Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Videnskabsteori SO

No description
by

Martin Soelmark

on 26 September 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Videnskabsteori SO

Videnskabelige metoder, SO for 2. årgang, 2016
FF2: Underligt
at ænderne taler,
hvis teksten
handler om ænder
i et biologisk perspektiv (undren).

FF3: H. C. Andersen (forfatteren) følte sig aldrig tilpas i livet, følte sig mobbet, men opnåede alligevel succes (historisk viden inddrages).

I midten af det 19. århundrede lå fødselsdødeligheden på helt op til 30-40 % af indlagte fødende kvinder. Hjemmefødende havde kun en dødelighed på 3 %.På Semmelveis' hospital var der i 1846 på afdeling 1 en dødelighed på 11,6%, mens afdeling 2 havde en dødelighed på 2,7%.


Semmelveis fandt ud af at en klorkalkopløsning kunne fjerne dårlig lugt fra hænderne efter obduktion.

Dødelighed i april 1847:
20%. Juli 1847: 1%!

Hypotese bekræftet:
ligstof overføres til
barselskvinder.
Men hvad er "ligstof"?
Indhold
1) Humanistisk metode:
Den grimme ælling og den hermeneutiske spiral

2) Naturvidenskabelig metode:
bakterier, øl og hypotetisk-deduktiv metode

3) Samfundsvidenskabelig metode:
valgkamp, Dansk Folkeparti og kvantitativ og kvalitativ metode

Kvantitativ & kvalitativ

+ Generaliserbar data
- Unuanceret og ufleksibel
+ Dialogisk og fleksibel
- tidskrævende og tentativ
Den Hermeneutiske Spiral
Forforståelse 1: En tekst handler normalt om de ord, der er flest af i en tekst og/eller titlen.
Fortolkningshypotese 1: Den grimme ælling handler om livet som ælling/and.

Bla bla bla ...
FH2: Den grimme ælling må været et billede på noget andet (en allegori).

Livet er hårdt!
FH3: Den grimme ællings oplevelser ligner H. C. Andersens. Derfor kan eventyret fortolkes som en allegori over H. C. Andersens liv.

Ignaz Philipp Semmelweiss (læge, 1818-1865).
Develop
Questions
Form Hypotheses
Test Hypotheses
Formulate Theory
Dårlig luft
Forskel i liggestilling
Psykologisk årsag

"Ligstof" overføres til kvinden
(præsten gik ikke gennem afdeling 2)
Dårlig luft: samme på begge stuer – afvist.
Forskel i liggestilling – testet uden effekt.
Psykologisk årsag – præsten gik ikke gennem afdeling 2. Testet uden effekt.
”Ligstof” overføres til kvinden. Ved at indføre håndvask med kloropløsning opnåedes markant effekt.
Hypotetisk-
deduktiv
metode
Develop
Questions
Form Hypotheses
Test Hypotheses
Formulate Theory
Hypotetisk-
deduktiv
metode
Ølbrygning og hypoteseafprøvning
Aktivitet i relation til:
Sukker
Salt
Temperatur
Surhedsgrad
Osv.
Gærcellers aktivitet i relation til forskellige faktorer.

I forbindelse med SO-ugens tema Videnskabelige Metoder, skal der her arbejdes med et kombineret kemi- og biologiforsøg. Forsøgets formål er at variere forskellige faktorer, der har betydning for gærcellernes aktivitet.

Teori:
Gærceller behøver som andre organismer stof- og energitilførsel fra omgivelserne for at leve og formere sig. Nogle organismer kan klare sig med energifattige uorganiske forbindelser og der ud fra danne energirige organiske molekyler – disse kaldes autotrofe (planter f.eks.). Det kan gær ikke. Gær er en heterotrof organisme, der må have organiske molekyler (carbon-forbindelser) tilført. Gær ernærer sig fx vha. sukker. Dette sukker nedbrydes for at danne energi til stofskifteprocesserne. Gær kan nedbryde sukkeret både med ilt (aerobt) og uden ilt (anaerobt). Der dannes i begge tilfælde kuldioxid (CO2). Man kan derfor anvende dannelsen af kuldioxid som et mål for gærcellernes aktivitet, idet man dog skal være opmærsom på, at aerob og anaerob forbrænding ikke producerer samme mængde CO2 per glukosemolekule (se afstemningsopgaven i journaloplægget)

Selve forsøget:
Vi vil teste gærcellernes aktivitet ved forskellige forhold (Hver gruppe undersøger en af faktorerne, mindst 4 forskellige forsøg pr. gruppe):
- Temperatur (fx 0C, 20C, 40C, 60C)
- pH (fx 2, 4, 6, 8 – justeres vha. 1 M NaOH og 1M HCl)
- Sukkerkoncentration (saccharose, altså alm. hvidt sukker)
- Saltkoncentration (NaCl)
- Sukkertype (fx saccharose, glukose, fruktose, maltose)
- Alkoholindhold
- Gærcellekoncentration

Hver gruppe laver 4 opstillinger som nedenstående, evt. i samme vandbad. Ved hvert forsøg opstilles følgende:



Der er på forhånd lavet en fælles gæropslemning til grupperne: 250 gram gærceller (5 pakker bagegær) er opslemmet i 2,0 L vand fra vandhanen og der er tilsat 125 gram sukker. Denne opløsning har stået i rysteinkubator ved 30 °C i mindst ½ time når I starter.

Apparatur pr gruppe:
4 x 100 mL koniske kolber
4 gærrør
4 propper med hul
En vaskebalje (vandbad)
Et termometer

Hvert hold opstiller selv 4 forsøg, hvor deres parameter varieres: Fx ved forsøg med temperaturen: I hver konisk kolbe kommes 50 mL af gæropslemningen, 5 g sukker. Der fyldes op til et sted mellem 75 og 100 mL mærket med vand fra vandhanen, det er vigtigt at der fyldes lige højt op i alle kolber.
Kolben placeres ved den ønskede temperatur og forsøget er nu i gang. Kolben står nu yderligere ca. en halv time (check og juster temperaturen løbende). Antallet af bobler tælles f.eks. hvert 5. min (i et minut) og antallet af bobler pr. minut noteres. Der tegnes en kurve over aktivitet i den enkelte kolbe over tid og af aktivitet i forhold til temperatur, her benyttes resultaterne fra alle kolber.
Der skal måles aktivitet mindst til 45 min efter forsøget er startet.

I de andre forsøg anvendes vandbad (balje) på 30 °C og husk at holde temperaturen ved at tilsætte mere varmt vand. Skal der tilsættes syre, base eller ethanol gøres det inden der fyldes op med vand. I det forsøg, hvor det er sukkertype, der skal undersøges fremstilles forskellige opløsninger bestående af 5 gram sukker (4 forskellige), 50 ml gæropslemning og vand til ca. 100 mL mærket.
I forsøget med salt anvendes fx 0, 1, 3 og 6% NaCl (af det totale volumen!)

Begynd med i gruppen at designe jeres forsøg. Husk hypotese samt overvejelser om forsøgets udførelse – skal godkendes af læreren inden start.

God fornøjelse -det er rasende skægt, at tælle bobler 

Indhold i kolber

Standard niveau Kolbe 1 Kolbe 2 Kolbe 3 Kolbe 4
Stam gæropslemning
(ml) 50 ml
Sukkermængde
(gram) 5 g
Sukkerart
(type) Sakkarose (alm. sukker)
pH
Ca. 3,5
Salt
(procent) 0 %
Temperatur
(C) 30 C
Alkohol, ethanol
(procent) 0 %
OBS: Alle kolber efterfyldes med postevand til 100 ml mærket

Resultatskema
OBS: Alle opstillinger skal stå ved korrekt temperatur ca. ½ time, før I begynder at tælle bobler hvert 5. min.
Kolbe 1 Kolbe 2 Kolbe 3 Kolbe 4
Variabelt forhold i kolberne
Aktivitet efter 5 min Bobler per minut
Aktivitet
10 min Bobler per minut
Aktivitet
15 min Bobler per minut
Aktivitet
20 min Bobler per minut
Aktivitet
25 min Bobler per minut
Aktivitet
30 min Bobler per minut
Aktivitet
35 min Bobler per minut
Aktivitet
40 min Bobler per minut
Aktivitet
45 min Bobler per minut
Aktivitet
50 min Bobler per minut

Journal

Videnskabelig metode:
Hvilken metode anvendes i naturvidenskabelige fag som kemi og biologi:




Hvad er vigtigt, når der skal opstilles forsøg:



Hvorfor skal den samlede forsøgsopstilling stå ½ time, før tælling påbegyndes:


Reaktionerne for gærs reaktion er følgende:

I aerobt miljø: C6H12O6 + O2  CO2 + H2O (ikke afstemt)
glucose ilt Kuldioxid vand

Afstem ligning I ved at indsætte de rigtige koefficienter. Reaktionen er en redox-reaktion. Skriv oxidationstal for alle de indgående atomer. Hvilket stof oxideres? Hvilket reduceres?
Oxideres:
Reduceres:

II anaerobt miljø: C6H12O6  C2H5OH + CO2 (ikke afstemt)
glucose ethanol kuldioxid

Afstem også denne reaktion. Det er også en redox-reaktion. Skriv igen oxidationstal for alle de indgående atomer.
Oxideres:
Reduceres:

Der tegnes en graf over aktivitet (antal bobler) i forhold til tid for de 4 forsøg. Desuden tegnes en graf over aktivitet (antal bobler) på et bestemt tidspunkt i forhold til de målte parametre (fx antal bobler op ad Y-aksen, forskellige temperaturer hen ad x-aksen).

Hypotese:


Diskussion:


Konklusion:

Gærcellers aktivitet i relation til forskellige faktorer.

I forbindelse med SO-ugens tema Videnskabelige Metoder, skal der her arbejdes med et kombineret kemi- og biologiforsøg. Forsøgets formål er at variere forskellige faktorer, der har betydning for gærcellernes aktivitet.

Teori:
Gærceller behøver som andre organismer stof- og energitilførsel fra omgivelserne for at leve og formere sig. Nogle organismer kan klare sig med energifattige uorganiske forbindelser og der ud fra danne energirige organiske molekyler – disse kaldes autotrofe (planter f.eks.). Det kan gær ikke. Gær er en heterotrof organisme, der må have organiske molekyler (carbon-forbindelser) tilført. Gær ernærer sig fx vha. sukker. Dette sukker nedbrydes for at danne energi til stofskifteprocesserne. Gær kan nedbryde sukkeret både med ilt (aerobt) og uden ilt (anaerobt). Der dannes i begge tilfælde kuldioxid (CO2). Man kan derfor anvende dannelsen af kuldioxid som et mål for gærcellernes aktivitet, idet man dog skal være opmærsom på, at aerob og anaerob forbrænding ikke producerer samme mængde CO2 per glukosemolekule (se afstemningsopgaven i journaloplægget)

Selve forsøget:
Vi vil teste gærcellernes aktivitet ved forskellige forhold (Hver gruppe undersøger en af faktorerne, mindst 4 forskellige forsøg pr. gruppe):
- Temperatur (fx 0C, 20C, 40C, 60C)
- pH (fx 2, 4, 6, 8 – justeres vha. 1 M NaOH og 1M HCl)
- Sukkerkoncentration (saccharose, altså alm. hvidt sukker)
- Saltkoncentration (NaCl)
- Sukkertype (fx saccharose, glukose, fruktose, maltose)
- Alkoholindhold
- Gærcellekoncentration

Hver gruppe laver 4 opstillinger som nedenstående, evt. i samme vandbad. Ved hvert forsøg opstilles følgende:



Der er på forhånd lavet en fælles gæropslemning til grupperne: 250 gram gærceller (5 pakker bagegær) er opslemmet i 2,0 L vand fra vandhanen og der er tilsat 125 gram sukker. Denne opløsning har stået i rysteinkubator ved 30 °C i mindst ½ time når I starter.

Apparatur pr gruppe:
4 x 100 mL koniske kolber
4 gærrør
4 propper med hul
En vaskebalje (vandbad)
Et termometer

Hvert hold opstiller selv 4 forsøg, hvor deres parameter varieres: Fx ved forsøg med temperaturen: I hver konisk kolbe kommes 50 mL af gæropslemningen, 5 g sukker. Der fyldes op til et sted mellem 75 og 100 mL mærket med vand fra vandhanen, det er vigtigt at der fyldes lige højt op i alle kolber.
Kolben placeres ved den ønskede temperatur og forsøget er nu i gang. Kolben står nu yderligere ca. en halv time (check og juster temperaturen løbende). Antallet af bobler tælles f.eks. hvert 5. min (i et minut) og antallet af bobler pr. minut noteres. Der tegnes en kurve over aktivitet i den enkelte kolbe over tid og af aktivitet i forhold til temperatur, her benyttes resultaterne fra alle kolber.
Der skal måles aktivitet mindst til 45 min efter forsøget er startet.

I de andre forsøg anvendes vandbad (balje) på 30 °C og husk at holde temperaturen ved at tilsætte mere varmt vand. Skal der tilsættes syre, base eller ethanol gøres det inden der fyldes op med vand. I det forsøg, hvor det er sukkertype, der skal undersøges fremstilles forskellige opløsninger bestående af 5 gram sukker (4 forskellige), 50 ml gæropslemning og vand til ca. 100 mL mærket.
I forsøget med salt anvendes fx 0, 1, 3 og 6% NaCl (af det totale volumen!)

Begynd med i gruppen at designe jeres forsøg. Husk hypotese samt overvejelser om forsøgets udførelse – skal godkendes af læreren inden start.

God fornøjelse -det er rasende skægt, at tælle bobler 

Indhold i kolber

Standard niveau Kolbe 1 Kolbe 2 Kolbe 3 Kolbe 4
Stam gæropslemning
(ml) 50 ml
Sukkermængde
(gram) 5 g
Sukkerart
(type) Sakkarose (alm. sukker)
pH
Ca. 3,5
Salt
(procent) 0 %
Temperatur
(C) 30 C
Alkohol, ethanol
(procent) 0 %
OBS: Alle kolber efterfyldes med postevand til 100 ml mærket

Resultatskema
OBS: Alle opstillinger skal stå ved korrekt temperatur ca. ½ time, før I begynder at tælle bobler hvert 5. min.
Kolbe 1 Kolbe 2 Kolbe 3 Kolbe 4
Variabelt forhold i kolberne
Aktivitet efter 5 min Bobler per minut
Aktivitet
10 min Bobler per minut
Aktivitet
15 min Bobler per minut
Aktivitet
20 min Bobler per minut
Aktivitet
25 min Bobler per minut
Aktivitet
30 min Bobler per minut
Aktivitet
35 min Bobler per minut
Aktivitet
40 min Bobler per minut
Aktivitet
45 min Bobler per minut
Aktivitet
50 min Bobler per minut

Journal

Videnskabelig metode:
Hvilken metode anvendes i naturvidenskabelige fag som kemi og biologi:




Hvad er vigtigt, når der skal opstilles forsøg:



Hvorfor skal den samlede forsøgsopstilling stå ½ time, før tælling påbegyndes:


Reaktionerne for gærs reaktion er følgende:

I aerobt miljø: C6H12O6 + O2  CO2 + H2O (ikke afstemt)
glucose ilt Kuldioxid vand

Afstem ligning I ved at indsætte de rigtige koefficienter. Reaktionen er en redox-reaktion. Skriv oxidationstal for alle de indgående atomer. Hvilket stof oxideres? Hvilket reduceres?
Oxideres:
Reduceres:

II anaerobt miljø: C6H12O6  C2H5OH + CO2 (ikke afstemt)
glucose ethanol kuldioxid

Afstem også denne reaktion. Det er også en redox-reaktion. Skriv igen oxidationstal for alle de indgående atomer.
Oxideres:
Reduceres:

Der tegnes en graf over aktivitet (antal bobler) i forhold til tid for de 4 forsøg. Desuden tegnes en graf over aktivitet (antal bobler) på et bestemt tidspunkt i forhold til de målte parametre (fx antal bobler op ad Y-aksen, forskellige temperaturer hen ad x-aksen).

Hypotese:


Diskussion:


Konklusion:

Gærcellers aktivitet i relation til forskellige faktorer.

I forbindelse med SO-ugens tema Videnskabelige Metoder, skal der her arbejdes med et kombineret kemi- og biologiforsøg. Forsøgets formål er at variere forskellige faktorer, der har betydning for gærcellernes aktivitet.

Teori:
Gærceller behøver som andre organismer stof- og energitilførsel fra omgivelserne for at leve og formere sig. Nogle organismer kan klare sig med energifattige uorganiske forbindelser og der ud fra danne energirige organiske molekyler – disse kaldes autotrofe (planter f.eks.). Det kan gær ikke. Gær er en heterotrof organisme, der må have organiske molekyler (carbon-forbindelser) tilført. Gær ernærer sig fx vha. sukker. Dette sukker nedbrydes for at danne energi til stofskifteprocesserne. Gær kan nedbryde sukkeret både med ilt (aerobt) og uden ilt (anaerobt). Der dannes i begge tilfælde kuldioxid (CO2). Man kan derfor anvende dannelsen af kuldioxid som et mål for gærcellernes aktivitet, idet man dog skal være opmærsom på, at aerob og anaerob forbrænding ikke producerer samme mængde CO2 per glukosemolekule (se afstemningsopgaven i journaloplægget)

Selve forsøget:
Vi vil teste gærcellernes aktivitet ved forskellige forhold (Hver gruppe undersøger en af faktorerne, mindst 4 forskellige forsøg pr. gruppe):
- Temperatur (fx 0C, 20C, 40C, 60C)
- pH (fx 2, 4, 6, 8 – justeres vha. 1 M NaOH og 1M HCl)
- Sukkerkoncentration (saccharose, altså alm. hvidt sukker)
- Saltkoncentration (NaCl)
- Sukkertype (fx saccharose, glukose, fruktose, maltose)
- Alkoholindhold
- Gærcellekoncentration

Hver gruppe laver 4 opstillinger som nedenstående, evt. i samme vandbad. Ved hvert forsøg opstilles følgende:



Der er på forhånd lavet en fælles gæropslemning til grupperne: 250 gram gærceller (5 pakker bagegær) er opslemmet i 2,0 L vand fra vandhanen og der er tilsat 125 gram sukker. Denne opløsning har stået i rysteinkubator ved 30 °C i mindst ½ time når I starter.

Apparatur pr gruppe:
4 x 100 mL koniske kolber
4 gærrør
4 propper med hul
En vaskebalje (vandbad)
Et termometer



Hvert hold opstiller selv 4 forsøg, hvor deres parameter varieres: Fx ved forsøg med temperaturen: I hver konisk kolbe kommes 50 mL af gæropslemningen, 5 g sukker. Der fyldes op til et sted mellem 75 og 100 mL mærket med vand fra vandhanen, det er vigtigt at der fyldes lige højt op i alle kolber.
Kolben placeres ved den ønskede temperatur og forsøget er nu i gang. Kolben står nu yderligere ca. en halv time (check og juster temperaturen løbende). Antallet af bobler tælles f.eks. hvert 5. min (i et minut) og antallet af bobler pr. minut noteres. Der tegnes en kurve over aktivitet i den enkelte kolbe over tid og af aktivitet i forhold til temperatur, her benyttes resultaterne fra alle kolber.
Der skal måles aktivitet mindst til 45 min efter forsøget er startet.

I de andre forsøg anvendes vandbad (balje) på 30 °C og husk at holde temperaturen ved at tilsætte mere varmt vand. Skal der tilsættes syre, base eller ethanol gøres det inden der fyldes op med vand. I det forsøg, hvor det er sukkertype, der skal undersøges fremstilles forskellige opløsninger bestående af 5 gram sukker (4 forskellige), 50 ml gæropslemning og vand til ca. 100 mL mærket.
I forsøget med salt anvendes fx 0, 1, 3 og 6% NaCl (af det totale volumen!)



Begynd med i gruppen at designe jeres forsøg. Husk hypotese samt overvejelser om forsøgets udførelse – skal godkendes af læreren inden start.

God fornøjelse -det er rasende skægt, at tælle bobler 

Indhold i kolber

Standard niveau Kolbe 1 Kolbe 2 Kolbe 3 Kolbe 4
Stam gæropslemning
(ml) 50 ml
Sukkermængde
(gram) 5 g
Sukkerart
(type) Sakkarose (alm. sukker)
pH
Ca. 3,5
Salt
(procent) 0 %
Temperatur
(C) 30 C
Alkohol, ethanol
(procent) 0 %
OBS: Alle kolber efterfyldes med postevand til 100 ml mærket

Resultatskema
OBS: Alle opstillinger skal stå ved korrekt temperatur ca. ½ time, før I begynder at tælle bobler hvert 5. min.
Kolbe 1 Kolbe 2 Kolbe 3 Kolbe 4
Variabelt forhold i kolberne
Aktivitet efter 5 min Bobler per minut
Aktivitet
10 min Bobler per minut
Aktivitet
15 min Bobler per minut
Aktivitet
20 min Bobler per minut
Aktivitet
25 min Bobler per minut
Aktivitet
30 min Bobler per minut
Aktivitet
35 min Bobler per minut
Aktivitet
40 min Bobler per minut
Aktivitet
45 min Bobler per minut
Aktivitet
50 min Bobler per minut

Journal

Videnskabelig metode:
Hvilken metode anvendes i naturvidenskabelige fag som kemi og biologi:




Hvad er vigtigt, når der skal opstilles forsøg:



Hvorfor skal den samlede forsøgsopstilling stå ½ time, før tælling påbegyndes:


Reaktionerne for gærs reaktion er følgende:

I aerobt miljø: C6H12O6 + O2  CO2 + H2O (ikke afstemt)
glucose ilt Kuldioxid vand

Afstem ligning I ved at indsætte de rigtige koefficienter. Reaktionen er en redox-reaktion. Skriv oxidationstal for alle de indgående atomer. Hvilket stof oxideres? Hvilket reduceres?
Oxideres:
Reduceres:

II anaerobt miljø: C6H12O6  C2H5OH + CO2 (ikke afstemt)
glucose ethanol kuldioxid

Afstem også denne reaktion. Det er også en redox-reaktion. Skriv igen oxidationstal for alle de indgående atomer.
Oxideres:
Reduceres:

Der tegnes en graf over aktivitet (antal bobler) i forhold til tid for de 4 forsøg. Desuden tegnes en graf over aktivitet (antal bobler) på et bestemt tidspunkt i forhold til de målte parametre (fx antal bobler op ad Y-aksen, forskellige temperaturer hen ad x-aksen).

Hypotese:


Diskussion:


Konklusion:

Gærcellers aktivitet i relation til forskellige faktorer.

I forbindelse med SO-ugens tema Videnskabelige Metoder, skal der her arbejdes med et kombineret kemi- og biologiforsøg. Forsøgets formål er at variere forskellige faktorer, der har betydning for gærcellernes aktivitet.

Teori:
Gærceller behøver som andre organismer stof- og energitilførsel fra omgivelserne for at leve og formere sig. Nogle organismer kan klare sig med energifattige uorganiske forbindelser og der ud fra danne energirige organiske molekyler – disse kaldes autotrofe (planter f.eks.). Det kan gær ikke. Gær er en heterotrof organisme, der må have organiske molekyler (carbon-forbindelser) tilført. Gær ernærer sig fx vha. sukker. Dette sukker nedbrydes for at danne energi til stofskifteprocesserne. Gær kan nedbryde sukkeret både med ilt (aerobt) og uden ilt (anaerobt). Der dannes i begge tilfælde kuldioxid (CO2). Man kan derfor anvende dannelsen af kuldioxid som et mål for gærcellernes aktivitet, idet man dog skal være opmærsom på, at aerob og anaerob forbrænding ikke producerer samme mængde CO2 per glukosemolekule (se afstemningsopgaven i journaloplægget)

Selve forsøget:
Vi vil teste gærcellernes aktivitet ved forskellige forhold (Hver gruppe undersøger en af faktorerne, mindst 4 forskellige forsøg pr. gruppe):
- Temperatur (fx 0C, 20C, 40C, 60C)
- pH (fx 2, 4, 6, 8 – justeres vha. 1 M NaOH og 1M HCl)
- Sukkerkoncentration (saccharose, altså alm. hvidt sukker)
- Saltkoncentration (NaCl)
- Sukkertype (fx saccharose, glukose, fruktose, maltose)
- Alkoholindhold
- Gærcellekoncentration

Hver gruppe laver 4 opstillinger som nedenstående, evt. i samme vandbad. Ved hvert forsøg opstilles følgende:



Der er på forhånd lavet en fælles gæropslemning til grupperne: 250 gram gærceller (5 pakker bagegær) er opslemmet i 2,0 L vand fra vandhanen og der er tilsat 125 gram sukker. Denne opløsning har stået i rysteinkubator ved 30 °C i mindst ½ time når I starter.

Apparatur pr gruppe:
4 x 100 mL koniske kolber
4 gærrør
4 propper med hul
En vaskebalje (vandbad)
Et termometer



Hvert hold opstiller selv 4 forsøg, hvor deres parameter varieres: Fx ved forsøg med temperaturen: I hver konisk kolbe kommes 50 mL af gæropslemningen, 5 g sukker. Der fyldes op til et sted mellem 75 og 100 mL mærket med vand fra vandhanen, det er vigtigt at der fyldes lige højt op i alle kolber.
Kolben placeres ved den ønskede temperatur og forsøget er nu i gang. Kolben står nu yderligere ca. en halv time (check og juster temperaturen løbende). Antallet af bobler tælles f.eks. hvert 5. min (i et minut) og antallet af bobler pr. minut noteres. Der tegnes en kurve over aktivitet i den enkelte kolbe over tid og af aktivitet i forhold til temperatur, her benyttes resultaterne fra alle kolber.
Der skal måles aktivitet mindst til 45 min efter forsøget er startet.

I de andre forsøg anvendes vandbad (balje) på 30 °C og husk at holde temperaturen ved at tilsætte mere varmt vand. Skal der tilsættes syre, base eller ethanol gøres det inden der fyldes op med vand. I det forsøg, hvor det er sukkertype, der skal undersøges fremstilles forskellige opløsninger bestående af 5 gram sukker (4 forskellige), 50 ml gæropslemning og vand til ca. 100 mL mærket.
I forsøget med salt anvendes fx 0, 1, 3 og 6% NaCl (af det totale volumen!)


Begynd med i gruppen at designe jeres forsøg. Husk hypotese samt overvejelser om forsøgets udførelse – skal godkendes af læreren inden start.

God fornøjelse -det er rasende skægt, at tælle bobler 

Indhold i kolber

Standard niveau Kolbe 1 Kolbe 2 Kolbe 3 Kolbe 4
Stam gæropslemning
(ml) 50 ml
Sukkermængde
(gram) 5 g
Sukkerart
(type) Sakkarose (alm. sukker)
pH
Ca. 3,5
Salt
(procent) 0 %
Temperatur
(C) 30 C
Alkohol, ethanol
(procent) 0 %
OBS: Alle kolber efterfyldes med postevand til 100 ml mærket

Resultatskema
OBS: Alle opstillinger skal stå ved korrekt temperatur ca. ½ time, før I begynder at tælle bobler hvert 5. min.
Kolbe 1 Kolbe 2 Kolbe 3 Kolbe 4
Variabelt forhold i kolberne
Aktivitet efter 5 min Bobler per minut
Aktivitet
10 min Bobler per minut
Aktivitet
15 min Bobler per minut
Aktivitet
20 min Bobler per minut
Aktivitet
25 min Bobler per minut
Aktivitet
30 min Bobler per minut
Aktivitet
35 min Bobler per minut
Aktivitet
40 min Bobler per minut
Aktivitet
45 min Bobler per minut
Aktivitet
50 min Bobler per minut

Journal

Videnskabelig metode:
Hvilken metode anvendes i naturvidenskabelige fag som kemi og biologi:


Hvad er vigtigt, når der skal opstilles forsøg:

Hvorfor skal den samlede forsøgsopstilling stå ½ time, før tælling påbegyndes:


Reaktionerne for gærs reaktion er følgende:

I aerobt miljø: C6H12O6 + O2  CO2 + H2O (ikke afstemt)
glucose ilt Kuldioxid vand

Afstem ligning I ved at indsætte de rigtige koefficienter. Reaktionen er en redox-reaktion. Skriv oxidationstal for alle de indgående atomer. Hvilket stof oxideres? Hvilket reduceres?
Oxideres:
Reduceres:

II anaerobt miljø: C6H12O6  C2H5OH + CO2 (ikke afstemt)
glucose ethanol kuldioxid

Afstem også denne reaktion. Det er også en redox-reaktion. Skriv igen oxidationstal for alle de indgående atomer.
Oxideres:
Reduceres:

Der tegnes en graf over aktivitet (antal bobler) i forhold til tid for de 4 forsøg. Desuden tegnes en graf over aktivitet (antal bobler) på et bestemt tidspunkt i forhold til de målte parametre (fx antal bobler op ad Y-aksen, forskellige temperaturer hen ad x-aksen).

Hypotese:
Diskussion:
Konklusion:

METODE
Full transcript