Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Jeg kunne se de andre, men de kunne ikke finde mig. Jeg havd

No description
by

Kathrine Jakobsen Aurbo

on 7 September 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Jeg kunne se de andre, men de kunne ikke finde mig. Jeg havd

.

Jeg kunne se de andre, men de kunne ikke finde mig. Jeg har gemt mig i 15 minutter nu. Det begynder at være kedeligt at stå her.
Jeg går videre, for der var alligevel ikke nogen, som ser mig. Jeg går indenfor, og ser så kælderen. Døren ned til kælderen stod halvt åbent, men jeg ville åbne den helt. Da jeg fik åbnet døren, knirkede den, så man skulle tro den var 100 år gammel.
Inde i kælderen, ser jeg på et skelet, og et reb. Rædselen kom krybende på huden af mig. Men skeltettet er bare noget lærerne bruger i biologitimerne. Men rebet, har jeg ingen anelse om. Det er bare et kedeligt reb.
Jeg prøver at bruge min mobil igen, selvom jeg ved den ikke vil virke. Mit 3G virker ikke, og der er ikke internet. Jeg bliver ved med at se på skærmen, og kan lige pludselig mærke en vind omrking mig. Jeg vender mig om, en ser intet.
Jeg går længere hen ad gangen, og finder det sted hvor jeg så skelettet og rebet, men der er ikke noget skellet.
Hvor fanden er skelettet? Der er jo ikke nogen hernede? Vinden kommer igen, og jeg vender mig om og ser min ven hænge i et reb. Hvem har gjort det? Døren er jo låst? Der er jo ikke nogen her nede? Hvad sker der?! Er han død? Jeg går langsomt hen til ham, og mærker hans puls. Han er død... Mit hjerte banker sig næsten ud af brystet på mig. Jeg vil ud herfra!
.

Det er en meget mørk nat på skolen. Jeg begynder at føle mig utryk helt alene, nede i kælderen. Jeg kunne høre en banken på døren, og nogle knirkende skridt, der nærmede sig. Der kom en chokerende lyd fra mig.
Døren knirker voldsomt.
Lærene havde fortalt, at man ikke måtte gå ned i kælderen, fordi der var sket noget for mange år siden, men det tror jeg ikke på.
Der var ingen, der ledte efter mig, så jeg gik selv op imod døren. Jeg har ikke lyst til at være hernede mere. Jeg trak i dørhåndtaget, men døren var låst.
.

Jeg blev ved med at tænke på de skridt og døren. Jeg blev nødt til at undersøge det.
Jeg vender mig om, og ser en skygge, men den forsvinder hurtigt igen. Jeg bider kæberne sammen, og begynder at gå.
Væggene er klamme, og her er fugtigt. Hvorfor gik jeg også ned i kælderen? Hvorfor blev jeg ikke ved de andre?
DET LEVENDE SKELET
Jeg vender mig om, og der står det. Skelettet. Hvordan er han blevet rykket rundt? Det jo bare et skelet? Jeg går langsomt tættere på ham, men jeg nåe det ikke før han griber om min hals. Han presser så hårdt, forhold til, at han kun er knogler. Det bliver sort og koldt. Det sidste jeg husker, inden alt bliver helt sort, er hans ansigt der nedstirrer mig.
Full transcript