Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Historie

No description

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Historie

Dette er en kronologisk gennemgang af de historiske tidsperioder, hovedsageligt set fra danskernes synspunkt. Der er desuden fundet plads til de historiske kanonpunkter, som vi historielærere bruger som en slags pejlemærker for undervisningen.
13.000-4000 fvt.
Jægerstenalderen
Flint var det mest brugte materiale til redskaber, men man brugte også gevir fra elg, rensdyr og urokse.
Det primære byttedyr var uroksen, som var ca. 2m høj målt ved skulderen.
Erte-bølle-tid
5.400-4000 f.v.t.
Ertebøllekulturen er opkaldt efter den store skaldynge (køkkenmødding), der blev fundet ved Ertebølle ved Limfjorden i nordjylland. Der kendes til mere end 200 af disse skaldynger i Danmark.
Perioden har fået sit navn, fordi befolkningen begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Inspirationen fik de sydfra, hvor folk længe havde været bønder.
Bondestenalderen
4.000-1.700 f.v.t.
Skarpsallingskarret
3.200 f.v.t.
Fordelene var, at de kunne bo det samme sted hele året og selv kontrollere mængden af mad ved at dyrke planter og tæmme de dyr, man før havde jaget. Derudover fulgte der nogle helt nye former for mad med, som brød, grød, mælk, lam og ged.
Hvorfor bliver de bønder?
Fra mellemøsten bredte landbruget sig.
(Ertebøllekulturen er et kanonpunkt i historieundervisningen.)
Bronzealderen 1700-500 f.v.t.
(Solvognen er et kanonpunkt i historieundervisningen).
Solvognen blev fundet i september 1902, da der blev pløjet for første gang i Trundholm Mose, Nordvestsjælland. Den er fremstillet i den ældre bronzealder, ca. 1400 f.v.t. Solvognen anskueliggør forstillingen om, at solen på sin evige rejse blev trukket af en guddommelig hest. Solbilledet og hesten er sat på hjul for at kunne gengive solens bevægelse.
Indførslen af det nye metal bronze betød store ændringer for stenalderbonden og var begyndelsen på en helt ny tid.
Luren er et musikinstrument fra bronzealderen, som af mange anses som et nationalsymbol.
(Tutankhamon
1341 f.v.t. - 1323 f.v.t. er et kanonpunkt i historieundervisningen)
På nogenlunde samme tid et helt andet sted i verden, finder vi et andet af historieundervisningens kanonpunkter.
Howard Carter fandt denne glemte Farao´s grav i kongernes dal i Ægypten i 1922.
Vigtige redskaber som hjulet og arden (ploven) opfindes i bondestenalderen. Disse opfindelser kommer ligeledes sydfra.
Desuden ved man at bondestenalderens mennesker også begyndte at udføre operationer. Man har fundet spor efter Trepanering og tandoperationer på nogle af de kranier man har fundet.
Dysser og jættestuer
Grave af sten
Saxo Grammaticus, vores første historieskriver, skrev i sin fortale til Danmarks riges krønike. " I gamle dage må Danmark være bebygget og opdyrket af en slags Jetter, thi det kan man se på de uhyre store stene over Grav-Kjældrene og Jette-stuerne".
I dag kender man 7000 dysser og jættestuer i Danmark, men oprindeligt har der været omkring 40.000. Senere begynder man at begrave i gravhøje, hvilket tyder på en ændring i deres tro.
Jernalderen 500 f.v.t. - 800
Jernalderen er opkaldt efter det nye materiale, som man begyndte at bruge til knive, økser og våben. Man levede fortsat i et landbrugssamfund som i bronzealderen, men i løbet af jernalderen gik stammerne sammen i større regioner.
En typisk jernalderlandsby med beboelseshuse, forrådshuse og værksteder.
Guldhornene
Nogle af de mest omtalte fund fra Danmarks oldtid er guldhornene. Dels er de unikke, dels har deres skæbne været meget dramatisk. Guldhornene blev lavet omkring år 400 e.v.t. De var udsmykket med både romerske og nordiske motiver. Deres samlede vægt var næsten syv kilo. Det lange horn blev fundet 1639 ved Gallehus nær Møgeltønder i Sønderjylland. Få meter borte fandt man i 1734 det korte horn med runeindskriften ekhlewagastiR : holtijaR : horna : tawido, på nudansk ”Jeg Lægæst, Holts søn (eller fra Holt), gjorde hornet”. Begge guldhorn blev stjålet og omsmeltet i 1802, så deres udseende kendes udelukkende fra billeder fra 1600- og 1700-tallet. Derfor er mange detaljer usikre. De krumme kopier, som blev fremstillet i 1859-60, er for store, men viser antagelig den rigtige form, mens det snoede sæt fra 1970’erne har den rigtige størrelse.
Der findes i dag 4 guldhorn, som er udstillet på nationalmuseet, men er desværre alle kopier.
På nogenlunde samme tid lidt længere mod syd, dominerer romerne alt fra Hadrians mur i Nord England til det sydlige middelhavsområde.
(Kejser Agustus er et kanonpunkt i historieundervisningen).
Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for at have skabt fred og stabilitet i Romerriget efter en lang periode med borgerkrig.
Tuktankhamons dødsmaske
Graven er unik, da der ikke har været gravrøvere. Alt stod som da han blev begravet, for over 3000 år siden.
Solvognen
Isdækket over landet trak sig langsomt tilbage. Tundraen rykkede ind på det golde landskab. Rensdyr fulgte efter, og det samme gjorde jægerne – de første mennesker slog sig ned i landet. Gradvist ændrede klimaet og landskabet sig. I næsten 10.000 år var landet befolket af små grupper af jægere og samlere, som levede af det, naturen tilbød.
Flere af jægerstenalderens kunstneriske mesterværker er fundet i Danmark. Det drejer sig om fem små ravbjørne, en ravfugl og en elgfigur af rav. Figurerne er elegant og naturtro formgivet - de der har lavet dem, må have haft et godt kendskab til, hvordan en rigtig bjørn så ud. Som mange andre ravfund fra stenalderen er dyrefigurerne fundet i en mose eller en strandkant. Ravsagerne kan derfor være svære at datere.
Vikingetiden 800-1050
Vikingetiden i Danmark startede omkring år 800 og sluttede omkring år 1050. Vikingerne var de personer, der boede i Danmark, Norge og Sverige i perioden.
Vikingernes skatte er ofte sammensat af hjemligt producerede genstande og fremmede mønter, metalkar og smykker.
Vikingetiden var en tid med sejlads og udfærd til fjerne egne. Vikingerne sejlede ud med skibe og flåder for at handle, skaffe indtægter og erobre nyt land.
Vikingerne blev mest kendt for deres plyndringstogter, hvor de primært røvede sølv og andre kostbarheder fra klostre, kirker, slotte og byer i Vesteuropa.
Jellingestenen
Sølvskatten fra Terslev indeholder 6,6 kg sølv, hvor man bl.a. finder mønter med latinsk skrift.
(Jellingestenen er et kanonpunkt og det sidste vi finder i det man betegner som oldtiden)
Jellingstenen blev rejst omkring år 965 i vikingetiden. Den er en meget vigtig kilde til Danmarkshistorien, da den fortæller om samlingen af Danmark til ét kongerige og om overgangen fra hedenskab til kristendom.
Den lille jyske landsby Jelling er berømt herhjemme og i udlandet for sine kongelige monumenter fra vikingetiden. Lokalitetens betydning har gjort den værdig til at komme på
UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Jelling kan nemlig knyttes til to af vikingetidens danske konger, Gorm den Gamle og hans søn Harald Blåtand, på grund af to runesten: en lille sten rejst af kong Gorm og en stor rejst af Harald Blåtand. Harald Blåtand nævnes på den store sten som den konge, der samlede riget og gjorde danerne kristne. Det var også Harald, der her rejste to store gravhøje til minde om sine forældre.
Den store og lille sten ved kirken i Jellinge.
De to gravhøje Harald rejste, til minde om sine forældre Gorm den Gamle og Thyra Danebod, befinder sig på hver side af kirken i Jelling.
I jernalderen begyndte man at udvinde jern fra den myremalm, som man kunne finde i naturen. Der skulle bruges 250 kg. myremalm for at fremstille 20 kg. jern.
Egtvedpigen
Egtvedpigen blev begravet under en gravhøj i sin kiste en sommerdag i 1370 f.Kr. Med sig havde hun bl.a. bronzesmykker og en barkspand med øl.
Gundestrup-kedlen
Et nyt metal dukker op omkring år 0,
SØLV.
Gundestrup kedlen er et godt eksempel her på. Den blev fundet under tørvegravning i Rævemosen, nær Gundestrup ii Himmerland. Højst sandsynligt sat ud som et offer til højere magter. Et uhyre værdifuldt offer.

Asatro
Tiden der kom lige efter den sidste istid, hvor menneskene primært levede af jagt og hvad naturen ellers bød på.
Det område, som vi i dag kalder for Danmark, har i perioder været helt dækket af is. Derfor var det ikke muligt for mennesker at bo her. Isen trak sig sidst tilbage for ca. 15.000 år siden, og klimaet blev mildere. Så vandrede menneskene til Danmark sydfra, og jægerstenalderen begyndte.
Da mennesker kom til vores land
Isen trækker sig tilbage
Vikingetidens slutning defineres ud fra oplysninger i skriftlige kilder om forhold i England: Enten året 1042, da den dansk-engelske kong Hardeknud døde, hvilket blev enden på nordisk herredømme over England, eller 1066, da den normanniske hertug Vilhelm (Erobreren) erobrede England. ”Ca. 1050” bruges tit som en middelvej.
Vikingetidens slutning
Slaget ved Stamford Bridge.
Vikingerne taber slaget ved Stamford bridge til englænderne, som dog selv, mindre end en måned senere bliver besejret af en normanniske hær anført af Vilhelm Erobreren. Juledag 1066 bliver Vilhelm kåret til konge af England.
Ringborge
- et kongeligt byggeri
I slutningen af vikingetiden blev de store ringborge bygget. Der findes fire i det nuværende Danmark:
Trelleborg ved Slagelse, Fyrkat ved Mariager Fjord, Aggersborg ved Limfjorden og Nonnebakken i Odense.
Alle borgene blev opført inden for et kort tidsrum omkring år 980, og de består af en stor cirkulær vold, der omslutter bebyggelser af forskellige størrelser. Der er ingen tegn på, at borgene blev vedligeholdt, så de blev kun brugt i kort tid. Borgenes ensartede opbygning og deres arkitektur viser, at de må være opført under en central ledelse.
I år 980 var Harald Blåtand konge,
og der findes flere forklaringer på baggrunden for borgenes opførelse. De skal ses i forbindelse med interne magtkampe mellem Harald og Svend Tveskæg, som forberedelse på en militær trussel fra det tyske kejserrige, eller måske som led i en militær mobilisering forud for flådeangreb mod England.
Harald opførte adskillige store bygningsværker i sin regeringstid, bl.a. flere store broer og en udbygning af Dannevirke.
Fyrkat ved Mariager Fjord
Ved Trelleborg fandt man bl.a. en grav, hvor 10 mænd var blevet begravet sammetidig, hvilket tyder på krig. En af mændene havde desuden fået amputeret det ene ben.
I en mose ved Vig, Odsherred, blev skelettet af en forhistorisk urokse fundet i 1905 ved tørvegravning. Dette kæmpemæssige dyr vejede næsten 1000 kg, og dets skulderhøjde var omtrent 2 meter. Det var skovens største og farligste dyr. Stenalderjægerens pile kunne den dog ikke stå imod. Urokserne græssede i Danmark i istidens sidste fase, men de forsvandt igen i takt med, at vandet steg. Uroksen fra Vig døde for mere end 10.000 år siden. På Sjælland og Fyn uddøde arten for 7000-7500 år siden, mens den klarede sig nogle årtusinder mere i Jylland.
Som art kendes uroksen fra knoglefund, der er mere end 1 million år gamle. I stenalderen var den udbredt i dele af Europa, Asien og Nordafrikas kystområder. I dag er uroksen uddød – udryddet af menneskene. Den sidste europæiske urokse blev dræbt i Polen i 1627 e.Kr.
Middelalder 1000-1536
I Danmark bruges betegnelsen middelalder om perioden fra o. 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke.
Middelalderkirken spillede en stor rolle på mange niveauer i samfundet.
Middelalderkirken belærte om, at Gud var det faste holdepunkt i en usikker tilværelse. Ingen kunne undgå synd, men Gud ville tilgive, hvis man angrede og gjorde bod for sine synder, enten her i livet eller efter døden i Skærsildens rensende flammer.
Absalon
Middelalderens konger rejste rundt
På Jellingstenen skrev Harald Blåtand ca. 965, at han samlede al Danmarks land og gjorde danerne kristne. Det blev begyndelsen til en periode, der strakte sig over mere end 150 år, hvori kongen og Kirken etablerede sig. I middelalderen havde kongen ikke fast bopæl, men var sammen med sine embedsmænd konstant på farten. De tidligeste kongelige borge var: Vordingborg, Kalundborg, Gurre og senere kom anlæg som Kalø og Krogen - Kronborgs forgænger til. I dag kender vi dem kun som ruiner, men de var bygningsmæssigt helt på højde med europæisk standard, og var væsentlige signaler om kongens magt og status.
Kalø slotsruin
Absalon var biskop over Roskilde og Lunds stifter og levede fra 1128 til 1201. Han var født i Fjenneslev ved Sorø og hans bror var Esbern Snare, der byggede Kalundborg. Selv byggede Absalon Københavns slot. Absalon var med til blodgildet i Roskilde, grundlagde København, kæmpede mod venderne og for cølibatet. Han var sin fostbroder, Valdemar den Stores, nærmeste rådgiver. Det var også ham, der satte Saxo i gang med at skrive sin Danmarkskrønike.
Absalons ligsten i Sorø klosterkirke
(Absalon er et kanonpunkt i historieundervisningen)
I 1901, som var 700-året for Absalons død, blev der på Højbro Plads i København indviet en rytterstatue, hvor ærkebiskoppen skuer over mod Slotsholmen, hvor han grundlagde sin borg. Statuen blev udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen og viser byens grundlægger siddende højt på sin stejlende hest. Han er skildret som kriger i hjelm og ringbrynje og med stridsøksen i hånden. Hans træk menes at være taget fra ligstenen på hans sarkofag i Sorø. Desuden ses et våbenskjold med rosenkors og to himmelnøgler på kors, en henvisning til Absalons mere fredelige virke som Roskildebisp.
Rundt langs kanten står der:
"ERKEBISKOP ABSALON MCXXVIII-MCCI SIÆLLANDS BISKOP DENNE STADS GRVNDLÆGGER"
1901 blev der midt på rådhusets facade mod Rådhuspladsen indviet en portrætstatue delvis forgyldt i bronze af Absalon
"Den sorte død"
Den sorte død. Epidemiens spredning i Vestasien, Europa og Nordafrika. Den sorte død fulgte i høj grad handelsvejene, og de vigtige italienske havnebyer Venezia og Genova blev i slutningen af 1347 ramt som nogle af de første steder i Europa. I de følgende år bevægede epidemien sig mod Vest- og Nordeuropa for til sidst at vende tilbage mod øst.
Pesten udløste en langvarig nedgang i Europas befolkningstal, og befolkningen skønnes ca. 1450 at have været reduceret til mellem en fjerdedel og halvdelen af niveauet før 1347. Det gav på mange måder de overlevende bedre levevilkår, bl.a.i form af mere frihed og lempeligere beskatning for bønderne i store dele af Europa.
I nogle områder døde op til 2/3 af befolkningen. Man anslår at der døde op mod 25 millioner mennesker.
datidens læger var hjælpeløse i de 3 år pesten for alvor hærgede.
Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 (samme år som fundet af Gundestrupkarret)
Bayeux-tapetet
En broderet krønike fra vikingetiden

Bayeuxtapetet, der er fra 1000-tallet, og er knap 70 meter langt og ½ meter højt, er historieskrivning i broderi. Det beskriver begivenheder i England og Normandiet forud for hertug Vilhelms invasion af England og det berømte slag ved Hastings 14. oktober 1066. Det indskrev ham for altid i historien som Vilhelm Erobreren og havde vidtrækkende følger for Europas udvikling. Det store broderis afslutning mangler, men har højst sandsynligt vist normannernes endelige triumf: Vilhelm Erobreren på Englands trone i Westminster Abbey juledag samme år.
Bayeuxtapetet og vikingerne
Selvom begivenhederne udspillede sig i England og Normandiet, har det store broderi speciel interesse for os i Danmark. Mange af normannerne, der erobrede England var efterkommere af vikinger. Dansk præg på det angelsaksiske samfund var betydeligt, og flere af hovedpersonerne havde dynastiske og familiære bånd til Danmark.
Bayeuxtapetet hænger på museum i den franske by Bayeux
-
Renæssance 1536-1660
Betegnelsen bruges bredt om perioden fra reformationen i 1536 og indtil Enevældens indførelse i 1660.
REFORMATIONEN
Ved reformationen blev den danske kirke en protestantisk kirke med den danske konge som øverste beskytter, der udnævnte landets syv biskopper. Der var ikke nogen voldsom billedstorm mod altre, figurer og malerier fra den katolske tid, men gradvis blev der tyndet ud i de mange helgenbilleder og sidealtre.
Hovedelementer i den nye kirkeordning blev dansk gudstjenestesprog i stedet for latin, inkl. prædiken og salmesang på dansk, uddeling af både vin og brød ved nadveren og endelig en kirketugt med kontrol af, at alle kendte deres “kristne børnelærdom”.
Frimærke udgivet på 450 året for reformationen
I 1517 skrev Martin Luther 95 teser om afladens brug og væsen. Teserne satte han op på døren på slotskirken i Wittenberg
"Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer".
Martin Luther 1483-1546
Kongemagten nød godt af reformationen, hvor Kirkens store jordejendomme blev konfiskeret. De to største danske renæssancekonger var
Frederik 2. (1559-1588)
og sønnen
Christian 4. (1588-1648)
.
Kongerne udfoldede som sande renæssancefyrster en pragtfuld - og kostbar - levevis og fremmede videnskab, kunst og kultur, der kunne kaste glans over deres rige. Samtidig optrådte de som sande beskyttere af den rette protestantiske lære både indadtil og udadtil.
KONGEMAGTEN
Christian den 4.
1588-1648
Spansk opdagelsesrejsende. Christoffer Columbus var født og opvokset i den internationalt betydningsfulde handels- og søfartsby Genova, hvis interesser i 1400-tallets anden halvdel skiftede fra Middelhavet til Atlanterhavet.
(Reformationen er et kanonpunkt)
Christian 4. er nok den mest folkekære af vore konger - og det på trods af, at han førte landet ud i en masse ulykker.
Han overtog et veladministreret rige med en betydelige europæisk position, men efterlod det stærkt formindsket og med en særdeles dårlig økonomi.
Christian var ikke altid lige nem. Han kunne være rethaverisk og påståelig, løbe om hjørner med folk i politiske og økonomiske spørgsmål, ligesom han havde det med at fraskrive sig et hvert ansvar, når han ikke fik sin vilje.
Til gengæld var han meget driftig. Det gjaldt bl.a. på det handelsmæssige område. F. eks. stod
Christian bag oprettelsen af Det ostindiske Kompagni.
Det blev dog aldrig en god forretning, og sådan gik det mere flere af hans handelsinitiativer.
Når han alligevel blev en populær konge, hang det i høj grad sammen med hans indsats som bygherre. Nye byer og bygninger opførtes med en imponerende hast og kvalitet. Byerne Glückstadt, Kristianstad, Kristiansand og det nuværende Oslo er eksempler på Christians driftighed, ligesom
Københavnske Rosenborg, Rundetårn, Børsen og bydelen Christianshavn.
Kalmarunionen
(kalmarunionen er et kanonpunkt i historieundervisningen)
1397-1523
Kalmarunionens vigtigste indhold var et
kongefællesskab (personalunion) mellem de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige.
Til Sverige hørte også Finland (til 1809) og til Norge hørte Island, Grønland, Færøerne og Shetlandsøerne, så unionen omfattede hele Norden.
Den formelle markering af samlingen skete, da Erik af Pommern blev kronet til konge over alle tre riger i den svenske by Kalmar i 1397.
Kalmarunionen havde sit magtcentrum i Danmark, men alle rigerne blev i hovedsagen regeret efter deres egne gamle love og traditioner. Det lykkedes stort set at opretholde unionen fra 1397 til 1448. Herefter var det - med få korte afbrydelser - kun kongefællesskabet med Norge, der var effektivt (til 1814), mens det kun lykkedes de danske konger at herske i Sverige i kortere perioder, indtil Sverige endegyldigt løsrev sig med proklamationen af Gustav Vasa som svensk konge i 1523.
Unionsbrevet
•Proceduren for fremtidige kongevalg
•De forenede rigers forhold til udlandet
•At sikre freden mellem de tre riger
I sommeren 1397 forhandlede en række rigsråder fra de tre nordiske riger om et forfatningsmæssigt grundlag for det, som siden er blevet kendt som Kalmarunionen. Første del af proceduren var kroningen af Erik af Pommern (ca. 1382-1459) som fælles konge for de tre riger, og det deraf følgende kroningsdokument. Anden del var unionsbrevet, som gik nærmere ind på, hvordan regeringsudøvelsen skulle finde sted.
Erik af Pommeren er den første "konge af norden". Erik blev nærmest adopteret af Margrete 1. og hun var den egentlige regent indtil hendes død i 1412.
Columbus
1451-1506
(På samme tid ca. 3000 km mod syd finder vi endnu et af historiefagets internationale kanonpunkter.)
Columbus er bedst kendt for, at være manden der genopdagede Amerika
Christoffer Columbus' første landgang ved kysten til den Nye Verden, 1492, hedder dette litografi efter et maleri fra 1800-t. af Dioscoro Puebla Tolín, der fremstiller Colombus som sejrherren, der går i knæ af taknemmelighed over, at hans lange stræben har båret frugt.
Man ved ikke hvordan Columbus så ud, men det har ikke afholdt kunstnere og portrætmalere for, at give et bud.
I Portugal er interessen for opdagelse af nye territorier stor. Havnen i Lissabons vrimler med søfolk fra hele den kendte verden, og beretninger om nyopdagede, vidunderlige lande florerer. Gennemførelse af stadig længere sørejser giver mod på at udforske de eventyrlige - og utroligt rige - lande, som bl.a. Marco Polo har berettet om. Behovet for at finde en søvej til Indien forstærkes af, at adgangen til "Silkevejen" og andre handelsruter er mere eller mindre blokeret af muslimske stater. Videnskabsmænd og søfolk er helt på det rene med jordens kugleform, så det er en nærliggende tanke at nå Indien, Kina og Japan ved at sejle mod vest. Columbus sluger begærligt disse idéer, og i modsætning til mange andre beslutter han at at virkeliggøre sin drøm.
Rejsen blev indledt 3. august 1492 fra Palos, hvor han med tre skibe (Santa Maria, Niña og Pinta) og 87 mænd sejlede vestpå. I spanske statsarkiver har man fundet de 87 besætningsmedlemmers navne og opgaver. Da de blev lønnet af kronen, noteredes det nøje, hvad de hed, og hvad deres opgaver om bord var. Der var hverken præster, missionærer, nybyggere eller soldater med. Det drejede sig om en civil forskningsekspedition, medbringende en del kongelige tjenestemænd. De fleste om bord var unge, men erfarne sømænd fra Andalusien. Hele ekspeditionen kostede ca to millioner maravedí, tilsvarende prisen på et tusinde køer, altså ingen imponerende sum.
En såret Christian 4. på flagskibet Trefoldigheden i forbindelse med Torstenssonskrigen med Sverige · Maleri af Vilhelm Marstrand · 1866 · Frederiksborgmuseet
Chr. IV
Fr. II
Begivenheder under Christian 4.
1611:
Krig mod Sverige: Kalmarkrigen.
1616:
Det ostindiske kompagni frundlægges.
1624:
Postvæsenet oprettes.
1625:
Krig med den tyske kejser.
1636:
Det afrikanse kompagni grundlægges.
1644:
Krig mod Sverige (Torstenssonkrigen). Afsluttes
med freden i Brømsebro, hvor Danmark/Norge må afstå Gotland, Øsel, Hjemtland, Häjedalen og Halland ( i 30 år)
http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fileadmin/havhingsten/_frontend_files_/spil/index.html
Børsen er en bygning på Slotsholmen i København. Den blev opført i 1620'erne som handelsbygning af Christian IV og fungerede helt op i 1800-tallet som varebørs. Frem til 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs. Børsen regnes for et af de fineste eksempler på nederlandsk renæssance i Danmark.
Rundetårn, et observatorium, som Chr. 4. muligvis selv var arkitekt på.
Den Westfalske fred
15. maj til 24. oktober 1648
Den Westfalske Fred, de fredsaftaler, som den 24.10.1648 formelt afsluttede Trediveårskrigen.
Den bestod af to traktater
, Freden i Münster mellem den tyske kejser og Frankrig og Freden i Osnabrück mellem kejseren og Sverige med allierede.

Til aftalekomplekset hører også den fred, som var indgået den 24.1.1648 mellem Spanien og De Forenede Nederlande, hvor sidstnævnte blev anerkendt som selvstændig stat.
NB:
Danskerne var bønder.
I renæssancen boede 80% af befolkningen på landet
Det europæiske fastland inddeles og aftalen er især spændende, da den delte reformerede kirke på samme tid accepteres. Det er den første aftale i mange mange år,
som paven ikke er medunderskriver på.
Den Westfalske fred anses for, at være
et vendepunkt
i europæisk historie,
da man forlader tanken om, at kongen og paven er de ideologiske overhoveder.
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen er en samlet betegnelse flere indbyrdes sammenhængende krige i Det Tysk-romerske Rige 1618-48, hvor bl.a. Danmark var involveret.
(Chr. IV er endnu et kanonpunkt)
De forskellige landegrænser i Europa begynder, efter den Westfalske fred, at tage form.
(Den Westfalske fred er kanonpunkt i historieundervisningen)
Trediveårskrigen. De enkelte områders religiøse tilhørsforhold i 1640 samt de væsentligste slag og hærruter. Trediveårskrigen ramte civilbefolkningen hårdt, særlig i de områder, hvor de spanske og svenske felttog fandt sted.
Stridens kerne var som udgangspunkt
forholdet mellem katolicisme og protestantisme
i Det Tysk-romerske Rige og kejserens magt over rigets fyrster. Dertil kom Spaniens strid med de oprørske Forenede Nederlande, den gamle fransk-habsburgske konflikt og Danmarks og Sveriges frygt for kejserlig ekspansion i nord.
Befolkningen led hårdt under de mange udisciplinerede soldaters hærgen; man har skønnet, at Tysklands folketal i løbet af krigen blev mindsket med op mod en tredjedel.
Den Westfalske fred bliver fulgt af hundrede år med fred i det meste af Tyskland og en politisk og religiøs orden i Europa med endnu længere holdbarhed.
Tidlig enevælde 1660-1788
Den danske enevælde blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.
Indtil midten af 1600-tallet var Danmark den førende magt i Norden. Men efter krigene i begyndelsen af dette århundrede, vandt Sverige mere og mere magt. Krigen 1657-60 mellem Danmark og Sverige blev en katastrofe. Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge, og selve landet var ved at gå til grunde. Kun København var en overgang fri. Forsvaret af København blev en personlig triumf for kongen, Frederik 3., og med hjælp fra gejstligheden og borgerskabet gennemførte han et statskup i 1660, hvor adelsvældet blev erstattet af enevælde.
Statskuppet 1660
I 1660 lå landet i ruiner efter krigene mod svenskerne, og på et stændermøde i København blev det, på trods af modstand fra adelen, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt.
Den enevældige konge havde stor magt, landets borgere var alle hans undersåtter, men de havde meget forskellige levevilkår.
Det gjaldt såvel bøndernes hverdag, deres forpligtelser over for godsejerne, livet inde i købstæderne og ude på herregårdene. Præsterne, der bl.a. var enevældens embedsmænd, var ivrigt optagne af at udrydde rester af magiske trosforestillinger og katolske skikke blandt befolkningen.
Enevælden var også perioden, hvor foretagsomme handelsfolk med støtte fra kongemagten kunne tjene formuer på den indbringende trekanthandel mellem Danmark, Afrika og Dansk Vestindien.
(Statskuppet i 1660 er også et kanonpunkt).
I løbet af perioden 1660-1848 var der en voksende kritik af enevælden og en gryende kamp for ytringsfriheden. Herved blev grundlaget skabt for at forvandle Danmark til et moderne retssamfund.
Fredrik d. 3
1609-1670
Den 18. oktober 1660 aflagde stænderrepræsentanter ed til den nykårede arvekonge foran Københavns Slot. Peder Schumacher – senere adlet som Griffenfeld – udarbejder Kongeloven, verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov, som fastslår kongens uindskrænkede magt. Heri omtales kongen som "det ypperste og Højeste Hoved her på Jorden over alle menneskelige Love". Frederik 3. underskrev Kongeloven i 1665.
Skåne, Halland og Blekinge
Stavnsbåndets ophævelse
1788-1800
Stavnsbåndet blev indført i 1733 og blev
ophævet i etaper fra 1788 til 1800.
Stavnsbåndet indebar,
at bønderkarlene var bundet til deres stavn,
dvs. det gods hvor de var født. Deres bevægelsesfrihed var således indskrænket; hvor meget var afhængig af godsets størrelse. Oprindeligt var den enkelte
karl bundet, fra han var 14 år, til han blev 36, men perioden blev udvidet, så han til sidst var bundet fra det 4. til det 40. år.
Den enkelte karl kunne få sit eget stavnsbånd ophævet ved at købe fripas hos sin godsejer, hvis godsejeren ønskede det, og de kunne finde en pris.
Sen enevælde
1788-1849
Karlen kunne stikke af og derved ulovligt
flygte fra stavnsbåndet
med fare for senere at blive fanget og sendt tilbage.
Stavnsbåndet ophæves; billede af C. W. Eckersberg. Bønder ved Frihedsstøtten takker
Christian 7.
På frihedsstøtten står der bl.a.;

Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre
Landboe Lovene gives Orden og Kraft
at den frie Bonde kan vorde
kiek og oplyst
flittig og god
hæderlige Borger
lykkelig
http://www.danmarkskonger.dk/
(Stavnsbåndets ophævelse er kanonpunkt)
Verden var under kraftig forandring mod slutningen af 1700-tallet. Oplysningstankegangen havde for alvor slået rod i byernes borgere og hos dele af adelen. Man diskuterede, om bønder var en laverestående menneskerace, eller om de blot havde brug for uddannelse for at blive hevet op af deres åndelige mørke. Diskussionen havde rod i et andet aktuelt spørgsmål;
hvorvidt bønderne burde have deres frihed eller ej.
Sagnet om Roms grundlæggelse i 753 f.Kr. fortæller, at
Romulus og Remus
, det legendariske tvillingepar, måtte konkurrere, om hvem der skulle være Roms konge. De skulle begge tage varsler, og fordi tolv ørne viste sig for Romulus, vandt han. Romulus blev den første af Roms syv konger, og på Palatiner-højen i Rom har arkæologer fundet spor efter tidlige hytter fra tvillingens levetid.

Efter 244 år og syv konger havde romerne fået nok af undertrykkelse og tvang. Og i
509 f.Kr. erstattede romerne kongen med to konsuler for at undgå et eneherskerdømme - den romerske republik blev født.
Republikkens magt udmøntede sig i en tredeling; folkeforsamlingerne, senatet og embedsmændene.

Landbrug var samfundets økonomiske fundament, og handelsskibe med korn, olivenolie og vin sejlede Middelhavet tyndt. Forarbejdede varer som keramik og glas nåede vidt omkring. Fx til Indien og Danmark.

Attentatet på Cæsar år 44 f.Kr. udløste en borgerkrig, som hans adoptivsøn Octavian vandt. Med tilnavnet Augustus, dvs. den ophøjede, blev han den første romerske kejser (31 f.Kr.-14 e.Kr.).
Augustæisk kunst var præget af samme tidløse ro som den klassisk græske. Men som noget nyt formidlede kejserhuset også politiske budskaber gennem kunsten. Befolkningen blev bombarderet med kejserens portræt og billeder, der anskueliggjorde hans fromhed, autoritet og gavmildhed. Og
hans regeringstid er derfor blevet karakteriseret som en gylden æra, tilsmilet af fred og velstand – trods krig.
For Rom førte konstant krig, og målet var at udvide byens magtsfære. Det lykkedes. Først kom Italien, senere Grækenland, de hellenistiske kongedømmer og Gallien under romersk kontrol. Og Romerriget nåede sin største territoriale udstrækning under kejser Trajan (98-117 e.Kr.): fra Atlanterhavet i vest til Eufrat i øst og fra Rhinen og Donau i nord til Sahara i syd.

I 395 e.Kr. blev Romerriget delt i to: Det Østromerske og Vestromerske rige. Men i 400-tallet, helt præcist i 476 e.Kr., faldt det Vestromerske rige. Det Østromerske Rige forblev stabilt og overlevede til 1453, hvor det blev erobret af Osmannerriget
Borgerligt hjem
Den franske revolution
1789-1799
Den enevældige konge havde stor magt, landets borgere var alle hans undersåtter, men de havde meget forskellige levevilkår.
Det gjaldt såvel bøndernes hverdag, deres forpligtelser over for godsejerne, livet inde i købstæderne og ude på herregårdene. Præsterne, der bl.a. var enevældens embedsmænd, var ivrigt optagne af at udrydde rester af magiske trosforestillinger og katolske skikke blandt befolkningen. Enevælden var også perioden, hvor foretagsomme handelsfolk med støtte fra kongemagten kunne tjene formuer på den indbringende trekanthandel mellem Danmark, Afrika og Dansk Vestindien.
Den politiske udvikling foregik inden for det landområde, som den enevældige konge herskede over: tvillingeriget Danmark-Norge, Island, Grønland, Færøerne og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I løbet af perioden var der en voksende kritik af enevælden og en gryende kamp for ytringsfriheden. Herved blev grundlaget skabt for at forvandle Danmark til et moderne retssamfund.
Borgerskabet begyndte i den sene enevælde at gøre krav på medbestemmelse, og bønderne fik deres frihed. Den almindelige værnepligt blev indført, og adelen mistede en stor del af sin magt.
Indtil 1788 brugte bønderne mange søndage på træning i landmilitsen.
Landmilitsen var stærkt forhadt af bønderne
og blot en billig måde, for godsejerne, at skaffe soldater på. De fleste af dem drømte nok om hverdagens arbejde med plejlen og slukning af tørsten med ølbimblen
I Frankrig udbrød der revolution i 1789
inspireret af den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776.
Selv i Danmark kom revolutionære bånd og medaljer i trikolorens farver på mode blandt dele af Københavns borgerskab.
"
Friheden fører folket på barrikaderne
", Eugène Delacroix`s ikoniske maleri
Den amerikanske borgerkrig
http://www.googleartproject.com/#collection/national-museum-of-denmark/
I 1861 splittes USA i en af historiens mest brutale borgerkrige.
Uenighed om slaveriet
får den unge nations sønner til at vende sig mod hinanden, og nye våben gør krigen til et hidtil uset blodbad. Hundredtusinder har mistet livet, da syden omsider giver op i 1865.
1861-1865
Den amerikanske borgerkrig (1861–1865), der i Sydstaterne ofte kaldes krigen mellem staterne, var en borgerkrig i De Forenede Stater. Elleve sydlige slavestater trådte ud af Unionen og dannede Amerikas Konfødererede Stater. De kæmpede mod Unionen, som omfattede alle staterne hvor slaveriet var afskaffet, samt fem stater hvor slaveri fortsat var tilladt (kaldet grænsestaterne).
Unionen blev anført af præsident Abraham Lincoln og det Republikanske parti. Konføderationen blev anført af Jefferson Davis.
Krigsskibet USS Cairo blev sænket af en torpedo, som det første skib i verdenshistorien, d. 12/12-1862
Abraham Lincoln var en af de største præsidenter USA har haft. Han blev snigmyrdet i Fords Theatre i Washington den 14. april 1865. Han døde dagen efter af sine kvæstelser. Drabsmanden var skuespilleren John Wilkes Booth.
Hvert år valfarter tusindvis af amerikanere til rekonstruktionen af et af de største slag under borgerkrigen, "slaget ved Gettysburg".
Bastillen blev bygget som et kastel i Paris´befæstning 1370-82.
Det blev statsfængsel 1620 og efterhånden et symbol på enevælden. Bastillen blev stormet af folkemængden 14.7.1789 ved indledningen til den franske Revolution og blev derefter nedrevet.
Bastilledagen, 14.7. blev 1880 Frankrigs nationaldag. Bastillen havde et firkantet grundplan og to runde tårne på hver langside. Rundt om borgen var en dyb grav. I tårnene var der 80 fangeceller, heraf 40 under jorden.
Stormen på Bastillen
14 juli 1789
(stormen på Bastillen er kanonpunkt i historieundervisningen).
Den franske revolution (1789-1799) er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-99, og som medførte
enevældens fald
og borgerskabets første store politiske fremstød. Den indledtes 17. juni 1789, da borgerskabets repræsentanter ("tredjestand") ved Stænderforsamlingen erklærede sig for Nationalforsamling.
De havde Paris' borgere med sig, og den 14. juli udbrød oprøret med stormen på og erobringen af Bastillen. 14. juli er Frankrigs nationaldag.
I august 1792 blev Ludvig erklæret for afsat og han og hans familie blev efterfølgende fængslet i Paris. Han og hans kone Marie Antoinette blev d. 21 januar 1793 henrettet på "revolutionspladsen" (senere Concordepladsen) i Paris.
Liberté, égalité, fraternité, ou la mort!
(Frihed, lighed, broderskab eller døden!) er det franske nationale motto, dog er de sidste par ord fjernet med tiden.
Napoleon Bonaparte
1769-1821
Uafhængighedserklæringen
USA 1776
I sommeren 1776 mødtes repræsentanter for Storbritanniens nordamerikanske kolonier til en kongres, som d. 4. juli 1776 vedtog den amerikanske uafhængighedserklæring.
Det var en revolutionær handling,
hvor forsamlingen på den nordamerikanske (hvide) befolknings vegne
erklærede den engelske overhøjhed over kolonierne for afskaffet. Erklæringen byggede således på idéen om folkesuverænitet – at den politiske magt i en stat i sidste ende må bygge på folkets samtykke.
Den indeholder også nogle grundbegreber vedrørende menneskerettigheder.
De blev få år senere udfoldet i den franske menneskerettighedserklæring.
Vi anser disse sandheder for indlysende:
-at alle mennesker er skabt lige;
-at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder;
-at blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke.
Uddrag af uafhængighedserklæringen
Slaveriets ophævelse
1792
I 1792 besluttede man i Danmark at forbyde slavehandelen fra 1803. Slavehandelen havde indtil da forsynet De Dansk Vestindiske Øer med slaver til plantagedrift. Danmark var den første europæiske slavehandelsnation, som forbød handelen.
Slavehandelen var en del af det, man i dag kalder trekantshandelen.

Danske skibe sejlede til Afrikas vestkyst for at sælge bl.a. våben og krudt. Her købte de slaver af lokale konger og høvdinge.
Derefter blev slaverne transporteret til De Vestindiske Øer og solgt til plantageejere for at arbejde på bl.a. sukkerplantager.
På skibene var forholdene for slaverne rædselsfulde, og mange døde af sygdomme og fejlernæring.
Til sidst blev sukkermassen fra plantagerne sejlet til København og her forarbejdet til sukker.
I 1792 kom ”Forordningen om Negerhandelen”, som med udgang af året 1803 forbød alle danskere at handle med slaver.
Der var altså en periode på ti år, inden forbudet trådte i kraft.
Formålet var at hente så mange slaver som muligt til Vestindien i løbet af de ti år, så der ville være nok til opretholdelsen af en fortsat koloni med plantager
.
(Slaveriets ophævelse er kanonpunkt i historieundervisningen).
Det er vigtigt at understrege, at det kun var slavehandelen og ikke selve slaveriet, der blev forbudt fra 1803. Der skulle gå næsten fem årtier, inden slaveriet blev forbudt.
Den franske revolution betød en ende på monarkiet. Senere fik Napoleon titlen kejser­. Hvordan hænger det sammen­?
Napoleon Bonaparte kronede sig selv til kejser ved en pompøs ceremoni i katedralen Notre Dame den 2. december 1804. Kroningen skulle holde den tidligere Bourbon- kongefamile fra at generobre den trone, de havde mistet ved den franske revolution i 1789.
Napoleon havde med et vellykket kup i 1799 reelt sikret sig magten som diktator og tog titlen førstekonsul.
Men i årene efter sad Napoleon usikkert på magten. Frankrig var stadig mærket af konflikterne under revolutionen, og stærke kræfter
pønsede på at få Bourbon-slægten genindsat.
Napoleon Bonaparte blev født i byen Ajaccio på
Korsika. Han uddannedes på
franske militærskoler, men kæmpede i det mes
te af sin ungdom for et
selvstændigt Korsika.
Under revolutionen sluttede han sig mest af praktiske grunde til jakobinerne og gjorde hurtigt karriere som general; han fik sit militære gennembrud ved sin indsats under Toulons generobring 1793.
Jakobinernes fald 1794 bragte ham en overgang i unåde, men 1796 blev han leder af hæren i Italien med hjælp fra overdirektøren Barras, hvis fhv. elskerinde Joséphine de Beauharnais han samtidig giftede sig med.
Gennem de to felttog til Italien 1796-97 og Egypten-Syrien 1798-99 skabte han sig en position som landets mest succesrige general.
Det første felttog viste for alvor hans evner som leder af
lynkrig,
desuden trådte han også frem som politisk faktor ved på egen hånd at slutte fred med Østrig, da han giftede sig med den østrigske Marie Louise fra Habsburg familien. Det andet felttog endte trods begyndende sejre i fiasko, men skabte også sensation om hans navn.
Ved sit statskup i efteråret 1799 (Brumairekuppet) udnævnte han sig selv til førstekonsul med støtte fra regerings- og militærkredse, der ønskede et mere effektivt styre, og de kommende 15-16 år var han landets enehersker
NB: Napoleon modtog i 1808 elefantordenen og blev udnævt til ridder i Danmark af Fredrik d. 6.
Demokratisering
1849-1920
Perioden mellem 1849 og 1920 var præget af demokratisk udvikling, som startede med Grundloven i juni 1849, der afskaffede kongens enevældige magt. Det blev en kamp for de forskellige befolkningsgrupper at blive inkluderet i demokratiet og dermed påvirke udviklingen i landet og deres egne levevilkår. Samtidig var det en periode, hvor ”det moderne” for alvor slog igennem i Danmark.
Slaget på reden
1801
Den dansk-norske handelsflåde havde haft stor fordel af at tilhøre et neutralt land under stormagtskrigene i sidste halvdel af 1700-tallet. Mod slutningen af århundredet tilspidsedes situationen
som følge af Napoleonskrigene.
Engelske krigsskibe forlangte nu at visitere de neutrale landes skibe,
hvilket fik Danmark-Norge til at tilslutte sig det væbnede neutralitetsforbund
med Rusland, Sverige og Preussen. England sendte omgående sin flåde mod Danmark med admiralerne Parker og Nelson, der angreb den danske flåde i
Slaget på Reden 2. april 1801. England sejrede
ganske vist, men modstanden fra de danske opankrede blokskibe var hård, hvilket medførte en sand rus af nationalfølelse
Horatio Nelson (Lord Nelson), (29. september 1758 – 21. oktober 1805) var en britisk admiral.
Han regnes for en af Englands nationalhelte.
Allerede som 12-årig gik han ind i flåden. Som 20-årig var han avanceret til kaptajn.
Nelson slog den franske flåde ved Abukir i Egypten og blev adlet som baron af Nilen.
Nelson deltog som viceadmiral særdeles selvstændigt i Slaget på Reden, hvor han påførte Danmark store tab.
Han vandt igen en stor sejr i Slaget ved Trafalgar, men blev selv dræbt på sit flagskib Victory og blev begravet i St Paul's Cathedral i London.
På Trafalgar Square i London er rejst en søjle til minde om ham.
Selve angrebet blev anført af admiral
Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist admiral Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget.
I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden
Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.
Københavns bombardement
2.-5. sep.1807
I september 1807 begyndte England
et tre nætters langt bombardement af København.
Målet var, at Danmark skulle udlevere sin store flåde
. Efter tre dages terrorbombning opgav København, og englænderne sejlede væk med store dele af den danske flåde.
(et kanonpunkt)
De engelske bomber satte ild til store dele af København.
Englænderne sigtede efter kvartererne omkring forsvarsvoldene og byens tårne. Derfor blev mange kirker beskudt og gik i brand. Københavns domkirke Vor Frue var en dem.
Selvom brandkorpset på 4.000 mand var blevet forstærket med 400 skræddersvende, kunne de ikke følge med.
De sammenstyrtede bygninger gjorde det svært for brandmændene at få sprøjterne frem i gaderne.
NB:
Man kalder, bombardementet af København, for den
første terrorbombning
af en europæisk storby, da bombningen primært var møntet på,
at knække indbyggernes moral.
http://www.1807.dk/
Nye brandbomber med fosfor gjorde slukningsarbejdet meget svært.
Grundloven
1849
http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1848-1915/
En grundlov er en ”aftale”, som sikrer nogle grundlæggende rammer for samfundet,
som alle skal overholde, i dette tilfælde nogle demokratiske rammer.
Det danske demokrati udviklede sig i perioden fra at være for de få til at være for de mange.
I 1849 var over 50 % af befolkningen ikke del af det demokratiske system. Men fra 1915, hvor også kvinderne fik stemmeret, var de fleste inkluderet.
NB:
indtil 1953 hed parlamentet Rigsdagen, og var opdelt i Landstinget og Folketinget? Efter 1953 hed parlamentet kun Folketinget.
Den grundlovgivende Rigsforsamling. Maleri af Constantin Hansen, 1860-64. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
(Grundloven 1849
er et kanonpunkt.)
PÅ SAMME TID ET ANDET STED I VERDEN, ER EN UNG NATION VED, AT DEFINERE SIG SELV.
Stormen på Dybbøl
1864
Krigen 1864 har haft stor betydning for vores selvforståelse. Efter krigen havde Danmark sin hidtil mindste geografiske udstrækning og var uden muligheder for at forsvare sig selv.
Novemberforfatningen
Fredsslutningen efter Treårskrigen havde ikke løst problemet, der havde været årsag til krigen. Danmark opgav ikke at indlemme Slesvig i Danmark - Danmark til Ejderen. Derfor gennemførte den danske regering en revision af grundloven i november 1863, den såkaldte Novemberforfatning, som den nye konge, Christian 9., underskrev. Grundloven var også gældende i Slesvig, men dette ville ingen tyske stater acceptere.
Tilbagetrækningen fra Dannevirke til Dybbøl.
Fredsslutning
Ved fredsslutningen i Wien blev
Danmark tvunget til at afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg.
Kongeåen var indtil 1920 grænsen mellem Tyskland og Danmark.
Nu levede et dansk mindretal syd for grænsen.
Slaget på fælleden
1872
I slutningen af 1800-tallet var arbejdernes vilkår dårlige med lange arbejdsdage og lav løn.
I 1870'erne begyndte arbejderne at røre på sig, og den første socialistiske bevægelse blev dannet under ledelse af Louis Pio.
Det var en stor succes, hvor der i løbet af kort tid var 9000 medlemmer, hovedsageligt håndværkersvende.
I en murerstrejke i 1872 blev Pios angreb i bladet Socialisten for meget for myndighederne, fordi han i skarpe vendinger havde opfordret til et folkemøde på Nørre Fælled uden for København til støtte for de strejkende murere. Myndighederne skred ind, arresterede Pio og de andre ledere og forbød folkemødet.
Da folk alligevel mødte op på Fælleden den 5. maj 1872, blev de mødt af militær og politi. Det kom til det slagsmål, som siden er kendt som Slaget på Fælleden.
Med Pios arrestation og forbud mod hans forening blev arbejdernes sag sat tilbage, og deres vilkår blev ikke forbedrede. Dette var formentlig medvirkende til, at der i årene efter 1872 var en meget stor udvandring til Amerika. Magtesløsheden over for magthaverne har ganske givet fået nogle til at søge friheden i Amerika.
Pio blev løsladt i 1875 som en nedbrudt mand, og det lykkedes ham ikke at få samme styrke i arbejderbevægelsen igen. I 1877 blev han bestukket af politiet og rejste selv til Amerika.
(Slaget på fælleden er historisk kanonpunkt.)
Louis Pio 1841-1894
Militær og politi kom i slagsmål med folket
Pio stod bag ugeavisen "socialisten", hvor i hans tanker omkring arbejdernes vilkår blev trykt.
Industrialiseringen
Perioden fra ca. 1870-1914 kaldes for industrialiseringen
, fordi der i denne periode for alvor kom gang i industrien i Danmark. Industrialiseringen og urbaniseringen medførte store forandringer i danskernes hverdag.
Industri afløser håndværk
Før industrialiseringen havde landmænd og håndværkere kun få simple maskiner og næsten alt foregik ved håndkraft. Der fandtes kun få industrivirksomheder. De var placeret, så de kunne udnytte vand- og vindkraft.
Under industrialiseringen udvikledes dampmaskinen, og mekaniske opfindelser blev udtænkt
. De gjorde ensartet masseproduktion mulig. Varerne blev billigere, fordi de ikke længere skulle speciallaves hos en håndværker. Og håndværkernes værksteder blev efterhånden til fabrikker.
På landet begyndte man også at bruge ny teknik og maskiner, hvilket gjorde landarbejdernes arbejdskraft overflødig.
Fra land til by
Under industrialiseringen flyttede mange danskere fra landet ind til byerne for at søge arbejde på de mange nye fabrikker i industrien.
Også mange kvinder begyndte at arbejde på de nye fabrikker for at bidrage til husholdningen.
Tilflytningen til byerne, navnlig København, fik indbyggertallet til at eksplodere. Denne udvikling kaldes urbanisering.
Det voksende antal af byboere betød, at der var rigelig med billig arbejdskraft. Det medførte også en stigende efterspørgsel på fødevarer, tøj og boliger.
Børns dagligdag
Industrialiseringens børn kunne læse og skrive, fordi der i 1814 blev indført tvungen skolegang for børn mellem 7 og 14 år. På landet gik børn kun i skole om vinteren, så de kunne hjælpe med arbejdet på gården om sommeren.

Udvandring
Da der var stor arbejdsløshed på landet, flygtede mange fra de dårlige vilkår, og det var ikke nok med den nærmeste købstad – de unge og stærke havde fantasi og vovemod til rejsen ud over Danmarks grænser. De nærmeste lande, Sverige og Tyskland, var ikke spændende nok. Nej, skulle det være, var det fjerne, rige Amerika den drøm, som mange danskere var enige om var det ypperste mål.
http://danmarkshistorien.dk/quiz/
(Historisk -
Kanonpunkt)

I løbet af 50 år udvandrede ca. 300.000 mennesker fra Danmark til Amerika. Mange af dem blev lokket af gyldne løfter om gratis land, som denne pjece viser.
Udvandring af arbejdere, landarbejdere, tjenestefolk og håndværkere til USA var stor i perioden
1869 – 1914
. Ca. 300.000 mennesker valgte at forlade Danmark til fordel for USA. Udvandrene håbede på et bedre liv på den anden side af Atlanterhavet. USA var det fortrukne sted at prøve lykken i det fremmede, men nogle mennesker valgte også andre steder, fx valgte ca. 12.000 Canada, ca. 10.000 valgte Sydamerika og ca. 7.000 valgte Australien.


Udvandrere ved Larsens Plads”, 1890, malet af Edv. Petersen. Fra 1879 etablerede rederiet Thingvalla en direkte dampskibslinie fra København til New York. En betydelig del af de danske udvandrere og ganske mange fra Sydsverige brugte denne bekvemme direkte rute. Langt de fleste danske emigranter rejste imidlertid fortsat den billigere, men mere besværlige vej via Hamburg eller Liverpool. Mange af udvandrerne rejste på billetter, de havde fået tilsendt fra slægtninge i Amerika. Thingvallalinien havde faste agenturer på den amerikanske prærie, hvor disse „prepaid tickets” kunne købes og sendes til Danmark.
Systemskiftet 1901
Systemskiftet i 1901 medførte, at en regering ikke kunne sidde på magten, hvis den havde et flertal imod sig. Dermed blev parlamentarismen indført, og det moderne demokrati tog sin begyndelse i Danmark.
Negativ parlamentarisme blev i praksis styreformen i Danmark ved systemskiftet i 1901.
Her accepterede kongen det parlamentariske grundprincip, at en regering ikke må sidde med et flertal imod sig. Det gælder stadig i dag.
Hovedlinjer i dansk parlamentarisme-

1903
– Kvinder får først nu stemmeret til menighedsrådene.

1907
– Kvinder får stemmeret til kommunalbestyrelserne.

1915

Kvinder og tyende fik for første gang stemmeret til Folketinget og Landstinget.

1920
– Påskekrisen opstår, da kong Christian 10. afsætter regeringen Zahle. Efterfølgende lover kongen fremover at respektere parlamentarismen som sædvaneret.

1953
– Parlamentarismen blev lovfæstet. Landstinget bliver afskaffet og tronfølgeloven ændres, således at kvinder får del i arvefølgen.

(Systemskiftet 1901
er kanonpunkt)
Kvinders valgret 1915
Genforeningen
(kvinders valgret er kanonpunkt)
Danske kvinder fik stemmeret i 1915. Forud var gået årtiers kamp, der mobiliserede tusindvis af kvinder fra slutningen af 1800-tallet og kulminerede med et stort demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads den 5. juni 1915. Her markerede over 12.000 kvinder, at de med grundlovsændringen endeligt var blevet fuldgyldige borgere i det danske samfund.
Valgret. Nogle af de ca. 20.000 danske kvinder, der den 5.6.1915 gik i procession gennem Københavns gader til Amalienborg Slot for at overrække Christian 10. en takkeadresse. Anledningen var den nye grundlov, som gennemførte valgret for kvinder i Danmark
http://www.ft.dk/webTV/Film_Om_Folkestyret/Folketingsvalg.aspx
Kampen for kvinders valgret
I 1889 blev den første danske kvindevalgretsforening dannet i Varde i Vestjylland. Kvinderne forsøgte fra avisernes debatsider og ved møder rundt om i landet at føre en kampagne for deres stemmeret. Valgretsbevægelsen skabte mange nye foreninger og blade.
De 5 F`er
Fruentimmere
Folkehold
Fjolser
Forbrydere
Fattige
(de 2 sidste grupper opnåede ikke valgret i 1915)
Ved Genforeningen i 1920 blev hertugdømmet Slesvig delt, så Nordslesvig blev en del af det danske rige. I dag kendt som Sønderjylland.
Fakta
1864
:
Tabet af Slesvig og Holsten.
15. juni 1920
:
Den officielle genforeningsdag mellem Danmark og Sønderjylland.
10. juli 1920
:
Christian 10. rider over den gamle grænse.

Konsekvenserne af 1864-krigen
I 1864 efter Danmarks nederlag til Preussen og Østrig måtte Danmark afstå landområderne Slesvig, Holsten og Lauenborg til tyskerne. Det betød, at Danmark mistede 2/5 af sit landområde og 1/3 af sin befolkning.
Efter 1. verdenskrig
Det tyske kejserrige tabte 1. verdenskrig i november 1918. Herefter så Danmark en chance for at få det tabte land tilbage. Det blev bestemt, at grænsen mellem Danmark og det tyske område skulle tilpasses ved folkeafstemninger i tre zoner. På den måde kunne man se, hvor der var dansk, og hvor der var tysk flertal.
Afstemning
Den 10. februar 1920 blev der i 1. zone afgivet 70 % danske stemmer mod 25 % tyske. Man stemte altså for at være en del af Danmark.
Den 14. marts 1920 blev der i zone 2 (inklusive Flensborg) afgivet 20 % danske stemmer mod 80 % tyske. I zone 2 stemte man med andre ord for Tyskland. Afstemningen i zone 3 blev opgivet.
Påskekrisen 1920
Men i Flensborg, som var en del af zone 2, var der nogle borgere, der trods byens tyske flertal på 75 % alligevel ønskede, at byen skulle være en del af Danmark.
Herhjemme fik de opbakning hos befolkningen og de borgerlige partier, og de var derfor med til at starte Påskekrisen i 1920. Krisen blev dog hurtigt stoppet, og grænsen mellem Danmark og Tyskland kom til at ligge, hvor den ligger i dag.
Genforeningsdag
Officielt fandt Slesvigs deling sted den 15. juni 1920, hvilket siden er blevet markeret som ”genforeningsdag” i Danmark. Det symbolske udtryk for genforeningen kom, da Christian 10. krydsede den gamle grænse mellem Kolding og Haderslev den 10. juli 1920 på en, efter traditionen, hvid hest.
Genforeningsfesten
Den 11. juli var der en stor genforeningsfest på Dybbøl Banke, som var krigsskueplads både under Treårskrigen og Krigen i 1864. Dagen efter mødte Christian 10. ved et møde i Kruså de danske sydslesvigere, som ikke blev genforenet med danskerne. Han lovede dem, at de aldrig ville blive glemt. I 1955 ved København-Bonn-erklæringerne blev der aftalt mindretalsrettigheder for de danske og tyske mindretal på begge sider af grænsen. Grænsen er i dag en succesfuld sindelagsgrænse.

Mellemkrigstiden
1920-1939
Nina Bang var politisk aktiv i Socialdemokratiet, var fra 1898 medarbejder ved dagbladet Social-Demokraten og fra 1903 medlem af partiets hovedbestyrelse. Hun sad fra 1913 i Københavns Borgerrepræsentation, indtil hun blev valgt til Landstinget i 1918.

I 1924 blev Nina Bang Danmarks første kvindelige minister, da Thorvald Stauning gjorde hende til undervisningsminister i sin første regering 1924-26.
Hun påbegyndte arbejdet med ændring af læreruddannelsen og demokratisering af skolevæsenets styrelse.

Perioden mellem 1. og 2. verdenskrig var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet begyndte at fokusere på.
Danmarks første socialdemokratiske regering 1924-26.
http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/matador.htm
Kanslergadeforliget
Stauning og Zahle lukker Venstres forhandlere ind i Kanslergade. Den konservative Christmas Møller står udenfor under gadelygten.
I 1930'erne var der økonomisk krise på verdensplan.
Fra 1929 til 1940 havde Danmark en regering bestående af
Socialdemokratiet (S) og Det Radikale Venstre (R). Venstre (V)
forsøgte at få indflydelse på krisepolitikken, da landmændene var hårdest ramt af krisen.
De tre partier indgik 1930'ernes største forlig i Staunings lejlighed i Kanslergade. Kronen blev nedskrevet, og arbejdet med Steinckes socialreformer blev sat i gang.
(Kanonpunkt)
Kanslergadeforliget 30. januar 1933
Den 29. januar 1933 mødtes repræsentanter fra regeringen og Venstre i Staunings lejlighed i Kanslergade for at indgå et forlig. Som udgangspunkt var Socialdemokratiet imod en devaluering, men hen på nattetimerne kom det endelig til et forlig mellem regeringen og Venstre.
Landmændene og Venstre fik deres devaluering, mens de til gengæld måtte lade socialminister K.K. Steincke gå i gang med sin socialreform. Den ville tilgodese Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres vælgere - arbejderne og husmændene.
Desuden besluttede man at forlænge de gældende aftaler på arbejdsmarkedet i et år og strejker og lockouter blev forbudt i den samme periode. Det afværgede en storkonflikt mellem arbejderne og arbejdsgiverne.

Vidste du, at..
efter forhandlingerne i Kanslergade var gået i hårdknude, fik politikerne et glas whisky? Det satte gang i velviljen, og forliget kom i hus en time efter.
Kanslergadeforliget blev indgået samme dag som Hitler kom til magten i Tyskland.

På samme tid syd for grænsen
Vidste du, at..

man i forskellige lande håndterede krisen i 1930'erne på vidt forskellig måde? I Danmark gik de demokratiske partier sammen og indgik Kanslergadeforliget. I fx. Tyskland valgte man "en stærk mand" Adolf Hitler til at løse krisen. I Italien blev krisen håndteret af den fascistiske diktator Benito Mussolini.
2. verdenskrig
1. verdenskrig 1914-1918
1. Verdenskrig varede fra 1.8.1914, da
Tyskland erklærede Rusland krig
, indtil våbenhvilen 11.11.1918. Den førtes mellem Ententemagterne (de allierede), dvs. Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede, herunder Japan og USA, og Centralmagterne, dvs. Tyskland og Østrig-Ungarn med forbundsfæller.
Betegnelsen verdenskrig kan diskuteres
; nok deltog ikke-europæiske magter som Japan (fra 1914) og USA (fra 1917) i krigen ligesom soldater fra kolonier og områder under europæisk styre, og nok fandt nogle af krigshandlingerne sted uden for Europa, men
krigens hovedaktører og vigtigste krigsskuepladser var alle europæiske.
Krigens årsager
Det østrig-ungarske tronfølgerpar, Frans Ferdinand og Sophie, blev 28.6.1914 myrdet i Sarajevo af en serbisk nationalist.
Mordet udløste den såkaldte julikrise og førte til et barsk østrig-ungarsk ultimatum til Serbien 23.7.1914; bl.a. krævedes østrig-ungarsk deltagelse i opklaringsarbejdet på serbisk jord. Ultimatumet skulle bane vej for det opgør med Serbien, som den østrig-ungarske ledelse havde ønsket siden afslutningen af 2. Balkankrig. At en sådan krig kunne udvikle sig til en europæisk storkrig, fordi Rusland havde garanteret Serbiens sikkerhed, vidste den østrig-ungarske regering, som på forhånd havde sikret sig tysk støtte til sit ultimatum. 26/7 gav Serbien efter for de fleste, men ikke alle af ultimatumets krav. Østrig-Ungarn afviste svaret og erklærede 28/7 Serbien krig. Dagen efter indledte Rusland mobiliseringen af sin hær, hvad der blev anledningen til, at Tyskland erklærede Rusland krig 1/8. Det førte til fransk mobilisering, og 3/8 erklærede Tyskland Frankrig krig. I de tyske krigsplaner, der forelå i den afdøde generalstabschef Alfred von Schlieffens udarbejdelse, indgik et angreb på Frankrig gennem det neutrale Belgien, som derfor blev invaderet samme dag, og det udløste en britisk krigserklæring til Tyskland. Dermed var en europæisk storkrig en realitet.
Vigtige slag
:
- Slaget ved Somme, d.1/6, 1916 – 18/11, 1916
Sted: Somme, Pikardiet, Nordfrankrig
Resultat: Taktisk uafgjort, strategisk sejr for ententen
Samlede tabstal for begge sider: over 300.000
- Slaget ved Verdun, d.21/2 – 19/12 1916
Sted: Verdun-sur-Meuse, Nordøstfrankrig
Resultat: Fransk sejr
Samlede tabstal for begge sider: 317.000
Rød mod grøn
Den altoverskyggende personlighed fra Mellemkrigstiden var
Adolf Hitler
, der for alvor indledte sin politiske karriere i 1923, da han forsøgte sig med Ølstuekuppet i München, hvilket han blev sendt i fængsel for.
I 1933 lykkedes det Hitler at blive udnævnt til kansler, og efter Hindenburgs død det efterfølgende år blev han udnævnt til Fører. Herefter indledte han sit mål om at indlemme tidligere tabte områder i Tyskland. I 1938 Østrig og 1939 Tjekkoslovakiet (Südeterland) og i september 1939 invaderede tyskerne Polen, hvilket førte til 2. Verdenskrig.
Adolf Hitler (1889-1945) var
Tysklands rigskansler og fører fra 1933 til 1945
. Efter at være kommet til magten på lovlig vis, tilrev han sig diktatoriske beføjelser, forkastede Versailles-traktaten og påbegyndte en genoprustning af Tyskland.
Propaganda?
I mellemkrigstiden var der tre økonomiske
kriseperioder eller depressioner, 1920-22, 1929-33 og 1937-38, og af disse var verdenskrisen 1929-33 langt den alvorligste både pga. dens længde og pga. den meget store arbejdsløshed, den var årsag til
. Hitler gav i Tyskland svarene på mange af de frustrationer som folk havde. Bl.a. hvem man kunne pege fingre af og hvordan man kunne komme videre. Så det er klart at folk lyttede og endda stemte på manden, som påstod, at han kunne vende den økonomiske kurs.
http://www.folkedrab.dk/sw50057.asp
Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men sådan gik det desværre ikke. Blot 21 år efter, at 1. verdenskrig sluttede, begyndte 2. verdenskrig, da
Tyskland invaderede Polen d. 1. september 1939
.
I 1929 blev verden ramt af en international finanskrise (Wall Street-krakket), hvis omfang var noget værre end nutidens finanskrise i Europa. Tyskland blev ekstra hårdt ramt, fordi økonomien i forvejen var meget presset pga. de krigsskadeerstatninger, som de skulle betale til vinderne af 1. verdenskrig. Tyskerne mistede derfor efterhånden troen på Weimar-republikken, og Hitlers nazistparti vandt i 1933 magten. Hitler udnævntes først "kun" til kansler. Men da rigspræsident Hindenburg døde i 1934, overtog Hitler også denne stilling. Nu havde Hitler en diktators magt i Tyskland.
De allierede:
Storbritannien
Sovjetunionen
USA

Aksemagterne:
Tyskland
Italien
Japan
Resultat
Allieret sejr. USA og Sovjetunionen etablerer sig som supermagter. Opståen af Den første og anden verden førende til den kolde krig. De allieredes kolonier bliver selvstændige.
Den 9. april 1940 klokken lidt over 4 om morgenen gik en større tysk hær over den dansk tyske grænse i Sønderjylland( billedet herunder). Samtidigt landsattes tyske tropper flere steder i landet.
Den danske regering valgte, at landet skulle overgive sig, og omkring kl. 8 var kampene forbi. 16 danske soldater døde. Nu var Danmark besat af Nazi-Tyskland.
Besættelsestiden 1940-45
Tyskernes bunkere
Modstandsbevægelsen
National samling
Efter chokket over at blive besat havde lagt sig lidt, begyndte folk at blive meget bevidste om det at være dansk. Man samlede sig omkring nationale symboler som fx kongen. Endvidere mødtes mange tusind mennesker og sang danske sange. Der blev skrevet mange digte og bøger og artikler om det særligt danske.
Samarbejde
De danske politikere ønskede at beskytte Danmark og danskerne imod krigens rædsler. Prisen blev Danmarks hjælp til Nazi-Tysklands krig. Dansk landbrug producerede store mængder mad, som blev solgt til tyskerne. Den danske industri begyndte også at arbejde for tyskerne.
De danske myndigheder rekrutterede danske arbejdere til at tage til Tyskland og dermed frigøre tyskere til tjeneste i krigen.
Til gengæld for alt dette tillod tyskerne et udbredt selvstyre i Danmark. Vi fik lov til at beholde vores folketing og regering, vores domstole og politi og endda en del af vores militær. Det betød, at danskerne, især i de første år af besættelsen, blev skånet for de værste konsekvenser af krigen.
Modstand
Selvom de fleste danskere støttede samarbejdspolitikken, var man bestemt ikke glad for at være blevet besat. Det var kun de færreste, som støttede tyskerne i krigen, og der var få nazister i Danmark. Men denne utilfredshed betød ikke, at man gik til aktiv voldelig modstand.
Sabotage
Tværtimod mente mange, at sabotage var at betragte som terrorisme. Derimod var der større støtte til mere fredelige former for modstand og tilkendegivelser.
Støtten kom
Som krigen skred frem, blev støtten til voldelig modstand dog større og større i befolkningen. Således viste befolkningen i krigens sidste år mere loyalitet overfor modstandsbevægelsen end overfor politikerne.
Befrielsen
Den 4. maj 1945 om aftenen fik Danmark besked om den tyske overgivelse. Efter 5 års besættelse var Danmark atter frit. Glæden var så overvældende, at hele landet gik i stå og festede som aldrig før.
Augustoprør og Jødeaktion 1943
(kanonpunkt i historieundervisningen)
Vidste du, at..
Bornholm ikke blev befriet den 5. maj 1945, fordi den tyske kommandant nægtede at overgive sig? I stedet blev øen bombet og besat i næsten et år af sovjetiske tropper.
http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/matador.htm?assetId=40357
Den 29. august 1943 valgte den danske regering at træde tilbage. Det skete efter en måned med strejker, massedemonstrationer og sabotager i Danmark. Samarbejdspolitikken sluttede, og Danmark kom under tysk ledelse.
I sommeren 1943 gik det ikke godt for Hitlertyskland og aksemagterne i krigen.
Sovjetunionen nedkæmpede Tyskland på østfronten.
Storbritannien og USA angreb Italien, og kort tid efter mistede Hitlers forbundsfælde Mussolini magten i landet.
De tyske nederlag betød en stigende holdningsændring i Danmark.
Befolkningen troede, at krigen snart ville slutte og blev derfor mindre bange for den tyske besættelsesmagt og de danske myndigheder.
De var trætte af besættelsen og utilfredse med regeringens samarbejdspolitik i forhold til Hitlertyskland.
Den 28. juli 1943 sprængtes det tyske mineskib Linz i luften på Odense Stålskibsværft.
Tyskerne indførte bevæbnede sabotagevagter, hvilket førte til at arbejderne nedlagde arbejdet.
I løbet af august fik de følgeskab af arbejdere i en række andre danske byer. Store dele af befolkningen støttede deres sag og begyndte også at strejke og demonstrere.
De danske modstandsfolk udnyttede befolkningens utilfredshed. Under strejkerne udførte de en bølge af sabotager. Det kom også til kampe mod det danske politi og de tyske soldater.
Værnemagten krævede derfor, at den danske regering erklærede Danmark i undtagelsestilstand og bl.a. indførte dødsstraf mod danskere, som begik sabotage.

Men regeringen nægtede og gik derfor af den 29. august 1943.
Oprøret havde nemlig vist, at store dele af befolkningen var imod regeringens samarbejdspolitik og støttede i stedet modstandsbevægelsen. Danmark blev herefter administreret af et departementschefstyre.
Da samarbejdspolitikken sluttede, blev den tyske besættelsesmagt mere brutal. Den 29. august 1943 blev den danske hær og flåde afvæbnet og interneret. Det tyske politi Gestapo bekrigede modstandsbevægelsen, og de danske jøder blev forfulgt.
Den 29. august 1943 er i dag en vigtig historisk dag. Den markerer den danske regerings brud med samarbejdspolitikken, som banede vejen for Danmarks senere optagelse i de allieredes rækker.
Urolighederne den 29. august 1943 var særligt voldsomme i Odense, hvor det tyske militær trak våben.
Auguststrejken 1943
Velfærdsstaten
1945-1993
Det socialdemokratiske efterkrigsprogram fra 1945, fremtidens Danmark, har mange historikere set som idegrundlaget for den danske velfærdsmodel.
Befolkningens sammensætning ændrede sig derimod meget bl.a. på grund af indvandring fra andre lande. Denne indvandring begyndte i slutningen af 1960'erne, hvor Danmark inviterede gæstearbejdere fra bl.a. Pakistan og Tyrkiet til landet for at få arbejdskraft til industrien, der var i kraftig vækst. Senere indvandrede grupper fra andre lande på grund af katastrofer i deres hjemland.
Indvandring
Miniforedrag om velfærdsstaten.
Efter 2. verdenskrig havde Danmark og de øvrige lande i Europa brug for hjælp til genopbygning af industri og landbrug. USA ydede derfor en stor støtte i form af milliarder af dollars. Denne hjælp kaldtes
Marshallhjælpen
.
Uden Marshallhjælpen havde genopbygningen af Europa været meget længere undervejs. Endvidere satte USA frihandlen mellem de europæiske lande i gang, hvilket senere skulle
bane vejen for EF.
Stigende velstand
Fra 1958 og op gennem 1960'erne
oplevede Danmark en markant økonomisk fremgang
særligt med hensyn til materielle goder. Det blev op gennem perioden almindeligt at eje sit eget hus og at have bil.
Det blev nemmere for familierne at få råd til goderne, fordi kvinderne også kom ud på arbejdsmarkedet.
Kønsrollerne gennemgik dermed en markant ændring.
Perioden fra 1945- kaldes velfærdsstaten, fordi statens forsørgelse for de mennesker, der ikke kunne forsørge sig selv, for alvor blev udviklet
efter krigen. Velfærd er et bredt begreb, der dækker alt fra hospitalsvæsen og pensioner til uddannelsesstøtte.
De glade 60´ere
I 1950’erne og 1960’erne gennemgik Danmark en kolossal økonomisk og kulturel forandring med begreberne velfærd, generationskløft, forbrug, amerikanisering og rock'n'roll som væsentlige overskrifter. 1960’erne er i eftertiden kaldt ”de glade 60’ere.”
http://agent.dril.dk/agent/style/kroeniken_tresserne/?31755
Ungdomsoprør
Mellem 1950 og 1970 flyttede mange familier fra landet til byerne, hvor de voksne kunne få arbejde på fabrikker og i forretninger. Kvinderne fik også arbejde, især i velfærdsstatens nye omsorgsinstitutioner såsom børnehaver og plejehjem.
Lønnen steg mere end priserne, og familierne købte flere og nye forbrugsgoder. I løbet af 1960’erne fik mange arbejderfamilier råd til at købe både køleskab, ferier, TV og egen bil. Danmark blev det overflodssamfund.
Kanonpunkt
26. juni 1945
:
DKs ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, underskrev FN-pagten på Danmarks vegne.

10. december 1948
:
FN vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. 48 lande stemte for, ingen stemte imod og 8 undlod at stemme.

1964-1992
:
Danmark havde ca. 22.500 soldater på Cypern.
Ca. 200 lande er medlem af FN.
Fakta
10. december 1948
FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder
http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-og-det-internationale-samfund/danmark-og-fn/
DK på Cypern
I 1945 blev Danmark medlem af FN i ønsket om at undgå en ny krig
. Det førte til, at Danmark deltog i flere internationale militære operationer ude i verden.
I 1948 formulerede FN også Menneskerettighederne.
Under 2. verdenskrig blev
de tre allierede stormagter, USA, Storbritannien og Sovjetunionen enige om at danne en ny organisation, De Forenede Nationer (FN) for at undgå en ny krig
. I 1945 blev 51 lande medlem af FN, og i dag er der næsten
200 medlemslande.
De har alle sammen skrevet under på
FN-pagten,
som indeholder FN's formål og reglerne for samarbejdet i FN. Op til 2. verdenskrig førte Danmark neutralitetspolitik, men i 1945 mente mange danske politikere og modstandsfolk, at det var årsagen til, at Danmark blev besat af Tyskland. Derfor skulle Danmark holde op med at føre neutralitetspolitik. Samtidig advarede Sovjetunionen Danmark imod at arbejde for tæt sammen med Storbritannien på det sikkerhedspolitiske område. Ved at melde sig ind i FN kunne Danmark både gøre op med neutralitetspolitikken og imødekomme Sovjetunionen. Danmarks politik i FN var præget af den kolde krig, og det var en svær balancegang. Danmark arbejdede mest sammen med de andre vestlige lande i FN, men ville samtidig helst ikke provokere Sovjetunionen. 1948 var Danmark med til at udforme FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som bl.a. indeholdt retten til livet, til religions-, ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed samt retten til retfærdig rettergang. Danmark var især interesseret i rettigheder for mindretal, ikke mindst på grund af det danske mindretal i Sydslesvig. Desuden var Danmark interesseret i rettigheder for kvinder. Danmark deltog i FN's første militære aktion under Korea-krigen med hospitalsskibet Jutlandia. Siden har Danmark deltaget i mange fredsbevarende operationer, fx i Gaza og på Cypern. Danmarks politik i FN har især omhandlet nedrustning, afkolonisering, apartheid i Sydafrika, udviklingsbistand og miljø. Danmark har også været medlem af Sikkerhedsrådet i 1953-54, 1967-68, 1985-86 og 2005-2006.
http://www.1960erne.dk/veungdomsopror.php
antiautoritær og utopisk strømning og subkultur i USA og Vesteuropa ca. 1965-75. Økonomisk vækst i de vestlige samfund efter 1945 udvidede den enkeltes råderum, og de nye generationer ønskede mere personlig frihed og afskaffelse af familiær og patriarkalsk kontrol. Derudover begyndte et opgør med efterkrigstidens ideologier og politiske strukturer: De vestlige, kapitalistiske lande skulle nedbryde den kolde krigs politiske og sociale grænser og standse udbytningen af den tredje verden og naturen. Ungdomsoprøret havde rødder i beatnikkerne med vægt på antiborgerlighed, personlig frigørelse, livsnydelse, psykedeliske stoffer, antiforbrugerisme, antimilitarisme, verdensfred, musik og eksistentiel, ofte østligt inspireret filosofi.
Kul- og stålunionen
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF, traktat, som
blev indgået 18. april 1951 mellem Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg
. Traktaten trådte i kraft 23.7.1952. Ved Kul- og Stålfællesskabet etableredes et overnationalt samarbejde med henblik på at skabe forudsætningerne for en rationel og stabil kul- og stålproduktion ved
oprettelse af et fælles marked
, men der lå heri også ønsket om at
forhindre fremtidige krige mellem Tyskland og Frankrig ved at løfte kul- og stålproduktionen op på et overnationalt plan
. Kul- og Stålfællesskabet overnationale organer dannede grundlaget for etableringen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957.
Vigtige årstal:
1945: 2. verdenskrig slutter.
1950: Schuman-planen.
1951: Traktaten om Kul- og Stålunionen bliver underskrevet.
1952: Kul- og Stålunionen træder i kraft.
1957: EF bliver oprettet.
1973: Danmark indtræder i EF.
1993: EF bliver til EU.
1999: Den 1. januar går en række medlemslande, som kunne leve op til de økonomiske kriterier, sammen om en ny valuta, euroen. Den nye møntenhed kom på gaden i 2002.
2007: Lissabon-traktaten underskrives.
Schuman-planen
Den franske udenrigsminister Robert Schuman og embedsmanden Jean Monnet fremsatte i 1950 en plan. Arvefjenderne Frankrig og Tyskland skulle gøre deres kul- og stålproduktion til et fælles anliggende i en organisation, der også var åben for andre europæiske lande.
Kul- og Stålunionen
Schuman-planen havde altså til hensigt at gøre krigsmaterialerne kul og stål til et fælles anliggende, så krige kunne undgås og samarbejde fremmes. Vesttyskland, Frankrig, Italien og Benelux-landene tiltrådte Kul- og Stålunionen i 1951. Unionen trådte i kraft i 1952.
Indførelsen af Kul- og Stålunionen
Traktaten om Kul- og Stålunionen blev som nævnt underskrevet i 1951, mens det fælles marked med kul og stål først kom igang i løbet af 1953. USA var i 1952 det første land udover de seks medlemslande, der anerkendte unionen som en officiel forhandlingspart.
Robert Schuman, 29.6.1886-4.9.1963. Den franske udenrigsminister Robert Schuman beskrev efter 2. verdenskrig EF's stadigt gældende målsætning om et tættere og tættere samarbejde.
EKSF's beliggenhed med medlemmerne, der grundlagde fællesskabet. Algeriet var dengang en del af Frankrig.
Den kolde krig
1945-1989
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation,
der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989. Under den kolde krig kæmpede det demokratiske og kapitalistiske USA og dets allierede mod det et-parti-styrede kommunistiske og planøkonomiske Sovjetunionen og dets allierede på rigtig mange områder.
De to ideologier bekrigede hinanden både militært, politisk, økonomisk og kulturelt. Den kolde krig var en global konflikt, men dens kerne var Europa og de to supermagter USA og Sovjetunionen.
Den kolde krig blev aldrig en varm krig, hvor supermagterne kom i direkte krig med hinanden, men det var tæt på.
Under den kolde krig opstod der en række kriser og konflikter, der kunne have udviklet sig til regulær krig. Og ikke bare almindelig krig, men derimod en altødelæggende atomkrig. Den kolde krig sluttede i slutningen af 1980’erne, da der i både Sovjetunionen og USA var politisk vilje til at afslutte den. Symbolet på den kolde krig, Berlinmuren, faldt efter folkeligt pres i november 1989.
Dato
: 1959 – 30. april 1975
Sted
: Sydøstasien
Resultat
: Tilbagetrækning og politisk nederlag til USA
Militær sejr til den kommunistiske alliance.
Grunden til krigen
: Eskalering af den kolde krig samt nationalisme
Territoriale ændringer
: Genforening af Vietnam
Cubakrisen, den kolde krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen; ved sin kulmination 22.-28. oktober 1962 bragte den verden tættere på en atomkrig end nogensinde før.
I 1950’erne var USA og Sovjetunionen fjender. De kæmpede om alt! Det var de to lande der satte rumkapløbet i gang. Hvert af de to lande ville altid være de første til at gøre noget nyt ekstremt. Sovjetunionen var de første der fik sendt en satellit i kredsløb. Men USA var og er stadig de eneste på månen.
Energikrisen 1973
(
kanonpunkt i
historieundervisningen
)
Energikrisen i 1973 var en af årsagerne til den økonomiske krise i 1970- og 1980'erne, hvor Danmark stiftede den offentlige gæld, der stadig betales af på i dag.
De glade 1960'ere.
Det gik rigtig godt for Danmark i 1960'erne og starten af 1970'erne. Der var ingen arbejdsløshed, og befolkningen havde gode levevilkår. Det kunne kun gå fremad - troede man. Men så kom chokket!
Olieprisen stiger.
Organisation af Olie Eksporterende Lande (OPEC) hævede på tre måneder fra oktober 1973 oliepriserne til det firdobbelte og skar samtidig ned i forsyningen af olie til Vesten. Det ramte Danmark meget hårdt, fordi landet baserede størstedelen af sit energiforbrug på olie og ikke producerede sin egen olie.
Bilfrie søndage.
Det blev dyrere at opvarme sit hjem og tanke benzin til sin bil. Regeringen indførte bilfrie søndage for at mindske forbruget af olie. Der blev også opfordret til, at man slukkede for varmen og kun tændte lys, hvor det var nødvendigt.
Virksomhederne.
Stigningerne i olieprisen gik dog allerværst ud over virksomhederne, som blev ramt dobbelt. Dels brugte de olien til at drive deres mange maskiner, og dels steg arbejdernes løn meget voldsomt, fordi deres løn hang sammen med de generelle prisstigninger i Danmark. At priserne stiger kaldes inflation.
Økonomisk krise.
Energikrisen udviklede sig således til en økonomisk krise i 1970'erne på grund af stigningerne i virksomhedernes udgifter til løn og olie. Det skabte arbejdsløshed, som varede helt frem til begyndelsen af 1990'erne, hvor arbejdsløsheden begyndte at falde igen.
Under energikrisen i 1973 skulle man have en tilladelse i sin forrude, hvis man ville køre om søndagen. Denne har tilhørt en præst, som var nødt til at køre om søndagen.
En storby på en søndag i 1973
Murens fald
1989
Om aftenen 9.11.1989 lod de østtyske grænsevagter Berlinmuren åbne, og det blev begyndelsen til enden på et selvstændigt DDR. I dagene derefter blev der åbnet nye grænseovergange for de mange, der ønskede at besøge Vestberlin, som her i nærheden af Potsdamer Platz, hvor vestberlinere 11/11 kunne se østtyske grænsevagter nedbryde en sektion af muren for at åbne et nyt overgangssted mellem Øst- og Vestberlin.
I dag står der stadig dele af muren tilbage, som bevares dels som et historisk monument, men også som en "reminder" på det opdelte Tyskland og den sorg og smerte den medførte.
(Kanonpunkt)
I 2014 er det 25 siden Berlinmuren faldt. Den 9. november markeres dagen i Berlin, og også frem til da er det noget, der sætter sit præg på byen. I weekenden omkring den 9. november markeres 12 km af Berlinmurens forløb gennem byen med lysende heliumbaloner. Installationen vil være tændt i de mørke timer hele weekenden og gå fra Bornholmerstrasse i nord, langs Mauerpark, over Spree (ved Reichstag), forbi Brandenburger Tor, Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie, ud til Spree og ned ad denne til Oberbaumbrücke.
http://berlinblog.dk/2014/08/31/biografier-om-berlinmurens-fald/
1. håndskilder.
Sovjetunionens fald
1922-1991
USSR
Full transcript