Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Om eksamen i skriftlig dansk på HF - om nyheder (dec08)

med eksamensopgave om nyheder (december 2008)
by

Johan Brøndsted

on 14 August 2018

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Om eksamen i skriftlig dansk på HF - om nyheder (dec08)

Du skal til skriftlig eksamen i dansk
Hvornår?
En dag i slutningen af maj, kl. 9.00
- sørg for at være her en halv time før.
Det vil sige kl. 8.30!
Hvad skal du have med?
din computer (hvis du har valgt at skrive på din egen)
mad og drikke
skriveredskaber
papir
diverse som du behøver
Hvad sker der så?
Kl. 9.00 udleveres hæfte 1 og I går til grupperummene.
Her har I 1,5 time til at læse og diskutere:
Emnet
spørgsmålene der definerer den enkelte opgave
de generelle tekster der skal refereres til i din opgave
udveksling af ideer og opfattelser
Kl. 10.28 bliver I hentet og ført tilbage til jeres skrivepladser.
Kl. 10.30 udleveres hæfte 2.
I har nu 4 1/2 time til at gennemlæse teksterne, vælge opgave og
skrive den.
Kl. 15.00 er eksamen slut.
Hæfte I
Hæfte 2
læse- og gruppearbejde
skrivearbejde
I grupperummet
I skriverummet
Tre opgavetyper - hver gang!
Det analyserende oplæg
Den introducerende artikel
Den argumenterende artikel
og du skal vælge én af dem.
Tag et stykke papir og skriv alle de spørgsmål ned du kan komme i tanker om - kryds af efterhånden som de bliver besvaret
Emnet / Tema
Tema: Sproglig fornyelse

Teksterne i hæfte 1 og 2 handler om sproglig fornyelse, f.eks. gennem påvirkninger fra andre sprog,
ved nye generationers søgen efter identitet og ved kunstnerisk kreativitet.
Eksempel 1
Tema: Fortællingen

Temaet for hæfte 1 og 2 er fortællingen, herunder novellen, vandrehistorien og filmfortællingen.
Materialet viser forskellige måder at fortælle på og belyser, hvad fortællingen betyder for os.
Eksempel 2
Tema
Hæfte 1 og hæfte 2 handler om, hvordan forfattere fremstiller og forholder sig til livet i storbyen. Tekster og billeder giver eksempler på og diskuterer, hvordan
bylivet til forskellige tider afspejler sig i litteraturen, både i indhold og form.
Eksempel 3
Opgaveformuleringer
Opgave 1
Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om forskellige måder at fortælle på.
I besvarelsen skal du karakterisere fortælleformen i vandrehistorien (tekst 4) og i Peter Adolphsens
tekst (tekst 5).
Opgave 2
Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om novellens opbygning og dens måde at skildre omverdenen på.
I besvarelsen skal du analysere og fortolke Pia Juuls tekst (tekst 6).
Du skal desuden inddrage dele af materialet i hæfte 1.
Opgave 3
Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en argumenterende artikel om, hvilke behov fortællinger tilfredsstiller.
I besvarelsen skal du gøre rede for og debattere Peter Schepelerns synspunkter på filmfortællinger
(tekst 7). Du skal desuden inddrage dele af materialet i hæfte 1.
DEN TODELTE PRØVE
1. del (kl. 9.00-10.30)2. del (kl. 10.30-15.00)
1½ times gruppearbejde4½ times individuelt arbejde
Her udleveres Hæfte 1, som rummer:

* Definition af prøvens tema/faglige emne
* Formuleringen af de tre opgaver, som du skal vælge mellem i 2. del. Du kender dem altså fra start.
* Typisk 3-4 "fællestekster": De giver viden om temaet, synspunkter på det og teksteksempler som din gruppe kan øve sig på at analysere.
* Mindst ét billede der også belyser temaet.
* En kort henvisning til "særteksterne" som du får i prøvens 2. del, blot med forfatternavn + genre (fx "digt af Michael Strunge"): Du har altså fra start en løs idé om hvad der kommer i hæfte 2, men kan ikke læse teksterne eller tale med gruppen om dem.
Her udleveres Hæfte 2: * Det rummer tekster (den obligatoriske 'særtekst') til hver af de tre opgaver, typisk én tekst til hver. * Du vil normalt læse hele hæfte 2 igennem, men du skal vælge én opgave og skal ikke inddrage de særtekster der hører til de andre opgaver. * Til gengæld skal du inddrage dele af materialet i hæfte 1 efter eget frie valg * Arbejdet med den obligatoriske særtekst er det centrale i din opgave. * Men du skriver om et emne - og du skal bruge materiale fra hæfte 1 til at sætte særteksten i bredere perspektiv. * Balancen mellem særtekst, emne og andet materiale afhænger af opgavetypen.
Danskfaglige begreber
skabe interesse for emnet
præsentere og skabe overblik over emnet
"Vi har alle været ude for..."
"Dette fascinerende eksempel er på mange typisk..."
"Her rejser der sig nogle meget påtrængende spørgsmål..."
"Det er således karakteristisk for hele dette emne..."
"Samlet kan man sige at det forholder sig sådan med dette emne..."
Se mere på side 17 og frem - læg særlig mærke til kommunikationssituationen:
analysere og fortolke
anvende fortolkningen til at belyse emnet
"Formålet med dette oplæg er..."
"I analysen vil jeg navnlig se på sprog, fortæller og symboler..."
"Fortolkningen har store perspektiver ..."
"Konklusionen er, at ..."
Læs mere på side 26 og frem.
Redegøre for og eventuelt sammenligne synspunkter
debattere synspunkterne og perspektivere dem
"Der er to modstridende synspunkter i debatten ..."
"Argumentationen bygger på ..."
"Det vigtigste argument er ..."
"Der er for mig ingen tvivl om ..."
"Set i et andet perspektiv kan man sige ..."
Læs mere på side 26 og følgende sider.
Fortællertyper
Systematik
Genrer
Fiktion
Fakta
Drama
Epik
Lyrik
Medier
Film
synsvinkel
Koder - fiktions- og faktakoder
Analyse
Fortolkning
Motiv
Tema
Budskab
Personer
Grammatik
Billedsprog
Argumentation
Radio
Hjemmesider
Novelle
Kontekst
indre og ydre personkarakteristik
modsætninger
Diskurs
avis
lærebog
opslagsværk
digte
skuespil
roman
dokumentar
hvad ser du (for dit indre øje)?
hvad handler det om?
Hvad vil teksten (dig)?
metafor & sammenligning
Det retoriske pentagram
Emne
Modtager
Sprog og genre
Situation
Afsender
appelformer
Ethos
Logos
Pathos
reklamer
Påstand
Belæg
Underbelæg
Hvad?
Hvorfor?
Derfor!
Komposition
Alvidende fortæller
Jeg-fortæller
3. persons fortæller
indre
ydre
upålidelig fortæller
1800-tallet
personbunden
Begyndelse-midte-slutning
"in medias res"
Berettermodellen
1.
2.
3.
1. -> de fem nyhedskriterier
2. Vinkling - hvad lægges der vægt på i fortællingen af historien?
3. Tekstens 'hvordan': sprog, billede og layout
Hvor kan jeg finde mere om vinkling? Står der mon noget i hæftet jeg kan bruge? Lad mig se på opgaveteksten igen.
De konkrete vinkler på historien refereres i dette afsnit
Mere generelt om valg af vinkel
Om nyhedskriterierne
Det sjette nyhedskriterie
Underbygger at det ikke er de fem første nyhedskriterier, der er afgørende for valget af nyhed (eller mere skjulte politiske eller ideologiske dagsordener), men derimod behovet for at have en vinkel som kun jeg (journalisten) har. Dermed bliver historien til en solohistorie som er eksklusiv for den avis: eksklusivitetskriteriet.
Hvorfor er det en intern diskussion?
Fordi bliver vinklingen af historien afhængig af muligheden for en solohistorie og dermed træder de andre nyhedskriterier i baggrunden. Idealet om at få tegnet det bedste, sandeste eller i hvert fald mest rigtige billede af en given situation træder også i baggrunden.
Dette kan bruges til den afsluttende perspektiverende del - men handler altså også om hvordan en nyhed påvirker os som læsere (og seere) også som et kollektiv - som offentlighed
Hvad er de vigtigste virkemidler?
1. valget af begivenhed der skal dækkes
2. valg af vinkel for historien
3. valg af billeder
4. sproglige virkemidler
husk også
Tre udgaver af den samme historie
Nyhedstrekanten
Sproglige virkemidler
forenkling og gentagelse
personliggørelse
sammenligninger og konkretiseringer
Forklaringer af svære ord (eller udskiftning)
billedsprog
verber, der dramatiserer historien
signalord
citater fra interviews
Genre?
nyhedstelegram, nyhedsartikel med en slags analyse eller forklaring (se vinkel),
Opgave (billederne)
"Læs" billederne til eksamenssæt december 2008 (nyheder), hæfte 1.

Skriv et notat om hvilke pointer du ser i billederne.

Overvej derefter hvordan de kan pege mod det overordnede tema: hvordan nyheder vælges, vinkles og virker.

Gør derefter det samme med billederne i hæfte 2. Her kan du kan fx spørge hvorfor man vælger det ene billede frem for det andet.
Centralt for historien står pressemødet med forsvarsminister Søren Gade som citeres
Den klassiske nyhedsartikel
er som regel bygget således op, at det vigtigste, dvs. konklusionen eller historiens klimaks, kommer først. Derefter kommer det mindre vigtige og til sidst det mindst vigtige. Man siger at stoffet formidles efter princippet om "faldende vigtighed".

I artiklens rubrik og manchet får vi selve konklusionen, der typisk bliver gentaget i starten af brødteksten. Her besvares som regel spørgsmålene hvem, hvad og hvor.

Så følger en præsentation af baggrunden, der typisk besvarer spørgsmålene hvornår og hvordan.

Og bagefter kommer der eventuelle perspektiveringer og yderligere uddybning, der besvarer spørgsmålene hvorfor og eventuelt hvad så.

Til sidst i artiklen er der endelig placeret detaljer, som er mindre afgørende for nyheden.

Denne opbygning kaldes for den omvendte nyhedstrekant eller blot nyhedstrekanten. Med omvendt mener man, at nyhedsartiklen i modsætning til en almindelig fortælling, der placerer konklusionen eller klimaks til sidst, starter med selve konklusionen. Denne opbygning betyder, at læseren meget hurtigt kan få fat i de centrale informationer i artiklen og kan forlade den, når han eller hun vil uden at gå glip af det centrale.
Hey-You-See?-So

I moderne journalistik benytter man sig ofte af en variation af nyhedstrekanten, en 4-punktsmodel, der er mere dramatisk opbygget.

Hey – Motivering - artiklens overskrifter, indledning og billeder, skal vække læserens/seerens interesse.
You – Identifikation - læseren/seeren skal identificere sig med personer eller problemstillingen.
See? – Konkretisering - nyheden udfoldes og forklares.
So – Perspektivering - Nyhedens konsekvenser trækkes op, historien sættes i perspektiv.
Hvem, hvad og hvor
Hvornår og hvordan
(Hvorfor og) hvad så
Detaljer, som er mindre afgørende for nyheden
Hvad menes med denne rubrik?
Hvad er vinklen?
Hvem, hvad og hvor
Hvornår og hvordan
Detaljer, som er mindre afgørende for nyheden
Hvorfor og hvad så
Hvad er en introducerende artikel?

At vække interesse

Fokus på tekstens ’hvordan’

De vigtigste genretræk ved den introducerende artikel er følgende:
Artiklens "eksistensberettigelse" er at den formidler et interessant fagligt emne for en bredere målgruppe
Den skal skabe interesse for emnet - og derfor gøre noget for at fange læseren. Læseren har ingen viden om emnet - derfor skal det præsenteres på en konkret og indførende måde. Emnet skal bl.a. belyses vha. en særtekst, der skal behandles med tilstrækkelig vægt.
Fokus i tekstlæsningen vil ofte dreje sig om måden teksten udtrykker sig på.
Artiklen skal give overblik over emnet. Den bør derfor bevæge sig opad fra det konkrete: teksten som eksempel på emnet - til det mere abstrakte: emnet i almindelighed.
Emnet skal defineres og sammenfattes: hvilke aspekter rummer det, hvilke er vist i artiklens eksempler, hvilke ikke?
Indføringen bør indeholde et vurderende aspekt: fx en diskussion af emnets relevans eller af dets eventuelle indbyggede problemer eller af hvilken bredere sammenhæng det kan perspektiveres til.
Stoffet formidles efter princippet om "faldende vigtighed":
I artiklens rubrik og manchet får vi besvaret spørgsmålene om hvem, hvad og hvor.
Så følger en præsentation af baggrunden, der typisk besvarer spørgsmålene hvornår og hvordan.
Bagefter kommer perspektivering og uddybning, der besvarer spørgsmålene hvorfor og eventuelt hvad så.
Til sidst er de detaljer, som er mindre vigtige.
journalistisk konformitet? Det vil sige at journalisterne løber som et får i flokken og nødig vil 'stikke af' fra de andre ved at skrive en anden historie.
uskrevne normer for hvordan man skriver på de enkelte aviser: man lærer ikke bare en bestemt stil, men også måde at vinkle historier og hvem man skal spørge.
To mulige konklusioner
Journalisterne er objektive, upartiske, uafhængige og neutrale på tværs af aviserne. Derfor vinkler journalisterne historierne på samme måde.
Jpurnalisterne er ikke bare konforme inden for den enkelte avisredation, men er det også inden for hele feltet af de store morgenaviser: Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Politiken
2 synspunkter
1
2
Sjølie og Jensen: Diskuterer hver sin opfattelse af den originale vinkel: enten er det nødvendigt for at få en solohistorie eller også skriver mange journalister den samme historie ...
+ solo-kriteriet
(eksklusivitetskriteriet)

Collage, trompet, rubrik, underrubrik, temaord, byline, manchet, brødtekst, mellemrubrikker, faktaboks, billedtekst

De tre niveauer:
1. Blikfang og indgange til artiklen - collagens grundliggende elementer: Billede, rubrik, faktaboks, fremhævede citater

2. Tekstmaterialet: trompet, rubrik, underrubrik, temaord, byline, manchet, brødtekst, mellemrubrikker,
- type af billede

3. lettere billedanalyse:
samt nyhedstrekanten: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor.
eller HYSS (hey you see so).

Begreber
Artiklen er en collage af teksttyper, foto og grafik
Det journalistiske sprog
– virkemidler

Forenkling
Konkretisering
Gentagelse
- skær ind til benet - sortér pumpede ord og udtryk fra
- gør det upersonlige personligt
- gør det logiske og abstrakte sanseligt og konkret: brug detaljer og fakta.
- undgå 'blege' verber: være/er, blive, have/har – særligt i overskrifter
- idiomer, signalord og billedsprog, overdrivelser og personifikation
Som samtidig er en påstand som resten af teksten underbygger med indicier - ikke beviser.
PR-vinklen ...
Pårørende-vinklen ...
Hvorfor
Iraker-vinklen ...
- de kan alle være sande, men nogle skriver mere end de ved: Fx 1. Reuter, 2. Nyhedsavisen, 3. Ekstra Bladet.
Layout
Nyhedskriterierne
Væsentlighedskriteriet
- grafisk fremstillet
Læseren har et behov for nyheder!
- hvilke behov?
Orientering
Underholdning
Samfundsmæssigt
Adfærdsregulerende
Sidehoved:
opgavenummer
navn
kursistnummer
hold: R13Y
"en nyhed skal genere nogen" - konflikt
Citat fra MedierDK:
"En nyhed er den faktuelle rapportering om en aktuel hændelse, der har en almen interesse for en større del af befolkningen."
"Nyheden er en særlig tekst om en begivenhed, der har fundet sted, og som modtageren orienteres om for første gang, og som modtageren tror på er sand."
Citat fra Ryd forsiden!
journalisten og hans tekst skal forholde sig så neutralt som muligt - troværdighed / sandhedskriteriet
det skal være klart, hvor journalisten vil hen med nyheden - vinkling
skal være forståelig - modtageren skal kunne relatere, journalisten skal være god til at formidle,

• Nyhedsstof/Indland: politisk stof, erhvervsstof, socialstof, forbrugsstof, miljøstof, uddannelsesstof, sundhedsstof, kriminalitetsstof.
• Nyhedsstof/Udland: politisk stof, økonomisk stof, miljøstof m.m.
• Kulturstof: anmeldelser af bøger, film, teater, sport m.m.
• Meningsstof: kommentarer, læserbreve, klummer, kronikker, leder.
• Service- og livsstilsstof: tv-programmer, vejrudsigt, praktiske råd om madlavning, børneopdragelse og sundhed, reportager om rejser, mad, karriere, byliv, boligindretning, biler m.m.
• Petitstof: vittigheder, tegneserier m.m.
Stofområder
• Intimsfæren udfolder sig i familien og hjemmet. Det er her vores privatliv udspiller sig, vores kærlighedsliv, vores seksualitet, venskaber og den del af børneopdragelsen, der endnu foregår i hjemmet.

• Socialsfæren er typisk virksomheden, hvor handel og produktion finder sted. Her handler vi som privatmennesker, hvad enten vi køber eller sælger varer eller sælger vores arbejdskraft til en arbejdsgiver.

• Den politiske offentlighed finder vi i de politiske foreninger, i partierne og i folketinget. Her mødes borgerne og diskuterer og udveksler synspunkter om forhold af almen betydning for samfundet. Men også på avisernes debatsider, i tv-debatter og i læserbreve fra borgerne udfolder den politiske offentlighed sig. Aviserne spiller en helt afgørende rolle i denne sfære og er netop et sted, hvor borgerne kan give udtryk for deres politiske holdninger.

• Den kulturelle offentlighed finder vi i de kulturelle foreninger, i kunstens verden, i medier og bøger, i sportsklubber, teatre og museer, men også på avisernes kultursider udfolder den kulturelle offentlighed sig.
Jürgen Habermas' offentlighedsmodel fra 1974
Aviserne bærer i høj grad præg af denne skelnen.
Der er stofområder, der især knytter an til den politiske offentlighed (meningsstof, politisk stof),
stofområder der primært er relateret til den kulturelle offentlighed (kulturstof),
stofområder der er knyttet til socialsfæren (erhvervsstof)
og ikke mindst stofområder, der har relevans for intimsfæren (service- og livsstilsstof).
Layoutet i avisen skal
(1) fange læserens opmærksomhed,
(2) hjælpe læseren med at se, hvad der hører sammen på siden og i teksten, og
(3) signalere hvad der er vigtigt og mindre vigtigt.

Tekst-layout
• Rubrik: artiklens overskrift, der skal vække læserens opmærksomhed og fortælle noget centralt om indholdet af artiklen.
• Underrubrik: artiklens underoverskrift, der står lige under rubrikken, men giver lidt flere informationer om artiklens indhold.
• Manchet: den første del af teksten, der som regel står med fede typer i begyndelsen af artiklen og på kort form sammenfatter indholdet af artiklen. Den travle læser kan her få de vigtigste informationer.
• Mellemrubrik: (mellemoverskrifter) opdeler historien i afsnit, fortæller om indholdet af de kommende afsnit og giver læseren et bedre overblik over indholdet af artiklen.
• Brødtekst: artiklens hovedtekst, der giver de reelle oplysninger og flere detaljer i sagen. Den er ofte skrevet, så de vigtigste nyheder kommer først.
• Faktaboks: boks, der indeholder faktuelle oplysninger og baggrundsstof.
• Byline og bylinebillede: navn og billede på artiklens forfatter. Kan være placeret
efter rubrikken eller manchetten eller til sidst i artiklen.
• Genretag: fortæller, hvilken nyhedsgenre, der er tale om.
• Billedtekst: skal hjælpe læserne med at få mest muligt ud af et billede.
• Citat: et centralt citat trukket ud og placeret for sig selv i forbindelse med artiklen.
Billed og grafik
• Pressefotos kan være reportagefotos, der er bundet til den aktuelle nyhed, som beskrives i den tilhørende artikel. Det kan være arkivfotos, der har været bragt tidligere i deres oprindelige sammenhæng, eller det kan være konstruerede fotos, der er iscenesat eller stærkt bearbejdede (evt. med computerteknik) og enten kan afspejle noget, der er sket, eller noget man gerne vil have seerne til at tro, der skete. I det sidste tilfælde er der tale om snyd og voldsom manipulation. Flere medieforskere mener imidlertid, at det er vanskeligt at skelne mellem konstruerede og ikke-konstruerede fotos, fordi alle fotos indeholder valg og bestemte vinklinger og beskæringer, som er et udtryk for journalistens egen vurdering af, hvad der er vigtigt at få med og ikke få med.
• Informationsgrafikken kombinerer tekst og grafik. Den kan bestå af overbliks- og indblikstegninger (fx en gennemskåret bygning), af trin-for-trin- beskrivelser af dynamiske processer (fx: "sådan styrtede flyet ned"), af visualisering af tal (fx kurve- og søjlediagrammer) og af kort af forskellig art.
Kilder
Journalister er først og fremmest formidlere. De indhenter andres vurderinger og oplevelser af, hvad der er sket i bestemte sager og formidler dem til modtagerne. Det journalistiske arbejde er derfor helt afhængig af kilder, som kan bidrage med oplysninger om den sag, journalisten arbejder med. Nogle kilder er bedre end andre, når det gælder bestemte sager og bestemte vinkler på sagen, som man ønsker at lægge. Nogle kilder er tættere på sagen end andre, nogle har større overblik over den end andre. Hvilke der skal bruges, må journalisten tage stilling til fra gang til gang. Man opdeler typisk kilderne i tre typer.
• Erfaringskilder er personer, der selv har oplevet det, der skete, eller har haft sagen tæt inde på livet (offer, gerningsmand, pårørende, øjenvidne m.m.). Erfaringskilderne er ikke objektive eller neutrale observatører. Deres syn på sagen er i høj grad påvirket af, at de selv har stået midt i den. De er vigtige kilder for journalisten, fordi de selv har erfaret og konkret kan fortælle, hvad der skete i den pågældende sag.
• Partskilder er personer, der selv er part i sagen (politikere, ansatte, foreningsmedlemmer m.m.). De er ikke neutrale eller uvildige, men giver udtryk for deres egne holdninger til sagen. Derfor er det i høj grad journalistens opgave at gøre deres grad af involvering og deres udgangspunkt tydelig for modtagerne, og ofte vil det være vigtigt at få modpartens synspunkter med.
• Ekspertkilder er personer med en særlig viden på området (forskere, embedsmænd, eksperter, specialister m.m.). Det er personer, som ideelt set er i stand til at holde deres egen personlige vurdering ude af sagen og redegøre for den så objektivt og faktuelt som mulig. De bør være uafhængige kilder til information for journalisten, hvor de foregående kilder i høj grad er afhængige af deres nære forbindelse til sagen.
Erfaringskilder
Partskilder
Ekspertkilder
1. Gruppearbejde: Undersøg, hvilken vinkel dagens aviser har valgt til en bestemt sag: Efter hvilke nyhedskriterier er artiklerne vinklet? Fra hvilken parts synsvinkel ses sagen? Hvad fortæller overskriften? Forsøg at bruge aktantmodellen, hvis det er muligt. Har aviserne forskellige opfattelser af begivenheden? Hvilke kilder er brugt?
OPGAVE TIL VINKLING
Vinklingen af en nyhedshistorie er det fokus eller den synsvinkel, journalisten har valgt til sit stof. Er der tale om en nyhedshistorie, hvor der typisk indgår en konflikt mellem forskellige parter, vil journalisten typisk vælge at se sagen fra den ene parts synsvinkel. Hvad er situationen for denne part i sagen, og hvilke konsekvenser vil det få på længere sigt? Hvilken vinkling, journalisten vælger, bestemmes ofte af avisens og nyhedsredaktionens opfattelse af begivenheden og dens vurdering af, hvad der bedst fanger læsernes interesse. Ofte kan man iagttage, hvordan to aviser kan vinkle den samme historie helt forskelligt. Det er selvfølgelig et problem, hvis avisen eller journalisten bevidst udelader vigtige oplysninger i sagen eller overser dem i sin research, fordi der er valgt en bestemt vinkel på stoffet, som man gerne vil forfølge.
Til at undersøge, hvordan en nyhedshistorie er vinklet og for at synliggøre konflikten i historien, kan det ofte være en god idé at anvende aktantmodellen.
Vinkling
De journalistiske genrer
• Nyhedsjournalistikken omfatter nyhedsgenrer, hvor journalisten så objektivt som muligt rapporterer om aktuelle begivenheder.

• Meningsjournalistikken består af artikler/genrer, der giver udtryk for avisens eller skribentens holdning til eller vurdering af en bestemt sag.

• Den fortællende nyhedsjournalistik omfatter nyhedsgenrer, hvor journalisten rapporterer om aktuelle begivenheder, men har fokus på oplevelse og benytter fortælleformer og teknik fra fiktionens og litteraturens verden til at skabe spænding og indlevelse med.

• Servicejournalistikken består af artikler med forbrugerorienteret stof, der hjælper læserne med de mange valgmuligheder i dagligdagen.
Konference om
forskellige aviser

Hvad er genren?
LIX FORMEL:
LIX = (antal ord/antal punktummer) + (lange ord*100/antal ord)

Læsbarhedsindex
55 < Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
45 -54 Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
35 -44 Middel, dagblade og tidsskrifter.
25 -34 Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne
24 > Let tekst for alle læsere, børnelitteratur
Analysemodel til nyhedsjournalistik
Den fjerde statsmagt
*Lange ord er på syv bogstaver eller mere
Målgrupper
Full transcript