Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Instruktorundervisning

No description
by

Lotte Knakkergaard

on 10 October 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Instruktorundervisning

Feltarbejde, antropologi og tværfaglighed
Mig, jer og tilvalget i antropologi
1. instruktion:
Torsdag d. 5./9.-2013

Klassisk evolutionisme
Diffusionisme
Klassisk sociologi
Fra 1800-tallet til 1. verdenskrig
Faghistorien:
teorier og begreber

2. instruktion:
Torsdag d. 12./9.-2013

Fra 1.-2. verdenskrig:
Antropologiens tre skoler dannes

Britisk socialantropologi
Amerikansk kultur-antropologi
Fransk antropologi
Instruktor-undervisning
Ton Otto: En antropologs afskedsfest (1999)
Rollespil vs. deltagerobservation
Feltarbejde på Baluan, Papua New Gunea
Graduering af deltagelse: Fra aktiv til passiv
Fordele ved rollespil?
Hvorfor er det svært at verbalisere eks. et ritual? Fastelavn, hvorfor?
Lærlingerollen (Abu-Lughod: datterrollen)
Hvad får Otto ud af sin rolle i sidste ende?
Spørgsmål?

Hvad er antropologi?
Hvad kan JEG hjælpe JER med?
Begrebsafklaring
Tættere gennemgang af teorier og tekster, og gennemgang af Hylland-Eriksen
Vi skal dyrke jeres tværfaglighed
Mit arbejde er at få alle med
I kan dagen op til undervisningen sende spørgsmål/emner ud til mig
Jeanett og jeg taler også sammen om, hvad I kan have brug for
Hvis det bliver et spild af tid, så sig til!

At gøre det kendte ukendt og det ukendte kendt

Antropologiens ontologi?
Sandhedsdiskussionen
Subjektivisme vs. objektivisme: viden i verden, ikke viden om verden (Hastrup)

Antropologiens epistemologi?
Hermeneutik
Kulturrelativisme
Socialkonstruktivisme
Holisme (Hastrup)

Hvad er jeres?
Hvad er tværfaglighed?
To former for tværfaglighed
ét emne, flere fagligheder
flere fagligheder, NYT emne
Feltarbejde mm. (Hylland-Eriksen)
Hvad er felten? Feltet?
Roller: autoritet, lærlinge, datter
Feltmetode: Deltagerobservation - fra passiv (OP-stuen) til aktiv (Kaffestuen)
Fejlkilder: Formelle metoder, naivitet/en naturlig skepsis (Mead)
Etik: Ingen UNDERCOVER MISSIONS, tak!, forskel på den private og professionelle antropolog
Teori og empiri: den hermeneutiske spiral
Etnografisk præsens vs. historisk datid
Subjektivitet (Geertz): 'det bedste gæt', repræsentationsdebatten/krisen
Oversættelsesproblemet: At oversætte fra emisk til etisk

Darwinisme/socialdarwinisme:
Den sociologiske afledning af evolutionsteorien
"Survival of the fittest" (Spencer)
Fører til stor interesse for det vi i dag kalder fysisk antropologi (s. 15)
Herfra henter idéer om eugenik og racehygiejne inspiration
Marxisme:
Beskrivelser af prækapitalistiske samfund (fx Indien), kapitalisme og en model for det kommunistiske samfund
Kulturudvikling sker ikke ift. en stige, men på baggrund af spredning af idéer, erfaring og viden
Her opstår sociologiens/antropologiens grundfarver, som alle retninger er blandinger af:
Karl Marx: Fra præ-kapitalisme til kapitalisme (moderniteten) til kommunisme
Auguste Comte: Positivistisk sociologi
Emile Durkheim: Den sociologiske metode - 'metodologisk kollektivisme'
Max Weber: Kapitalismen plejet af protestantismen, bureaukratiteori
Referater af lektion 3 og 4
Fra 2. verdenskrig til 1980'erne: Modernismen
3. instruktion: Torsdag d. 19./9.-2013
4. instruktion: Torsdag d. 26./9.-2013
5. instruktion: Torsdag d. 3./10.-2013
6. instruktion: Torsdag d. 10./10.-2013
Antropologiens grundlæggelse
Religion

Fra 1980'erne til i dag: Nationalisme, globalisering og post-modernisme?
Hvor er vi på vej hen?
"Grund"-bøger
'Antropologiske Mesterværker': antologi red. af Ole Høiris. Delvist referater og delvist anmeldelse og analyse af centrale tekster i faget
Marmor-bogen: 'Klassisk og moderne samfundsteori' af Heine Andersen
'Antropologiens Idéhistorie' af Ole Høiris: Konstruktionen af os selv og de andre
Hylland-Eriksen: kapitel 14 (13) om Religion og Ritualer

Gruppearbejde
Tylor gav en kulturdefinition allerede i 1871 (HE). Amerikanerne stjal Tylor fra briterne. Four-fields approach: Lingvistik, arkæologi, fysisk antropologi (menneskets biologiske udvikling) og kulturantropologi.
Franz Boas: Grundlagde den amerikanske kulturantropologi. Tysk emigrant. Påvirket af diffusionisme og romantisk tradition (Herder). Historisk partikularisme. Skabte begrebet kulturrelativisme: Alle kulturer er lige gode og skal forstås på deres egen måde. Stærk kritiker af nazismen.
Mead og Benedict som forløbere for Geertz.

Franz Boas: "The Methods of Ethnology" (1920)
Tysk immigrant
Grundlægger af den amerikanske kulturantropologi
Opgør med 'grand theories': evolutionismen og diffusionismen
Udstilling på museer efter ny orden: kontekstualitet
Romantisk tankegang erstattede den modernistiske
Kulturrelativisme: Kulturer skal forstås på sine egne betingelser
Ekstrem partikularisme
Clifford Geertz: "Religion as a Cultural System" (1973)
”1) Religion består af et system af symboler som 2) indlejrer kraftfulde, gennemtrængende, langvarige stemninger og motivationer i mennesket ved at 3) formulere en generel orden for eksistens som 4) iklædt en aura af faktualitet 5) får stemningerne og motivationerne til at fremstå som virkelige”.
Definition af religion
Hvordan har I tidligere arbejdet med religion, i jeres grundfag, i gym/HF/HH?

Snak med din sidemand (5 min):
Nævn en religion som I har kendskab til eller 'fordomme' omkring, stor eller lille.
Sammenlign disse bud på religioner.
Hvad har de tilfælles?
Hvordan vil I så definere religion?
Tylor: religion er "belief in spiritual beings"
Cox: “Religion is a varied symbolic expression of, and appropriate response to, that which people deliberately affirm as being of unrestricted value for them”
Asad: religionsdefinitioner har det med at tage form efter den religiøse diskurs man er underlagt
Belief vs. knowledge

Introduktion til Geertz
Amerikansk antropolog
Symbolsk antropologi - af den hermeneutiske skole
Kernebegreber:
"Thick description"
"A web of meaning" (kultur som et semiotisk system)
Hvad ville Boas sige om religion og Geertz sige om Boas' 'kulturantropologi'?
Drillende kaldet ”kinshipthology” af den amerikanske skole. Primært empirisk fokus er Afrika.
Malinowski: Funktionalisme = samfundet er en organisk helhed, som skal opretholde individets basale behov.
Radcliffe-Brown: Strukturfunktionalisme. Positivistisk. Antropologien skal være 'a natural science of society'. Synkront perspektiv.
Strukturfunktionalisme = læren om, hvordan forskellige aspekter ved et samfund bidrager til at skabe stabilitet og integration i samfundet som helhed
Funktionalisme vs. strukturfunktionalisme: Nogen ser ikke skoven for bare træer og andre ser ikke træerne for bare skov (HE: 21)

Oprettes først i 1926 som etnologi af Marcel Mauss og Levy-Bruhl.
Durkheims sociologi: mest om vestlige samfund.
Etnologi: et komparativt studie af ikke-vestlige samfund.
Marcel Mauss: Interesseret i at lave Grand Theories.
Teori om udveksling, gavegivning, reciprocitet som grundlæggende for det sociale liv. Lærer for Levi-Strauss.
Lucien Levy-Bruhl: Filosof. Teori om den primitive mentalitet: Primitive mennesker er præ-logiske.
Arnold van Gennep: Les Rites de Passage (1909). Baggrund for Victor Turner.

Symboler:
Symbol = tegn + dens mening
Fysiske manifestationer af abstrakte værdier
To verdener: 'Ethos' og 'world view'

Ritualer:
Man opnår troen mens man portrætterer den (114). Der sker en vekselvirkning mellem samfund og religion, som gør at samfundet påvirker religionen, som påvirker samfundet som…
I ritualet går mennesket ind i en anden form for eksistens (116).

Models of/models for:
Ritualet (som er religionens udtryksmiddel) er en model af samfundet, da det gennem ritualets udformning gør samfundet forståeligt for mennesket selv (hanekampen).
Ritualet er en model for samfundet, da det angiver normative anvisninger for, hvordan mennesket bør agere (de ti bud)
Belief vs. knowledge:
Belief er ubegrænset, ubetinget og tilknyttet en absolut autoritet, derfor kræves ingen bevisførelse og afhænger ikke af erfaring (modsat videnskab).
Inspiration fra Max Weber og hans værdirationalitet.
Men ...

The problem of meaning:
Hellere end falsk-positiv end ingen forklaring/mening overhovedet.
Mening afværger kaos.
Hvad er kultur i dag?
Begreber (HE) til religion
Durkheim: Det sakrale og det profane

Slægtskab og nationalisme
Generelt om modernismen
Afkolonisering
Kapitalismen breder sig.
Kræver teorier, der kan forklare forandring.
Generationsskifte i 50’erne.
Det materielle, symboler og mening kommer i fokus.
De nye skoler er mere tværnationale.
Startede som nyevolutionisme (teknologi fungerer som tilpasning til økosystemet).
Økosystemet overtager samfundets plads, som det der skal opretholdes.
Inspirerede Geertz, Sahlins og Barth.
White og Stuart: Grundlagde kulturøkologien.
Marvin Harris: fører kulturøkologien videre som kulturel materialisme: Antropologi skal være en positivistisk videnskab. Grunden til de hellige køer er hellige er, at de er nødvendige for økosystemets opretholdelse.
Rappaport er kulturel materialist.
Kulturøkologi
Økonomisk antropologi
Danner baggrund for moderne udvekslingsstudier. Janet Carsten, Parry og Bloch. Firth og Barth.
Fredrik Barth:
Formalisme. Al udveksling kan opfattes som en individuel proces, hvor aktører er nyttemaksimerende. (>< Substantivismen siger, at man ikke kan generalisere og kalde alle nyttemaksimerende aktører, fordi reciprocitet er baseret på gensidighed)
Transaktionalisme er Barths opgør med strukturfunktionalismen. En processuel og generativ teori.
Barth bliver mere kulturantropologisk i 90’erne.
Strukturalisme
Tager udgangspunkt i den strukturelle lingvistik (Ferdinand de Saussure).
Grundlægges af Claude Levi-Strauss.
Strukturalismen bruges også på totemisme, klassifikation og mytologier.
Kultur består af binære oppositionspar; langue (sprogsystem) og parole (sprogbrug).
1962: Le Pensée Sauvage - på dansk Den Vilde Tanke fra 1970
Rationalitetsdebatten. Opgør med Lévy-Bruhls kategorisering af primitive som 'præ-logiske'.
Entrepreneur og bricoleur.
v : w :: x : y

HE: Nationalisme
Hvad er nationalisme?
= en ideologi, et politisk-kulturelt fænomen, der berører det enkelte menneske
= "...kulturens grænser skal være sammenfaldende med statens grænser"
et produkt af moderniteten
Romantikken: Dyrker nationalismen i kunsten
Norge: en begrundelse for løsrivelse fra DK (1814)
Bondekultur: HC Andersen
Nationens medlemmer har fælles kultur - også de adelige
Øvelse i genealogi
6 grupper skal beskrive hvert sit afstamningssystem og lokaliseringssystem med udgangspunkt i samme case.
HE: Etnicitet
Etnicitet danner baggrund for forståelse af nationalisme
"Nutiden er definerende for fortiden, og ikke omvendt"
(Wallerstein)
Hvad mener han med det? Ifht. etnicitet?

Antropologien: interesse for etnicitet i 60'erne
"Tribe" >> "Ethnic group"
Pga. konflikter af etnisk karakter. Kan I nævne nogle?
Etniske grænser opstår i højere grad ml. folk der ligner hinanden end ikke
Én isoleret etnisk gruppe svarer til at klappe med én hånd (Bateson)
Etnicitet er socialt og kulturelt defineret - minus objektive kulturforskelle
Konteksten definerer hvilke kontraster, der kommunikeres og derfor ens etnicitet
Det handler IKKE om race herindenfor
Anderson: Forestillede fællesskaber
HE: Slægtskab
Afstamningsteori vs. allianceteori
Perspektivering
- Sociobiologisk forklaring på avunkulatet:
Morbroren kan være mere sikker på slægtskab med søstersønnen end faren med sønnen
- Max Weber: Bureaukrati som erstatning for slægtskab
- Køn og slægtskab
- Nationalisme: metaforisk slægtskab
Man fokuserer på praksis frem for social struktur eller symbolsystem. Sahlins, Barth, Ortner. Bygger på Bourdieu (habitus er indlejring af struktur i aktøren).
Praksisteori
Marxismen får en renæssance i 60’erne og 70’erne.
Pierre Bourdieu. Viderefører Marx' begreb om social arv, idet han beskriver kapitalformerne, hvis grundlag lægges i socialiseringen i det rette miljø.
Grundbegreber:
Habitus
Doxa
Praksis
Kapital: Økonomisk, kulturel, social - symbolsk kapital
Felt

Marxisme
Man fortolker det observerede samfund som man ville fortolke en tekst.

Clifford Geertz: (fortolkende antropologi) lancerer antropologien som humanistisk videnskab.
Vi skal finde meningen og lave en 'thick description' af den.
Kulturer skal fortolkes som tekster.
Vi kan aldrig komme helt ned i en kultur men kun tæt på. Det bedste gæt.
Postmoderne repræsentationskrise.
Symbolsk antropologi
Case: Se FC-dokument
1) Patriliniær / virilokalitet
2) Matriliniært / avunkulokalitet
3) Dobbeltliniær / neolokalitet
4) Kognatisk / uxorilokalitet
5) Parallelt / vælg selv
6) Krydsende el. alternerende / vælg selv
Radcliffe-Brown
(Afrika)
Korporation med uniliniær opbygning
Arv og succession
Primo- og ultimogenitur
Hvad har vi i Danmark?
Forskellige afstamningssystemer
FØR: Grundloven § 2. Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter, således at søn går forud for datter, og i tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, den ældre går forud for den yngre.

NU: Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.


Lévi-Strauss: slægtsatomet, affinalitet, incestforbudet mm. er universelle fænomener
(Melanesien)
Udveksling af kvinder som baggrund for alliancedannelse
Kontrol af kvinden: "Æg er dyre - sæg er billigt"
Medgift og brudepris:
Hvilket kvindesyn kan man udlede af de to?
Moiety: Regelmæssig udveksling ml. to slægtsgrupper i ét samfund
Klassifikatorisk slægtskab
Asymmetrisk- og symmetrisk alliancesystem
Generelt: endogami vs. eksogami
Alle folk er eksogame på kernefamilieniveau
Endogame foretrækker ægteskab ml. slægtninge
Benedict Anderson
Professor i internationale studier ved Cornell Universitet
Imagined Communities udkom første gang i 1983 og blev revideret i 1991. Oversat til dansk 2001.
Generelt om etnicitet
Fredrik Barth
"Ethnic Groups and Boundaries" (1969)

Kritik af at etnicitet i høj grad forstås iht. kulturelt indhold og/el. substans på bekostning ad sociale processer
(transaktionalisme)
Vi skal ikke kigge på kulturtræk, men på kulturgrænser: Opretholdelse af grænser har en social relevans
(funktionalisme)

Definition:
"...et aspekt ved en relation og ikke en egenskab ved en person eller gruppe"
(HE ny: 365)

Inspirerer Mitchell:
Praktisk kategorisering af mennesker - skaber orden
Stereotyper
Minus individuel variation
"De faktiske forhold" - nogle overensstemmende (jøder ér ofte rige) og andre gange ikke (kannibalisme)
Etnicitet er relativ og situationel
- det er en forhandling om identiten

Eidheim: Dikotomisering og komplementarisering
Samerne - underkommunikering af én identitet og overkommunikering af én anden
Roosens: Flamlændere i Flandern vs. i Bruxelles
Etnicitet er relationel og processuel
Etnicitet og...
.
.. identitet eller organisation?
Tre muligheder:
Man har en etnisk identitet, hvorfor man organiserer sig i etniske organisationer
Man har en etnisk organisation, hvilket skaber etniske identiteter (Abner Cohen)
Det er en dialektik herimellem

... kategori til samfund:
Don Handelmans 4 grader af etnisk inkorporering (370)
Segmentære identiter på tværs af etnicitet
Den etniske kategori
Etnisk netværk
Det etniske samfund

... rang:
Rangdeling inden for etniciteten - fx hinduer på Mauritius
- på tværs af etniciteten - fx hvor hvide er højere rangeret end sorte
Afhænger også af kønnet - i 60'ernes USA havde hvide og sorte kvinder noget tilfælles - kampen mod hierarkiet i samfundet
Kumulativ ophobning af goder enten hos majoriteten eller minoriteten
Ernest Gellner
Disciplinering af mennesket efter industrialisering og urbanisering
"...den [nationalismen] tematiserede det tidlige moderne menneskes søgen efter den tabte uskyld og længslen tilbage til den stabilitet, tryghed og forudsigelighed som var forbundet med det gamle bondesamfund" (383).
Se videoen, læg mærke til de symboler der benyttes:


Herder: 'tyskerne har ret til sit særpræg'
Ligger til grund for nationalismens og kulturrelativismens kulturbegreb
Det abstrakte fællesskab:
Nationen eksisterer, idet tilstrækkelig mange er enige om, at den skal eksistere; en trend; et bedrag
Pga. massemedierne (bogtrykkerkapitalismen), statslig uddannelsesvæsen
Noveller; empati, singularitet
Aviser; viden om verden, bevidste om 'os' og 'dem'
Suverænitet - "the dynastic realm", fra vertikal til horisontal
Moderne, abstrakt, 'opdigtet'
Væsentlige elementer: Museet, kortet og folketællingen

Kapferer:
Nationalisme = ontologi
Stærk symbolik (religiøs, mytisk, brutal)
Metaforisk slægtskabsidealogi
Fra familiemedlem til statsborger
Staten overtager en del af familiens forpligtelser. Fx. børnepasning, ældrepleje, tryghed
Nationalisme og etnicitet
Forskellige former for sammenfald ml. nationalisme og etnicitet
Et skel ml. etnisk nationalisme (fx DK) og fleretnisk nationalisme (fx USA)

De to kan også være modstridende:
"I samfund hvor nationalismen frem for alt præsenteres som en upartisk, formalistisk og universalistisk ideologi bygget på bureaukratiske retfærdighedsprincipper, fremstår etnicitet og etnisk organisering som en modpol til og en trussel mod nationalismen" (387).

"Nationalismens janusansigt" - lighed inden for abstrakt fællesskab men ekskluderende
Minoriteter og nationalstaten
Minoritet = politisk underordningen, ikke nødvendigvis mindre i antal

Afgrænsning af sociale systemer er relativ:
1) Minoriteten kan blive majoritet (hvis staten tilpasses hertil)
2) En minoritet et sted, men majoritet et andet, især ift. indvandrere

Tre muligheder:
1) Segregering
2) Assimilation
3) Integration

Magt og magtforskelle:
Majoriteten definerer den 'symbolske kapital' (Bourdieu), hvorfor de har overtaget
Tænk på den nye 'rygelov' i TDC

Antropologisk forskning af migration har især omhandlet:
Aspekter af diskriminering og diskvalificering fra værksbefolkningen
Strategier for opretholdelse af gruppeidentitet
Forholdet ml. indvandrerkultur og værtskultur
(Kulturkonflikter herimellem)

Urbefolkning og 'den fjerde verden':
Urbefolkning = aldrig statsbærende, ikke-industriel produktionsmåde
Udgør et potentielt konfliktforhold til nationalstaten
Urbefolkningsbevægelse > For at få rettigheder må de tale "vores" sprog (Foucault) > etnisk revitalisering

Myter og etnisk identitet: Et fællesskab baseret i rum og tid (dvs. det knytter sig til et bestemt sted og en fælles fortid) > vi-følelse > "kampen om fortiden" (fx hinduerne i Ayodna)

Midtvejsevaluering
System og individ
Politik og bureaukrati
Politik - et systemisk perspektiv
Steven Lukes' tre niveauer af magt:
1. Beslutningsprocesser
2. Ikke-beslutninger
3. Usynliggjorte grupper
Politik - et aktørperspektiv
Politik kan defineres både som 'handling' og som 'system'. De to udelukker ikke hinanden, men forskellige antropologer/sociologer har taget forskellige briller på

Bailey: Politik er "jagten på visse højt skattede mål som ikke kan opnås af alle" (219)
Konkurrence - politik som et nulsumsspil
Strategiske alliancer
Samarbejde lønner sig for alle parter

Arena: hvor et politisk spil forekommer, hvortil der hører konstituerende og strategiske regler.

Barth: Rational Choice-teorien
Mennesket forsøger altid at opnå den maksimale, personlige fordel. Mennesket handler rationelt og strategisk.
Hvis grupper udnytter de samme nicher i det samme område vil man se, at den stærkest organiserede gruppe rent militært vil overtage den andens plads. Fx Pashtunerne og Kohistani
System eller aktør
Anderledes end statskundskaben: Politik i fx statsløse samfund kan ikke altid defineres som noget institutionelt man har, men noget 'de er'.
Sommerfelt: I statsløse samfund må man studere politiske relationer på en anden måde end i centraliserede samfund
Politisk kontekst omfatter "alle handlemåder som tager sigte på at beskytte personale og rettigheder - med andre ord integritet - mod overgreb, og på at fremme interesser over for andre personer eller grupper" (HE ny: 200).
I højere grad rettigheder og interesser end magt som sådan
Politik i antropologien
Max Weber: magt er "muligheden for at påtvinge andres opførsel ens egen vilje" (201). Det vil sige, at
personer
har magt over hinanden.
Aktørsyn.
Barth: Rational Choice
Giddens: Vi har altid et valg (mennesket er kendetegnet ved handling)
Marxistisk teori: Den
strukturelle magt
som individet er underlagt. Der findes ingen magtperson.
Systemsyn.
Foucault: Diskursiv magt.
Synteseteori
foretrækkes af HE. Hvorfor?
Marx: Vi vælger vores egne handlinger, men vi kan ikke vælge at gøre hvad som helst.
Bourdieu: Vi er både aktører og påvirket af et system (habitus og doxa)
James Scott: Man kan vinde kontrol som usynliggjort gruppe
Eksempel med 'småbønder'
Ideologi og legitimering
Tilskrevne vs. erhvervede statuser
Politisk herredømme hviler på politisk legitimering
Legitimering gn. ideologi
Ideologi: normativ vurdering af rigtig og forkert
I følge Marx er vi ikke altid klar over, hvad der er bedst for os selv, hvad vores 'objektive interesser er' = 'falsk bevidsthed'
Antropologien skal vise, at ideologier ikke er 'naturlige' men menneskeskabte
Øvelse: gruppearbejde og oplæg
Øvelsen handler om at beskrive magtforhold, politik mm. i de samfund som HE beskriver. I kan vælge mellem følgende, som I vil arbejde med:

Yanomamøerne vs. Nuerne
Inddrag følgende:
Hvad skyldes fission ?
Hvordan kan Nuerne siges at være segmenterede i klaner?
Hvad er 'customary law'?
Beskriv leopardskindhøvdingen og hans funktion!
Hvordan begrunder HE denne påstand: "...nuerne er politisk integreret på et højere niveau end yanomamøerne"?
Melanesien vs. Polynesien
Inddrag følgende:
Er der tale om egalitære eller hierarkiske systemer? Hvordan?
Beskriv big-man funktionen! Hvordan adskiller det sig fra det polynesiske system?
Hvordan beskriver Sahlins de to grupper? Hvordan kan dette kritiseres?
Hvordan kan man benytte Durkheims begreber 'mekanisk' og 'organisk' solidaritet om disse to systemer? Hvordan kan man ikke?
Kachinerne
Inddrag følgende:
Beskriv Gumlao og Gumsa-systemerne! Herunder den ustabilitet der ligger til grund herfor, hvordan er de opstået?
Hvad er mayn-dama?
Beskriv udvekslingen af kvinder her!
Hvilken magt har 'den lårspisende høvding"?
I følge Leach er forholdet ml. Gumsa og Gumlao relativt og fleksibelt, hvordan?
Hvad siger Friedman om Kachinerne?

Til slut: Hvis I har tid, kan I beskrive jeres samfunds/politiske system ud fra de forskellige typer af politiske systemer (s. 217). Hvad er svaghederne ved denne form fortypologisering?

PRÆMIE! Dem som i højest grad formår at komme gennem flest begreber på en velbegrundet måde vinder en præmie.

Konkurrence om jord hos Pathanerne
Gruppearbejde (10 min)
Hvad betyder det for pathanerne/pashtunerne at Swatdalen er præget af mangel på jord?
Hvad er jirga?
Hvordan fungerer deres 'patron-klient'-forhold? Hvordan understøtter 'wuge sari' det nuværende system? (222)
Hvordan tilegner man sig jord i Swat?
Hvordan kan det ses som et nulsumsspil?
Hvorfor allierer man sig med fjerne slægtninge ?
Hvorfor går man mod fætre og ikke brødre?
Hvad er bloksystemet?
Hvad vil det sige at de har krydsende loyalitetsbånd?
Hvordan kritiserer Talal Asad dette aktørsyn? Hvad foreslår han selv?
Hvordan ville I selv undersøge politik?
- Fra et aktør- eller systemperspektiv?
- Noget helt tredje?
Stat og bureaukrati
Max Weber
Bureaukrati er kendetegnet ved en kraftig arbejdsdeling, en klar over- og underdeling af ansatte (hierarki) og faste regler for, hvordan man træffer beslutninger.
Både beundrede bureaukrati og advarede om dets logik, MEN fastholdt at bureaukrati skal begribes som en selvstændig livsorden med egen rationalitet.
Bureaukrati sikrer at alle behandles lige inden for systemet.
I følge Weber var bureaukratiets ideal, at man kunne fuldstændig rationelt sagsvurdere. Man kan lægge alle sine følelser på hattehylden når man går på arbejde.
Bureaukratisme: Negative sider af bureaukratiet
Fx standardisering af arbejdsprocesser -> fantasiløshed, klyngen til faste procedurer, konservatisme
Kan producere en inhuman bureaukratisk maskine
Jernburet
Herzfeld: The Social Production of Indifference
Bureaukrati = "kontorvælde"
Alle ismer dør med Berlin-muren og verden er fragmenteret.
Repræsentationsdebatten i midten af 80'erne var startsskuddet til postmodernismen i antropologien.
Postmodernisme: alt er relativt, der er ingen store sandheder. Ekstremt kulturrelativistisk - førte til en krise hos antropologer; vi kan ikke sige noget om andre folk og samfund
James Clifford og George Marcus. Talal Asad. Geertz og Janet Carsten.
Dekonstruktion. Relativitet.
Kritiseres af Ernest Gellner.

Postmodernisme
Modsat af postmodernisme. Delvis videreførelse af strukturalisme.
Grundantagelsen er, at mennesket ikke er født med tabula rasa (Locke), en tom tavle, men har medfødte kognitive mekanismer (i hjernen), som determinerer socialt og kulturelt liv.
Kritik af den biologiserede antropologi generelt: Kommer til at ligne en ny form for darwinisme (neo-darwinisme) og social darwinisme. Dette er problematisk da disse opfattes som biologisk determinisme- og reduktivisme i perspektiverne.
Den kognitive antropologis positivistiske universalisme kan opfattes som en modreaktion til postmodernismens relativisme.

Sapir-Whorf hypotesen: At sprog determinerer kultur.
Kom i mellemkrigstiden.
Her startede kognitiv antropologi (1.generation): man tænker serielt som en computer, og i sprog - og man forstår folk i forhold til at man ser ting på denne måde.
Men den moderne kognitive antropologi (2. generation) vinder først frem i starten af 90'erne (egentlig i 80'erne): man opdager at mennesker tænker parallelt og i associationer. Og dette udnyttes især i forhold til symboler i politik osv.

Maurice Bloch (1998): Skema- og netværksteori. Begreber og ord er ikke det samme. Begreber knytter sig til kroppen.
Kognitiv økonomi: Man sorterer i al den information man får. Man ser kun det nødvendige.
Eksempel: det er overraskende svært at tegne en cykel fordi det er meget lidt, man lægger mærke til ved cyklen for at definere det som sådan.
Kognitiv antropologi
Genoplivning af filosofisk perspektiv. Det teoretiske grundlag er hovedsageligt klassisk og moderne filosofisk fænomenologi (Husserl, Merleau-Ponty) og hermeneutik (Heidegger).
Bourdieu inddrages ofte pga. sin praksisteori, som er en kombination af fænomenologi og strukturalisme. Vigtigste begreber: væren-i-verden og embodiment.
Maurice Merleau-Ponty (1908-1961): et opgør med cartesianismens (af Descartes) fokus på rationalitet og 'mind over matter' (dualisme: adskillelsen af krop og sjæl).
Istedet mener han, at viden indlejres bottom-up, hvor sanserne spiller en altafgørende rolle og hvor hjernens kategorier og perception afhænger af verdens faktiske indretning (i modsætning til tidligere top-down model, hvor vores forståelse af verden afhænger af mentale figurer).
Michael Jackson: var med til at lancere det moderne fænomenologiske program, især med hans Things as They Are fra 1996.
Desuden også Thomas J. Csordas.

Fænomenologi
Målet er, at belyse de negative konfrontationer, der finder sted mellem bureaukrati og den offentlighed, de arbejder med.
Sammenligner den måde 'vi' repræsenterer bureaukratiet på med 'a secular theodicy', som kan forklare den uretfærdighed 'vi' oplever.
“the idiom of grumbling against the state” (p. 127)
Gennemgående hævder Herzfeld, at..
moderne bureaukratisk-regulerede samfund ikke er mere rationelle eller mindre symbolske end 'traditionelle samfund, som antropologer tidligere har arbejdet med,
vi ikke kan forstå national bureaukrati adskilt fra lokalt producerede idéer om chance, personlig karakter, sociale forhold/fællesskaber og ansvar,
antropologer derfor må forske i bureaukratiet; for at afmaskere samfundets rolle i skabelsen af nutidige sociale kræfter
Indifference: “the rejection of common humanity . . . [and] the denial of identity, of selfhood” (p. 1)
Indifference er socialt konstrueret af staten gennem brug af populære symbolske repræsentationer (blod, slægtskab, fødsel, patrilinje, moderland, skæbne)
Udveksling og repræsentation
Opsummering af HE, kap. 12 (11)
Økonomi er et 'etisk' begreb
Generelt: gaveudveksling er socialt integrerende
Kan vi overhovedet 'repræsentere'?
Kulturrelativisme og partikularisme vs. etnocentrisme og universalisme
Edward Said: Orientalisme
Johannes Fabian: 'The denial of coevalness'
Hvad gør vi så?
Hvis vi ikke længere kan repræsentere, kan vi så kalde det antropologi?
Udveksling og Big-Man-ship
Onka's Big Moka

Beskriv Moka'en i forbindelse med Mauss' udvekslingsprincipper
Hvorfor må Parua - modtager-big-man'en - bare vente på Moka'en?
Hvorfor er grise vigtige?
Hvordan 'performes' den lille moka?
Hvilken betydning har penge i dette samfund?
Det bedste gæt
Clifford Geertz
The interpretive turn
Balinese Cockfight
Mange lag af fortolkning; man kan ikke komme gennem dem alle og finde frem til en "sandhed" = DET BEDSTE GÆT
En delvis sandhed
- en delvis repræsentation
James Clifford
"Partial Truths"
Refleksivitet
Form skal repræsentere indholdet
Mary Louise Pratt
"How, one asks constantly, could such interesting people doing such interesting things produce such dull books?" (Pratt 1986c: 33).
Tekstens form skal repræsentere de mennesker man har 'studeret'
At sætte sig selv i samme sted
Renato Rosaldo
Fænomenologi
"Grief and the Headhunter's Rage"
Opnåelse af 'delvis' forståelse ved at gennemgå et tab selv
Etnografien som 'social analysis' i sig selv
Vi kan kun præsentere vores førstehåndsforståelser
Michael Taussig
'Fieldnotes'

At hive 're' ud af præsentation
Feltarbejdet:
- At placere sig som et subjekt i den etnografiske fortælling (ved at præsentere feltarbejdet)
- Feltarbejderen som en 'persona' eller 'karakter'

Dialogen ml. informant og etnograf:
- Tidligere > dialog ml. forfatter og læser om informant/'native' < "denial of coevalness"
- I stedet > inkludere 'den anden' i diskussionen om dem selv < at inskribere en dialog ml. feltarbejder og 'native'
- Intersubjektivitet > 'the ethnographic encounter'
- Evt. heteroglossia > skriver sig dermed ind i en anden diskussion om kulturbegrebet > 'kultur' som disintegration

At give en kontekstualiseret (tid og sted) forståelse af feltarbejdet:
- Etnografisk præsens > 'the observer's language' > positivisme
- Alternativer > Datid eller subjunktiv



Hvor kommer teorien ind i billedet?
Er vi andet end skønlitterære forfattere?

Vekslen ml. 'summary' og 'story' (Barrington); 'near-experience' og 'distant-experience' (Geertz)

System- eller aktørsyn?
Hvilket billede af Onka og Kawalka præsenteres i filmen?
"Disappearing world" (00:00)
Hvem er 'forfatteren'?
Hvordan har man valgt at 'frame' fortællingen om Onka?
Hvad udtrykkes med dette:
"Before the Australians pacified the area in the 1940's..." (10:23)
Repræsentationen af gavegivning
Hvis økonomi er et 'etisk' begreb, hvorfor beskriver vi så udveksling som økonomi?
Hvad siger John Davis om dikotomisering af 'os' og 'dem'?
Hvordan kan vi forstå dette med 'orientalisme' og 'the denial of coevalness'?
Orientaliserer vi i vesten gaveøkonomi?
Marx siger, at penge feticheres i vesten. Hvad betyder det? (brug wiki)
Et eksempel på kreativ præsentation
“It’s the pain of so many stitches,” Sello said, enormous eyes widening further
to flash emphasis. She looked up from her pillow, trying to find relief from
searing pain by circling her knees under the white sheet. She was seven months
pregnant, and her ongoing contractions had so alarmed doctors that they had
stitched her cervix closed, then insisted that she leave her home for the hospital three hours away across the base of the mountains. Slight and fine boned, she now lay in the women’s ward of a public hospital, her forehead damp in the summer heat of 2004. […]

I sat on a metal stool on one side of Sello’s cot; on the other side, Sello’s
mother Urmilaji leaned attentively forward, a gray dupatta covering her gray
hair, elbows resting on the mattress. Urmilaji was my old friend, whose abundant
knowledge of local oral traditions had earlier inspired me to request from
her all the folktales she knew.

Uddrag fra:
Narayan, Kirin (2007) “Tools to Shape Texts: What creative non-fiction
can offer ethnography”, Anthropology and Humanism, vol. 32, No. 2.
Kula-handel
Malinowski
Trobrianderne
Halsbånd og armbånd
"Token prestations"
Weiner: Berømmelse
Potlatch
Kwakiutlindianerne
Aristokrati/høvdinge
Rang
Rivaliserende gavebytte
Skismogenese
Conspicuous comsumption
Eksempler fra DK?
Samoa (generelt stillehavssamfund)
Marcel Mauss
Gavens logik: Give - modtage - gengælde
"Hau"
Totale ydelser: meningsmættede og udtryksfulde handlinger
Lévi-Strauss
Bourdieu
Karl Polanyi
Reciprocitet - redistribution - markedsbytte
? Find eksempler på alle 3 former i DK (2 min)
Marshall Sahlins
Generaliseret reciprocitet
Balanceret reciprocitet
Negativ reciprocitet

? Fx forsikringsfusk i DK: hvordan kan vi forstå dette gn. 'negativ reciprocitet'? (2 min)
Marianne Lien
I markedsøkonomier er reciprocitet et moralsk anliggende, ikke økonomisk
“Orientalism [is] a way of coming to terms with the Orient that is based on the Orient’s special place in European Western experience. The Orient is […] one of the deepest and most recurring images of the Other. In addition, the Orient has helped to define Europe (or the West) as it’s contrasting image, idea, personality, experience” (p. 1-2)
Definition af orientalisme
Indførsel af pengeøkonomi
Tivfolket
Beskrives som eksogene årsager
Opløsning af sfærer
Furene
Beskrives som endogene årsager
"Tomatmanden": entreprenør
Opløsning af sfærer
Formalisme vs. substantivisme

Økonomi kan bedst forstås ved at bruge begreber og tænkemåder fra moderne retninger inden for den økonomiske videnskab
Økonomi = et aspekt ved handling

Økonomi kan bedst forstås som produktion, distribution og konsum
Økonomi = konkrete institutioner i samfundet

Sahlins lægger sig midt i mellem
"Chayanovs lov": Det er husholdet der udgør den økonomiske aktør
Men: Bruger stadig økonomiske begreber
Skinenighed herimellem
Tingenes mening
Appadurai (Simmel): Varer er pr. definition en knap ressource
Varecirkulation siger noget om de kulturelle værdier
Marx: Ting bliver til varer, når de kan byttes og sammenlignes (+)
Lukács og Habermas: Marked og varer fører til fremmedgørelse og varefetichisme
Nutidig antropologi: varer formidler og definerer sociale relationer og identitet
Appadurai/Bohannan: Værdiregimer - forskelle i vurderinger af varers værdi
Daniel Miller: Genstande > habitus > organisering af folk
Ex: "Danmarks skønneste hjem"
Økonomiske systemer
Udgør komparative begreber, som man kan beskrive ligheder og forskelle med

Erhvervsform
Produktionsmåde
Marxisme:
Produktivkræfter + produktionsforhold = produktionsmåde
Teknologi udvikles + produktionsforhold følger ikke med = revolution
Brugsværdi, bytteværdi og merværdi
Men: Godelier viser at det ikke altid forholder sig således
Baruya-folket
Saltproduktion
Minus tidmåling
Antropologi i en 'moderne', global verden
Det globale og det lokale
(HE: kap. 18)
'Les Sapeurs' og 'The Swenkas'
Fra: Daniele Tamgnis bog "Gentlemen of Bacongo"
Redigeret af: Jeppe Rønde
(Dokumentarfilm)
Globalisering vs. glokalisering
Les Sapeurs = le SAPE – Société des Ambianceurs et des Personnes Élégantes (gruppe/samfund af smags-'skabere' og elegante personer). Minder om The Swenkas i Sydafrika.
Jonathan Friedman
HE, s. 414:
- "Etnisk og kulturel fragmentering og modernistisk homogenisering (kulturel ensretning) er ikke to argumenter, to modstridende syn på hvad der sker i verden i dag, men to konstituerende trends i den globale virkelighed" (Friedman 1990: 311)
- Overkommunikering af metropolens kulturelle koder og prestigesymboler, fx Les Sapeurs i Congo.
- MEN også tilfælde med overkommunikering af egne kulturelle koder - etnisk revitaliering, fx. Ainoerne på Hokkaido.

Cargo-kulten:
- eksisterer fortrinsvis i Melanesien
- Genstande som de vestlige lande medbringer, bliver dyrket i Cargokulten
- Begrundelse: Guderne har givet dem (vestlige) fantastiske genstande, på trods af de (melanesiske folk) har dyrket guderne
- Man kan herudover kalde Les Sapeurs for cargo-kult, idet de 'idylliserer' den hvide mand
- Man viser hvem man er gennem genstande (som er symboler på den gode, 'hvide' verden)
- Handler mindre om at skabe adskillelse til de andre, jf. Bourdieu, hvor man forbruger for at skabe adskillelse, skelnen
- Magten i samfundet (Congo) er forbundet med særlige symboler: rigdom, hvid, elegance.
- Dét at have magtens symboler er det samme som at være i besiddelse af denne livskraft (magtens symboler bliver forvekslet med det de repræsenterer, nemlig magten selv).
1990. The Political Economy of Elegance: An African Cult of Beauty.
Disse to repræsentationer af hhv. Les Sapeur og The Swenkas er ikke lavet af antropologer.

- Hvordan ville en antropolog beskrive og repræsentere dette fænomen?
- Hvordan skal vi forstå fænomenet; er det lokalt eller globalt eller noget helt andet?
- Hvilke andre begreber kan vi benytte til at forstå cargokult?
- Kan man forstå cargokult på en anden måde end Friedman, hvor det bliver en idyllisering af den hvide mand? Er det en etnocentrisk teori?
- Kan I komme i tanke om andre eksempler, der minder om dette, både inden for "traditionelle" og "moderne" samfund?

Robertson, Roland 1995. Glocalisation: Time-Space and Homogeneity-Heterogeneity. Global Modernities, red. M. Featherstone, S. Lash & R. Robertson. London, Sage: 25-44.

Global – lokal: Hvordan skal det globale forstås i forhold til det lokale
- Robertson går imod den tanke at det globale vil overstrømme det lokale

Vil globalisering producere homogenisering eller heterogenisering?
- Global og lokal skal sidestilles ifølge Robertson
- Gør op med universalteori, hvor globalisering som homogeniserende kraft
teoretikere for universalteorien, ser globalisering som en konsekvens af modernisering
= at globalisering kommer fra vesten

Bruger termen globalitet i stedet for globalisering i et forsøg på at sidestille det globale og det lokale
- sidestiller, idet der både er mulighed for homogenisering og heterogenisering
- undgår den almindelige association til globalisering

Han bruger også termen glokalisering (et begreb han selv har opfundet med inspiration fra det japanske 'duchakuka')
- betyder egentlig global lokalisering
- ”think globally and act locally”
- f.eks. McDonalds, der er et globalt fænomen, men fortolkes forskelligt forskellige steder – i Danmark et hverdagsfænomen, men i Indonesien inviterer man sine forretningsforbindelser derhen og det er meget dyrt
- ethvert fænomen fortolkes lokalt
- vil også sidestille universalismen og partikularismen (to teoretiske standpunkter: hhv. grand-theories og etnografi)

Centrale antropologiske debatter
(i dag)
Kulturdebatten
Modernitet og kapitalisme
Postmodernisme, hypermodernisme, 'high modernism'
Risk society
Repræsentationsdebatten
Rum og sted
Magt og subjekt
Moral
Aktør-netværk teori
Relationen mellem mennesker og dyr
Second-life
Fænomenologi
Affekt
Paranoia
Repetition
Jeres oplæg
Antropologer studerer 'kultur', altså det der er mellem mennesker
Kultur =
Habitus (Bourdieu)
Moralitet (Foucault, Mattingly, Robbins)
Diskurs (Foucault)
Fortolkning af symboler (Geertz)
"Viden" (Asad, Barth, Hastrup)
Kultur bliver i højere og højere grad forstået som mere fragmenteret end man hidtil har troet
Nostalgi i antropologi
- Malinowski: Ligeså snart antropologien har fundet sin metode (feltarbejdet), "... så smelter selve emnet for forskningen bort med afsindig hastighed [...], så dør de ud lige for øjnene af os" (1922, HE: 404)

- Hvad er skyld i det?
Imperialismen (også den nuværende)
Masseturisme
Modernisering: pengeøkonomi, lønarbejde, nationalstater, industri, politisk organisering, kommunikationsteknologi
Kulturel entropi: 'the melting pot' / vestliggørelse

- At udføre 'urgent anthropology' eller 'salvage ethnography' (Clifford 186:112) - antropologiens "beskytterrolle" (HE: 405)
- Pastoralformen: en skriveform, der "…contrasts the irretrivable authenticity of the past with the corrupted and damned present" (Srivastava 2001: 59).




Antropologien må tilpasse sig ...
- "Agenda-hopping": Når en fagramme er så udfyldt, at der ikke kommer særlig interessante resultater ud af yderligere undersøgelser, springer man over til et nyt felt at undersøge.

- "Forestillingen om det isolerede, selvopholdende, unikke lokalsamfund er i de allerfleste tilfælde blevet umulig at opretholde..." (412)
- Derfor må antropologien være "...rettet mod en forståelse af modernitet og modernisering, den må være procesorienteret og have en analytisk indretning som ikke baserer sig på hverken lukkede systemer eller stabilitet over tid" (ibid)

- Den skelnen vi har lavet ml. "det traditionelle" og "det moderne" er blot analytisk

- Undersøger efterhånden mere fænomener eller grupper, som ikke er autonome kulturelle systemer
- Feltarbejdet er ikke længere nødvendigvis tilstrækkeligt,

- Ex "Kulinarisk Grænseland" (2012) og "Antropologisk Smagssalon" (2013) på Food Festivalen
Både tematisk og metodisk agenda hopping
"Mad" og "Smag" som tema
Metode:
“Contemporary anthropological research needs innovations in its culture of ethnographic method, stimulated by encounters with subjects whose perspectives, curiosity, and intellectual ambitions parallel the ethnographer's own” (Deeb & Marcus 2011, p. 51, se også Roepstorff 2011)
'Intervention'
'Anthropologizing'
'Para-sites'
Det globale iflg. Hylland Eriksen
- Det globale er i antropologien IKKE:
en indtagelse eller ensretning af alle kulturer
at det angår eller er kendt for absolut alle overalt, fx Vinter-OL i Nagano eller VM i cricket i Pakistan

- Så det globale er:
at fænomener, fx magt eller sygdom, er løsrevet fra et territorium og kan foregå hvor som helst
ALTSÅ - stedløs
at globale symboler og global information tolkes inden for lokale meningsuniverser, fx 'The Young and the Restless"
i konstant aktiv fortolkning

- Det globale hæfter sig altså i høj grad til 'sted' ved at være stedløs:
Øgende interesse inden for antropologien omkring sted
Augé: nonplaces - lufthavne, hoteller. Steder der generelt er præget af midlertidighed og bevægelse
Spørgsmål og evaluering
Homogenisering og differentiering
- Grænsesætning skyldes:
Øget kontakt ml. kulturer
Føler sig truet på vigtige kulturforskelle
Etniske og nationalistiske bevægelser
Bliver muligt pga. teknologiske og kulturelle ændringer som føler af moderniseringen

- Grænseopbrydning skyldes:
"I perioder vil folk gå ind for moderniteten, fordi den moderniteten bringer løfter om velstand..." (417)

- Etnisk revitalisering - strategisk, politisk 'indigenounising' (Eugeen Roosens)
vs.
- Det er at narre os selv, at tro at "...alle mennesker faktisk nu om dage kan vælge deres kultur." (Kirsten Hastrup)



Agenda hopping i fremtiden
Hvilke emner kunne I forestille jer, der blev relevant for antropologien i fremtiden?

Antropologien kommer i højere grad til at være element i tværfaglig forskning
- Med baggrund i hvad I nu har lært om antropologiens grundteorier og jeres grundfag, hvor mener I, de kunne samarbejde?

Vil antropologien ændre ontologi?
- Gå væk fra kulturrelativismen/partikularismen?
- Til hvad?


Kandidatlinjer
Almen antropologi / General Anthropology
Global Studies and Development
Sundhed og velfærdsantropologi
Visual Anthropology
Innovation, organisation og arbejdsantropologi
Mit bud ...
Full transcript