Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Videnskabs Teori

No description
by

adam wested

on 1 May 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Videnskabs Teori

Empirisme og evidens.
Hvilken kritik kan man rejse af ”evidensforskning”?
Fænomenologi og hermeneutik.
Hvad betyder "empirisme"?
Hvad betyder "evidens"?
Begrebet evidens er blevet aktualiseret i 90’erne som led i sundheds-og uddannelsespolitikken. Det er blevet et krav, at den praksis man benytter skal virke, det skal nytte og give udbytte og metoderne skal kunne efterprøves.
Man kan derimod ikke tale om at selve forskningen skal være evident, for så var det ikke forskning - ihvertfald ikke grundforskning.
Evidens betyder ikke bevis, men er den vurdering, man kan foretage på baggrund af den tilgængelige information – og får man senere ny information kan vurderingen ændres.
Hvad mener evidenspositionen om, hvordan vi skaber viden om verden?

Forskningen bliver i 90’erne mere anvendelsesorienteret og knyttet sammen med ændrede krav til den offentlige sektor om markedsorientering, gennemsigtighed og relevans – et fænomen, der har fået betegnelsen New Public Management. Det var i kølvandet på denne udvikling, at lærer- og pædagoguddannelsen blev til professionshøjskoler og det var også her – i 2006 – at Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning opstod. Tanken var at fremme den evidensbaserede undervisning i skolen og alle steder, hvor man arbejder med læring og pædagogik.
OECD har defineret nogle retningslinier for forskning og udvikling på det pædagogiske felt:
Grundforskning – opnå ny viden uden et bestemt formål
Anvendt forskning – opnå ny viden, men med et bestemt formål
Udviklingsarbejde – anvende kendt viden for at skabe en bedre praksis – bedre metoder, processer, produkter, materialer systemer eller tjenesteydelser
---
I videoen med Michael Søgaard Larsens (Dansk clearingshouse for uddannelsesforskning) forelæsning om evidens taler han meget om ”reviews”, dvs. en gennemgang af den eksisterende forskning og dens resultater og han definerer evidens som: ” At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse skal understøttes af den bedste og mest pålidelige, relevante og tilgængelige viden.” Kort sagt det man i mange brancher kalder ”best practise”.
Han siger videre, at evidens er værd at arbejde med, fordi alle pædagogiske praktikere og børn og forældre har krav på at grundlaget for handlinger er baseret på en bedste viden.
At arbejde med og indføre evidensbaseret undervisning er ikke så ligetil. Michael Larsen kommer ind på, at undervisning er sammensat, udviklet og påvirket af:
Erfaring fra underviseren
Metodefrihed (kan blive indskrænket)
Værdier og politik kan umuliggøre ”best practise” (det kan godt være at en ny metode har vist sig bedre, men det strider mod vores værdier)
Økonomiske begrænsninger
Nye ledelsesformer – når skolelederen blander sig

Alt sammen ”angreb” på lærerens/pædagogens professionalitet og selvbestemmelse. Michael Larsen indrømmer også, at hvis al praksis skulle være evidensbaseret, ville meget af praksis ikke eksistere, da praksis ofte er et produkt af de ovennævnte påvirkninger.
Spørgsmålet er hvordan? Og giver selv svaret:
Give læreren/pædagogen redskaber til refleksion over hvad undervisningen betyder for børnene og brugerne – også give redskaber til at håndtere forskelligheden
Kvalificering af professionerne – hvad der så nærmere ligger heri besvares ikke.
Den forkerte vej vil efter Olesens mening være at lave kontrol gemmem en socialteknisk forskning og en forstærket ledelsesstruktur og man må sikre ikke at sammenblande den uddannelsespolitiske, systemorienterede forskning med den pædagogiske forskning.
(Personligt kan jeg genkende problematikkerne med den evidensbaserede praksis, da jeg i tidligere jobs har arbejdet meget med indførelse af ”best practise” i den daglige praksis. Det første problem er at bevise, at den nye metode er den bedste ud fra relevante kriterier, men den største udfordring ligger i at overbevise de medarbejdere, der måske i mange år, har arbejdet efter en bestemt metode, vel at mærke på en sådan måde, at de får ejerskab til den nye metode)

Hvordan kan man helt enkelt definere positivisme?
Den klassiske positivisme er en skole inden for filosofien og har rødder helt tilbage til Aristoteles , men spiller stadig en betydelig rolle i pædagogisk forskning.
I 1822 formulerede Auguste Comte loven om de tre stadier, som inddeler menneskets erkendelse i tre stadier; det teologisk-fiktive-, det metafysiske-abstrakte- og det positiv-videnskabelige stadium. Heri bliver den positive videnskabelige metode defineret som det ultimative niveau for den menneskelige opfattelse af verden.

De tre stadier er som følger:
Det teologisk-fiktive stadieI dette stadie opfattes verdens fænomener som resultat af gudernes indgriben. Der stilles ikke spørgsmål ved noget af det, idet alt kan forklares ved reference til en guddom.
Det metafysisk-abstrakte stadieDette stadie opfatter verden som en serie af abstrakte eller metafysiske fænomener. Verden styres altså af skjulte kræfter eller hemmelige love, som ikke kan iagttages af det menneskelige intellekt.
Det positivistisk-videnskabelige stadie.Dette stadie er det ultimative for det menneskelige intellekt ifølge Auguste Comte, og betegner en tankegang, hvori der gives slip på forestillingen om at kunne forstå meningen med verden og forestillingen om en højere magt, hvorefter der i stedet fokuseres på at forstå verdens mekanismer og forudsige fremtidige hændelser. Comte udtrykker det som “At vide for at forudse med henblik på at kunne.” Den partikelfysiske standardmodel fra forrige sektion er et godt eksempel på denne ændring.
----
Ordet positivisme benyttes i dag på forskellige og ikke altid lige klare måder. På det pædagogiske område har det i mange år været et skældsord, fordi det var noget skematisk og menneskefjernt, men i takt med at politikerne efterlyser ”evidens” har begrebet fået et comeback som en mere simpel positivisme. Mange af de krav, der i dag stilles til videnskabelighed stammer oprindelig fra positivismen.
Hvad karakteriserer postpositivisme?
Postpositivisme er forlængelsen/videreudviklingen/resterne af positivismen. Ud fra en sociologisk tilgang kan opstilles følgende karaktertræk for postpositivisme (Gartrell & Gartrell, 1996):

1. Begreber forbindes i lovagtige udsagn.

2. Der anvendes nominelle. begrebsdefinitioner.

3. Der laves empirisk måling af (del) begreber.

4. Der udledes hypoteser, som kan testes empirisk

5. Love udtrykkes i et formaliseret sprog (logisk eller matematisk)

6. Relationer mellem ”variable” opstilles empirisk.

7. Der anvendes statistik og kvantitativ metode

Med udgangspunkt i en gennemført forskning om social arv redegøres der i ”Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser,side 73 – 76 for, hvordan 6 af de 7 karaktertræk er gældende i undersøgelsen - altså en understregning af af postpositivisme stadig er aktuel.

Hvad er kritisk realisme?

Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk diskurs, som har nogle grundlæggende grænser for videnskaben, men er ellers meget åben. Den er et opgør med både postmodernisme og positivismen.

Hvad lægger fænomenologi-positionen vægt på, når man skal undersøge noget i verden?
Empirisme
er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden. Klassisk empirisme blev modstillet rationalisme, der betoner tænkningens rolle i erkendelsen.
Empirisme må ikke forveksles med empiri. I dag er det så godt som alment accepteret at viden og videnskab er baseret på empiri (med undtagelser som fx matematik). Men der er stor forskel på de idealer for empirisk forskning, der ligger i empirisme og i andre epistemologier, f.eks. hermeneutik. Empirisme (eller empiricisme) står for den opfattelse, at vore observationer er "givne", hvorimod hermeneutik står for den opfattelse at vore erfaringer er betinget af vores forforståelse, vores sprog og sociale- og kulturelle baggrund. Dette afspejler sig i forskellige metodeidealer i f. eks. empiristiske og hermeneutiske forskningstraditioner.
Inden for psykologi kommer empirismen særlig tydeligt til udtryk i adfærdspsykologien (også kaldet behaviorismen. Empirismen er her dobbeltbundet. Når psykologer studerer mennesker og dyr, kan de ifølge behaviorismen kun studere deres iagttagelige adfærd, der er resultatet af en iagtagelig påvirkning. Et begreb som hukommelse er ikke videnskabeligt, da det ikke kan iagttages. I stedet for taler adfærdspsykologerne om "forsinkede reaktioner". Men det er ikke kun i psykologernes studier af organismer, empirismen spiller ind. Det enkelte menneskes psykologi må også efter empirismen forstås som rent erfaringsbetinget, dvs. indlæring bliver den centrale teori, der skal forklare alle psykologiske forhold.
Det er en udpræget misforståelse at empirisme og positivisme er realistiske positioner, mens fx hermeneutik er det modsatte. Empirisme og positivisme er antimetafysiske. De vil holde sig til det givne i iagttagelsen. Derfor anser empirismen det for metafysik at antage at der bag det iagttagne er en virkelighed. Empirisme er derfor i modsætning til fx kritisk realisme og andre former for realisme.
Positivisme og kritisk rationalisme
I modsætning til naturvidenskaberne tager den fænomenologiske videnskabsteori udgangspunkt i mennesket selv. Hvordan opleves et fænomen før det undergår tolkninger fra bevidstheden. Man skal så at sige komme så tæt på kilden som muligt. Som f.eks. hvordan erfares arbejdslivet som pædagog eller et barn bliver spurgt i en ungdomsklub. Så fænomenologien er interesseret i hvordan verden opleves af subjektet, så fænomener fremstår så selvstændige og klare som muligt.
Den prøver at beskrive verden uden om sprogets konstruerede begrebsverden. Lignelser og metaforer kan være brugbare i den præreflektive beskrivelse af fænomener.Det er en frigørelse fra sprog, hverdagsliv og videnskabelige antagelser som i modsætning til positivisterne, har den fænomenologiske position vægt på det indre. Målet er at man erfare uden forforståelse, den såkaldte fænomenologisk reduktion.
Hvad betyder ”kroppen” i Merleau-Pontys udgave af fænomenologi?
Et opgør med Descartes dualistiske tanke om en adskilt krop og sjæl.
Denne isolation er imod sund fornuft (kontraintuitiv), og han formulerer derfor et ’fællesskab’ mellem sjæl og legeme som mellem subjektet og den anden i intersubjektiviteten (samspil, kommunikation mellem minimum to). Dette beror på, at subjektet i hele sin eksistens altid er rettet bevidst eller ubevidst mod verden.
Kroppen er altid rettet mod nogen eller noget, den er så at sige altid på vej, fordi kroppen ikke er noget vi har, men noget vi er. Derfor fastslår Ponty følgende: ”Det er gennem min krop, jeg forstår andre, ligesom det er gennem min krop jeg perciperer ”ting” ----- ”Det er Kroppen der peger, det er den, der taler”. (Maurice Merleau-Ponty. 1999: 153 og 168) Pontys ser kroppen som en vej til erkendelse, hans ambition er, at sætte kroppen i centrum for eksistensen. Subjektet er ikke bare indlejret i objektet verdenen via kroppen, men altså også i andre kroppe, i hvad Merleau-Ponty kalder interkropslighed. Alle lever i og fra en krop, og dette organiske udgangspunkt er et fælles vilkår. Erkendelse i hverdagslivet er en bekræftelse på menneskets eksistens som sameksistens.



I fænomenologien opfatter man mennesket som en helhed, og et meningsskabende væsen.
De to nordmænd, professor i familieterapi Per Jensen og lektor i pædagogik Inger Ulleberg beskriver, at vi skal komme det som sker/er i møde fordomsfrit og undersøge det med åbent sind igennem både vores hukommelse, følelser, perception, intuition og forestillingsevne ved at sætte parentes om vores forforståelse om fænomenet og forsøger at undersøge uden forudindtagne meninger eller holdninger. Når man inden for fænomenologien taler om ”førstehånds perspektivet” er det netop den virkelighed eller livsverden, som er blevet til i forhold til et subjektivt perspektiv (Pécseli 2003).
Hvad betyder det, at fænomenologisk metode arbejder med et jeg-perspektiv/førstehåndsperspektiv?
Hermeneutik betyder fortolkningsteknik og ønsker at forstå mennesker indefra, ved at betragte menneskers indre hensigter, følelser, og oplevelser. Denne videnskabsteori adskiller sig fra den positivistiske ved at interessere sig for hensigten med menneskets handlinger i stedet for årsagsvirkningssammenhænge. Mennesket ses som et subjekt, der har hensigter med sine handlinger. Den måde mennesker tænker og handler på, er en funktion af den måde, det oplever og fortolker verden på. Bygger på feltstudier.
Hvad lægger hermeneutik-positionen vægt på?
For at få en reel forståelse af Feks. børns lege, kunst, eller literatur er det vigtigt, at man sætter sig ind i forfatterens periode og sætter sig ud over sig selv og ens fordomme egne meninger som er forforståelsen, men tolker teksten for at få en dybere mening, ind i en større helhed. Og kan derfor forstå teksten på dens egne historiske præmisser og intentioner. For at forstå Elvises musik må du også forstå hans samtid. Altså en metode, som vi kan bruge, når vi skal fortolke en film, en social sammenhæng, et stykke musik eller noget helt fjerde. Man har en forforståelse af teksten ,bare et bog cover eller en sætning, som man tolker ind i en helhed. En del bliver til en helhed. En cirkulær proces, den hermenutiske cirkel.
Hvad karakteriserer metodisk hermeneutik?

Gadamer siger i sin bog Sandhed og Metode: Forståelse er ikke bare en af menneskets måder at forholde sig på. Det er selve menneskets måde at være på: »Det er i denne betydning, jeg her anvender begrebet hermeneutik«.
Forståelse af verden trækker altid på tidligere erfaringer og traditioner og her er fordomme et vilkår og en forudsætning for at tolke verden. Det bliver den forståelseshorisont der er udgangspunket for tolkning.
Når man møder noget fremmed en tekst feks. med en anden tradition ect, og derved også en anden forståelseshorisont.
I tolkningen af det nye vinder en ny forståelse frem, i det man kalder en hermaneutiskcirkel hvor grænserne brydes i en cirkulær udvekslende proces og muligheden for dannelse opstår. Det som kaldes en horisontsammensmeltning.
Hvad betyder ”fordomme” og ”horisontsammensmeltning” hos Gadamer?


Immanuel Kant stod fadder til de første formulerede tanker om en moderne tænkning. Videnskaberne får mere indflydelse i slutningen af det 19. Århunderede. Nu er det videnskaben og fornuften der er medvirkende til frisættelsen fra Gud. Så mennesket nu selv bliver sat bag rattet og kan tage styringen. Liberalismen og individualismens retninger har sit udspring deraf, nu er man sin egen lykkes smed. Der er nye strømninger, reformer og bevægelser i alt fra kunst, arkitektur, litteratur, musik og kunsthåndværk.
Modernismen var præget af en dramatisk ændring i tanke, hvorved menneskelige intellekt var måden at forbedre deres vilkår og miljø. Der var en tendens til at forbedre alle aspekter af livet ved at inddrage videnskab og teknologi i den. Modernismen indførtes en reform indenfor alle livets områder, herunder filosofi, handel, kunst og litteratur, ved hjælp af teknologi og eksperimenter. Helt grundlæggende ændre det menneskets selvopfattelse, identitet og syn på verden.
Senmoderniteten har sin begyndelse ifølge Giddens i 70erne, med den teknologiske udvikling, satellitter
sendes op i rummet, globalisering og udbredelsen af masse kommunikation ophæver begrænsningerne i tid og rum. Vi er i dag i slutningen af den senmoderne æra.
Modernitet
Hvad karakteriserer moderniteten?
Martin Heidegger
Hans-Georg Gadamer
Auguste Comte
Roy Bhaskar
Maurice Merleau-Ponty
Edmund Husserl
Kant

Konstruktivisme og poststrukturalisme & postmodernitet
Hvorfor er poststrukturalismen og postmoderniteten skeptisk over for moderniteten?
De stiller sig i opposition til modernismens lukkede begrebssystemer til at forklare verden på. Det være sig indenfor kunst, kultur, historie, myter sprog, etnicitet etc.
Alt kan ikke forklares inden for lukkede begrebssystemer. Postmodernisterne bruger dekonstruktionen for at eksponere den modernistiske tanke for at vise hvad de må udelukke for at opretholde deres forklaringsmodeller.
Det postmodernisterne gør op med kassetænkning og universelle forklaringer. Og de mener at der ligger undertrykkende mekanismer i modernismen, så derfor dekonstruktere postmodernisterne modernisternes teorier og begreber for at blotlægge de undertrykkende magtstrukturere de mener er skjulte. Der ligger en frisættelses tanke bag postmoderniteten/strukturalismen.
Hvad mener konstruktivisme-positionen om den måde, verden fremstår på?
Hvert menneske har sit individuelle syn på verden, der skabes sammen med andre i de sociale arenaer. Vi har selvklart indflydelse på vores egen verden, men samtidig er det indenfor de normer og diskurser i det ubevidste definere rollerne der bliver stillet til rådighed. Hvordan er en pige og hvordan er en dreng ect. Vi bliver formet af det verden er set ud fra en forståelse og percieption af fysiske og sociale omgivelser. Der skabes nye konstruktioner af sandhed(er) hele tiden. Teorier og begreber er flydende.
Vi er skabt af vores arvemasse, gener, men det er samfundets kulturelle konstruktioner der former mennesket.
Ved at se på subjektets omgivne kultur kan man komme nærmere en af sandhederne om et mennesket og dets rolle i sin verden.
John Stuart Mill



I en artikel i tidsskriftet ”Social Kritik” fra 2006 af H. S. Olesen kritiserer han det politiske system mht. evidens og hvordan det bruges (negativt efter hans mening) politisk:
"Der sker en overvurdering af den kvantitative forsknings muligheder for at måle effektiviteten af praksis
De kvalitative undersøgelsesmetoder nedprioriteres derimod og giver et eksempel fra en undersøgelse på nogle vigtige uforudsete virkninger af interventioner, som ikke var blevet afdækket af de kvantitative metoder.
Vi skal huske, at ”skolen er udviklet af lærerne” med deres identitet og kompetence og indførelse af centrale ”best practises” kan erstatte lærerens/pædagogens viden og erfaring.
MEN --- Alligevel lidt enig i at lærerens/pædagogens professionelle autonomi må modificeres."

Positivisme vs. Hermeneutik.
Hvor den positivistiske forsker er optaget af at klarlægge lovmæssigheder, forsøger hermeneutikeren at forstå betydnings sammenhænge og menings sammenhænge. Det er en grundantagelse, at mennesket ikke er styret af lovmæssigheder, men i høj grad forvalter sig selv i relation til omverdenen. Hermeneutiske metoder er kvalitative, dvs. interviews, deltagerobservationer, indsamling af livshistorier, terapeutiske samtaler etc. I den kvalitative forskning undersøges menneskelige adfærd ikke isoleret fra de sammenhænge, hvor den naturligt forekommer.
Positivismen mener at en påstand kun er meningsfuld, hvis den principielt kan henføres til udsagn om den fysiske verden og af den vej verificeres. Der bør derfor gælde de samme stramme love for alle videnskaber som for naturvidenskaben, således at videnskaber forenes i en hierarkisk enhedsvidenskab.
Dette synspunkt betyder at en mængde udsagn om verden – herunder alt metafysik – dømmes ude som meningsløst nonsens.
Forskel på positivisme og kritisk rationalisme.

Mens positivisterne mener, at virkeligheden er objektiv og derfor indiskutabel, mener kritiske rationalister, at objektiviteten findes, når der blandt fagfolk er dannet en intersubjektiv enighed. Intersubjektivt betyder her mellem mennesker. Denne opfattelse af objektivitet adskiller sig altså i høj grad fra positivisternes definition af begrebet. Betingelserne, der skal være til stede for frembringelsen af viden, er objektive og falsificerbare teorier. Ud fra disse genereres en hypotese, hvoraf der udledes empiriske konsekvenser, som afprøves gennem observation. Teorierne kan kun falsificeres, og teorien kan aldrig bevises. Dette skyldes, at Popper mente, at der kun er et endeligt antal observationer. Det kan derfor ikke bevises at noget er universelt, fordi det ikke er muligt at vide, om det vil være anderledes i fremtiden.
Eksempler på modsætning i modernismen og postmodernismen.

De store fortællinger versus fragmenteret, globaliseret livsvilkår.
Decentreret individ ,flere identiteter, Fragmenteret individ.

Mangfoldige virkeligheder, Samfundet opsplittes i mindre dele
Konstruerede virkeligheder
Virtuelle virkeligheder internet, tid og rum.
Virkeligheder som paradokser.
Konstrueret viden.
Lokalisme og regionalisme.
De store fortællingers død. Troen på de store fortællinger er dalende.
Lokale fortællinger i stedet for overordnede fortællinger.
Modernitet
Postmodernitet

Fænomenologi og positivisme.
Som sådan anses fænomenologien ofte for at være den ægte "første filosofi," (også af Husserl selv) da selv metafysiske teorier har grundlag i erfaringer, som nødvendigvis må have været erfaringer for bevidstheden. På grund af dette, forsøgte også Husserl at udvikle fænomenologien som en "filosofi som streng videnskab."
Husserl mente selv at fænomenologi var den sande positivisme.
Positivismen
Fænomenologi
Kritisk realisme
(post)positivisme
Positivismen
Hermeneutik
Fænomenologi vs. hermeneutiske position.

-Formålet med den hermeneutiske analyse er at komme fra konkrete beskrivelser til en meningsfortolkning, der gengiver en ny forståelse af, hvordan mennesket erfarer sin væren. I analysearbejdet ønsker den hermeneutiske forsker at beskrive den betydning, mennesker tilskriver bestemte oplevelser

-Hensigten med den fænomenologiske indstilling er, at man som forsker skal distancere sig fra sit fænomen for netop at tillade fænomenet at træde frem og vise sig i sin mangfoldighed .
Det betyder, at man tilstræber at se bort fra tidligere erfaringer.
Hermeneutik
Bent Pedersen pr13s416
Adam Wested. pr13s421
Og nu, modsætninger eller fælles gods.
Uge
43
.
Opgave Af,

Bent
Pedersen
og Adam
Wested
.

Slut.
Full transcript