Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Henrik Pontoppidan

No description
by

Niels Kristian Damsgaard

on 6 December 2012

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Henrik Pontoppidan

Kanonforfatteren Henrik Pontoppidan Om Henrik Ørneflugt Skrevet i 1894 Født: 24. juli 1857 i Fredericia
Død: 21. august 1943 i Charlottenlund
Kendte bøger: Lykke-Per, Det forjættede land og De dødes rige.
Værker: 58 værker. Bla. Romaner, noveller og krøniker.
Æresborger i Randers 1933
Familie:
Bror: Knud Morten Pontoppidan
Far: Dines Pontoppidan - Præst
Mor: Birgitte Marie Christine Oxenbøll
Om forfatterskabet Randers Statsskole Henrik Pontoppidan tog sin studentereksame på Randers Latinskole, som er et rimeligt stort gymnasium. Han gik der i 1873. Der gik mange kendte dengang, hvor Pontoppidan tog eksamen, fx Steen Steensen Blicher. Skolen blev omdannet til en statsskole i 1923 - 1925. Henrik Pontoppidan skriver meget om, at man ikke kan blive, som man vil, men man bliver, som miljøet man vokser op i, gør en til. I dag kan man stadig se, at miljøet påvirker menneskene. Fx hvis forældrene til et barn er alkoholikere, er der stor risiko for, at barnet også vil blive alkoholiker. Henrik Pontoppidan vil gerne have, at alle er lige, fordi så er ingen miljøer dårlige. Så bliver samfundet bedre.
Han udtrykker sig gennem noveller, krøniker, fabler, digte og romaner. I 1917 fik han Nobelprisen i litteratur, derfor er han blevet kanonforfatter. Danmark får Sønderjylland igen Et af Pontoppidans digte Hvorfor læser vi Henrik Pontoppidan idag? I en artikel i Kristeligt Dagblad siger Bille August, at Lykke-Per er en slags bibel for ham, fordi den fortæller om hovedpersonens udvikling fra ung til voksen og om kærligheden. De samme temaer finder vi i Ørneflugt. Det er 2 temaer, som vi også kender idag. Forfatteren Ida Jessen fortæller i samme artikel, at Lykke-Per handler om, hvad det vil sige at være menneske. Det moderne gennembrud Kilder Bøger:
Vild med dansk 7, 8 og 9
Litteraturhistorier for folkeskolen+ekstra
Sandinge Menighed og andre Noveller og Skitser
Den kongelige gæst
Henrik Pontoppidan, en kanonforfatter
Henrik Pontoppidan som ung *
Websider:
Denstoredanske.dk
Wikipedia.com
Litteratursiden.dk
Forfatterweb.dk
Henrikpontoppidan.dk
Youtube.com
Kristeligtdagblad.dk Genretræk
Resume
Personkarakteristik
Titel
Teksttype
Kompostition
Miljø
Fortællervinkel/Fortællerteknik
Tid
Modtager
Afsender
Sproget
Perspektivering
Intertekstualitet
Tema
Budskab
Vurdering Kort historie
Få personer
Afgrænset område Ørneflugt handler om en ung ørn, der hedder Klavs, der vokser op ved nogle ænder i en præstegård. Den sidder for det meste på en planke i huset med svinene. Præsten dør, og Klavs flyver væk. Han møder en hunørn. Den lokker Klavs langt op i luften. Til sidst kan han ikke flyve mere og lander på en klippeblok. Han flyver fra klippeblok til klippeblok. Til sidst giver han op og flyver hjem. Den næste morgen er han hjemme. Karlen i huset har ikke hørt, at Klavs har været væk, så han skyder Klavs. Klavs Novellen hedder Ørneflugt, fordi ørnen Klavs flygter fra præstegården. Henrik skriver meget detaljeret og direkte. I stedet for at skrive fuglen fløj skriver han, ”Aldrig før havde den Verden fra saa højt et Stade. Ivrig drejede den Hovedet, nu til den ene Side, nu til den anden, indtil den - uimodstaaeligt draget af Himmelblaaet og de sejlende Skyer - paany bredte Vingerne ud og lod sig løfte,… først forsigtigt prøvende, snart dristigere, sikrere, hvorpaa den pludselig med et vildt Frydeskrig svang sig i en stor Bue højt op i Luften. Den følte med ét, at den var ørn”. Bogen starter stille og roligt. Ørnen flyver væk fra sit gamle miljø. Den møder hunørnen og skal vælge mellem hunørnen og sit gamle miljø. Den vælger sit gamle miljø. Det er klimakset i novellen. Det foregår på en præstegård. På s. 344 i bogen, hører vi om landskabet. Der står, "Over dens Hoved løftede sig Fjæld bag Fjæld - bratte, nøgne Klippevægge...". Det tyder på, at historien ikke foregår i Danmark, måske i Norge. Det kan også være, at den foregår i Schweiz, hvor Henrik Pontoppidan var i 1876. På s. 345 hører vi om de larmende elve i de dybe slugter. Det tyder igen på, at det kan være norge. Familien er ikke rig, men heller ikke fattig. Da præsten dør bliver det hele meget forvirret. Alle glemmer ørnen og ingen tager sig af den. Den flyver væk fra sit miljø, men kan ikke undvære det og kommer tilbage. Karlen havde også glemt den, og skød den, da den kom tilbage til præstegården. Det er en alvidende 3. personfortæller. Der er ikke noget tale. Der er få indre monologer. Fx s. 345 hvor Klavs tænker: "Mon hun dog ikke vil sætte sig?". Handlingen strækker sig over et døgn. Ørnen letter fra ladens tag og er hjemme igen næste morgen. Novellen kunne godt foregå idag. Der er ikke noget, som kendetegner i gamle dage. Personer over 10 år. Den er ikke god for børn under 10, fordi den er svær at forstå. Den handler om at blive ung og voksen, ligesom Lykke-Per. Henrik Pontoppidan Der er nogle gamle ord i teksten, fordi den er fra 1894. Alle navneord er med stort og å’er bliver skrevet med dobbelt a. Der er utroligt mange tillægsord, fx gulnæbbet, gammelt, burlæsk, stormfuld, tåget, mørk, frisk og vildt. Det er med til skabe stemning i teksten. Teksten er lige præcis det modsatte af den kendte historie, Den Grimme Ælling, som H. C. Andersen har skrevet. H. C. Andersen skriver meget om det romantiske. Han er meget optimistisk. Henrik Pontoppidan er det modsatte. Han er meget pessimistisk. Henrik skriver om det virkelige liv, mens H. C. Andersen skriver om lykke og kærlighed. Teksten henviser til H. C. Andersens ”Den grimme ælling”. Fx i 4 linje s. 343 hvor der står, ”Ligesom Æventyrets grimme ælling voksede den op her mellem skræppende ændre og kaglende Høns og brægende Faar". Den henviser også til den grimme ælling på sidste side, hvor der står, ”For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et Ørneæg, naar man er vokset op i Andegaarden.”
På s. 345 står der et omstyrtet babelstårn. Det er et billede fra biblen. Man bliver, som miljøet man vokser op i, gør en til. Man skal sørge for, at børn vokser op i gode miljøer, så de får gode muligheder som voksne. Vi synes, at ørneflugt sætter nogen tanker i gang. Man undrer sig over, om det er H. C. Andersens ”Den grimme ælling”, eller om det er Henrik Pontoppidans ”Ørneflugt”, der passer på det virkelige liv. Forfatterne begyndte at skrive om fattige mennesker, og om hvordan det virkelige liv var. De sagde deres mening ved hjælp af litteraturen. Det var på en tid, hvor der var stor forskel på fattige og rige mennesker. Før den tid skrev forfatterne i romatikkens tid. I romantikkens tid var alle bøger lykkelige. Henrik Pontoppidan skrev i mange af sine egne bøger om virkeligheden. Det var blandt andet derfor, han vandt Nobelprisen i litteratur i 1917. Af Magnus og Niels Kristian Miljøets påvirkning på personers udvikling og identitet. Fx når Klavs flyver væk fra præstegården, sit miljø. Han bliver træt og flyver tilbage til præstegården, sit gamle miljø. En ørn er symbol på noget meget stærkt. Alligevel bliver Klavs overvundet af miljøet og flyver tilbage til præstegården. Det ses på s. 346, hvor der står: "Men Klavs breder tyst Vingerne ud og lister bort den Vej, han er kommen". Selvom han har lyst til at følge kærligheden, bliver han bange og flyver hjem, men det dør han af. Måske vil Henrik Pontoppidan sige med det, at hvis man ikke slipper ud af sit miljø, så får man ikke sit eget liv. Ørn
Ung
Gulnæbbet
Vokset op i en andegård
Boede på plankeværk
Drømmer vemodigt
Dårlig form
Glemt - Forladt
Hjemveg
Bange
Urolig
Ensom
Stille 1857
1863
1866
1873
1873
1876
1877
1879
1879
1880
1881
1881
1881
1883
1885
1886
1887
1887
1891
1898
1912
1943 Tidstavle for Henrik Pontoppidan Født i Fredericia
Familien flytter til Randers
Optages på Randers latinskole
Består realeksamen
Flytter til København
På rejse til Schweiz
Består første del af ingeniøreksamen
Faren dør
Afbryder ingeniørstudierne pga. han vil skrive
Lærer på Morten Pontoppidans (Henriks brors) højskole
Debut med novellen "Et endeligt" i Ude og Hjemme
Debut i bogform med novellesamlingen "Stækkede Vinger"
Gift med Marie Hansdatter Aaskilde
Holder op som lærer for at skrive på fuldtid
Den første af de små romaner Ung Elskov
Flytter med familien til Havreholm
Sommerferie i Blokhus, møder Antoinette Kofoed (2. hustru)
Flytter til København, mens hustru og børn flytter til Østby
"Det forjættede land" udkommer
"Lykke-Per" udkommer
"De Dødes Rige" udkommer
Henrik Pontoppidan dør
Full transcript