægger oplevelsen - der tæller, ikke den faktiske begivenhed. BC)
Teori: Kronisk dysfunktionelle perceptioner, reaktioner, holdninger, selvopfattelser og personlighedstræk er symptomer på uforarbejdede erindringer (amygdala).
I terapien bringes disse erindringer i forbindelse med
følelser og kropsfornemmelser
relateret til forestillingen om et sikkert sted, samt de positive og negative tanker, personen har om sig selv her og nu.

Klienten bedes nu fokusere på den værste situation, hun har oplevet (target).
Dernæst foretages
øjenbevægelser
, altså at øjnene følger t’s finger fra side til side 4- 6 gange. Bagefter evalueres fornemmelsen af den traumatiske situation (target) i f.t. før bevægelserne. Meget ofte oplever kl. situationen som om den nu er på afstand, og fri af negative følelser (i hippocampus).
Forklaringsmodeller:



b. Bevægelserne i hjernen mellem højre hjernehalvdel (overlevelsesadfærd) og venstre hjernehalvdel (livets opretholdelse, fødeindtag o.l.) (hos hvirveldyr) aflader amygdala.
a. Øjenbevægelserne minder om øjenbevægelserne i REM-søvn, som også forarbejder dagens oplevelser.
17. SE-terapeuter trænes i at aflæse nervesystemets tilstand i form af farver
på ansigt, hals og bryst, pupiller, åndedræt, sved, stemmens klang, m.m.
3. Et lille barn kan ikke skelne mellem sig selv og omverdenen, så når det gør ondt, eller barnet har det ondt, så opleves både verden og barnet selv ondt, og det føler sig forkert. Traumet rammer hele selvoplevelsen/identiteten.
4. Traumet lagres ubevidst i amygdala, mens hippocampus endnu ikke er udviklet nok til at kunne bearbejde traumet sprogligt og intellektuelt. Derfor kan traumerne danne basis for varig angst f.eks. i form af fobier. Måske er det p.g.a. langvarige og omfattende traumatiske påvirkninger, at hippocampus ikke udvikles normalt, så barnet bliver sårbart overfor senere traumer.
Behandling af børn i chock:

5. ”It won’t hurt forever….”
1. få dit eget nervesystem i ro
2. få øjenkontakt med barnet (ventral vagus)
3. tag evt. barnet op, hvis det føles naturligt (oxytocin)
4. tal beroligende til barnet: ”Det skal nok blive OK…..”
B. Kroniske smerter
Sensibilisering = sensitivisering – en slags overfølsomhed, hvor man reagerer mere og mere voldsomt på samme stimulus.
Når et freeze-response ikke færdiggøres (biologisk fuldførelse), kommer impulserne til udtryk kropsligt, og fører til et kronisk forhøjet adrenalinniveau i form af den ovenfor nævnte kindling , hvor aktiveringen kører rundt i sin selvforlængende neuron-sløjfe. Somatisering er en følgevirkning af tidlige traumer, der bliver hængende i amygdala, men ikke forarbejdes via hippocampus (= kindling). Der er et stærkt sammenfald mellem fysiske og seksuelle overgreb i barndommen og problemer i mave-tarmregionen, samt symptomer i kønsorganer og urinvejene. Personen får sjældent sat ord på de oprindelige overgreb, men klager over smerterne til lægen, som udskriver medicin eller anbefaler tilbagevendende kirurgiske operationer, hvilket dog ikke afhjælper tilstanden.
(ICD DM79.7.) Generaliseret smertetilstand + dårlig søvn, kronisk træthed, stivhed i leddene, mave-tarm-problemer, angst, kognitive forstyrrelser, varierende neurologiske symptomer og især følelsesløshed og lammelser.
De biokemiske forandringer i CNS er lavt serotonin-niveau, øget niveau af Substance P (et stof der øger nervernes sensitivitet overfor smerter og smerteoplevelser), og dysfunktioner i HPA-aksen. Kan skyldes kindling og sensibilisering.
HPA-aksen nedregulerer stress-reaktionerne.
(Myalgisk Encephalitis, Chronic Fatigue Syndrome: G93.3 i ICD 10.) = ”en individuelt erhvervet infektionssygdom”, der påvirker
immunsystemet og neurohormonsystemet
, ofte opstået efter infektioner som borrelia, feber, operationer, eller udsættelse for toksiner. Sygdommen indebærer betydelig fysisk og kognitiv udmattelse, symptom-forværring udløst af anstrengelser, forlænget restitutionsperiode og lav tærskel for fysisk og mental udmattelse. Der ses både kognitive vanskeligheder og smerter, søvnforstyrrelser m.m. Sygdommen skyldes formentlig en
degeneration af mitokondrierne i cellerne
, som kan ses i elektronmikroskopi som begyndende celledød, apraktose, d.v.s. cellerne i skeletmuskulatur, hjertemuskulatur, immunsystem m.v. er mindre funktionsdygtige Dette peger tilsammen i retning af en toksisk påvirkning.
Degenerationen af mitokondrier

kommer i stand ved en selvvedligeholdende afsporing af cellens energistofskifte (kindling?). Derfor tendens til et kronisk forløb (en ”positiv” feed-back mekanisme). Afsporingen omfatter også en abnorm aktivering af nervesystemets NMDA-receptorer, der styrer impulsoverledning i synapserne. (Henrik Isager).)
(ICD.10-CM, S13.4). Ofte er muskler og sener i nakken reelt forstrakt eller forstuvede p.g.a. hovedets fald forover og bagover ved ulykken, hvilket kan give mange gener i meget lang tid. Men somme tider kan man se eftervirkningerne efter ulykken enten som en reaktion på en hjernerystelse, eller som en reaktion på selve traumet. Man kan se eftervirkningerne som en form for freeze-response, hvor den orienterings-response, der ikke fik tid til at blive udfoldet, er fastlåst i nakken, ligesom de undvigemanøvrer, der ville have været gavnlige at udføre. Og hvis pt. får mulighed for at udføre disse bevægelser i terapien, kan det være befriende, og hjælpe på symptomerne. Men piskesmæld kan også efterfølges af nogle af de samme udmatningssymptomer som man ser ved fibromyalgi og M.E.
DESNOS (Disorders of Extreme Stress Not Otherwise Specified) – en forværret PTSD-tilstand, hvor der kan optræde psykotiske (paranoide) tilstande.
”For mennesker med DID og DDNOS gælder det, at integrationen af de meget forskellige former for bevidsthed, hukommelse, identitet og handlemønstre i de forskellige dele er alvorligt hæmmet. Når der udløses hyperarousalreaktioner af traumerelaterede stimuli (påvirkninger), fremkaldes der nogle aspekter af selvet. Hypoarousalreaktioner fremkalder andre aspekter af selvet, og de optimale arousaltilstande (årvågenhedstilstande) opnås kun på bekostning af kontinuerlig dissociativ adskillelse. Så når traumatiseringen er alvorlig, kan den integrative evne falde inden for alle tre arousal-zoner. (Ogden et al. 2006, s. 37). Se Window of Tolerance.
”Arousalteorier” (Pat Ogden):
”Depersonalization/Derealization Disorder” (300.6). Depersonalisation er en oplevelse at føle sig som tilskuer til egne tanker, følelser, krop og handlinger, samt perceptuelle ændringer, forvrænget tidsoplevelse, og fysisk/følelsesmæssig følelsesløshed m.m. Derealisation er en oplevelse af uvirkelighed og manglende engagement i.f.t. omgivelserne.
Et oplæg om dissociation










Bodil Claesson:
”Pigen der hoppede ud af sin krop. En bog om dissociation.”
Hans Reitzel 2014.

Susan Hart:
”Den følsomme hjerne”.
Hans Reitzel 2012.

Heller, L. & A. LaPierre: "Udviklingstraumer[... ]." Hans Reitzel (2014)

Henrik Isager:
”Blinde Pletter – om lægevidenskabens og Sundhedssektorens amputerede Virkelighed.”
Hovedland 2011.

Anna Luise Kirkengen:
”Hvordan krenkede barn bliver syke voksne”
Oslo, Universitetsforlaget, 2009.

Flemming Kæreby: ”
Fysiologiske tilstandsændringer i traumeterapi.”
Foredrag 2008.

Peter A. Levine:
”Den Tavse Stemme. Hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære.”
Hans Reitzel 2012.

Pat Ogden, K. Minton og C. Pain:
”Trauma and the Body. A sensorymotor Approach to Psychotherapy.”
W.w Norton 2006.

Bruce Perry& Maia Szalavitz:
“Drengen der voksede op som Hund.”
Hans Reitzel 2006.

Robert C. Scaer, M.D.: ”
The Body bears the Burden – Trauma, Dissociation and Disease”.
The Haworth Medical Press 2001.

David Servan-Schreiber:
“Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi”
. Gyldendal 2004.

Prezi af Simon Kaarsberg

http://prezi.com/e_ya005vgukw/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc=ex0share
6. leg traumet igennem med barnet
Eks. Minna
Undgå overvældelse - lidt ad gangen.
Biologisk fuldførelse : færdiggørelse af blokerede impulser (skubbe væk, løbe væk, undgå kollision) kropsligt – gerne i slowmotion, med mikrobevægelser (release = forløsning = afladning af amygdala).
Eks. Anna – æterbedøvelse.
Vente på at kroppens naturlige reaktioner (parasymp. aktivitet) finder balancen).
Tilbage til her og nu (orientering i tid og rum, oplevelsen sættes ind i et tidsperspektiv = mening).
Terapi af fragmenteret personlighed
a: erkendelse af flere personlighedsdele (øer)
b: forklaring/forståelse af overlevelsesmønstrene
c: anerkendelse af disse overlevelsesmønstre
d: pendulering mellem de forskellige dele
e: fokus på det "kit", der holder hele personligheden sammen.

Acc. Hjerterytme og åndedræt
forhøjet blodtryk?
Øget blodtryk
problemer med blodsukkerreguleringen?
Øget blodsukkerniveau
mave/tarm problemer?
Hæmmet peristaltik
blodpropper?
Øget fibrinogen i blodet
afhængighed?
Endorfiner
synsproblemer?
Pupiller udvides
NARM-Terapi (Dr. Laurence D. Heller)
Folk med akut PTSD har højt cortisol-niveau. Folk med kronisk PTSD har lavt cortisol-niveau.
Den Dorsale Vagus
De primitive dyrs overlevelsesmåde:
Den nedsætter hjerterytmen og stofskiftet: man holder vejret og har sanserne vidt åbne. Ses også hos pattedyr som en stivnen (freezing response) eller at "ligge død" = kollaps.
Immobilitet
Full transcript