Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Børns seksuelle sundhed og trivsel Nat konf

No description
by

Morten Emmerik Woeldike

on 15 December 2017

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Børns seksuelle sundhed og trivsel Nat konf

skdfjnsodklfjnlsd
Sex & Samfunds vision
Mål for kurset


Program for kurset
Seksualitet er en indikator på sundhedstilstanden
En raskhedsfaktor
Seksualitet, alder og sygdom.
Hvad ved vi?

Ældre mennesker stopper ofte med at være seksuelt aktive på grund af udefrakommende faktorer

Manglende partner
Omverdenens fordømmelse
Dårlig mulighed for intimitet
Forringet mulighed for privatliv

Alderdom og sygdom betyder noget for seksualitet - både fysiologisk, psykologisk og socialt

Bivirkninger af behandling og medicin

Seksualitet og seksualliv kræver mere planlægning, mere tid, mere stimulation og fokus på ændret seksuel praksis og lystproblemer


Hvor finder jeg mere viden?
Sex & Samfunds hjemmeside: www.sexogssamfund.dk/ældreogkronikere
Viden og undersøgelser
Informationsfoldere og plakater
Cases og øvelser
Kompetencekurser og sparring
Hvordan gør vi?
En professionel, positiv og rettighedsbaseret tilgang og dialog
Retten til seksualitet hele livet uanset alder og sygdom

Vi vil bryde tovejstabuet.
Det vil borgerne også!
Hvad siger Anna?
Kærlighedens køn?
Er alle ældre heteroseksuelle?
Er alle borgere med en kronisk sygdom heteroseksuelle?



Vores tilgang til køn og seksualitet






Man overfører let sine egne
forestillinger og opfattelser på
borgerne







Kritisk over for mønstergenkendelser, "båse", "kasser" og normer om køn, krop og seksualitet.

Hvordan taler vi om borgerens seksualitet?
Sprog og kommunikation
Anerkendelse og respekt for borgerens privatliv og seksualitet

Hvordan taler vi om andres seksualitet - hvordan taler vi eller ønsker vi at andre taler om vores egen seksualitet?

Et nøgternt og anerkendende sprog

Lovgivning, anbefalinger og rammer

Lovgivning om at hjælpe og rådgive i forhold til seksualitet (lov om social service)

Lovgivning om borgernes ret til privat liv og videregivelse af oplysninger (Tavshedspligt og samtykke) (Straffelov, forvaltningslov, sundhedslov, persondatalov, retssikkerhedsloven)

Lovgivning om hjælpemidler, seksuelle praktikker og sexarbejde

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om seksuel og mental sundhed

Socialstyrelsen vejledning Seksualitet på dagsorden, en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Lokalt vedtagne sundheds- og seksualpolitikker, herunder fx bestemmelser der forbyder, at sundhedsprofessionelle formidler kontakt til sexarbejdere på borgeres vegne
Konventioner om rettigheder


FN's erklæring om menneskerettigheder
De seksuelle rettigheder
FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen)
3 niveauer for at støtte og hjælpe
Seksualvejledere



Seksualvejlederen kan:

rådgive, vejlede og formidle til medborgere, pårørende og kolleger
Udvikling af og undervisningsopgaver i forbindelse med borger- og personalekurser
Formidlings- og undervisningsopgaver på grunduddannelserne
Seksualvejlederen kan give vejledning og hjælp til medborgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med seksuelle vanskeligheder.
Seksualvejledning som alle skal kunne levere

Seksualoplæring som borgeren har krav på, men som det være hensigtsmæssigt at en fagperson udefra varetager.
www.seksualvejlederuddannelsen.dk
www.seksualvejlederforeningen.dk

Spørgsmål der kan åbne dialogen
Børns seksuelle sundhed og trivsel
Ny viden om dagsinstitutioners håndtering af børns seksualitet og praksiseksempler



Oplæg: Resultater fra Sex & Samfunds kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet.
Den pædagogiske praksis
Samarbejdet med kolleger
Dialogen med forældre
Sex & Samfunds
anbefalinger
Program
Sex & Samfunds anbefalinger
Spørgsmål og fælles drøftelser
Hvorfor undersøge daginstitutioners
håndtering af børns seksualitet?
Baggrund
Indsatser og redskaber efterspørges af fagpersoner i kommuner, der arbejder med børn inden for daginstitutionsområdet.
Forskning peger på udfordringer i feltet

Forebyggelsespakken for seksuel sundhed
Afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forebyggelsespakken:

1. Kommunerne skal sikre, at personalegruppen i daginstitutionerne tager stilling til, hvordan man arbejder med og støtter børns seksualitet og seksuelle udvikling, at

2. Der er en løbende er dialog i personalegruppen og med forældre om emnet

3. Kommunen beskriver området i relevante rammer og dokumenter, herunder sundheds- og seksualpolitikker

Enkeltsager og omtale fra medier de seneste år peger på at feltet kan være svært.

Formål
At undersøge, hvordan
børns seksualitet håndteres i daginstitutioner
(3-6 år) på landsplan med henblik på
at kvalificere den pædagogiske tilgang og praksis omkring børns trivsel i relation til krop, seksualitet og køn
i daginstitutionerne i Danmark og
udvikle pædagogiske redskaber
og
iværksætte indsatse
r på dagsinstitutionsområdet.


Undersøgelsesdesign og metode
Litteraturstudie af forskningen på området
En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse (n=337)blandt ledere og pædagoger i daginstitutioner i et landsdækkende udsnit af kommunale daginstitutioner.

Kortlægningens hovedtemaer
Spørgeskemaundersøgelsen - målgrupper og afgrænsninger

Målgruppen
Inddragelse af viden fra både pædagogisk praksis- og ledelsesniveau.

Afgrænsninger
Primært fokus på daginstitutioner for børn mellem 3-6 år.
Primært kommunale daginstitutioner.

Tre hovedtemaer i undersøgelsen

1. Den
pædagogiske praksis
i forhold til børnene i institutionen

2. Det pædagogiske personales
dialog med forældre

3. Det pædagogiske personales
dialog og samarbejde med kolleger
om børns kropslighed og seksualitet

”Jeg oplever at der mangler et sprog ind i en pædagogisk kontext. Kunne man evt . Forestille sig et læreplanstema der
hed : børns kropsbevidsthed,følelser og sexualitet?”

”I de 3 år jeg har været leder her har jeg ikke haft en samtale med en forældre omkring dette emne.”

Hvad er er børns seksualitet?
Retningslinjer for personalet og børns adfærd og leg
Det fysiske rum
Pædagogisk praksis
Udbredt usikkerhed om, hvad emnet ”børns seksualitet” mere konkret dækker over.

”Jeg oplever mange private holdninger, der ikke er faglig begrundelser bag.”

Mange ledere og pædagoger mener, at de har fokus på ”børns seksualitet”, når de taler med børnene om
følelser, kroppe og kroppens forskelligheder, grænsesætning eller når de forholder sig til børns seksuelle lege.

”Samtale med børnegruppen om hvad man må og ikke må her i børnehaven ifh numselege og kikke på hinanden lege.”

52,2 % angiver, at der er indført retningslinjer i deres institutioner i forhold til personalet, fx forbud mod lukkede døre, særlige regler for mandlige pædagoger og forbud mod at opholde sig i enerum med børn



41,7 % angiver, at der er indført retningslinjer for børns seksuelle adfærd og leg, fx forbud mod nøgenhed, forbud mod doktor- og numselege, at børn skal gå afsides i forbindelse med seksuel adfærd og leg og forbud mod, at børn kysser hinanden på munden.
”At børn i vores hus skal beholde bukser på i deres lege, og at det er jævnaldrende børn der har sexuelle lege sammen. ” 
 
”Vi leger altid med tøjet på.”

”Vi har nedfældet hvor vigtigt det er at børn får kropskontakt kys og kram og at alle uanset køn har den samme kontakt med barnet.”

Målrettet fokus og hverdagsligt fokus
63,2 % arbejder ikke målrettet med indsatser i deres institutioner, der kan fremme børns trivsel i forhold til seksualitet.

76,4 % angiver, at der ikke indgår målsætninger om børns seksualitet i de pædagogiske læreplaner i daginstitutioner.

Institutioner der arbejder målrettet for at fremme børns trivsel i forhold til seksualitet, er også mere tilbøjelige til at vurdere, at der er fokus på det i det daglige arbejde (84 %).

Målrettede arbejde med at fremme børns trivsel i forhold til seksualitet smitter positivt af på det daglige fokus.

”Jeg synes vi af flere omgange har bragt emnet på bane, men det har mest af alt været i forbindelse med "pædofili", eller børns numselege. Det kunne være dejligt med noget dybdegående og noget for at fremme det "sunde".”

Målsætninger og de pædagogiske læreplaner udgør en oplagt ramme for at få institutioner til at arbejde mere målrettet med at fremme af børns trivsel i relation til krop og seksualitet.

"Man kunne evt. have et læringsmiljø, hvor der var mulighed for at få svar på spørgsmål omkring kroppen og dens funktioner (fx vha. billeder), så vidt muligt kan der være en voksen til at forklare mere dybdegående omkring kroppen osv. Dette vil forhåbentlig også skabe en bedre relation og tryghed fra børnenes side til de voksne.”

64,5% føler sig nogenlunde fagligt klædt på til at håndtere konkrete situationer med børnene, der vedrører seksualitet.

20,2 % føler sig i høj grad fagligt klædt på til at håndtere konkrete situationer med børnene, der vedrører seksualitet.

15 % oplever dog, at de mangler faglighed til at håndtere konkrete situationer med børnene vedrørende seksualitet.

Faglige kvalifikationer og behov for viden og redskaber
73,7 % af ledere og særligt pædagoger oplever et behov for materialer eller redskaber


”Jeg oplever at det materiale der findes er for umoderne”


”information/håndtering omkring selvstimulation”


73,8 % vurderer, at den fysiske indretning har en afgørende betydning for arbejdet
de fysiske rammer er også tænkt ind i de institutioner, hvor man arbejder mere målrettet med børns seksualitet.

 ”Børnene skal blandt andet have mulighed for at trække sig tilbage og lege.”

62,7 % af både ledere og pædagoger taler sjældent eller aldrig med forældre om seksuelle emner i relation til deres børn.

Dialogen sker oftest, når der opstår konkrete situationer eller bekymringer (91,8 %) vedrørende børns eller personalets adfærd, ved hverdagslige samtaler om børnenes trivsel (53,7 %) eller ved forældremøder (22,1 %)

Målrettet arbejde med at fremme børns trivsel i relation til seksualitet styrker også dialogen med forældre i det daglige arbejde om børns seksualitet.

”Jeg oplever, at vi sætter begrænsninger for børns leg, for ikke at støde forældrene.”

Udfordringer og særlige målgrupper
Udfordringer i dialogen skyldes manglende viden om børns seksualitet hos forældre (75,9 %), at der mangler et fælles sprog om børns seksualitet (46,8 %), at man er bange for at overskride forældres grænser (37,9 %) eller selv mangler viden om børns seksualitet (23,8 %)

”Jeg oplever, at forældrene har svært ved at tale om emnet og forbinder det med stort tabu.”

Ledere og pædagoger peger endvidere på, at det kan være særligt svært at tage en dialog med forældre til minoritetsetniske børn.

"Vi har en stor andel af tokulturelle forældre og en stor andel af disse har en meget anderledes opfattelse af emnet end flertallet af øvrige forældre. Det kan være en svær balancegang mellem egen faglighed og respekt for forældrenes kulturelle syn, samt børnenes udvikling og naturlige nysgerrighed.”  
 

Klædt på til dialogen?
62,1 % af ledere og pædagoger føler sig i nogen grad fagligt klædt på til at tale med forældre om børns seksualitet.

21,1 % angiver, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig fagligt klædt på til dialogen med forældre. Især blandt pædagoger (29,8 %).

75 % af ledere og pædagoger efterspørger i høj grad eller i nogen grad materialer og redskaber, der kan støtte dialogen med forældre om børns seksualitet.

”Oplever at forældre opfatter børns seksualitet ligesom deres egen.”

”Jeg oplever en interesse fra forældre og personale om, at de gerne vil have hjælp til,
at blive bedre til at forstå og tale om børns seksualitet.”

Taler med forældre om børns seksualitet?
90,5 % af ledere og pædagoger angiver, at de i høj grad eller i nogen grad er tilfredse med samarbejdet med deres kolleger om den pædagogiske praksis i relation til børns seksualitet.

72,8 % af ledere og pædagoger oplever generelt heller ikke udfordringer i samarbejdet med deres kolleger om den pædagogiske praksis i forhold til børns seksualitet.

Manglende sprog, viden, prioritering og bekymring for overgreb
Ledere og pædagoger vurderer, at de udfordringer, der opstår i samarbejdet mellem kolleger i relation til børns seksualitet, især skyldes, at der mangler et sprog for børns seksualitet (50,2 %),
mangler viden om børns seksualitet (48,8 %), manglende fokus på emnet fra kommune/forvaltnings side (28,8 %) eller på grund af, at der er bekymring om overgreb (23,9 %).


”Jeg har oplevet konfliktsky medarbejdere fra egen forvaltning som jeg synes ikke fik håndteret forskellige episoder så heldigt og med respekt for både børn og ansatte.”

Behov for materialer, redskaber, målsætninger m.m.
59,2 % af ledere og pædagoger ser et behov for materialer og redskaber til samarbejdet med kolleger om børns seksualitet.


66,8 % efterspørges informationsmateriale og generel viden om børns seksualitet.

58,9 % efterspørger konkrete redskaber til dialoger mellem kolleger om børns seksualitet.

40,8 % efterspørger en tydeliggørelse af børns seksualitet i den pædagogiske læreplan og vejledninger.

30,6 % efterlyser mere fokus på området på et kommunalt plan.


Børns seksualitet bør være et målrettet tema, som både ledere og pædagogisk personale har fokus på i det pædagogiske arbejde.

Børns seksualitet bør indarbejdes som tema i de pædagogiske læreplaner – lokalt, kommunalt og centralt.

Fra negative retningslinjer til positiv og anerkendende tilgang der handler om at skabe rammer for børns nysgerrighed og undersøgelse af krop, seksualitet og køn

Den fysiske indretning tænkes aktivt som en del af arbejdet med at fremme børns trivsel i forhold til krop og seksualitet.

Pædagogiske materialer og indsatser om krop, følelser, sociale relationer etc. til det pædagogiske arbejde med børn i daginstitutioner.
Generelle informationsmaterialer om børns seksualitet til forældre, der har børn i førskolealderen (3-6 år) og redskaber til at varetage dialogen med forældre.
Kommuner, dagsinstitutioner og ledere og pædagogisk personale får et styrket fokus på børns seksualitet fx gennem faglige temamøder, læreplansarbejde, trivsels- og sundhedspolitikker, formidles til nye ansatte samt indgår i forældreindsatser.
Mere forskning og forskningsbaseret viden om børns seksulitet i førskolealderen (3-6 år).

Sex & Samfunds pædagogiske tilgang
Sex & Samfund anbefaler rettighedsbaseret, positiv, normkritisk og sundhedspædagogisk tilgang og praksis i daginstitutioner omkring børns trivsel i relation til krop, seksualitet og køn.

En tilgang, der både giver det pædagogiske personale gode muligheder for at arbejde åbent, positivt og anerkendende med børns seksualitet, seksuelle sundhed og adfærd og tilbyder redskaber og kompetencer til at forebygge og opspore seksuelle overgreb på børn.

Emnerne vil være: følelser og relationer, nysgerrighed ved kroppen og kroppens forskelligheder, personlige grænse og grænsesætninger, køn og mangfoldighed (herunder kønsroller, familieformer) samt reproduktion (om forskellige måder man kan få børn på)
Morten Emmerik Wøldike, sociolog og projektleder, Sex & Samfund
Tina Gaarden Geertsen, sundhedsplejerske, Master i Sexologi, AAU
Inspiration til arbejdet med børns trivsel i relation til krop og seksualitet i kommunale daginstitutioner
"At emnet er indeholdt i læreplanerne, altså arbejdet med fra forvaltningen til institutioner."

"Fokus på det i forhold til læreplaner, men at alle institutter sætter fokus på i uge sex 0-6 års alderen."
Inspiration til arbejdet med børns trivsel i relation til krop og seksualitet i kommunale daginstitutioner
Vildalen, S. (2014): Seksualitetens betydning for utvikling og relasjoner. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Stevnhøj, A. L. & Gundelach, S. (2011): Doktorleg i børnehaven – Kortlægning af børnehavebørns seksuelle leg og adfærd samt samarbejdet med forældre. UdviklingsForum.
Leander, E-M. B., K.P Munk & P. L. Larsen (2013): ”Retningslinjeundersøgelsen 2012 – en undersøgelse af retningslinjer til forebyggelse af dels seksuelle overgreb på børn, dels uberettiget mistanke mod personalet om seksuelle overgreb på børn i danske daginstitutioner og SFO’er” Rapport af forskningsgruppen Paradox, Aarhus Universitet
Leander, E-M. B., K.P Munk, P. L. Larsen & K. Sørensen (2012): ”Spørgeskemaundersøgelse 2010: Mistanke om pædofili og frygt for pædofilianklage i dagsinstitutioner og befolkning”, Rapport af forskningsgruppen Paradox, Aarhus Universitet
Geertsen, T. G. (2015): ”Små børns seksualitet i et sundhedsfremmeperspektiv – en kvalitativ undersøgelse”. Masterafhandling. Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet.
Zeuthen, K. (2012): Børn og seksualitet, månedskrift for almen praksis.
Graugaard, C. (2013): ”Barnets byrde: betragtninger om børneseksualitet før og nu”. Kritik, 46, nr. 209: 62-71
Stevnhøj, A. L. & Strange, M. (2016): ”Børn og seksualitet”. København: Hans Reitzels Forlag.
Pædagoger efterspørger viden om børns seksualitet: http://www.sexogsamfund.dk/kommuneportalen/nyhedsoversigt/nyhedsvisning/paedagoger-efterspoerger-viden-om-boerns-seksualitet-1.aspx?Action=1&PID=207555
BUPL: Pædagoger er usikre: Vi vil vide mere om børns seksualitet: https://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/paedagoger_er_usikre_vi_vil_vide_mere_om_boerns_seksualitet?opendocument
Geertsen, T.G. (2016): Børns seksualitet i et sundhedsfremmeperspektiv: http://www.seksuelsundhedogtrivsel.dk/upl/website/artikler-af-tina-gaarden-geertsen/ArtikelsundhedsplejerskenBrnsseksualitetietsundhedsfremmeperspektiv.1.pdf
Full transcript