Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Nyliberalismen- Hvad er det for noget?

No description
by

Marija Ivanovic

on 14 March 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Nyliberalismen- Hvad er det for noget?

Nyliberalismen- Hvad er det for noget?
Dagsorden
1) Perspektiver på nyliberalismen> Mudge, Harvey, Bourdieu
2) sammenfatning og video
3) afstemning af aktiviteter til på fredag
4) diskussion


Fredag:
privatisering og uddannelse
studenteraktiverende undervisning
Definitioner af privatisering i uddannelse
'shifting of a function, either in whole or in part, from the public sector to the private sector' (Butler, 1991)

'A broader process of devolution of responsibility for socioal provision... a shift from publicly to privately produced goods, goal is to downsize or rightsize governement' (Murphy 1996)

Construction of Consent
common sense > kan være misvisende, kulturelle værdier kan blive mobiliseret for at skjule realiteten, nyliberalismen repræsenteret som nødvendigheden
Three Faces of Neoliberalism
Intelektuelt felt
Bureaukratisk
Politisk
Construction of consent: USA
bykriser i USA i 1970'erne
New York fiskal krise, deindustrialisering og kapitalistisk restruktuerig eroderede byens økonomi
1975 bankane ville ikke hjælpe og byen gik i bankerot> nedskæringer i offentlige ansættelser og stop på sociale ydelser, introducering af gebyr for uddannelse> austerity measures
det blev set som nødvendigt at skabe bedre business friendly climate
statens rolle var at muliggøre sådan et klima gennem lavere skat og infrastruktur til business (telekommunikation), offentlig ejndom solgt til den private sektor
gentrification, crack cocain, AIDS som nogle af konsekvenserne
virksomhederne derefter havde brug for et politisk parti som instrument> republikaner
Eksempler fra USA
elev deltagelse i private skole
hvem finansierer skoler> offentlige eller private
hvordan og hvem kører skoler: gennem kontrakter
privatisering af benefits: skolevalg, marked model > det stumulerer skoler at konkurrerer mod hinanden for at kunne komme sine kunder i møde frem for at præsentere skole som har public benefit eller social benefit of schooling (Levin, 2001)
Nyliberlismen, finanskrise, og rekonfiguration af klassesamfundet
Perspektiver på nyliberalismen:
Institutionalismens definition:
viser sig gennem stat politik (policy):
formelle institutioner
: minimalistisk velfærdsstat og beskatning, decentraliseret kapital ubehæftet af fagforeningerne, international mobilitet af kapitalen
institutionelle normative principper
: fri markeds løsninger til økonomiske problemer frem for kollektive forhandlinger, kontrol af inflation gennem budgetmæssige nedskæringer;
kognitive principper: noeklassisk økonomi

Campbell & Pederson, 2001
Mudge: Nyliberalismens tre ansigter
-----> mangler historicitet
-----> fokus på politik og indlejrning af nyliberalismen i de sociale partier
ideological system that holds the 'market' sacred, born within the 'human' or social sciences and refined in a network of Anglo-American centric knowledge producers, expressed in different ways within the institutions of the postwar nation-state and their political fields (Bourdieu, 1992, 1994, 2005,)
Intelektuelt felt
trans- og internationelle loci af aktiviteter som ligger uden for statens grænser
angelsaksisk akademiske cirkler: Chicago-skole og europæiske økonomer
historisk drægtighed inden for velfærdsstaten og kommunismen
begyndte med økonomisk krise i 1973, oliekrise, inflation, arbejdsløshed steg
marked som frihed
genoplivning af ideer fra 18 og 19 århundrede England
marked står over politik
internationaliseret i 1983 med Freedom international> associering af virksomheder

Bureaukratisk ansigt
privatisering af offentlige virksomheder
politisk uafhængig central bank
liberalisering af inlands og international økonomi ved at åbne markedet til de private udbydere> infrastruktur, indistri, vand, transport, el, kommunikation osv.
monaterisme: budgetmæssig tilbageholdenhed
Politik
amerikanske republikaner og de konservative i
Stor Britannien> ikke en god sondring venstre-højre
Democratic Leadership Council
New Labour's Thrid Way politik> positiv indstilling til business og finans
Indtil 2000> Tyskland, Portugal, DK, SK, IT, mm.
public-private parnership
good sense> kritisk involvering i problemerne gennem diskussion (Gramsci)
Storbritannien
klasse, akademia, ledere af industri og finans
sociale solidariteter udbredt efter den anden verdens krig
'rester' af kolonilasime- City of London som finans center
Thatcher kom til magten takket været finanskrise af 1970'erne, stor arbejdsløshed, inflation
deficit i budgetet, hjulpet af IMF
privatisering af statsejede virksomheder
Det var sværere at restruktuere uddannelse/ sundhedsvæsen
Privatisering af uddannelse fortsat
Sammenfatning
Harvey
fokus på historisk udvikling
case studier af USA og Stor Britannien
Gramsci: common sense vs good sense
nyliberalismen fremmet gennem kultur og
som nødvendigheden
kons
Mudge
tre felter> intellektuelt, bureaukratisk, politisk
fokus på det politiske
flere definitioner
Bourdieu
state-of-the-art tekst
konstruktionen af nyliberalismen som 'common sense' blev gjort gennem forskellige kanaler: medier (Wall Street Journal), institutione (Stanford, Harvard), kirker, skoler, interesse organisationer, UN, IMF, WB osv

i 1968 studenter og sociale bevægelser mod indgribende stat, der krævede individuelle friheder men de havde også som målsætning social retfærdighed>
nyliberalismen brugte det øjeblik og det blev muliggjort gennem kultur og konsumerisme, større individuelle friheder
de samme styringsmekanismer:
evaluering ovenpå
selvevaluering
rapportering fra skolerne
decentralisering mest radikal i Sverige og Tjekkiet; centraliseret curriculum i England
privateskoler: Frankrig og England, ikke så mange i Sverige og Tjekkiet
Skolevalg mest radikal i Sverige, England og Tjekkiet
Skoleledere som administratoer, før i tiden mere pædagogisk leder
Forskydninger i skolestyrring skyldes: reformer implementeret i sammenhæng af økonomisk krise, budget nedskæringer, mindre fonder til den offentlige sektor
Definitioner mht. formålet af privatisering

Makroniveau formål
at konstruere den liberale stat
overkomme 'afhængighed' kultur
reducering af statens appartur, staten er for indgribende
at helbrede økonomien gennem effektivisering
at promovere frit valg
Mikroniveau formål:
borger deltagelse
forbedret effektivitet gennem sænkelse af omkostninger
fleksibilitet
kundevalg
load shedding: afskaffelse af ekstracurrikulær aktiviteter> undervisning til tosproede
ejndom salg> skolefaciliteter solgt til de private virksomheder
frivillighed> frivillige lærere, engagement af forældrene
gebyr
kontrakter> service udbydere (f.eks. rengøring), vikar lærer mm.
tilskud til de private skoler
Full transcript