Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Tidslinje til Sofies Verden (David .8a)

Sæt den i fuld skærm og brug pilene!
by

David Wind

on 24 February 2011

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Tidslinje til Sofies Verden (David .8a)

Thales
(625 f.Kr - 545 f.Kr.) Kom fra Milet i Lilleasien.
Mente at vand var alle tings ophav,
at liv opstår i vand, og at alt blev
til vand ved opløsning. Naturfilosofferne Anaximander
(610 f.Kr - 547 f.Kr.) Mente at vores verden blot
var én ud af mange flere. Anaximenes
(ca. 540 f.Kr. - 480 f.Kr.) Mente at alts urstof var luft eller tåge, og
mente også at vand var fortættet luft. Ifølge Anaximenes, opstod jord, vand og ild af luften.
Mente også, at der både skulle jord, vand, luft og ild til, for at liv kunne opstå. Paramenides
(ca. 540 f.Kr. - 480 f.Kr.) Mente at alt som er her altid har været her.
Sagde at "intet opstår af intet. Intet som eksisterer kan blive til intet. Ingen virkelig forandring er mulig. Intet kan blive til andet. Heraklit
(ca. 540 - 480 f.Kr.) Havde tiltro til sanserne.
"Alt flyder, alt er i bevægelse, intet varer evigt."
Mente at både godt og ondt har en plads i helheden. De første filosoffer i Grækenland var Naturfilosofferne.
De var optaget af nautren og naturprocesserne. 600 år f.Kr. Empedokles
(ca. 494 f.Kr. - 434 f.Kr.) Var enig med Heraklit om, at vi må stole på sanserne.
Mente at naturen har 4 grundstoffer:
Jord, luft, ild og vand. Han mente, at disse stoffer fandtes også i vores øjne, og at det fx. var jorden i øjene der så jorden i omgivelserne. Anaxagoras
(500 f.Kr - 428 f.Kr.)
Mente at nautren var bygget op af små dele, der ikke kunne ses for øjet.
Flyttede til Athen, men blev anklaget for Gudløshed, efter at have sagt, at Solen ikke var en gud, men en gløende masse. Desuden påpegede han også, at månen ikke lyser af sig selv, men for sit lys fra Jorden.Han forklarede også solformørkelser. Demokrit
(ca. 460 f.Kr - 370 f.Kr.) Mente at alt var opbygget af små byggesten.
Dem kaldte han for "atomer", som betyder "u-delelig".
Troede ikke på noget ånd eller kraft der påvirkede naturprocesserne. Sokrates
(470 f.Kr. - 399 f.Kr.) Sokrates skrev ikke noget ned, men blev alligevel én af filosofferne med størst indflydelse på tænkning.
Han samtalede med folk, og tænkte meget.Hans eleve var Platon, og det var gennem Platon, at han blev kendt. Når han samtalede, stillede han spørgsmål, og lod som om, at han ikke vidste noget. Han sagde: Den den ved, at han ikke ved noget, ved mere end ham, som tror han ved alt.
Sokrates mente at han havde en guddommelig røst inde i sig, og at den fortalte ham, hvad der var rigtigt. an protesterede mod henrettelser, hvilket også kostede ham sit liv. Han satte sin egen samvittighed og sandheden højere end sit eget liv.
Han mente, at man umuligt kunne blive lykkelig, hvis man handlede imod sin overbevisning. Platon
(427 f.Kr. - 347 f.Kr.)
Platon var Sokrates' elev.
Han skrev Sokrates' forsvarstale, en stor samling breve og 35 filosofiske dailoger.
Platon oprettede sin egen filisofiskole uden for Athen, som han navngav Akademiet. Mente også, at virkeligheden er delt i to:
Sanseverdenen hvor vi kan opnå ufuldkommen kundskab ved hjælp af de 5 sanser.
Ideernes verden som vi kan opnå viden om vha. fornuften. Aristoteles
(384 f.Kr. - 322 f.Kr.) Aristoteles var elev på Akademidet.
Mente at at, hvad vi rummer af tanker og ideer er kommet ind i vores bevidsthed gennem det, vi har set og hørt.
Var den første der tænkte på tyngdekraft.
Mete at kvinden var en ufuldkommen mand. Var lærer for Alexander den Store
af Makedonien. Hellenismen Hellenismen er en betegnelse
for et tidsrum på ca. 300 år.
I denne perioder knyttede Alexander
den Store (356-323) Egypten og Orienten til den
græske civiliation. (Græsk domineret)

Først omkring år 50 f.Kr. overtog Romerne. År 0
Kristi Fødsel TIDSLINJE

SOFIES VERDEN Middelalderen Middelalderen er en betegnelse for perioden
ca. år 400-1400 efter den romerske dominans fald. Romerriget bliver mindre.
Kristendommen indføres, der bygges skoler, universitet, og mange kirker og katedraler.
Middelalderen kan inddeles i tre dele:
- Tidlig Middelalder (ca. 400-1100)
- Højmiddelalderen (ca. 1100-1300)
- Senmiddelalderen (ca. 1300-1400) Thomas Aquinas
(1225 - 1274) Var teolog.
Mente at der ikke behøver være nogen modsætning mellem det filosofien eller fornuften fortæller os.
Mente at der kun var én sandhed, og at han på baggrund af Aristoteles filosofi kunne bevise Guds eksistens. De 3 største filosoffer Renæssancen Renæssancen er betegnelsen for tidsrummet der begyndte fra ca. 1400 og bredtes i løbet af 1500-tallet.
Ordet "renæssance" betyder "genfødsel", og det var antikken der blev genfødt. Gamle skulpturer og gamle skrifter blev gravet frem. Baroktiden 1600-tallet kaldes også Baroktiden. Ordet Barok kommer af "ujævn perle", og passer godt på baroktidens kunst, der var mere kontrastfyldt end renæssancens kunst.
Man havde også en klar bevidsthed og tings forgængelighed.
I baroktiden vokser det moderne teater også frem - teatret var et symbol på livet, og det mestbrugte symbol.
Shakespeare skrev sine store stykker i baroktiden. Descartes
(1596 -1650) René Descartes (fr.) var, ligesom Sokrates, fuldt overbevidst om, at fornuften er den eneste vej til erkendelse. Flyttede i 1629 til Holland for at skrive på sine filosofiske skrifter. Spinoza
(1632 - 1677) Hollandsk filosof der tilhørte en jødisk menighed. Han blev dog udstødt, fordi at han kritiserede den officielle religion. Han afviste, at Bibelen er inspireret af Gud.
Han satte et lighedstegn mellem Gud og naturen. Han troede ikke på skabelsen, men er at "Gud er verden". John Locke
(1632 - 1704) Udgav en bog, hvor han forsøgte at afklare to spørgsmål: Hvorfra mennesket for deres tanker og om man kan stole på sine sanser.
Locke var overbevidst om, at alt hvad vi har af tanker og forestillinger, er genspejlinger af noget vi har set og hørt. Han mente, at inden vi sanser noget, er bevidstheden som en ubeskrevet tavle. De 3 britiske empirister ... Al sand erkendelse om verden kommer fra erfaringen ... David Hume
(1711 - 1776) Hume var en skotsk filosof. Han så det som sin opgave at rydde op i all uklare begreber og tankekonstruktioner, som tidligere filosoffer havde opfundet.
F.eks. mente han, at en engel var et sammensat begreb. Han mante, at det bestod at to forskellige erfaringer, der ikke var sat sammen i virkeligheden, men i menneskets fantasi. Sådanne tanker mente han, at der skulle rydes op i. George Berkeley
(1685 - 1753) Berkeley var en irk biskop og filosof.
Han følte at tidens filosofi og vidensakb truede det kristne livssyn. Berkeley troede at ting var af "ånd", og alt skyldes en ånd som bevirker alt i alt. Oplysningstiden Oplysningstiden var en periode fra omkring 1690 til omkring 1800-tallet.
"Oplysning hentyder til, at filosofien i denne periode udvidede
enneskets viden om verdenen. Immanuel Kant
(1724 - 1804) Filosof fra Østpreussen.
Mente ligesom Berkeley, at det var vigtigt at redde grundlaget
for den kristne tro.
Desuden mente han, at både sansning og fornuft spiller en vigtigtrolle når vi erfarer verden.
Et af Kants udsagn var: Stjernehimmelen over mig og den moralske lov inden i mig. De er for mig beviser på, at der er en Gud over mig, og en Gu inden i mig. Romantikken Romantikken begyndte i Tyskland i slutningen af 1700-tallet og varedet il midten af 1800-tallet.Det siges, at romantikken var Europas sidste fællesholdning til tilværelsen.
Romantikkere havde en antiborgerlig livsinstilling. De mente, at det var deres pligt at opleve livet. George Hegel
(1770 - 1831) Var en tysk filosof. Ligesom andre romantikere, omtalte Hegel "verdensånden". Dog mente han noget andet med det: At det var summen af menneskelige ytringer.
Kant påpegning om, at der fandtes en uopnålig sandhed, og er der eksisterer en sandhed uden for den menneskelige fornuft, afviste Hegel. Han meta, at al erkendelse er menneskelig erkendelse.
Hegel mente, at grundlaget for menneskets erkendelse ændrer sig fra generation til generation, og at det eneste faste punkt filosofien kan gribe til, er historien selv. Søren Kierkegaard
(1813 - 1855) Dansk teolog og filosof.
Kierkegaard var meget religiøs, og mente ikke at man kunne være "lidt" kristen - det var enten eller.
Han mente at romantikerne og Hegel har "druknet" det enkelte individs ansvar for sit eget liv. Han tog afstand fra Hegels "verdensånd".
Han udviklede også en voldsom kulturkritik, og sagde at hele Europa var på vej mod bankerot. Karl Marx
(1818 - 1883) Karl marx var en tysk økonom, sociolog, socialist og filosof. Ligesom Kierkegaard tog han også afstand til Hegels "verdensånd", trods de begge var præget af hans måde at tænke på.
Han sagde: "Filosofferne har kun fortolket verden. Hvad det gælder om nu, er at forandre den."
De ord markerede at vendepunkt i filosofiens historie. Charles Darwin
(1809 - 1882) Charles Darwin sejlede jorden rundt i årene 1831-1836.
Under rejsen gjorde han en lang række iagttagelser af forskellige plante- og dyrearter. Det ledte ham til den konklusion, at arterne havde udviklet sig gennem millioner af år. Det førte ham frem til "naturlig selektion". Den naturlige selektion gjorde, at det altid var den bedst egnede, der overlevede. Sigmund Freud
(1856 - 1939) Sigmund Freud var en østrigsk læge, der specialiserede sig inden for neurologi. Han udarbejdede psykoanalysen. Der kunne man beskrive mennesketsindet i almindelighed og en behandlingsmetode ved nervøsitet og psykiske liderlser.
Det siges, at Freud opdagede, at menneskets fornuft ikke altid styrer vores handlinger. Det er tit impulser der bestemmer hvad vi tænker, drømmer og gør. Disse impulser, mente han, kunne være udtryk for drifter eller behov. Eksistentialismen Eksistentialismen er en betegnelse for filosofien, der tager udgangspunkt i menneskets ekstistens. Individet bliver sat i centrum. Eksistentialismen er troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling.
Den mest toneangivende eksistentialist var den franske Jean Paul Sartre (1905-1980). Hans aksistentialisme blev udviklet i 40'erne efter krigen. Sartres filosofi betragtes som "en nådesløs analyse af menneskets situation, når Gud er død".
Han sagde: "Eksistensen går forud for essensen".
Ifølge Sartre har mennesket ikke nogen natur (essens) - det må selv skabe den.
Sartre sagde også, at da mennesket er frit, er vi også selv ansvarlige for vores handlinger. Vi er dømt til at vælge.
Dette fremhævede han, for at mennesket aldrig må fralægge sig ansvaret for sine handlinger. VOR TID Tidslinje til Sofies Verden





Vi har for mange lektier for!
STRES! STRES! STREEESSS!!!
Full transcript