Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

SIRI - skitse nr 2

No description
by

Imprezzing Scandinavia

on 7 February 2017

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of SIRI - skitse nr 2

Køn og seksualitet
”En mands ære er en kvindes skridt.”
5: LGBT+-problematikker
1: Hvorfor er det vigtigt?
2: Mødom og kønsrolleforventninger – kvinder
3: Mødomsquiz
4: Mødom og kønsrolleforventninger – mænd
køn og seksualitet vigtig for dig?
Hvorfor er viden om
Normer om
køn og seksualitet
er både
implicit og eksplicit kerne
i mange æresrelaterede konflikter

Sex før ægteskabet, eller rygter herom, samt homoseksualitet kan være
årsager til alvorlige æresrelaterede konflikter
Mødomsproblematikker - kvinder
I nogle minoritetsetniske miljøer anses det som en stor skam og et statustab for hele familien,
hvis en ung kvinde har sex før ægteskab
– eller der går rygter om det.
Det medfører et
krav om at unge kvinder opfører sig
på en måde, som ikke kan give anledning til rygter.
Mødommen har betydning for de unge kvinders og familiens fremtidsmuligheder.
Mødommen er en reel og konkret bekymring for de unge kvinder.
Mødom
”Hvis bare pigerne, når de går ud, kunne lægger deres mødom derhjemme. Så kunne forældrene sidde og passe på den i ro og mag. Det ville løse mange problemer for mange parter.”
- 28-årig kvinde
Mødomscitater - kvinder
”Ja, altså hvis jeg skulle tale for mig selv: Det ville ikke ske [sex før ægteskab]. Nej, det ville jeg ikke gøre. Det betyder rigtig meget hos os. Altså både vores religion, men også vores kultur, kulturen. Det ville ikke ske. Hvis det kom ud, så ville folk snakke dårligt om personen og så ville man bare sådan få et dårligt ry.”
”Pigen, hun skal være ren til sin bryllupsaften. Det er forældrenes opgave at passe på, at hun ikke kommer i noget dårligt. Og drengene, de får så lov til at gøre alt det, de har lyst til, fordi at når de så bliver gift, så bliver de til okay drenge, fordi så får de noget ansvar for kone og børn senere hen. Så de kan sagtens gøre det, de har lyst til. Og de skal jo heller ikke bevise, at de er uskyldige på bryllupsnatten.”
”Hvis jeg for eksempel havde lært i skolen, at okay, det er ikke alle kvinder der bløder første nat, så kunne jeg sige det til min mor. Jeg kunne vise hende bogen, jeg kunne konfrontere hende. Men når jeg ikke aner noget, så tror jeg på, hvad hun siger, og så kan jeg stå i et problem over for både min mands forældre og mine forældre. Men jeg har jo ikke gjort noget.”
Mødomsproblematikker - mænd
Normer om seksuel ærbarhed gælder også for unge mænd.
I praksis tolereres unge ugifte mænds aktive seksualliv dog oftere, hvis de undgår at tale direkte om det blandt familien => dobbeltliv.
Konsekvenserne ved et aktivt seksuelt liv før ægteskabet er ofte mildere for unge mænd end for unge kvinder.
Æreskulturelle normer er den afgørende kønsforskel i de unges seksuelle adfærd.
Kønsrolleforventninger til
Ofrer og udøvere af negativ social kontrol.
Tvangsægteskaber.
Forventningspres ift. uddannelsesvalg
Krav om forsørgelse.
Snævrer maskulinitetsopfattelser.
unge mænd
Mødomsquiz!
"
Citater om
”Jeg tror, at som forældre har man større ambitioner for drengene ... Jeg tror, det er forskelligt fra en dansk familie i forhold til det, fordi …. Jeg tror bare det, som jeg opdager det, som er noget natur et eller andet, så forventer man bare, måske fordi vi er sådan mænd agtige, hårde. Hård og blød. Jeg tror, måske det er det, der gør, at man psykisk af natur har mere forventning til en dreng.”
”Man er først en rigtig mand – og en god bror – hvis man fortæller forældrene, hvad søsteren render og laver.”
"
maskulinitetsforventninger
LGBT+-problematikker
”Altså jeg har vidst det, siden jeg var ni år gammel. [...] Og da jeg så var de der, ja da jeg var 12 år gammel, da havde jeg min første pigekæreste. Så opdagede jeg jo virkelig, hvad skal man sige, alvoren i det. Og så kan jeg huske, at jeg havde en periode, cirka et år af mit liv, hvor jeg græd hver evig eneste dag. Og jeg bad til Gud om, at han skulle gøre mig heteroseksuel, fordi: ’Åh, det her det er jo bare, det er jo håbløst, det kan man bare ikke’. Men sjovt nok lyttede han aldrig.”
– 25-årig kvinde.

LGBT+-problematikker
I nogle minoritetsetniske miljøer betragtes heteroseksualitet som den eneste mulige seksualitetsform.
Homoseksualitet betragtes som meget unormalt, fremmedartet og forkert.
Blandt nogle ses homoseksualitet som et valg, og som noget der derfor bør fravælges.

Homoseksuelle kan kun tolereres, hvis de undlader at vise deres seksualitet, undlader at handle syndigt i forhold til religionen og indordner sig under familiens (heteroseksuelle) normer for seksualitet.
Udstødelse fra familien eller tvangsægteskab kan være konsekvenserne ved kendt homoseksualitet.
(Unge) LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund er i en særligt sårbar situation. Kun et meget lille antal lever åbent med deres seksualitet.
Unge mellem
Hvorfor er det vigtigt?
Reel betydning for unge selv
Forståelse for livsvilkår og deres kontekst
Ikke alle unge oplever det konfliktfyldt at leve med flere kulturer!
Udfordringer ved at være
Forskellige forventninger og normer i forskellige kontekster
En type adfærd kan være afvigende i én kontekst og normal i en anden
Minoritet><majoritet + familien> <den unge
Identitetsdannelse
Betydning for identiteten?
Majoritetssamfund >< minoritetssamfund og forskelle på mulige roller

”Min søster tog tørklæde på, så snart vi satte os i flyet på vej fra Libanon til Danmark. Hun havde aldrig båret tørklæde før.”

"
Nuancér de unges fortællinger
Interkulturalitet
Kultur er….?
KULTUR
Det komplekse kulturbegreb
Forforståelser:
...er den forståelse vi har af "de andre" før vi har mødt dem...stammer ikke fra det konkrete møde, men fra hvad man er socialiseret til at mene, de andre gør og hvorfor de gør det ...har ofte form af stereotyper--> Det beskrivende kulturbegreb

...stammer ikke fra det konkrete møde, men fra hvad man er socialiseret til at mene, de andre gør og hvorfor de gør det...har ofte form af stereotyper--> Det beskrivende kulturbegreb
Tre kulturbegreber:
Beskrivende
– Overblik og kategorier
Komplekse
– Individet, modsigelser – ud af
Kategorierne

Praksis
- Detaljer - Indblik i formelle og uformelle regler

Religionens rolle
5: Religiøsitet og negativ social kontrol
1: Hvorfor er det vigtigt?
2: Religioner
3: Majoritetens religiøsitet
4: Minoritetens religiøsitet
Hvorfor er det vigtigt?
For mange troende er religionen en forudsætning for det at være menneske.
Religionen kan være et livsgennemgribende pejlemærke for al handling og holdning.
Religiøse argumenter eller henvisninger til religiøse skrifter bruges til at legitimere og begrunde en given praksis eller norm.
Majoritetsdanskernes religiøsitet
Ca. 77% af befolkningen er medlemmer af folkekirken.
Alligevel er flertallet ikke praktiserende kristne.
Religionen vælges til og fra alt efter lejligheden.
Blandt mange religiøse minoriteter i Danmark er religionen ikke et til- eller fravalg, men grundlaget for overhoved at eksistere.
En høj grad af religiøsitet betyder ikke, at religiøsiteten ikke må udfordres.
Forældre
mellem flere kulturer
Hvorfor er det vigtigt?
For at indtænke hele familien – ikke kun den unge

Undgå fjendebilleder af forældrene

Alle forældre vil deres børn det bedste!
Identitetsdannelse mellem
Betydning for identiteten?
Majoritetssamfund >< minoritetssamfund og forskelle på mulige roller
Æresrelaterede konflikter
Begreber og teorier
Hvorfor er teoretisk viden vigtig for dig?
Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er omstridte emner at beskæftige sig med.
Stort politisk fokus og mange markante holdninger.
Et felt som i offentligheden er præget af hvad vi tror, mere end hvad vi ved.
Sammenhængen med etnicitet gør emnerne kontroversielle: Er du racist eller kulturrelativist?
Dine reaktioner og holdninger har indflydelse på, hvordan du møder mennesker i konflikt.
flere kulturer
mellem flere kulturer og værdier
Etniske minoritetsunges mulige positioneringer
ift. majoriteten
Traditionalisten
– distancerer sig fra minoriteten
– distancerer sig fra majoriteten
– vender deres minoritetsposition til noget positivt
Den assimilerede
Rebellen
ung mellem flere kulturer
Nabolaget
Unges reaktionsmønstre på familiens opdragelse
Tilpasning
– ”religion, kultur og vores ry betyder rigtig meget hos os”
– ”der er noget jeg må, og andre ting jeg ikke må, hvor jeg bare siger: OK”

– ”jeg skulle lyve om alt, hvad jeg lavede. Det blev en del af min tankegang”

Identifikation
Dobbeltliv
– ”min far slog hånden af mig og sagde, jeg ikke var hans søn mere.”
Åben konflikt
- èt ord, mange fortolkninger
Det beskrivende kulturbegreb
Kultur i praksis
Kultur ses som en afgrænset enhed som oftest nationens (religionens) grænser
Alle i en nationalkultur deler værdier, regler og normer
-> Den enkeltes handlinger forklares med hovedvægt på kultur
”Vil I ikke fortælle noget om somalierne? Der har jo en meget anderledes kultur end de andre indvandrere vi har”
”Vi modtager så mange syrere nu – kan I fortælle noget om dem for de kommer jo med en helt anden kultur”
I praksis:
Kultur er noget man gør
Kulturen viser sig i vores handlinger:

Praksis er lokale
Eksempler på kendskab til praksis der er god at have?
F.eks. Den mad vi spiser, den måde vi hilser (giver hånd, hånd på hjertet etc.)
Viden om konkrete lande/kulturer er god at have, men den kan stå i vejen for at møde individet…
”Misforstået hensyntagen”
”Det kan vi ikke diskutere – det er jo sådan deres kultur er” (Pædagog i børnehave)

”Jeg kalder det for misforstået hensyntagen, altså fordi det foregår i indvandrerfamilier, så har man sådan en eller anden mærkelig form for berøringsangst, altså sådan ”ej det tør vi ikke. Ville folk tro at vi var racister? Hvad ville folk sige? Hvad ville kollegerne sige? Hvad ville familien sige? Åh nej, det tør vi ikke. Det er nok sådan de gør i deres kultur, så sådan er det” (Ung i kataloget ”Et spørgsmål om ære”)

Kultur er ikke noget man har - det er noget man gør! – Kultur er altid i forandring
Kultur skabes mellem mennesker
Kultur er ofte ubevidst
Mennesker er aldrig bare kultur (eller etnicitet!) men har også et køn, en alder og sine erfaringer

I praksis:
Hvilke begreber bruges hvornår?
Fokus på mødet
Tvinger os til at se på begge parter
Hvad sker der når vi møder nogle der har en anden kultur?
Hvordan kan vi håndtere forskellighed konstruktivt?
> Interkulturel kompetence

fremfor kulturen
Kulturelle fikspunkter
Emner der kan sætte sindende i kog på få sekunder
der er ofte en sammenhæng mellem egen identitet og fikspunkter
handler ofte om værdier og overbevisninger
I praksis…
Kulturel intelligens
Elisabeth Plum
Fra et arbejdsmarkedsperspektiv
Fra teori til praksis
” Kulturel intelligens er evnen til at skabe et konstruktivt samarbejde med mennesker, der tænker og handler anderledes end en selv” (Plum, 2011)
Kulturmødet
1: Forforståelser
2: Kulturel selvforståelse
3: Erfaringspositioner
I langt de fleste tilfælde ser vi ikke først og definerer bagefter; vi definerer først og ser så. I den ydre verdens store blomstrende, summende forvirring udvælger vi, hvad vores kultur allerede har defineret for os, og vi er tilbøjelige til at opfatte det, som vi har udvalgt, i en form, der er stereotypificeret for os af vores kultur."

(Lipmann, 1922)
Kulturel selvforståelse
..Er en forenklet og idealiseret version af egen kultur
I kulturmødet ser vi ikke os selv som vi er, men som vi gerne ville være…

Det komplekse kulturbegreb når vi forstår os selv men når vi beskriver os selv i mødet med andre tendens til at anvende det beskrivende

--> Det beskrivende når det vedrører det positive(danskerne er verdens lykkeligste folk - vi indvandrere passer
godt på vores ældre osv.)

Erfaringspositioner
Al forståelse er bygget på erfaringer. Alle vores erfaringer er samtidig bestemt af vores sociale mv. position i samfundet.

--> Kan vi tale om erfaringer og dermed undgå at tænke og tale så meget om kultur?
Interkulturelt engagement er motivation, nysgerrighed og lyst til at lære af mennesker der er forskellige fra en selv. Denne emotionelle dimension udgør drivkraften når forskelle mødes
Kulturforståelse er kulturel selvindsigt og viden om kulturforskelle og deres betydning for samarbejdet. Desuden specifik indsigt i andres kulturer og mental fleksibilitet til at kunne se situationen fra flere sider
Interkulturel kommunikation handler om at kunne slukke sin kulturelle autopilot og slå over på manuel styring, hvor man observerer, lytter og spørger mere, og evt. bruger flere redskaber til at forbedre samarbejdet i situationen.
6: Håndtering
Religioner
Æresrelaterede konflikter kan finde sted i og udenfor alle religiøse kontekster.
Styrelsen kender til sager, som har fundet sted i muslimske miljøer, i eritreiske ortodokse kristen miljøer og i miljøer uden en klar religiøs identifikation.
Manglende fokus på sekteriske religiøse grupperinger (eks. Jehovas Vidner og Scientology).
Patriarkalske magtstrukturer snarere end et religiøst modus er kendetegnende for de miljøer, hvor æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol finder sted.
Minoritetsreligiøsitet og identitet
Et kendetegn ved religiøse minoriteter er, at religionen bruges til at opbygge, manifestere og opretholde en fælles identitet overfor majoriteten.
Anvendelse af religiøse argumenter kan derfor handle mere om at markere identitet end om religiøs dogmatik eller troslære.
Personlig religiøsitet og tro fremfor lærdom og viden.
Hellige tekster som legitimering af bestemte holdninger og handlinger.
Religiøsitet og negativ social kontrol
Henvisninger til Koranen kan blive brugt til at forklare eller legitimere sociale kontrol, fx når det gælder forbud mod sex før ægteskabet: ”Jeg ville føle mig lidt dårlig, hvis nu jeg sad sammen med en anden mand og de andre snakkede om mig. Så får jeg den fornemmelse: ’Hvorfor har jeg gjort det?’ og sådan noget.
Fordi det står i Koranen og jeg gør det alligevel. Hvorfor gør jeg det så?”
i praksis
Religiøsitet som (forhandlings)strategi
Som strategi kan I opleve, at de unge signalerer øget religiøsitet for at opnå en højere status på ægteskabsmarkedet, en højere grad af anerkendelse fra familien eller en større grad af frihed til at uddanne sig.
flere kulturer og værdier
Etniske minoritetsunges mulige positioneringer
ift. majoriteten
Traditionalisten
– distancerer sig fra minoriteten
– distancerer sig fra majoriteten
– vender deres minoritetsposition til noget positivt
Den assimilerede
Rebellen
Opmærksomhed på, hvordan de positionerer sig over for jer – det siger meget om, hvordan de opfatter situationen.
Udfordringer ved at være
Forskellige forventninger og normer i forskellige kontekster – forventningerne til dem som forældre
En type adfærd kan være afvigende i én kontekst og normal i en anden
Minoritet><majoritet +
individet><kollektivet
forælder mellem flere kulturer
Forældres handlemuligheder
Identifikation
Tilpasning
Dobbeltliv
Åben konflikt

+ egne strategier fra specialet!
og strategier
Forskellige forældretyper
Autoritære
Eftergivende
Autoritative

Forskellige livssyn --> forskellige opdragelsesmetoder
og opdragelsesmetoder
Dialog med forældre
Hvad skal man være opmærksom på ved at indgå i dialog med familien?

Gode råd til samtalen
Pige på 16 år om ære:
Ӯren betyder meget for vores
familier
. Jeg kan ikke gå op i byen, uden at jeg hele tiden skal holde øje til højre og venstre for at se, om der er nogen, der kender mig. Hvis de ser mig med de
forkerte
, eller hvis jeg går og snakker højt og ikke er vældig alvorlig, så bliver jeg stemplet som en
billig tøs
. Og det er det samme som, at jeg sikkert også er
løs på tråden
. Hele tiden skal jeg have i baghovedet, at
vi piger
er
familiens ære
, og at det er vores opgave at familienavnet ikke bliver svinet til.”


(Citat fra ”Elsker – elsker ikke. Om kærlighed og arrangerede ægteskaber.” Marianne Nøhr Larsen, CDR forlag 2000)
Hvad kan du bruge det til?
Du bliver bevidst om dine egne holdninger.
Viden kan imødekomme berøringsangst, når konflikter virker fremmede.
Viden kan vise, hvor nuanceret og komplekst et fænomen æresrelaterede konflikter er.
Servicelovens definition af
”Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en
familie
af, at et familiemedlem har
krænket
familiens ære. Æren er tæt knyttet til den
unges (kvindes) seksualitet
, som skal kontrolleres, så den unge bevarer sin ærbarhed … Æreskodekset gælder kun i nogle familier, og det er ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer.”
æresrelaterede konflikter
Æresrelaterede konflikter
Involverer hele eller store dele af familien/netværket.
Finder oftest sted i kollektivt orienterede og patriarkalske familieformer.
Kollektivets normer fremfor individets ønsker.
Hensynet til familiens ære og status tillægges afgørende betydning.
Familiens ære afhænger i særlig grad af de kvindelige familiemedlemmers adfærd.
Eksempler på forskellige
To måder at forstå og handle på
Særbehandling < > ligebehandling
Kultur < > Køn
æresrelaterede konflikter
kulturspecifikke
Æresrelaterede konflikter som
kønsspecifikke
Æresrelaterede konflikter som
To forståelser af æresrelaterede konflikter, som afspejler det grundlæggende dilemma i socialt arbejde.
Æresrelaterede konflikter er kulturspecifikke og
kulturelt betingede.
Æresrelaterede konflikter er anderledes end ikke-æresrelaterede konflikter.
Skelner mellem to slags ære
1) Den indre
er en
kollektiv
ære og en
seksuel
ære knyttet til det biologiske køn.
2) Den ydre
er en
personlig
ære, som knytter sig til status og prestige.
Kritik
Bygger på en forestilling om statiske og kontrasterende kultur og kan derfor være stigmatiserende.
Æresvold og æresdrab ses som et udtryk for
kønsbaseret vold.
Konflikter og vold skal ikke ses i lyset af kultur, men i lyset af samfundsstrukturer, særligt patriarkalske.
Æresrelaterede konflikter ses som
universelt fænomen.
I hjælpearbejdet anvendes eksisterende viden og metoder fra fx
forskning i vold mod kvinder
Kritik
Har ikke blik for de (kulturelle)forskelligheder, der kan være, og for at mænd og drenge også kan være ofrer for vold.
Se på helheden
Kultur
Køn
Alder
Klasse
Seksualitet
Social kontrol
Hensynet til familiens ære kan være årsager til udøvelse af social kontrol.
Kontrollen kan være transnational.
Forældrene der udøver social kontrol, kan også selv være (transnationalt) socialt kontrollerede.
Der er en sammenhæng mellem negativ social kontrol og patriarkalske familiestrukturer.
De normbrud som fører til negativ social kontrol omhandler i høj grad køn og seksualitet.
Definition: Social kontrol er sanktioner overfor social afvigelse, der har til formål at genoprette en sociale orden.
Positiv sociale kontrol kan have beskyttelse og omsorg (for fx den unge) som formål og kan opleves som opdragelse.
Negativ social kontrol kan have beskyttelse (af fx familiens ry) som formål, men opleves som undertrykkende, begrænsende og som en straf.
Her kan I læse mere:
Anja Bredal: Mellem makt og avmakt?
Eva Lundgren: Våldets normaliseringsprocess
Lila Abu-Lughod: Seductions of the ”Honor Crime”
Louise Lund Liebmann: Et spørgsmål om ære? Intertekstuelle læsninger af fortællinger om æresrelateret vold
Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck, Bo Wagner Sørensen: Familien betyder alt
Unni Wikan: Ære og drab. Fadime – en sag til eftertanke
Åsa Eldén: Heder på liv och död. Våldsamma berättelser om rykten, oskuld och heder
Jeg har et hus...
Hvilken slags?
Et lille hus...
Hvilken type?
Et lille træhus...
Hvilken farve?
Sort og hvidt...
Nå nu forstår jeg dig...
Strategier i
interkulturel kommunikation
Vi skal være opmærksomme på vores eget og de andres filter (kulturelle briller) og turde tale om dem (lægge egne forforståelser på bordet til fælles eksamination)

Væk fra ”den handelsrejsende guide”/ ”Turen går til..”
Vær nysgerrige og spørg – på en ordentlig måde
Bruge reformulering, spejling, validering mv.
Gør noget andet end du plejer
Fokus på fortællinger
”Dominerende fortællinger:
Er fortællinger der florerer i et samfund. Fortællingen er indgroet og alle kender den. Den strukturerer og giver betydning til det, mennesker oplever og kan bestemme udviklingen af fremtidige situationer”


Bryde med dominerende fortællinger
Så tvivl om overbevisninger ”hvor ved du det fra?”
Fortæl historier der bryder med stereotyperne
Det er en forudsætning, at vi er motiverede til at slå over på manuel styring og villige til at lære og forstå mennesker der er forskellige fra os selv!
I mindre grupper:
Hvilket kulturbegreb bruger I når I taler om etnisk danske hhv. etniske minoritetselever?
Hvornår er I bedst til at anvende det komplekse kulturbegreb?
Hvilke fiks punkter oplever I i jeres arbejde i det interkulturelle felt?
Må du eller tror du, at du må have en kærste af samme køn for din familie?
Etniske danskere

Efterkommere

Indvandrere

Total
Ja
Nej
Ved ikke
Total
63,9%
(823)
9,2%
(119)
26,8%
(345)
100%
(1287)
2,3%
(17)
84,9%
(618)
12,8%
(93)
100%
(728)
4,5%
(12)
81,3%
(218)
14,2%
(38)
100%
(268)
37,3%
(852)
41,8%
(955)
20,8%
(476)
100%
(2283)
Håndtering af religiøsitet
Stil nysgerrige spørgsmål.
Få de unge til at reflektere over hvorfor de tror, som de tror.
Hav blik for religionens og troens positive effekter.
Spørg til religionens etik og moral -> Hvad er det gode, hvordan skal det gode praktiseres? (I fx islam viser mennesket sin kærlighed til Gud ved at have kærlighed til alt det skabte og drage omsorg for det.) 
Besøg af Dialogkorpset.
Hvad kan udfordre
æresbegrebet?
Seksualitet

Offentlighed

Afvigelser
(seksuelle relationer udenfor ægteskab, homoseksualitet, skilsmisse)
(involvering af offentligheden i familiekonflikter, trodse familien)
(Blive for dansk, kriminalitet, uacceptable uddannelsesvalg, uacceptable ægtefællevalg)
Omfang af konflikterne
æresrelaterede konflikttyper
Negativ social kontrol
Adfærdsbegrænsning
Religiøse vielser uden borgerlig gyldighed
Trusler og chikane
Genopdragelsesrejser
Tvangsægteskab
Æresrelateret vold
Kvindelig omskæring
Æresdrab
1207 henvendelser til Etnisk Ung i 2015 mod 101 i 2005
242 henvendelser til RED-Safehouse i 2015 mod 64 i 2006.
140 sager om æresrelaterede konflikter registreret hos politiet i 2015 mod 109 i 2006.
Migrationshistorie
Socioøkonomiske forhold
Minoritetsforhold
m.v.
Hvad synes I er ok?
Social kontrol som spektrum
Etniske
danskere
drenge
Etniske
danskere
piger
Efter-
kommere
drenge
Efter-
kommere
piger
Ind-
vandrer
drenge
Ind-
vandrer
piger
8,8
0,3
7,4
0
24,9
58,5
53,1
39,2
19,8
58,7
35,5
54,6
Lettere social kontrol
Stærk social kontrol
Negativ social kontrol
”En mands ære er en kvindes skridt”
Tak fordi I lyttede!
Den nære
familie
Studiet
Kolleger
Fodbold-
kammerater
Den udvidede
familie
Studie-
kammerater
Mine forældre
gammeldags!
er bare så
Jeg kan slet ikke
tale med mine forældre om kærlighed og kærester!
Mine forældre vil bare have, jeg skal være en god pige/dreng
Det er vigtigere for mine forældre, at jeg klarer mig godt i skolen, end at jeg har det godt
Full transcript