Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Kreativitet i et socialkonstruktivistisk system - Gruppe 2

No description
by

Jesper Hjort

on 4 June 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Kreativitet i et socialkonstruktivistisk system - Gruppe 2

Vores Ontologi og Epistomologi
Niklas Luhmann
Pierre Bourdieu


Dette projekt vil tage dig med på en rejse fra din egen opfattelse og verdenssyn, ind i et nyt og spændende univers, der vil give dig stimuli ud over det sædvanlige. Universet er ”kreativitet” og rejsen vil være en udforskning her af - en udforskning som vil bidrage med en ny og anderledes tilgang til emnet kreativitet.

"Creativity is seeing what everyone else has seen,
and thinking what no one else has thought"
A.

Einstein

De følgende afsnit har til formål at give dig som læser, en instruktion i hvordan denne Prezi skal læses, ses og forstås. Prezien er et brud med den traditionelle måde at skrive et projekt på, og det åbner op for nogle kommunikative muligheder, som et traditionelt projekt ikke ville kunne byde på. Du vil som læser møde et univers af billeder og tekst, der tilsammen skal danne en oplevelse og udforskning af emnet kreativitet.





Denne pathway vil være kronologisk bygget op, således at du som læser vil blive introduceret for udvalgt viden i en nøje overvejet rækkefølge. Dette er for at skabe en rød tråd og struktur i Prezien og dermed også en lettere læselighed. Ligesom med en powerpoint, er der mulighed for at springe tilbage i slides efter behov. Hvert slide vil være opbygget forskelligt alt efter indhold. Dette er efter vores vurdering af hvordan indholdet bedst bliver præsenteret.

Kildereferencer
Til sidst i Prezien vil der være en litteraturliste, som giver et overblik over de kilder, der er blevet benyttet. Desuden er litteraturlisten vedlagt i papirformat, sådan at den er lettere at tilgå.
Hvad er Prezi?
En Prezi kan beskrives som en moderne form for powerpoint, hvor det giver mulighed for at præsentere materialet på en visuelt mere spændende måde. Denne Prezi vil tage udgangspunkt i et stort billede, hvor der så vil blive lagt mindre billeder og slides ind i det store billede. På den måde vil man have oplevelsen af et grundbillede, som er udgangspunkt for rejsen og de mindre billeder vil fungere som skridt på vejen. Man vil blive ført langs en ”pathway” til de næste slides.
1. Velkommen til Creacity

2. Historie & kreativitet
a.
Fra oldtiden til nutiden.
b.
Vores refleksion over kreativitetens historie.

3. Videnskabsteori & Metode
a.
Videnskabsteori, Ontologi, Epistemologi & Metode.
b.
Luhmann - Systemteori.
c.
Bourdieu - Strukturalistisk Socialkonstruktivisme.
d.
Vores systemer og intersystemisk verdensforståelse.
e.
Vores Metode.
f.
Vores refleksion over videnskabsteori.

4. Problemfeltsrelevans
a.
Samfundets udvikling.
b.
De kreative ressourcer.
c.
Hvorfor er det relevant for en organisation at arbejde med kreativitet
d.
Vores refleksion over problemfeltetsrelevans.

5. Læringsmål & Problemformulering
a.
Læringsmål.
b.
Problemformulering.
c.
Vores refleksion over læringsmålene.

6. Ordet ”fremmer”
a. Vores forståelse af ordet fremmer.
b.
Vores refleksion over ordet fremmer.

7. Definition af kreativitet
a.
Forforståelse af kreativitet.
b.
Citater.
c.
Efterforståelse af kreativitet.
d.
Vores reflektion over definitionen af kreativitet.

8. Hvordan fremmes kreativitet?
a.
I bad med Picasso.
b.
How to kill creativity.
c.
Flow.
d.
Diskussion af teori.
e.
Hvordan fremmes kreativitet i en intersystemisk verden?
f.
Vores refleksion.

9. Perspektivering
a.
Vores kreativitet.
b.
Hvordan har vi fremmet kreativitet?
c.
Hvordan har vi arbejdet med det?
d. Refleksion over den kreative del ved dette projekt – Hvorfor PREZI, hvordan er det gået med PREZI?

10. Kilder – både PREZI og på papir.
Metode
Metode kommer man ikke udenom i stræben efter at skabe viden – for det er på baggrund af den bevidste tilgang til metode, at man som videnskaber, altid sikrer at man er bevidst om de valg man tager med hensyn til både teori og empiri, og ikke mindst sikrer sig, at man samtidig er bevidst om de fravalg man foretager undervejs.

3.a Videnskabsteori
Når man snakker om begrebet videnskabsteori, er det mest centrale forståelsen og accepten af, at der er forskellige måder at opfatte, forstå og erkende verden på. På baggrund af denne erkendelse, giver det anledning til at inddele videnskabsteori i forskellige paradigmer og underparadigmer. [Heldbjerg, s. 27] Et paradigme kan grundlæggende defineres som et sæt teoretiske og filosofiske overbevisninger, som vil være styrende for forståelsen af viden og dermed også skabelsen af viden.
Ontologi
Med ontologi søger man at skelne mellem de forskellige paradigmer- og underparadigmers tilgang til spørgsmål som ”
hvad er viden
” og ”
hvad er virkelighed
”, altså hvordan paradigmerne forholder sig til genstandsfeltet. Dette gør at man kan benytte begrebet ontologi til at samle et paradigmes tilgang til disse spørgsmål, og dermed skelne paradigmerne fra hinanden ved at se på forskellen i deres ontologi. [Fuglsang & Olsen, s.29]
Epistemologi
Epistemologi kan oversættes til erkendelsesteori, altså hvordan et givent paradigme forholder sig til erkendelse af f.eks. videnskab og/eller virkeligheden. Altså forsøger man via epistemologi at karakterisere og besvare spørgsmål omhandlende erkendelsens oprindelse, grænser og gyldighed. F.eks. ”
hvad erkendelsen er baseret på, hvad kan vi erkende og hvad kan vi ikke erkende og hvad forstås der ved sikker viden”
. I bund og grund hvordan man inden for de enkelte paradigmer mener at genstandsfeltet kan studeres. [Fuglsang & Olsen, s.30]
3.e Vores Metode
I gruppen kendte vi ikke hinanden inden vi startede dette samarbejde, hvilket betød at vi alle fire havde vores egne forskellige forventninger og mål for, hvad denne opgave kunne komme til at indeholde. Opgaven blev stillet med en frihedsgrad der hed - at vi måtte aflevere et både visuelt og innovativt slutprodukt. Vi besluttede os derfor for at udfordre os selv, ved at lave noget vi ikke havde erfaring med på forhånd. Dette åbnede op for uendeligt mange muligheder, og vi fandt ud af at det måske hurtigt kunne blive lidt diffust, hvis vi til hvert gruppemøde mødte op uden nogen egentlig fælles forståelse for hvad slutproduktet skulle være. Et af gruppemedlemmerne præsenterede muligheden for at aflevere i Prezi, og den idé satte vi os fast på. Vi planlagde ikke ret meget mere end det fra starten, da vi gerne ville åbne op for kreativiteten i vores arbejdsproces



Luhmann - Autopoietiske systemer
Et autopoietisk system er et system, der producerer eller reproducerer sig selv. Systemet er lukket, da det selv producerer alt, hvad der skal til for at opretholde sig selv. Et system kan kun betegnes som autopoietisk hvis det har en specifik proces, der reproducerer systemet. Luhmann bruger mennesket som eksempel på noget, der ikke er et autopoietisk system, idet mennesket ikke blot har en men fire processer, der tilsammen reproducerer mennesket som individ. Mennesket består af 4 autopoetiske systemer; celler, hjerne, organisme og det psykiske system, hvor det psykiske system bidrager som det bedste eksempel på et autopoietisk system. Det psykiske system består af et netværk af tanker, der producerer flere tanker, som bliver en del af netværket, og på den måde reproducerer systemet sig selv. Det psykiske system er lukket, da udefrakommende tanker ikke kan komme ind, ligeså vel som tanker indefra ikke kan komme ud. Med dette menes der, at omgivelserne selvfølgelig har indflydelse på tankerne i det psykiske system, men det er kun på grund af de allerede eksisterende tanker, at der bliver dannet nye. Det psykiske system er derfor et autopoietisk system, da det både er lukket og selvproducerende ved hjælp af en specifik proces. [Seidl & Becker]
Luhmann - Autopoietiske sociale systemer
Luhmann overfører disse tanker til sociale systemer og konkluderer, at sociale systemer er autopoietiske systemer, der har kommunikation som deres specifikke selvproducerende proces. Til denne teori skal kommunikation forstås som bestående af tre elementer; information, ytring og forståelse.
Information er et valg mellem alt det information, der kan kommunikeres. Ytring er et valg mellem en bestemt form og grund til at kommunikere. Altså hvordan og hvorfor noget ytres. Forståelse er en skelnen mellem information og ytring. Det vil sige at for at kommunikation kan forstås, så skal der skelnes mellem hvad der kommunikeres og hvordan og hvorfor det kommunikeres. Bliver der ikke skelnet, så vil det resultere i en helt anden kommunikation end intenderet. Kommunikation sker kun ved at alle tre elementer er til stede, dette betyder at et enkelt individ/psykisk system ikke kan kommunikere alene, men kun hvis der er flere psykiske systemer. Kommunikation er derfor ikke et produkt af det psykiske system, men af det sociale system, og dermed er kommunikation den specifikke proces, der gør det sociale system til et autopoietisk system [Seidl & Becker].
Luhmann - Relationen mellem det psykiske og det sociale system
Selvom systemerne er lukkede, og tankerne fra det psykiske system, og kommunikation fra det sociale system ikke kan vandre mellem systemerne, og blive en del af hinandens system, så har de to forskellige systemer stadig indflydelse på hinanden. Systemerne er ikke en del af hinanden, men agerer stadigvæk som omgivelser for hinanden. Dette betyder at systemerne kan skabe irritationer, og på den måde influere det andet system. [Seidl & Becker]
De sociale systemer kan ikke eksistere uden de psykiske systemer, da de sociale systemer har brug for stimuli fra de psykiske systemer, for at holde reproduktionen af kommunikation i gang. Man kan sige at der skal foregå parallelle hændelser i de to typer af systemer, for at de sociale systemer kan eksistere. [Seidl & Becker]
På grund af relationen mellem de to typer af systemer, sker der hele tiden tolkninger af kommunikation i de psykiske systemer, og ligeledes kommer der hele tiden tolkninger fra de psykiske systemer til de sociale systemer. Man kan sige at den specifikke proces i det psykiske system, udløser den specifikke proces i det sociale system og omvendt.

Luhmann - Typer af sociale systemer
Luhmann snakker om tre, muligvis fire typer af sociale systemer. De tre typer er; samfundet, interaktion og organisationer. Den mulige fjerde type kan være grupper af mennesker. [Seidl & Becker]
Samfundet er det ypperste autopoietiske sociale system, fordi det rummer al kommunikation. Derfor er al kommunikation og alle sociale systemer en del af samfundet. Ud fra denne teori er der kun ét samfund, og det er verdenssamfundet. Samfundet er delt ind i flere forskellige funktionssystemer, som retssystemet, det økonomiske system og det politiske system. Disse subsystemer er lukkede for hinanden, og kommunikerer med hver sin kodede kommunikation. Udover disse funktionssystemer rummer samfundet også de sidste to typer af sociale systemer, interaktion og organisationer. Disse to typer af sociale systemer er med til at reproducere samfundet gennem deres kommunikation, men de er stadig lukkede og reproducerer dem selv, ved hjælp af deres egen specifikke proces. Interaktion som et autopoietisk socialt system har systemets individers opfattelse, som sin specifikke proces til at reproducere sig selv, mens organisationer har beslutninger som sin. [Seidl & Becker]

Opsamling
Luhmanns systemteori handler om autopoietiske systemer, der influerer hinanden, og på den måde skaber en dynamik, som hjælper til at systemerne hver for sig kan reproducere sig selv, gennem deres specifikke proces. Det grundlæggende element for sociale systemer er kommunikation, og ikke de deltagende individer i systemerne. Dette betyder at der kun eksisterer ét verdenssamfund, da dette indeholder og reproduceres af al eksisterende kommunikation. De resterende typer af sociale systemer er med til at reproducere verdenssamfundet, gennem hver deres specifikke måde at kommunikere og reproducere sig selv på.

Bourdieu - Strukturalistisk socialkonstruktivisme
Bourdieu er optaget af at undersøge, hvordan strukturelle magt- og dominansforhold bliver skabt, reproduceret og ændret i sociale felter. Bourdieus felt består af:
”… et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapital), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidig i kraft af deres objektive relationer til andre positioner (dominans, underkastelse, homologi osv.)”
[Fuglsang, s. 371]

Bourdieu - Kapital
I Bourdieus felt består positionerne af aktører, som igen består af kapital. Med kapital mener Bourdieu aktørens adgang til penge og materielle ressourcer (økonomisk kapital), adgang til social indflydelse (social kapital) og aktørens uddannelse og kompetencer til at begå sig i kulturen (kulturel kapital). De tre kapitalformer tilsammen giver ifølge Bourdieu en ”symbolsk kapital”, der siger noget om den sociale status aktøren opnår gennem sin kapital, når den opfattes som legitim indenfor sit felt. [Fuglsang, s. 372]

Bourdieu - Habitus
For at binde felt og kapital sammen bruger Bourdieu princippet habitus. Det er et begreb for hvordan de deltagende aktører i et felt opfatter, bedømmer og handler i verden, altså hvordan aktørerne subjektivt forholder sig til de objektive strukturer i feltet.
Bourdieu siger om habitus:

”Habitus er på ingen måde den uafvendelige skæbne, nogle
udlægger begrebet som. Det er et historisk fænomen
og som sådant et åbent system af holdninger,
der hele tiden udsættes for nye erfaringer, som enten
forstærker eller modificerer det. Habitus består af
dybtgående og varige strukturer, men de er ikke uforanderlige.
Når det er sagt, må jeg straks skynde mig at tilføje, at langt
de fleste mennesker statistisk set kommer til at leve et liv,
hvor de objektive strukturer stemmer overens med
de strukturer, der formede deres habitus i første instans,
og derfor igen og igen vil komme ud for erfaringer,
der bekræfter og cementerer deres
holdninger”.
[Fuglsang, s. 373]


Bourdieu - Strukturalistisk Socialkonstruktivist
Jf. ovenstående citat siger Bourdieu, at de sociale felter både er af objektiv eksistens og er socialt konstrueret. Dette giver Bourdieu en position som strukturalistisk socialkonstruktivist. Endvidere pointerer Bourdieu, at man som samfundsforsker ikke bare skal overtage og genbruge eksisterende begreber og klassifikationer af virkeligheden, men at man skal foretage radikale brud med de almindelige forestillinger om verden. Forsøge at skabe en korrekt konstruktion af en allerede prækonstrueret verden. [Fuglsang, s. 373-374]
Bourdieu tager afstand fra, at man skal universalisere viden, for at gøre det til korrekt viden. Han mener ikke at viden er løsrevet fra kontekst, og det er derfor ikke muligt at skille viden og situation af for at gøre den universel og dermed give den betegnelsen som korrekt viden. [Fuglsang, s. 374]

3.d Luhmann, Bourdieu og vores strukturalistisk socialkonstruktivistiske intersystemiske verdensforståelse
Bourdieus tanker har vi draget til nytte i dannelsen af vores verdenssyn. Bourdieu snakker om felter og hvordan aktørerne agerer deri, og dette danner rammerne om vores intersystemiske verden, hvor det i stedet for felter er systemer, hvor aktørerne er psykiske systemer, der deltager i sociale systemer. På samme måde som Bourdieu ser habitus, ser vi vores systemer som bestående af strukturer i form af rutiner, vaner og normer. Strukturerne er foranderlige og kan ændres ved at de psykiske systemer bliver udsat for stimuli, der enten bekræfter eller revolutionerer det psykiske systems verdenssyn.
Bourdieu har meget fokus på magtforhold og hvordan disse bliver reproduceret i det sociale system, mens vi ikke tager dette fokus, men mere at de psykiske systemer interagerer/kommunikerer med hinanden og på den måde danner sociale systemer, hvor deres kapital, som Bourdieu omtaler, har indflydelse på hvordan de agerer og påvirker hinanden i de sociale systemer.
Vi har på samme måde som Bourdieu en strukturalistisk socialkonstruktivistisk position, og i synergi med Luhmanns systemsyn har vi dannet vores verdenssyn. Vi mener at korrekt viden afhænger af kontekst og at der på den måde er mange forskellige sandheder.

Vores intersystemiske verdensforståelse
Vores opfattelse af verden og alt, der er indeholdt i den, er baseret på en systemisk tankegang, som lægger sig op af Nicklas Luhmanns teori- og begrebsunivers. For ligesom Luhmann, er vi også enige i at socialkonstruktivisme ikke kan undlades når man anskuer verden, men samtidig synes vi også at man bliver nødt til at tage hensyn til individets eller systemets baggrund, altså dets indre struktur, som har været med til at forme det – som i en strukturalistisk tankegang ligesom Bourdieus. Samtidig synes vi også at det er langt lettere at begribe verden og alt indeholdt i den, hvis man samtidig anskuer den gennem et par systemteoretiske briller som Luhmann.
Vi er i forbindelse med Luhmanns systemteori blevet mødt med kommunikative vanskeligheder, og har i den anledning fundet det nødvendigt, at videreudvikle vores sprog og begreber på baggrund af Luhmann, for at vi i gruppen har kunnet snakke om systemer, og hvordan de enkelte systemer i givet fald forholder sig til hinanden indbyrdes, og hvordan de er defineret på baggrund af hinanden. Overordnet mener vi at vi får det bedste videnskabsteoretiske begrebsunivers, og det der minder mest om vores ontologi og epistemologi, hvis vi kombinerer aspekter fra systemsyn, socialkonstruktivisme og strukturalisme.
Når vi udvikler vores sprog, tager vi udgangspunkt i mennesket som individ. Individ er i biologien defineret ved følgende: – ”
en- eller flercellet organisme med en nogenlunde klar grænse til omverdenen i form af en eller flere cellemembraner, hud, cellevægge eller lignende
” [Den store danske]

Gruppens fremgangsmåde/arbejdsmetode
Efter at have valgt emnet fortsatte vi med at diskutere det, og til alle vores gruppemøder har vi startet med en diskussion af vores forforståelser på emnet, for derved at få dannet os en fælles forståelse på emnet. Det har været vigtigt for os, at vi på en eller anden måde skulle forsøge at forstå hinandens forståelser på emnet så vidt muligt, og til hvert gruppemøde skulle hvert gruppemedlem have læst noget teori eller empiri, som så gav dette medlem en unik forforståelse. Denne forforståelse skulle til gruppemødet så sættes op mod alle de andre gruppemedlemmers forforståelser. Dette gjorde vi med henblik på at få skabt en fælles forståelse i gruppen for, hvad det var alle teorierne og empirien tilsammen kunne give af mening for os i denne kontekst.
Et bobleunivers
Det skal her især bemærkes at det græske ord for individ er atomo, altså et atom, eller en sfære af energi med en nogenlunde klar afgrænsning til omverdenen. Dette stemmer ganske godt overens med vores opfattelse af verden som bestående af mange større og mindre systemer med en nogenlunde klar afgrænsning til omverdenen og andre systemer. For bedre at kunne forstå følgende sprogudvikling og modeller, kan det være en fordel, hvis du som læser forestiller dig følgende mentale billede – Et bobleunivers: En eller flere bobler fyldt med mindre bobler der svæver rundt mellem hinanden. Nogle bobler er store, andre er små, nogle støder sammen, og/eller hænger sammen i et stykke tid, andre bobler ser på afstand ud til at være store bobler, men når man kommer tættere på, ses det tydeligt at de større boblers indhold er bygget op af mange mindre bobler, og kigger du endnu tættere ser du at dette mønster fortsætter lige meget, hvor tæt på eller langt fra dit perspektiv er.
Vores systemsyn kan forstås ud fra nedenstående systemiske sammenhænge med mennesket i centrum:















Læringsmål og Problemformulering
5.a Læringsmål
- Vi vil skabe en definition af vores forståelse for kreativitet.
- Vi vil undersøge hvordan kreativitet fremmes i individet.
- Vi vil undersøge kreativitet i en intersystemisk verden.
- Vi vil arbejde aktivt med et kreativt slutprodukt.

5.b Problemformulering
Hvad er kreativitet og hvordan fremmes kreativitet i en intersystemisk verden?

5.c Vores refleksion over læringsmålene
Det gik hurtigt op for os, at vi havde forskellige måder at beskrive kreativitet på, men samtidigt delte vi idéen om at, kreativitet er noget som er iboende i hvert enkelt system, ganske simpelt fordi man ikke kan "
ikke-kommunikere
" jf. Luhmann. Gennem omfattende diskussioner i gruppen, fandt vi frem til at vi som udgangspunkt havde brug for en definition af kreativitet. En definition, som skulle gøre gruppen, som et samlet system, i stand til, pege på noget, og sige: ”
Det er kreativitet
” (i vores øjne). Vi har derfor opstillet vores læringsmål for at skabe enighed om hvilke spørgsmål vi
skal have besvaret for at skabe en fælles forståelse for emnet.
Vi er overbeviste om at før man kan begynde at observere eller studere et givent
fænomen som en gruppe, er det alfa-omega, at man via sproget nærmer sig en så
ensartede opfattelse af fænomenet som muligt, med andre ord skabe en fælles
forståelse. Her kan man f.eks. tænke på historien om ”
Elefanten og de seks
blinde mænd
”.
Dette er især gavnligt for gruppens videre arbejde, men i endnu højre grad også
for det enkelte individ i gruppen, da man gennem italesættelse opnår en endnu
dybere forståelse af hvordan man i virkeligheden selv opfatter fænomenet, og især
når denne opfattelse bliver sat i perspektiv i forhold til andres opfattelse. En utrolig
lærerig proces for individet og gruppen som helhed.
3.f Vores reflektion over videnskabsteori
Vi har i gruppen brugt rigtig meget tid på skabe en fælles verdensforståelse. Vi har benyttet os af diskussion som det primære værktøj til, at få bestemt vores fælles ontologi og epistomologi, for derved at nærme os vores videnskabsteoretiske standpunkt. Diskussionerne har fundet sted over en periode på nogle uger, og udspringer af vores grundlæggende antagelser omkring kreativitet. Kreativiteten er i denne forbindelse opstået i dynamikken mellem diskussioner i gruppen og fraværet fra gruppen. Dette har skabt en unik mulighed for at reflektere over tankerne som gruppen har skabt, for herefter at vende tilbage til gruppen og fremlægge disse tanker og nye ideer som er opstået i fraværet. Disse ideer er da blevet yderligere diskuteret i gruppen hvor vi hver især, som 0. grads systemer, enten har fået vores tanker bekræftet eller moduleret af gruppen - 1. grads systemet.
Det er tydeligt at det har været denne vekselvirken mellem stimuli
i 1. grads systemet og refleksion i 0. grads systemet, som har skabt
kreativiteten.
Ordet
”fremmer”
6.a Vores forståelse af ordet ”
fremmer

Efter en omfattende diskussion, har vi valgt at vores problemstilling skal tage afsæt i ordet fremmer. Da vi i gruppen mener at dette ord er det mest dækkende for vores ontologi. Med ordet fremmer siger vi, at dét som fremmer refererer til, er noget, som er der i forvejen. Vores opfattelse af ordet fremmer, sammenlignede vi med det at ”
hælde benzin på et bål
”. Her er ilden der i forvejen, og så hælder man benzin på, for at fremme bålet/ilden, eller for at benytte et synonym så kunne man f.eks. benytte opmuntre – vi opmuntrer ilden eller vi fremmer ilden, som allerede er der.
6.b Vores refleksion over ordet fremmer
Hele pointen med dette afsnit om ordet ”
fremmer
” er at mennesket som individ har
kreativiteten boende i sig. Dette betyder at
det er muligt for alle mennesker at være
kreative, og dermed kan alle organisationer/systemer gøre en indsats for at fremme kreativiteten og udnytte den som
ressource. Der hvor problemstillingen
ligger er, hvordan man kan fremme
kreativitet og hvilke faktorer der hjælper til
at fremme og hvilke barrierer for at fremme kreativiteten.
4.a Samfundets udvikling
Samfundets udvikling bevæger sig hastigt mod det, der generelt betegnes som et videnssamfund. Det industrielle samfund er ved at forsvinde og derfor er organisationer nød til at udvikle sig i takt med samfundet. Det nye videnssamfund kendetegnes ved at det ikke længere er fysiske produkter, der prioriteres højest, men derimod viden og information. Organisationerne kan derfor skabe værdi ved at generere viden og information og bruge det på helt nye måder. Viden og information har kun en begrænset værdi i sig selv, men kan organisationerne finde på nye og kreative måder at udnytte viden på, så vil der ligge en stor fremtidig værdi i nye måder at bruge allerede eksisterende viden på. [Levann, Den kreative virksomhed]

4.b De kreative ressourcer
I et videnssamfund er det ikke længere materialer, transportsystemer eller politisk indflydelse, som er en organisations vigtigste ressource, men derimod organisationens kreative ressourcer i form af vidensmedarbejderer. I USA er næsten en tredjedel af hele den amerikanske arbejdsstab vidensmedarbejdere og de tjener ca. halvdelen af alle lønninger. De er blevet en vigtig ressource for organisationerne fordi vidensmedarbejderne forstærker organisationens økonomiske vækst i takt med at de skaber nye teknologier og industrier. [Florida & Goodnight]

4.c Hvorfor er det relevant for en organisation at arbejde med kreativitet?
Ud fra samfundets udvikling og den stigende vigtighed af vidensmedarbejdere er det relevant for organisationer at besvare spørgsmålet om hvordan man fremmer kreativitet. Mestrer organisationen at fremme den kreative kapital i organisationen, så vil der være mulighed for at skabe stigende vækst og en øget konkurrenceevne - og på lang sigt at gavn samfundet som hele. I og med at vidensmedarbejdere, kreativitet og innovation er blevet så vigtige for organisationerne, er det ydermere relevant, at organisationerne arbejder bevidst med disse ressourcer, for på den måde at bidrage kraftigt til organisationens overlevelse og vækst.
4.d Vores reflektion af problemfeltsrelevans
Selv i arbejdet med denne opgave, står det klart for os at vi i vores lille gruppe/1. grads system har øjeblikke hvor vi oplever at være mere kreative end andre. Det er derfor i høj grad interessant hvordan vi fremmer kreativitet i vores gruppe lige så vel som det er for større organisationer. For lige så vel som man i en større organisation oplever presset fra markedet, og dermed gennem markedet får et incitament til at fremme kreativiteten, lige så vel oplever vi i gruppen presset fra både eksamen, vores medstuderende og vores fremtidige jobmuligheder, når vi skal udarbejde et projekt. Dette er jo i høj grad med til at skabe et incitament til, at vi i gruppen forsøger at fremme vores kreativitet. Dette er i bund og grund tilfældet i stort set alt man foretager sig i jagten på ny viden, forskellen er blot hvor bevidste man er om fænomenet kreativitet - om det blot er noget der er, eller om man rent faktisk arbejder aktivt med kreativitet som en del af processen. Og det samme gælder for større organisationer. Er kreativitet bare noget der er, eller arbejder man rent faktisk aktivt med den?
Historie
2.a Fra oldtiden til nutiden
Ordet kreativitet stammer i sin oprindelse fra det latinske ord creare - at skabe. I sagens natur at skabe noget nyt. Dette har op igennem tiden også affødt store diskussioner, da ordet ”skabe” i lang tid har været dedikeret til ”at skabe noget fra ingenting”. [denstoredanske: kreativitet]
500-400 BC
Hvis vi skal forsøge at følge begrebet kreativitet tilbage i tiden, finder vi ud af at de gamle grækere, 500-400 år BC, ikke havde et begreb, der kunne svare til begrebet creare fra latin. De gamle grækere havde en opfattelse af at det at skabe noget, også indebar en total handlefrihed, hvilket de ikke mente var muligt, da man altid handler inden for regler og love, og at man derfor kun imiterer, eller ”creatio ex materia” og i denne kontekst benævnte de også kunstneren som en ”opdager” modsat en ”opfinder”.
[Tatarkiewicz, s.245-247]
1700-1800 AC
Denis Diderot, fransk filosof, udtalte i sin tid at fantasien kun er:

”The memory of forms and content”.
[Tatarkiewicz, s.249]

Charles Barreux, fransk filosof, og som eksisterede i samtid med Diderot, udtalte også:

”The human mind cannot create, strictly speaking; all its products bear the stigmata of theri model; event monsters invented by an imagination unhampered by laws can only be composed of parts taken from nature”
[Tatarkiewicz, s.249]

Det var altså en tid hvor fantasien i høj grad var underlagt Creatio ex materia, og kreativitet var forbeholdt Creatio ex nihilo - Creatio ex nihilo, det at skabe noget ud fra ingen ting, hvilket ansås som værende et fænomen hævet over mennesket, som kun gud og naturen havde adgang til.
[Tatarkiewicz, s.249]
1800-2000 AC
I denne tid begyndte kreativitet og fantasi efterhånden at smelte sammen, og mennesket - især kunstnere begyndte at omtale dem og deres fag som kreative. Det var også i denne periode, at man begyndte at omtale og diskutere kreativitet inden for videnskaben og i naturen. Man anser i dag J. P. Guilford, for at være den moderne tids første forsker, som i 1950 begyndte at beskæftige sig med fænomenet kreativitet. Senere hen er begrebet blevet et mere og mere udbredt forskningsområde.
[Tatarkiewicz, s.249]
2.b Vores reflektion over kreativitetens historie
Noget af det vi i gruppen især har hæftet os ved i forhold til diskussionen af kreativitet op igennem historien, er især hele diskussionen om ”
Creatio ex nihilo
” vs ”
Creatio ex materia
”. Altså om det overhovedet er muligt at skabe noget på baggrund af ingenting, f.eks. om man kan være kreativ, hvis man lever hele sit liv i et hvidt rum, Creatio ex nihilo?. Eller udspringer alle ideer og kreativitet fra en inspirationskilde, Creatio ex materia? Det som vi i dette projekt vil benævne som stimuli. Er det i sagens natur muligt at skabe noget uden stimuli/inspiration? Diskussioner i gruppen peger meget retningen af at vi har en socialkonstruktivistisk tilgang til kreativitet, hvilket gør at vi i gruppen ser kreativitet som creatio ex materia.
Noget af det som står tydeligt for os, er at vi i en moderne tid i langt højere grad har adgang til stimuli, muser eller inspirationskilder om man vil. For i en globaliseret verden med kun et klik til information, er det i dag muligt at finde stimuli både i den fysiske verden men også i den digitale verden. Der kan altså lige så godt opstå kreativitet i mødet mellem menneske og maskine som i mødet mellem to mennesker.
7.d Vores refleksion over definitionen af kreativitet
For at finde frem til en dybere forståelse af kreativitet, var det for os vigtigt at finde frem til hvad der skelner kreativitet fra resten af verden, altså hvad der i fraværet af kreativitet er til stede. Først når man ved alt det som kreativitet ikke er, mener vi, at vi har en dybere forståelse af begrebet kreativitet. Et begreb som Yin-Yang griber konceptet til fulde. Lys er defineret som fraværet af mørke og modsat. Kulde er defineret som fraværet af varme. Med det in mente vil vi begribe hvad kreativitet ikke er, for bedre at kunne forstå hvad kreativitet er.
Vi mener at kreativitet er når der brydes med rutiner, vaner, normer, værdier og kassetænkning som kan samles under det man kan benævne den ”menneskelige autopilot”. Disse "modsætninger" er nyttige i menneskets hverdag, for at begrænse kaos og forvirring, men man skal være bevidst om at det begrænser kreativiteten og det er i opgøret med den daglige automatik at kreativiteten blomstrer.
8.a I bad med Picasso
I ”I bad med Picasso” har forfatterne Lene Tanggaard og Christian Stadil mødt en række danske personligheder og igennem interviews fået dem til at snakke om og reflektere over, hvorledes de arbejder med kreativitet i hverdagen. Dette værende både som kunstner indenfor f.eks. musik, tv og kunst, men også som leder i en organisation, hvor der forsøges at tænke anderledes. Af disse kreativitetsstudier har de trukket fællestræk ud, som kan hjælpe med at fremme kreativitet i både den enkelte, men også i en organisation.

Tanggaard nævner at professor Mihaly Csikszentmihalyi i 2006 udtalte


Kreativitet er dog ikke længere en luksus
for de få, men et krav til alle”.

Dette lægger godt op til Sternbergs & Lubarts investeringsteori omkring kreativitet som Tanggaard nævner i bogen.

Problemfeltsrelevans
Hvis ikke man træffer en beslutning om at ville være kreativ, så sker der ikke noget. Det er dog væsentligt at man er bevidst om, at man ikke kan kalde sig kreativ før det har vist sig i praksis [Tanggaard, s.21]. Sternberg & Lubarts teori bakkes op af Herbert, der mener at man ikke nødvendigvis er født med særlige forudsætninger for kreativitet, men at man tværtimod kan blive mere bevidst om at blive kreativ og bruge sin kreativitet [Tanggaard, s.190]. Denne praksis giver sig også til udtryk i f.eks. ostevirksomheden Lactosan, som beslutter sig for at kreativitet og innovation er vejen frem. Derfor sætter Lactosan kreativitet og innovation som en prioritet i fremtiden, for at finde nye indtjeningsmuligheder og fik et samarbejde i gang med en forskningsgruppe, som finder på nye måder at udvikle deres oste og kombinationsmuligheder for ost [Tanggaard, s.148]. Så snart man har sat sig for, at man vil agere og tænke kreativt bliver det også muligt at sætte det i spil i forhold til ens omverden og de personer vi omgiver os med [Tanggaard, s. 269].
Den blå elefant
Den blå elefant er et begreb præsenteret af Ingolf Gabold, forhenværende drama-chef på DR.

”Det er min erfaring, at det at tænke ud af boksen,
det er det, der sker, når vi tænker, at der står en
blå elefant dernede. Det er ikke interessant i
sig selv. At være på kanten af boksen er meget
mere interessant. Det er asymmetrisk, institutionelt,
diskontinuert – kontrært oven i købet.”

Ingolf Gabold, [Tanggaard, s. 169]

Tanken med den blå elefant er, at man kan forestille sig, at der står en blå elefant og snakke om det, men det er overkreativitet som ikke er brugbart. Han mener ikke at ekstrem kreativitet vil give nogen værdi, men snakker nærmere om, at tage det vi kender ind i en ny kontekst [Tanggaard, s.144]. Kreativitet er ikke værdifuld, hvis det bare er for at være kreativ, den skal også kunne anskues og accepteres af ens omverden og realiseres i en social kontekst. Kunsteren Andreas Golder udtrykker det således:

”N
ogen ret kun kalde sig kunstner, hvis vedkommendes værker rent faktisk anerkendes som sådan af fagfæller og af publikum

[Tanggaard s. 84].
Legos krise er også et godt eksempel på, at dét at være for kreativ kan være farligt for en virksomhed og de var på den bekostning endt i en krise for år tilbage [Tanggaard, s. 175]. De har i stedet fået vendt skuden og gik tilbage til deres egentlige kernekompetence – klodsen. De er gået imod en kultur, hvor de i virksomheden går efter at arbejde smartere og ikke hårdere – også når det kommer til kreativitet [Tanggaard, s. 178]. Samtidig holder de et skarpt øje med konkurrenterne og ser i hvilke retninger de går. Dog arbejder de også på ikke at blive låst af, hvad andre gør, men beholde fokus på egne produkter [Tanggaard, s. 177].
På kanten af boksen
Den vigtigste konklusion de drager, og et gennemgående tema i bogen, er ikke, at kreativiteten er noget vildt og at man skal tænke sindssyge tanker og gå langt ud af boksen for at være kreativ og nyskabende. Ideer så langt ude er alligevel så vilde, at de ikke vil blive accepteret af ens omverden. Det er derfor vigtigt at man bevæger sig på kanten af boksen og undersøger de muligheder, der ligger i periferien af det kendte og accepterede. Dermed vil man også nemmere kunne opnå den sociale accept, der er nødvendig for at ens kreativitet rent faktisk er kreativt. Dette giver sig også udtryk i mange af de interviews, som er foretaget i forbindelse med bogen.


Den verdensberømte danske restaurant Noma mødes hver lørdag for at eksperimentere og bygge videre på deres koncept. Igennem ”legen med maden” opstår nye ideer og muligheder på kanten af det allerede kendte. Derved har de også – bevidst eller ubevidst – valgt at gå på kanten af boksen, fremfor at tænke langt udenfor [Tanggaard, s.17].
Tanggaard kalder os endvidere for en sampling-generation, hvor vi ikke behøver at gøre alt arbejdet selv, men i stedet kan se hvad andre har gjort og tage det næste skridt. Hvis man f.eks. tager design af bygninger er nytænkning her ofte inspiration fra bl.a. science fiction og arkitektur fra andre steder omkring i verden [Tanggaard, s. 65]. Dette følger igen en tankegang om at der ikke findes noget radikalt, fordi hvis man laver noget, som er radikalt anderledes, vil det ikke blive accepteret af samfundet. Dette vil der blive løsnet op for da designet allerede er præsenteret i film eller bøger og derved er genkendeligt, og derfor vil være lettere acceptabelt af samfundet. Det kan i yderste instans bremse kreativiteten, hvis man ikke har en forståelse af samspillet mellem tradition og fornyelse, og dermed skaber design eller ideer, som ikke accepteres af omverdenen og derfor slet ikke er kreativitet [Tanggaard, s. 84].
De kreative brud
De kreative brud er i bogen et af de vigtigste redskaber for at kunne arbejde kreativt, og det er da også ud fra denne tankegang at man har hentet inspiration til titlen ”I bad med Picasso”, som kommer sig af at Picasso har udtalt at han fik sine bedste ideer når han var i bad. Denne tanke er gået igen hos flere af interviewpersonerne, som fortæller, hvordan et bad eller gåture tidligt om morgenen kan antænde kreativiteten. Hvis man i sin proces formår at tage pauser og komme væk fra arbejdet, og give sig tid til, at reflektere over, hvor man er nået til og hvor man vil hen kan det øge kreativiteten. Et bad, hvor man foretager sine normale rutiner giver luft til at rense tankerne og hermed kan de nye ideer få deres afsæt [Tanggaard, s.270].


... bæredygtig kreativitet fordrer kreative brud. Vi skal
ikke nødvendigvis tænke hurtigere, men måske
snarere langsommere. Kreativitet kan ikke forceres
.”
[Tanggaard, s.30].

Dermed bliver de kreative brud endnu mere brugbare, for i stedet for at man, som mange andre, presser sig selv til at blive kreativ, er det også vigtigt at man sætter farten ned og tænker sig om og gør tingene genialt i stedet for bare godt nok. Der findes mange middelmådige løsninger i verden, som de personer, der i første gang udtænkte dem, kunne have gjort endnu bedre hvis de havde foretaget kreative brud i deres arbejdsproces og givet sig tid til at få reflekteret og revurderet sit output [Tanggaard, s.36].
Den kedsomhed og ensomhed, der for mange i det daglige samfund bliver anset som værende en dårlig ting, kan derfor være en faktor, som kan give folk tid til at udtænke de geniale løsninger og fundere over de stimuli de har mødt i deres hverdag [Tanggaard, s.91]. Der findes mange forskellige måder at opnå et kreativt brud, Picasso gik i bad og Dj’en Kenneth Bager løber en tur eller vinterbader for at komme væk fra dagligdagen og få tid til at tænke sine tanker [Tanggaard, s. 95]. Ofte når man sidder i bussen eller toget, ser man mennesker, som har travlt med at kommunikere med deres omverden eller blive underholdt, at de glemmer reflektionen over dagen, hvordan den er gået og hvilke muligheder den har bragt. Edward de Bono kalder det i sin bog Serious Creativity for en kreativ pause, hvor man får mulighed for at stoppe tænkningen og koble af for at nå resultatet. En kreativ pause eller et kreativt brud fungerer ikke, hvis det er fordi man bliver afbrudt af en social interaktion, altså kræver det ensomheden [Tanggaard, s. 104].
Dermed kan de kreative brud, hvor man går ind i sine rutiner, som man ikke nødvendigvis skal tænke for meget over, give tid til at tænke og sceneskiftet kan medføre en tiltrængt pause for hjernen, som også kan medføre nye tanker. Om de kreative brud så kan konstrueres, hvor man går i bad fordi man vil være kreativ, er ikke sikkert. Dette kan tværtimod ende med at virke omvendt og bare være en fortsættelse af den proces man allerede var i [ Tanggaard, s.106].
Det kreative menneske
Der bliver snakket meget om, hvordan mennesker er kreative. Om de har et naturligt anlæg for kreativitet, eller om det er noget man kan tilegne sig, og hvornår man er kreativ og om man kan fremme sin egen kreativitet. En af de vigtigste elementer for at mennesker er kreative er at de går op i deres arbejde og forelsker sig i de projekter de giver sig i kast med [Tanggaard, s. 43]. Når et menneske nyder deres arbejde, er det sjældent for at vinde påskønnelse fra andre, men snarere for egen tilfredsstillelses skyld og de indre gevinster [Tanggaard, s. 46].

Det kreative menneske vil gerne gøre udfordringerne til en leg og bruge deres nysgerrighed til at finde den bedst mulige løsning. Frygten derimod kan være den største fjende, og hvis personens idé ikke anerkendes, uagtet om det er en god eller dårlig idé, kan det være dræbende for kreativiteten [Tanggaard, s. 47]. Der kan heri også ligge yderligere et problem, hvis personer ikke får tillagt deres arbejde med ideer værdi så de fremover ikke har lyst til forsøge sig af frygt for at blive til grin. Amabile mener at kreativitet er noget, der fremkommer i de personer, hvor viden, motivation og evnen til at tænke kreativt smelter sammen.
Kunsteren Andreas Golder udtaler til bogen:

”Det latterlige er, at der er så mange unge kunstnere i dag,
der bare vil skabe noget nyt hele tiden, og det er bare
’mig, mig, mig’. De vil bare lave noget nyt uden at have et formål.
Og derfor har det med kreativitet sådan lidt for meget ’husmor’
over sig. De sidder dér og vil bare skabe noget helt nyt.
Det handler sgu mere om at gøre noget godt og ærligt”

[Tanggaard, s.82].

Det er i sig selv også meget spændende for det lægger ligesom ”Den blå elefant” op til en tanke om, at man ikke bare kan være kreativ eller overkreativ bare for at være det. Der skal være et formål med det man laver for ellers kan man ligeså godt lade være, for det fører ikke til noget, som reelt er værdiskabende for andre en sig selv. Dermed vil det hurtigt komme til at være et fokus på skaberen frem for det skabte [Tanggaard, s. 83].

Dermed ikke sagt, at i alt hvad man foretager sig skal kigge efter hvad andre ville synes godt om, men for at få den energi som gør én til kreativ, må man også arbejde ud fra ens egne præferencer og lysten til at gøre det bedre [Tanggaard, s. 101]. Måske vi er mest kreative, når vi ikke er opmærksomme på at vi skal være kreative, men når vi involverer os [Tanggaard, s.116].
Et fællestræk, som går igen hos mange af de interviewede i bogen er, at de er åbne overfor nye indtryk og stimuli [Tanggaard, s.133], og accepterer at erfaringer nok er guld værd i en processuel forberedelsesfase, men ikke lader det blive en forhindring for at skabe noget originalt [Tanggaards, s. 161].
Herbert mener ikke at der findes mennesker, med særlig kreativ kapacitet, men argumenterer for at alle har mulighed for at blive bedre til at forstå deres egen kreativitet og hvordan de kan bruge den [Tanggaard, s. 190]. Når nogle mennesker er mere kreative end andre skyldes det ifølge hende, at de har forstået deres kreativitet og hvordan de skal arbejde med den. På dette punkt er hun derfor enig med Sternberg og Lobart i deres investeringsteori omkring kreativitet.


Newarks borgmester Cory Booker har en holdning til demokrati, som kan overføres til kreativitetsbegrebet, især i forhold til at vi som mennesker skal være bedre til, at indse vores eget potentiale når vi vil skabe en bedre verden:

”Demokrati er, ligesom social retfærdighed, ikke nogen tilskuersport. Vi kan ikke give os selv lov til bare
at sidde i vores sofaer og levere passionerede ekspertkommentarer om, hvad der sker i verden, og
hvordan vi skal forandre den. Når vi gør det,
spiller vi en pinlig rolle i fortsættelsen af de udfordringer, vi beklager os over. Hvis vi vil forandre verden,
må vi starte med os selv som individer og med vores egne handlinger. Vi kan ikke gentage de handlinger,
vi foretog sidste år, og forvente, at noget om helst i verden omkring os bliver bedre i år.Vi må selv være en del af enhver forvandling, vi leder efter i verden.
” [Tanggaard, s.268].

Kreativitet er at skabe noget nyt og turde se sig selv som én, der gør en forskel [Tanggaard, s.269]. Det gælder om at finde de kreative kræfter frem. Det begynder med os selv, men det foregår ikke uden de andre omkring os.
Forskeren Csikszentmihalyis har lavet en liste over almene træk ved kreative personligheder [Tanggaard, s.49]:

1) De besidder en stor mængde energi.
2) Stor kognitiv formåen og naivitet.
3) God intuition og vurderingsevne.
4) Svinger mellem leg og alvor.
5) Stor forestillingsevne/fantasi kombineret med realitetssans.
6) Både ekstroverte og introverte.
7) Ydmyge og stolte.
8) Rummer både feminine og maskuline træk i deres livsførelse.
9) Oprørske og afhængige.
10) Passionerede og objektive.
11) Stor sensitivitet og sårbarhed overfor kritik og stor nydelse ved arbejdet.

Han repræsenterer med denne liste over kreative karakteristika et andet syn end Herbert og Sternberg og Lubart, da han peger på elementer i mennesker, som vil gøre dem naturligt mere kreative.
Definition af kreativitet
Ligesom vi i starten var nødt til at definere kreativitet, var vi også nødt til at definere vores forforståelse af forskellen på kreativitet og innovation:
"Kreativitet og innovation er to begreber, der ofte bliver sat lige med hinanden eller i hvert fald krydser hinandens grænser. I vores verden er der en klar forskel - forskellen er at kreativitet er skabelsen af nye ideer, som man gennem innovation kan bruge til at skabe værdi for organisationen. Man kan sige at innovation skal tage udgangspunkt i den nye kreative ide, og finde ind til værdien af den kreative idé, den værdi som for organisation er unik. Da organisationen har en unik måde at se samfundet på, og derfor også en unik opfattelse af hvad der er værdiskabende for de samfundet og sig selv."

Vores forforståelsesdefinition:
”Kreativitet i en organisation er skabelsen af nye ideer, som gennem innovation kan skabe værdi, indenfor et bestemt felt i organisationens verden.”
7.a Forforståelse af kreativitet
For at kunne skabe rammerne omkring en diskussion af fremmelsen af kreativitet i systemet, var det essentielt at vi fik defineret, hvad vores forforståelse af hvad kreativitet som begreb var. Vi fik defineret vores forforståelse af begrebet kreativitet i en organisation som:
"Kreativitet er skabelsen af nye ideer. Inden vi gik igang med projektet var dette vores umiddelbare tanker om hvad kreativitet var. Kreativitet i en organisation var skabelsen af nye ideer indenfor et bestemt felt i organisationens verden. En medarbejder kan sagtens skabe et væld af nye ideer i sit eget hoved, men ideerne er her kun kreative for individet, men er endnu ikke blevet til kreativitet for organisationen. For at skabelsen af nye ideer kan blive til kreativitet i organisationen, skal de nye ideer kommunikeres ud, således at de kan blive forstået af andre. Den kreative ide i individet, bliver altså først kreativ når den kommunikeres, enten via skrift, samtale, tegninger, poesi osv. Efter at de nye ideer er blevet kommunikeret, skal de vurderes om de har potentiale til at kunne skabe værdi for organisationen. Hvis de bliver vurderet til at være værdifulde, så er de nye ideer blevet til kreativitet for organisationen."
Vores reflektion over "How to kill Creativity"
Amabile rammer mange af de faktorer som vi i gruppen har haft oppe og vende med hensyn til hvad der fremmer kreativitet i individet. Amabile har skabt de tre komponenter for kreativitet, hvor mange af vores faktorer kan puttes ind under.
I gruppen har vi diskuteret meget om hvorvidt kreativitet kan opstå uden viden og erfaring. Der er vi kommet frem til at det kan det ikke. Vi forsøgte at forklare det med at hvis man levede hele sit liv i et helt hvidt rum kunne man så være kreativ. Det kan man ikke for man kan diskutere om personen så overhovedet har et sprog at tænke med og hvad skulle kreativiteten bestå af hvis ikke personen har ord eller billeder til at skabe nye ideer med. Altså er vi enige med Amabile omkring at ekspertise er en komponent for kreativitet. Om man kalder det ekspertise, viden, erfaring eller noget fjerde så bunder det i at man er nødt til at have indtryk/stimuli fra verden for at kunne være kreativ.
”Evnen til at tænke kreativt” afhænger af personlighed og måde at arbejde på. Amabile rammer igen nogle af de faktorer vi har diskuteret i gruppen og i vores definition af kreativitet, er vi kommet frem til at hvis mennesker har selvtillid og mod til at dele deres ideer og eventuelt være uenige med andre mennesker, så har de nemmere ved at være kreative. Ligeledes kom vi frem til at individer, der har evnen til at vende og dreje et problem, og ikke kun ser det på en måde, vil kunne komme frem til kreative løsninger. Dette rammer præcis hvad Amabile snakker om med ”evnen til at tænke kreativt”.
Den sidste komponent ”motivation” er vi også enige i. Amabile snakker meget intrinsisk motivation og der har vi i gruppen snakket engagement. Vi mener at mennesker skal være engagerede i ”emneområdet” for at kunne holde fokus til at være kreative og komme på nye kreative løsninger. Uden at have engagement så vil mennesker hurtigt skifte fokus til noget, der interesserer dem mere og den kreative proces for emneområdet vil gå i stå.

Skemaet giver et overblik over hvilke faktorer, der er relevante, for at ideer kan blive til kreativitet.
Citater om kreativitet:
1. Sociale systemer
"What we call creativity is a phenomenon that is constructed through an interaction between the producer and the audience… creativity is not the product of single individuals but of social systems making judgments about individuals’ products"
[Csikszentmihalyi, I Adarves-Yorno m.fl., 2006]

Vores forståelse af dette citat er, at Csikszentmihalyi mener at ideer først bliver kreative når de bliver vurderet og accepteret af oversystemet. Altså er sociale systemer et nøgleord for kreativitet.
7.c Efterforståelse af kreativitet
Ud fra citaterne har vi tolket os frem til nogle faktorer, som vi mener er vigtige for at kreativitet kan blomstre. De er forklaret i et skema, der giver overblik over faktorerne og hvad de indeholder.

8. Selvtillid/mod
“Creativity takes courage. ”
[Henri Matisse]

“The worst enemy to creativity is self-doubt.”
[Sylvia Plath, The Unabridged Journals of Sylvia Plath]

Først og fremmest gør det sig her igen gældende at man skulle tør at give slip på det allerede kendte og komme ud over sin comfort-zone, her vil man kunne opdage nye ting og måske komme på en ny god idé. Desuden kræver det mod at være kreativ i den forstand, at man skal have andres accept, af at den idé man er kommet på faktisk kan bruges til noget på en eller anden måde, det handler om at have mod til at kommunikere idéen ud.
Vores reflektion over flow
Som gruppe har vi selv oplevet flow, og har kunnet konstatere at det er i denne tilstand at alle de mest kreative diskussioner og ideer er opstået. Samtidig har vi som Csikszentmihalyi beskriver, haft en stor følelse af velværd eller lykkefølelse efter flowet. Det er netop denne følelse som indikere at man har været i flow. Vi har i høj grad også oplevelsen af at man både kan være i flow alene, men at
man i høj grad også kan opnå det i en
gruppe, da stimuli fra de enkelte
gruppemedlemmer kan resultere
i at man rammer en fælles flowkanal.
Vi mener bestemt at flow er
tilstræbelsesværdigt i søgen efter
kreativiteten.
Udfordringen i at opnå flow i en gruppe,
ligger i at man i gruppen søger aktivt efter
stimuli og at man tillader hinanden at lege
med tankerne og argumenterne, samt at
gruppen deler en fælles interesse for emnet.
4. Nyt:
“Creativity is generating new ideas and concepts, or making connections between ideas where none previously existed.”

[Mitchell Rigie and Keith Harmeyer, SmartStorming]

“Creativity is seeing what everyone else has seen, and thinking what no one else has thought.”
[Einstein, quoted in Creativity, Design and Business Performance]

“Kreativitet er kort sagt fornyelsens kunst. Det er evnen til at forny noget, så det bliver bedre, mere effektivt og bæredygtigt”
[Lene Tanggaard]

Her mener vi at citaterne kommer ind på at kreativitet skal være nyt, forstået på den måde at kreativitet skal være noget, der ikke har været tænkt på før eller det skal være en ny sammensætning af ”gamle” ideer, der på den måde bliver nyt.
5. Fysisk substans:
“I define creativity as the act of turning new and imaginative ideas into reality. Creativity involves two processes: thinking, then producing. Innovation is the production or implementation of an idea. If you have ideas, but don’t act on them, you are imaginative but not creative.”
[Linda Naiman, Creativity At Work]

Med dette tolker vi, at idéer ikke er kreativitet før de får fysisk substans. Med dette menes der at ideerne på en eller anden måde skal kommunikeres ud således at de bliver en del af virkeligheden og ikke bare er en forestilling oppe i den individuelles hoved.

“Creativity is the ability to find new solutions to a problem or new modes of expression; thus it brings into existence something new to the individual and to the culture.”
[Dr. Betty Edwards, Drawing on the Right Side of the Brain]

Citatet udtrykker det samme som de første 4 citater. Kreativitet skal have en årsag, være nyt og forandrende for en social helhed.
3. Forandring/transformation:
“Creativity is any act, idea, or product that changes an existing domain, or that transforms an existing domain into a new one… What counts is whether the novelty he or she produces is accepted for inclusion in the domain.”
[Csikszentmihalyi 1997]

Vores tolkning af dette citat er, at kreativitet på en eller anden måde skal have en forandrende indflydelse på et allerede eksisterende domæne. Hvis den sociale helhed accepterer kreativiteten så vil der ske en forandring/transformering af den sociale helheds domæne. Det essentielle for kreativitet er her at kreativitet forandrer/transformere noget allerede eksisterende på baggrund af en accept af oversystemet.

2. Årsag:
“Creativity is defined as the tendency to generate or recognize ideas, alternatives, or possibilities that may be useful in solving problems, communicating with others, and entertaining ourselves and others.”

[Robert E. Franken, Human Motivation]

Dette citat tolker vi, som om at der skal være en årsag/motivation for at man er kreativ. Kreativiteten skal bruges til at løse problemer eller kommunikere med andre, altså kreativitet bliver skabt med et formål. Det betyder at der ikke findes formålsløst kreativitet men at årsag er et nøgleord for kreativitet.

Sternbergs & Lubart (1999) investeringsteori om kreativitet:
Sternberg og Lubart mener at kreativitet er en blanding af det originale, det acceptable og det brugbare. Ideer kan først blive anerkendt som kreative når de bliver anerkendt af omverdenen som værende kreative. Kreative personer er ifølge Sternberg og Lubart, dem som kan skabe værdi, hvor ingen andre har set mulighederne - de finder områder som ikke før er tænkt i den sammenhæng og er i stand til at sælge deres ideer til en højere pris. De mener samtidig, at jo mere man forsøger at være kreativ og skaber sig erfaringer jo bedre bliver man til at være kreativ. Dermed givet at man skal turde give sig i kast med en proces og muligvis fejle, for at kunne mestre det [Tanggaard, s.157]. En af de vigtigste hovedpointer ved Sternberg og Lubarts tankesæt i forhold til at fremme og blive mere kreativ er, at man skal have truffet en beslutning om at man vil være mere kreativ [Tanggaard, s.20].

Hvis man kommer til at sidde fast i ens forskellige rutiner, umuliggør det ens muligheder for at opdage nye ting, en form for pres gør det nødvendigt at tænke anderledes og komme på nye løsninger for at løse et givent problem/situation.
Udløseren af kreativ tankegang kan derfor være krise, som presser virksomheden ud af sin skal.
Konservativ tankegang kan blive en virksomheds død, hvis man ikke formår at forny sig. Rationalitet er måske bundet op på det man allerede kender, det vil sige at hvis du står med et givet problem, så vil man oftes tænke over hvordan det er blevet løst førhen (erfaring) og derefter ty til at løse problemet på denne måde igen. Hvis man derimod prøver at tænke i helt andre baner, der ikke kommer til en via erfaring, eller måske kommer fra erfaringer fra andre problemstillinger, så vil man åbne en dør for kreativiteten, da man så nærmest står et sted ingen andre har stået før.

6. Engagement:
“Creativity is the process of bringing something new into being. Creativity requires passion and commitment. It brings to our awareness what was previously hidden and points to new life. The experience is one of heightened consciousness: ecstasy.”
[Rollo May, The Courage to Create]

Ud fra dette citat tolker vi, at Rollo May mener, at mennesker er kreative så skal de være engagerede. Kreativitet kræver at mennesker har passion for den årsag som er roden til kreativiteten. Uden passion og engagement vil mennesket miste interessen og bevæge sig videre til at tænke på andre ting.

7. Bryde rutiner:
“We have to continually be jumping off cliffs and developing our wings on the way down.”
[Kurt Vonnegut]

“I never made one of my discoveries through the process of rational thinking”

[Albert Einstein]

“The thing we fear most in organizations — fluctuations, disturbances, imbalances — are the primary sources of creativity.”
[Margaret J. Wheatley]


Ved fastlæggelsen af slutproduktet skabte vi en ny fælles forståelse for, hvordan denne opgave kunne komme til at se ud. Derefter gik der mange gruppemøder med at diskutere forskellige emner, forskellige forforståelser inden for hvert emne, blandt andet var vi inde på følgende emner i starten: v
idensarbejdere, kreativitet, innovation, fastholdelse, motivation – Benefits & Perks, rekruttering, gruppepsykologi, undgå joke-effekt, modstand mod forandring, generthed som barriere, fysiske rammer, kultur, tvungen kreativitet, vidensdeling og kreativitet på alle niveauer, mm.

Efter mange diskussioner endte vi med at vælge emnet ”kreativitet”, da det var det emne, som kunne sættes i forbindelse med de fleste af de diskuterede emner. Ydermere var det dét emne, som de fleste af diskussionerne endte ud med at handle om i en eller anden sammenhæng, og det var også her hvor vi følte at diskussionerne blev mest spændende.
Vi har valgt at benytte kvalitative undersøgelsesmetoder, da fænomenet kreativitet er meget komplekst og kræver stor indlevelse og forståelse, hvilket i vores mening gjorde det uhensigtmæssigt at benytte en kvantitativ metode. Vi har igennem processen benyttet sekundært litteratur i form af uddybende rapporter, tekster, teorier osv. til at validere vores argumenter. Vores diskussioner internt i gruppen bunder i noget viden vi hver især har tilegnet os fra diverse kilder, denne viden bærer præg af at hvert enkelt gruppemedlem har dannet sin egen forståelse af det, der er blevet læst eller diskuteret, derfor har vi hele tiden haft in mente, at vi hver især danner vores egen virkelighed. Dette betegnes også som socialkonstruktivisme, hvilket fremgik af tidligere slides. Så selvom at der blev sagt en ting til gruppemødet, så går vi hver især derfra med vores egen tolkning af det der blev sagt. Dette fænomen har vi haft i baghovedet lige fra start, og derfor har det også været ydermere vigtigt for os at prøve at danne en så ”
fælles
” forståelse som muligt.
Tidslinje
Kreativt brudskibet
Kan ledere skabe kreative organisationer?
Amabile mener at ledere, ved at bruge de seks kategorier, kan fremme kreative organisationer. Det er lederne, der skal fremme kreativiteten ved at skabe det rette arbejdsmiljø i organisationen. Det kan de gøre ved at have de seks kategorier in mente og sørge for at kategorierne bliver brugt mest optimalt for kreativiteten. Gennem de seks kategorier kan ledere have indflydelse på de tre komponenter for kreativitet. Dette vil skabe de rammer, der skal til for at kreativiteten vil blomstre og medarbejderne vil blive til kreative kilder for organisationen [Amabile].

Opbakning og ros fra ledere vil være med til at blomstre kreative medarbejdere men opbakning fra hele organisationen vil have endnu større indflydelse. Lederne kan skabe en organisation, der har værdier som at dele information og samarbejde således at de naturlige ressourcer for kreativitet bliver øget gennem netværk af medarbejdere der deler viden og ideer. Under
organizational support
skal ledere være bevidste om at politik og sladder er skadende for kreativiteten og skal derfor mindskes så vidt muligt således at medarbejderne holder fokus på deres arbejde [Amabile]
Ved
supervisory encouragement
skal lederne sørge for at rose medarbejderne for deres kreative arbejde. Dette vil skabe intrinsisk motivation og bibeholde medarbejdernes passion og lyst til projektet. Det er derfor vigtigt at ledere ikke er for skeptiske og holder deres sind åbne for nye ideer fra medarbejderne. Ligeledes skal lederne være bevidste om hvordan de behandler medarbejdere, der har fået en ide, som ikke lykkes. Her skal medarbejdere ikke straffes fordi så vil andre medarbejdere måske være tilbøjelige til at hemmeligholde ellers værdifulde ideer af frygt for fyring eller degradering [Amabile].
Når ledere danner grupper så er det vigtigt, at de får kombineret de rette
work-group features
. En gruppe skal være bestående af den rette sammensætning af ekspertiser og forskellige måder, at tænke kreativt på for at være kreative. Når man samler en gruppe mennesker med forskellige baggrunde og synsvinkler, så sker der ofte det at ideer sammensættes i helt nye kombinationer og kreativiteten blomstrer. Diversitet er derfor vigtigt i dannelsen af grupper men der er tre andre funktioner, som er vigtige; Medlemmerne af gruppen skal alle være begejstrede over det fælles mål, medlemmerne skal samarbejde og hjælpe hinanden i svære perioder og medlemmerne skal være open-mindede og acceptere de andre medlemmers perspektiver og viden. Ved at bruge work-group features rigtigt så vil alle tre komponenter for kreativitet blive øget [Amabile].
Ressources
er hovedsageligt tid og penge. Ledere skal være forsigtige når de allokere ressourcer fordi det kan enten stimulere til kreativitet eller dræbe kreativitet. Tidspres kan både stimulere til men også dræbe kreativitet. Hvis tidspresset er oprigtigt som f.eks. udviklingen af kure mod sygdomme så vil det skabe intrinsisk motivation. Skaber organisationerne derimod et falsk tidspres, som bliver opdaget, så skaber det mistillid og dræber kreativiteten. Det kan også være deadlines der er umulige at nå, så medarbejdere brænder ud og ikke tror på at det kan nås. Tid kan også være en nødvendighed for den kreative proces. Ledere skal tillade at medarbejdere bruger tid på at udvikle på kreative ideer ellers vil de kreative løsninger gå tabt. Penge som ressource er vigtig på den måde at ledere ikke må bruge for mange penge men bruger de for lidt så vil medarbejderne bruge deres evne til kreativ tænkning på at skaffe økonomiske ressourcer [Amabile].
Freedom
skal af ledere forstås som at medarbejderne skal have frihed til at løse de opgaver de står overfor på deres egen måde. Lederne skal have fokus på at det ikke er frihed til at vælge selve opgaven men frihed til at løse opgaven på sin egen måde, der skaber det kreative individ. Hvis lederne inkluderer medarbejdere i målsætnings-diskussionen så vil det ikke nødvendigvis skabe kreativitet men det er ikke økonomisk effektivt. Det er meget vigtigt at lederne fastsætter klare opgaver og mål for medarbejderne, fordi det er umuligt at opnå mål man ikke kan se eller som konstant flytter sig. Med freedom skal lederne give medarbejderne lov til selv at udforske deres opgaver med ekspertise og evne til at tænke kreativt, og dette vil skabe en intrinsisk motivation og dermed fremme kreativitet [Amabile].
Den måske mest effektive måde hvorpå ledere kan stimulere til kreativitet er gennem
challenge
. Ledere skal sørge for at parre personer sammen med de rigtige opgaver. Med dette menes der at det er vigtigt at opgaven passer til personens naturlige ressourcer. Hvis opgaven er for nem i forhold til personens ekspertise og evne til at tænke kreativt vil personen kede sig og miste motivation. Ligeledes hvis opgaven er for svær så vil personen føle angst og usikkerhed. Hvis opgaven er tilpas svær og er den rette challenge så vil motivationen stige og personen vil være stimuleret til kreativitet [Amabile].
Ledelse af kreativitet
Amabile mener at ledere kan influere alle tre komponenter for kreativitet, men de naturlige ressourcer er sværest og tager længst tid at influere, mens motivation er hurtigst og nemmest at influere. Ledere kan sende medarbejdere på kurser og seminarer for at forbedre deres naturlige ressourcer, men vil man skabe hurtige resultater så er det motivation man skal påvirke. Amabile er kommet frem til 6 kategorier der siger noget om ledelsesformer der har indflydelse på kreativitet; challenge, freedom, ressources, work-group features, supervisory encouragement og organizational support [Amabile].

De to komponenter, ekspertise og evnen til at tænke kreativt, er individets naturlige ressourcer. Den tredje komponent,
motivation
, er bestemmende for om individet vil bruge sine naturlige ressourcer til at være kreativ. Hvis ikke individet er motiveret til at være kreativ, så vil de naturlige ressourcer ikke blive brugt eller blive brugt på noget andet. Derfor er motivation meget vigtigt og de to former for motivation, ekstrinsisk og intrinsisk, er vigtige at forholde sig til. Ekstrinsisk er belønninger eller straf, som motiverer en person udefra. Amabile mener at det er en dårlig måde at motivere til kreativitet på. Belønninger kan ikke pludselig gøre noget kedeligt spændende og både belønninger og straf kan skabe en følelse af at blive kontrolleret for individet. Intrinsisk motivation kommer indefra personen selv. Det er passion og lyst, der driver personen og jobbet i sig selv bliver en motivation . Denne form for motivation er den bedste til at skabe kreativitet i følge Amabile. Mennesker er mest kreative når de brænder for noget og har lyst til at arbejde med det [Amabile].
Ekspertise
er vigtigt, fordi individet skal have en vis viden og ”know-how” indenfor et område for at kunne udtænke nye ideer til forbedringer. Uden ekspertise famler individet i blinde og vil derfor ikke kunne udtænke kreative løsninger indenfor et bestemt felt. Økonom og psykolog Herb Simon kalder ekspertise for ”network of possible wanderings” og med dette mener han at individets intellektuelle område, som bruges til at løse problemer skal være så stort som muligt, for at kunne være så kreativ som muligt [Amabile].
Evnen til at tænke kreativt
er hvordan individet griber problemer an på. Man kan sige det er hvor god individet er til at sammensætte eksisterende ideer i nye kombinationer. Denne komponent kommer meget an på individets personlighed og måde at arbejde på. Det ville f.eks. fremme kreativiteten hvis personen har nemt ved at være uenige med andre, og har for vane at vende og dreje problemer således at personen ser dem fra forskellige syn og på den måde kombinerer viden fra forskellige områder til at løse problemer [Amabile].

8.b How to kill creativity
Grundlaget for artiklen “
How to kill creativity
”, skrevet af Teresa M. Amabile, er at hendes forskning viser at organisationer godt både kan have fokus på forretnings imperativer og lade kreativiteten blomstre. Problematikken ligger i at identificere hvilke ledelsesformer, der dræber kreativiteten og hvilke der lader kreativiteten blomstre. Amabile har udviklet en teori, som siger at der er tre hovedkomponenter for kreativitet; ekspertise, evnen til at tænke kreativt og motivation.
Udover gruppemøderne har vi også været til tre gruppeseminarer, hvor vi har præsenteret projektet, hvorefter vi har fået stimuli i form af feedback fra forelæsere og medstuderende, disse inputs har ændret vores forståelse af nogle ting i processen og derfor har disse gruppeseminarer haft en indflydelse på hvordan slutproduktet ser ud.

Vores metode bygger på den hermeneutiske spiral, hvor man har en forforståelse for derefter at danne sig en forståelse på baggrund af forforståelsen og alle de andre inputs, der dukker op i løbet af processen. Efter dette danner man sig en ny forforståelse og sådan kører den i ring igennem hele processen. [Heldbejrg 1997, s. 101]
Det centrale er altså denne konstante mulighed for at opdele boblerne/systemerne i mindre systemer, samt observationen af at der er en interaktion/kommunikation mellem systemerne.
Dette betegner vi som intersystemitet, altså denne konstante interaktionen imellem systemerne.
Med boblerne
in mente
, vil det være ganske enkelt at forstå vores sprogudvikling i forhold til systemer. Som før nævnt, så sætter vores kommunikative forståelsesramme i dette tilfælde mennesket i centrum / 0. grad, da det er mennesket vi som udgangspunkt ønsker at observere og studere.
Vi har altså at gøre med et intersystemisk univers bestående af større og mindre systemer, som er i konstant interaktion/kommunikation jf. Luhmann. Og det er denne kommunikation mellem systemerne som giver anledning til stimuli. Altså har vi en opfattelse af at lige så snart der er kommunikation mellem to eller flere systemer, vil selve kommunikationen have karakter af stimuli. Kommunikation=stimuli. Alt efter hvilke stimuli systemerne er blevet påvirket af tidligere, vil de på baggrund heraf have opbygget en automatisk ageren i forhold til de omkringliggende systemer, ligesom strukturalisme. Disse tidligere stimuli vil føre til det man kalder for normer, værdier og vaner. Det enkelte systems tidligere møde med andre systemer, har altså afledt en form for stimuli som systemet gemmer og tager med sig videre – stimuliene er samtidig med til at opbygge systemets automatik og dets indre struktur, som samtidig kommer til at fungere som et
stimuliskjold
, da tidligere stimuli også er bestemmende for, hvordan et givent system reagerer på ”
nye
” stimuli, og dermed have indflydelse på systemet opfattelse af verden og dens systemiske mission. Jf. Figuren
"System & Stimuli"
på næste slide:
Derudover har vi i vores 1. grads systemet været opmærksomme på
at alle tanker fra 0. grads systemerne har været velkomne, og at der
ikke var noget, der hed dumme eller vilde ideer, men at alle ideer blev
behandlet mere eller mindre ens. Dette gav en tydelig effekt af, at man
kunne give slip på alt hvad der hed kassetænkning og glemme alt om
at forholde sig til virkeligheden, virkeligheden som i normer,
værdier og vaner – men at man kunne slippe alle tøjler og
virkelig lege med diskussionerne og ideerne. Hvorvidt dette
altid var positivt for produktiviteten kan diskuteres.
Vi fik efter flere ugers diskussioner samt afprøvning af ideerne på
statusseminar, eller i et større 1. grads system endelig styr på den
fælles forståelse og standpunkt. Vi søgte herefter i litteraturen samt fik
hjælp af vores undervisere i videnskabsteori, til at finde frem til de videnskabsteoretikere, hvis tanker mindede mest om de tanker vi selv
havde gjort os, for derved at kunne læne os op af deres arbejde –
hvilket har ført til yderligere finpudsning af vores forståelse og ideer. Alt i alt var det i denne proces, at det meste af vores kreative forståelse blev grundlagt, og denne proces har vi mere eller mindre ubevidst benyttet gennem hele projektet til at skabe kreativitet i 0.- og 1. grads systemet.
Nu hvor vi har fået styr på hvorfor kreativitet er spændende, er det nu blevet tid til at få kigget lidt på læringsmålene og problemformulering!

I forbindelse med kreativitet ser vi det som at der i alle systemer er ”
gløden af kreativitet
” og det så kræver en katalysator for at fremme kreativiteten. Så når vi i gruppen vælger, at benytte ordet fremmer i stedet for f.eks. ordet skabe, så er det i høj grad et udtryk for vores ontologi, og at kreativitet er noget der er i systemet i forvejen, og at der blot skal stimuli til, eller ”
benzin på bålet
” for at fremme kreativiteten i systemet.
Et andet spørgsmål som har meldt sig i forbindelse med udforskningen af kreativitet op igennem tiden, og som har været til stor diskussion i gruppen, er spørgsmålet om hvad vi vil kalde – Proaktiv stimuli vs. reaktiv stimuli. Proaktiv stimuli, er der hvor individet aktivt gør en indsats for at opsøge stimuli som kan fremme kreativiteten og den anden form er reaktiv stimuli, hvor individet udsættes for pludselig og uventet stimuli, som så giver anledning til kreativitet. Når vi dykker dybere ned i dette, ender diskussionen med at køre i ring omkring hvad der kom først ”
hønen eller ægget
”, proaktiv- eller reaktiv stimuli. For den proaktive handling er jo i sig selv en kreativ handling, som er opstået på baggrund af et stimuli, som så kan have være et reaktivt stimuli osv.?
8.e Hvordan fremmes kreativitet i en intersystemisk verden?
I dette afsnit vil vi give vores bud på hvordan man kan fremme kreativitet indenfor rammerne af vores verdensforståelse. Som udgangspunkt vil vi bruge Amabiles model for de tre komponenter for kreativitet til at se på hvordan man indenfor hver komponent kan påvirke og fremme kreativitet.

Ekspertise
Så meget ekspertise og viden som muligt er vigtig for kreativitet, derfor skal man sørge for at udvide sin viden mest muligt indenfor det område, hvor man skal være kreativ. Det er vigtigt at man ved, hvordan ”situationen” indenfor et givent område er, således at man kan være kreativ. Med dette menes der at det f.eks. ikke ville være kreativt at opfinde bilen uden at have opfundet hjulet. Man skal vide hvad feltet består af, for at kunne være kreativ på kanten. Csikszentmihalyi mener at man som minimum skal have 10 års erfaring indenfor et område for at kunne påvirke det kreativt og det viser hvor vigtig han mener, at ekspertise er for kreativitet.
Tanggaard mener at et værktøj til at samle viden og ekspertise er at skrive ideer ned når de opstår. Mange ideer går tabt fordi de bliver glemt eller ikke er brugbare i en given situation, men det betyder ikke, at ideen ikke kan bruges senere indenfor et andet område. En anden måde at udvide ekspertise og viden på er at inddrage individer fra andre brancher og fag. De medbringer en anden ekspertise og viden og på den måde bliver vidensområdet udvidet. Dette mener både Tanggaard og Amabile er en positiv måde at fremme kreativitet på. Det kan især være gældende ved sammensætningen af teams, der skal løse en opgave på en kreativ måde. Her skal lederen sikre sig at alle de relevante ekspertiser er med i teamet. Uddannelse og kurser er også redskaber til at udvide individers kompetencefelt og på den måde styrke kreativiteten. Her er det ens kulturelle kapital, der kan have indflydelse på sin ekspertise.
8.f Vores refleksion
Efter at have arbejdet intensivt med fænomenet kreativitet over en periode på 3 måneder, står det klart at kreativitet er et af de mest omdiskuterede begreber op igennem tiden, og samtidigt et at de mest diffuse begreber at arbejde med. Kreativitet er et af de mest grundlæggende problematikker, der har eksisteret op igennem menneskets historie, på lige fod med de mest grundlæggende eksistentielle spørgsmål som hvad er bevidstheden og hvad er meningen med livet.
Noget af det vi tager med os fra arbejdet med kreativitet, er en dybere forståelse af begrebet kreativitet, men ikke kun kreativitet men også i det hele taget en dybere forståelse af vores egen kreativitet og hvordan vi selv kan arbejde med det.
Vi har personligt taget meget til os, som f.eks. at man ikke skal søge den radikale kreativitet, men at noget af det vigtigste vi kan foretage os som mennesker er at vidensdele med hinanden, for derved konstant at give hinanden stimuli som kan føre til mere kreativitet.
Derudover er det også vigtigt at man tør at satse og være bevidst om at hvis man vil være kreativ, så skal man nok blive kreativ. Det handler om at investere i det man vil, og ikke mindst at turde kommunikere sin kreativitet.
Det handler ydermere om at man tillader den indre nysgerrighed at få frit spil, man skal turde at finde sit indre barn frem, og slippe alle normer, værdier og vaner, for derved at kunne se verden med andre øjne.
Man skal turde at lege med tankerne og verden Man skal turde at lege med både den indre og ydre verden for derved at kunne være kreativ.
Derudover har vi også fundet ud af at det samtidig er vigtigt ikke at være overkreativ, eller i hvert fald være bevidst om at der er noget kreativitet som bare er leg, og ikke værdiskabende. Modsat mere fokuserede kreativitet som er bedre til at skabe værdi. Men der er ingen tvivl om at der er behov for begge former for kreativitet, både den vilde og den der bevæger sig på kanten, for netop at finde kanten.

9 Perspektivering
Hvorfor er det at man vil være kreativ?
Vil vi være kreativ generelt i organisationen, eller skal kreativitet være noget man benytter i perioder og kun i forbindelse med produktudvikling eller procesudvikling f.eks. først når man har fundet ud af hvad ens mål er, er det da relevant for organisationen at gå ind og arbejde målrettet med kreativitet?
Det vigtigste en organisation kan foretage sig i forhold til kreativitet er først og fremmest at italesætte det. Det er også vigtigt for organisationen, at man allerede i rekrutteringen tager højde for kreativitet, og at man her sørger for at få de rigtige mennesker ind i organisationen. Man kan forestille sig at et værktøj som personlighedstest kan være et anvendeligt værktøj til at sammensætte organisationen af mennesker, der kan arbejde sammen, men i høj grad også sikre at der er en stor diversitet internt mellem medarbejderne. Det er især når folk med forskellige normer, værdier og vaner møder hinanden og tænker anderledes at kreativiteten opstår, men samtidig sikre at alle medarbejderne har ekspertise nok for derved at kunne gå i flow sammen jf. Csikszenmihalyi. Det er ydermere essentielt at alle personer er åbne over for hinanden og nysgerrige generelt. Skulle vi arbejde videre med projektet og skabe en endnu større forståelse for kreativitet, kunne det være en fordel at inddrage teoretikere, som har andre videnskabsteoretiske standpunkter end vores egen. Dette vil kunne udfordre vores kreativitetsbegreb yderligere og dermed give os et stimuli til at være mere kreative over kreativitet.
God rejse ind i kreativitetens univers!
Hej igen!
Nu har du fået styr på vores læringsmål og problemstilling, derfor er det på tide at gå lidt videre, men før at vi kan komme helt "i gang" vil vi forklare dig, hvad vi mener, når vi bruger ordet "
fremmer
" igennem hele Prezien..
Så er vi nået så langt.
Nu vil du få fortalt, hvorfor vi finder dette problem relevant.Vi vil beskrive samfundets udvikling, de kreative ressourcer og hvorfor det er relevant for organisationer at vide hvordan de kan fremme kreativiteten..
Du har nu lært hvad en Prezi er og hvordan den skal læses. Næste stop på rejsen i Creacity er kreativitetens historie, hvori du vil blive præsenteret for nogle af de grunddiskussioner, som den moderne forståelse af kreativitet bunder i.

God tur på tidslinjen!

Puha, så fik vi vist styr på fremmer!
Vi skal nu med lysets hast videre og danne vores definition på kreativitet. Det vil vi gøre ved at samle en masse relevante citater og definitioner af kreativitet, for så derefter at udplukke det vi synes er vigtigst for at forklare hvad kreativitet er.
Lad os tage et kig på hvad fuglene og passagerne i flyet har at fortælle...
Efter at have dannet os et overblik over hvad kreativitet er for en størrelse, er det på tide at tage et kig på, hvad mere dybdegående empiri siger om begrebet. Den første empiri du vil blive præsenteret for er "I bad med Picasso", skrevet af Lene Tanggaard og Christian Stadil. Tanggaard snakker med kreative individer og har fundet fælles træk ved disse, som hun så bruger til at generalisere på hvordan man kan arbejde for at blive mere kreativ. Lad os kigge ind i Picassos badeværelse og se om han er ved at få idéer..

Ohøj på Kreativt Brudskibet!

Efter at have gennemgået "I bad med Picasso", er det relevant at hoppe videre til vores næste kilde "How to kill creativity".
Efter at have læst Amabiles "How to Kill Creativity" og fået de vigtigste pointer med fra den artikel, så skal vi nu videre til Mihalyi Csikszentmihalyis flowteori. Csikszentmihalyi er et dejligt nemt navn at udtale, lad os se om hans teori er lige så let at forstå. Flowteorien vil kort blive forklaret. Udover det vil der gives et eksempel på hvordan man kan skabe flow i sin hverdag. Alt dette skal være med til at give en bedre forståelse for om man er mere kreativ hvis man er i flow, end hvis man ikke er det.. Lad os springe ud i det!
Du er nu kommet igennem vores tre hovedkilder. Derfor finder vi det relevant, at du nu skal læse vores teori diskussion, hvor vi sætter de tre kilder op imod hinanden, for både at finde ud af hvor de er enige, men også hvor de er uenige.

Efter at have diskuteret teorierne, vil vi nu sætte artiklen, teorien og bogen op imod vores videnskabsteoretiske standpunkt.
Det bliver spændende!!!
Motivation
Motivation til kreativitet er vigtig fordi det er her at man får individer til at holde fokus og arbejde for den kreative proces. Det er mest den indre motivation, der har indflydelse på kreativitet. Hvad der er motiverende for det enkelte individ er bestemt af individets symbolske kapital.
Tanggaard kommer ind på at man kan forsøge at skabe en kultur for kreativitet ved at belønne medarbejdere for at være kreative ved f.eks. at kåre månedens ide. Det er også vigtigt at der bliver fastsat mål som vil give motivation til at opnå målet. Her kommer Amabile ind på at man kan øge den indre motivation ved at lade medarbejderne selv styre hvordan de vil opnå disse mål. Det giver dem en følelse af frihed og at de kommer til at føle at de har ansvar for at opnå målet på den måde de selv finder bedst. Det er dog vigtigt at opgaven hverken er for svær eller for let, da det vil påvirke motivationen negativt. Dette er Csikszentmihalyi enig i og hans flowteori viser hvordan opgave og evner skal parres sammen for at medarbejderne kan komme i flow, som så vil være motiverende i sig selv.
Amabile mener også at tidspres kan skabe en indre motivation, det skal dog være et oprigtigt tidspres som f.eks. at skulle finde kuren mod kræft, fordi medarbejderen vil føle at det er en vigtig opgave, som vil have en stor indflydelse på omgivelserne og dermed selv føle sig og sin opgave vigtig.
Opbakning og ros er også en vigtig kilde til motivation til kreativitet. Hvis medarbejderne ikke føler at de får ros eller har opbakning så vil de miste motivationen til at være kreativ, fordi de så vil få en følelse af at deres ideer og kreative inputs bare bliver afvist.
Evnen til at tænke kreativt
Evnen til at tænke kreativt kan også påvirkes gennem forskellige værktøjer men også gennem den symbolske kapital. Dette er den sværeste komponent at påvirke, da det er ens personlighed, der er meget bestemmende for hvor god man er til at tænke kreativt. Det er dog en mulighed at forsøge at ændre på personers måder at arbejde på, således det åbner op for den kreative tankegang.
Tanggaard kommer ind på forskellige værktøjer, som kan bruges til at fremme en kreativ tankegang. Man kan integrere kreative processer i organisationen således at det at være kreativ ikke bare er noget man snakker om, men bliver en implementeret del af hverdagen. Det kan f.eks. være ”kreative brud” hvor man helt stopper med det man har gang i og kommer til at arbejde og tænke på noget andet. Det vil åbne op for den kreative tankegang at man ikke er bundet i den daglige rutine men bryder den med forskellige aktiviteter. Generelt kan organisationen justere på måder at arbejde på i forhold til hvilke personligheder de har, således at hver personlighed får den bedste individuelle måde at arbejde på for lige nøjagtig den personligheds evne til at tænke kreativt. Nogle medarbejdere ville måske arbejde mest kreativt med en opgave hvis de sidder alene og har ro til at fordybe sig.
I og med at personlighed er bestemmende for ens evne til at tænke kreativt, så er det vigtigt at se på hvilke elementer en person skal indeholde. Det er især mod og selvtillid som er vigtigt. Personer skal have modet og selvtilliden til at stå frem og tro på at den ide de har fået kan blive til kreativ værdi for organisationen. Amabile mener at det er vigtigt at ledere er bevidste om deres medarbejderes personligheder når de sammensætter dem i grupper. Selvom de skal have forskellige ekspertiser og til dels også personligheder, så mener Amabile at de deltagende medarbejdere også skal have nogle fælles træk. Det er f.eks. vigtigt at medarbejderne er åbne overfor de andres ideer og at de har en positiv tilgang til opgaven. Ligeledes skal de være samarbejdsvillige og hjælpe hinanden i svære perioder hvor kreativiteten ikke flyder.
Hvordan vi vil fremme kreativitet i vores organisation og/eller intersystemiske verden
I forhold til at fremme kreativiteten i vores intersystemiske verden, vil vi kigge på de tre komponenter i Amabiles model, investeringsteorien, det at arbejde på kanten af boksen, samt en forståelse af flow og hvordan vi opnår den tilstand.
I den intersystemiske verden er det i første omgang vigtigt, at gøre opmærksom på vigtigheden af at arbejde kreativt. På den måde kan individer eller medarbejdere blive bevidste om, at kreativitet er en tilstand som vi efterstræber og ikke er noget farligt at kaste sig ud i. Det næste skridt herefter vil så være at få folk til rent faktisk at ville være og se sig selv som værende kreative, for så vil de, jf. investeringsteorien også begynde at arbejde kreativt.
Det er så første skridt i processen med at få en kreativ organisation eller kreativt system, og det næste vil så være at hjælpe med, hvordan man kan arbejde kreativt. Det kan herunder være, at give dem gode værktøjer til, at behandle ideerne, præsentere og føre dem ud i livet. De skal vide, at de ikke nødvendigvis skal tænke langt uden for boksen, som nogle ellers kunne finde på, men bare tænke små nye koncepter, processer eller ideer - altså på kanten af boksen, som måske på et tidspunkt kan komme til at skabe værdi for et system af højere grad. Det er i denne fase, at medarbejderne skal investere i at tænke kreativt og kaste sig ud i projekter, som de ønsker virkeliggjort og brænder for. Det gælder altså ikke bare om, at skabe eksperter indenfor bestemte felter, men også om at videreudvikle dem til at blive eksperter i at tænke anderledes inden for deres felt. Hvis de først begynder, at mærke hvordan deres ideer bliver taget seriøst, kan de blive motiveret til at fortsætte denne måde at arbejde på. Ligeledes kan det give stor motivation til kreativitet, at de kan få lov til selv at bestemme hvordan de ønsker at arbejde med en opgave på.
Det vil derfor også blive en opgave udefra at motivere til kreativitet, for hvis ikke der kommer positiv respons udefra, kan 0. grads systemet udelukke kreativitet for fremtiden. Herudover gælder det desuden om, at systemet skal have tilstrækkelig viden og ekspertise og samtidig kunne indgå i koblinger med andre systemer, for både at udvide og udnytte sin viden tilstrækkeligt, da det i den intersystemiske verden er kommunikationen mellem systemer, som forøger videns værdi.
Dermed skal individet først beslutte sig for at være kreativ, og rent faktisk komme frem til nogle ideer, og derefter skal disse ideer accepteres af omverdenen, for at individet bliver motiveret til fortsat at udnytte sin ekspertise kreativt. Dog er det ikke alle som har samme anlæg for kreativitet, og selvom kreativiteten skal fremmes, er det også fornuftigt at tage hensyn til de enkelte systemer har forskellige kompetencer. Hvis vi tager to systemer, hvor det ene gennem sin habitus har udviklet et stærkere kapital i forhold til at være kreativ og det andet har en stærkere formåen i forhold til administrativt eller styring, kan det måske være en ulogisk slutning at begge parter skal have et fokus på kreative løsninger. Dermed ikke sagt, at et ”mindre” kreativt system ikke må eller bør tænke kreativt, men det kan være fornuftigt at indsætte systemerne i de placeringer, hvor de gør allermest gavn for at fremme den overordnede kreativitet.
Dette kan samtidig medføre, at systemerne nemmere kan komme i flow, hvis de har opgaver der matcher de kompetencer, der eksisterer i systemet. På den måde kan selv systemer, der ikke har naturligt anlæg for at tænke eller arbejde kreativt, komme i flow og udnytte sin ekspertise og sine opgaver til hele tiden, at udbygge begge dele i den fortsatte stræben efter flow, og undervejs i søgen efter ny viden, finde nye opgaver, som i sidste ende vil kunne forbedre måden, det hidtil har fungeret.

Så for at opsummere tænker vi at man kan fremme kreativitet ved at:
• Først rent faktisk beslutte sig for, at være kreativ og fortælle medarbejderne at de også er kreative – dette vil medføre at de bliver det.
• Give dem værktøjer og muligheder for at initiere deres kreativitet
• Vise dem at kreativiteten er mere brugbar, hvis den er genkendelig og brugbar end, hvis den ikke kan accepteres af andre systemer
• Motivere dem ved ikke med det samme at forkaste ideer, men tage dem til sig og rose systemerne – også selvom ideen måske ikke umiddelbart er brugbar. Dette vil også fremme modet til senere at præsentere ideer.
• Det gælder om at få medarbejderne til at udvikle sig selv og deres ekspertise og få dem sat i en flowtilstand så de løbende har lysten til at udvikle deres kompetencer, samtidig med at de kan påtage sig sværere opgaver
• Sætte medarbejderne i de rette roller så de bedst muligt får udnyttet deres interessefelt og deres ekspertise, men samtidig får dem til at acceptere tanken om, at gøre tingene anderledes
• Medarbejderne skal have frihedsgrader til selv at vælge deres arbejdsproces.
Nu har vi sat kilderne op imod hinanden og ind i vores intersystemiske verden. Mange af deres pointer passer pænt med vores verdenssyn. Vi har allerede fundet ud af hvad kreativitet er og vi vil nu finde ud af hvordan det fremmes i en intersystemisk verden.
Vær open-minded!!
Efter alt det arbejde med kreativitet så trænger vi vist til at tage en refleksion over alt det, der er blevet gennemgået og fundet frem til.
Lad os fundere...
E = MC^2!??!??!?!!?!!?!?!?!?.....
Hov du er en hurtig tænker, men godt at se dig igen...
Forhåbentligt er du blevet præsenteret for en refleksion, som har resulteret i at du har fået en forståelse af hvad kreativitet er og hvilke håndtag man kan dreje på for at fremme kreativitet.
Du sidder måske nu med en følelse af at kreativitet er et spændende, men samtidig et meget komplekst fænomen og til tider meget uhåndgribeligt. Du vil nu blive præsenteret for de tanker, som har været en del af processen.
Bourdieu benytter begrebet indre struktur om en aktørs normer værdier og vaner - dette svarer i vores figur (System & Stimuli) til stimuliskjoldet. Dette skjold har systemet dannet på baggrund af tidligere stimuli fra mødet med andre systemer, og har derved sin indre struktur / stimuliskjold med i mødet med nye systemer. Ligesom Luhmann kan man som system aldrig "
ikke-kommunikere
", da et system altid er en del af et eller flere systemer. Så derfor er stimuli en uundgåelig ting, og det er derfor både stimuliskjoldet samt stimuliet, som i høj grad er bestemmende for om systemet vil blive påvirket af et stimuli, og dermed begynder at reflektere og måske på baggrund af denne refleksion vil være kreativ. Dette betyder samtidig også, at vi har den forståelse af kreativitet, at et system aldrig kan være kreativt alene, da det jo netop ikke kan
"ikke-kommunikere"
med andre systemer - Intersystemitet, at der altid er en kommunikation mellem systemer.
Kritik af Flow
Vi har beskrevet Csikszentmihalyis flowteori, som om at flow er en tilstand man kommer i på et individuelt niveau. Vi har dog den opfattelse at flowtilstanden, kan være noget grupper af individer godt kan opleve sammen. Billedet herunder illustrerer vores forståelse af hvordan en gruppe af mennesker kan gå i flow sammen:

Den grønne, blå og gule boble skal forestille at være tre forskellige 0. grads systemer, som alle har deres givne farve eller ekspertiser og interesser. Den røde farve på billedet viser hvor de tre 0. grads systemer har en fælles nysgerrighed eller interesse for et emne, og ved at udforske netop denne fælles interesse for dette emne, vil gruppen kunne gå i flow, som et samlet system. Grundet de forskellige farver/ekspertiser som 0. grads systemerne har, vil der være lagt op til at de udfordrer hinandens stimuliskjold, og på den måde giver det plads til kreativitet.
Hvis det skulle være sandt, at man kun kan gå i flow på individuelt niveau, vil det begrænse mulighederne for virksomhedsledere at bruge denne teori til noget, da det vil være meget omkostningstungt og tidskrævende for en organisation, hvis den skal forsøge at sætte alle dens medarbejdere i flow på enkeltmandsniveau, kontra at forsøge at sætte en gruppe af medarbejdere sammen, som har forskellige stimuliskjold og ekspertiser, men samtidigt kan finde et fælles emne, der vækker nysgerrighed hos dem alle.
Igennem flow teorien skinner det lidt igennem, at Csikszentmihalyi søger at finde en opskrift på hvordan man kan få folk til at gå i flow. Han forklarer flowteorien som en model, hvor kompetencer og udfordringer skal passe sammen på en helt speciel måde, før man rammer flowkanalen, hvis udfordringerne er for store i forhold til de kompetencer et individ besidder, vil individet ikke kunne gå i flow. I Csikszentmihalyis verden sættes der lighedstegn ved at være i flow og ved at være mere kreativ, hvilket vil sige at han mener at hvis et individ står overfor udfordringer, som ved første øjekast, er for store i forhold til de kompetencer individet besidder, så vil individet hverken gå i flow eller være kreativ på den udfordring. Dette beskriver Csikszentmihalyi næsten som værende fakta, dog kan dette ikke bevises, da verden er mere kompleks end sådan, og der har været mange eksempler på kreativitet, hvor kreativiteten er opstået på baggrund af for store udfordringer i forhold til kompetencerne.
3.b Luhmann - Systemteori
Vi har i gruppen valgt at benytte Niklas Luhmann, som en af to videnskabsteoretikere. Vi har i gruppen fundet Luhmann særdeles relevant, da vi alle i gruppen har kunnet relatere til hans videnskabsteoretiske standpunkt. Niklas Luhmann er unik ved at skabe sit eget paradigme, som kombinerer både systemsyn og socialkonstruktivisme. Hans ontologi bygger hovedsageligt på kommunikation.
Velkommen til Creacity
De 2500 år gik godt nok hurtigt! Nu skal vi videre til videnskabsteorien, hvor vi vil dykke ned i vores videnskabsteoretiske standpunkt og de metodiske overvejelser, der ligger til grund for denne verden.
Videnskabsteori & metode
3.c Bourdieu - Strukturalistisk Socialkonstruktivisme
Vi har valgt at benytte os af Bourdieu, da han favner både strukturalisme og socialkonstruktivisme under sit eget paradigme. Netop socialkonstruktivisme er det der binder Luhmann og Bourdieu sammen, og de to i fællesskab danner fundament for vores grundlæggende videnskabsteoretiske standpunkt, da vi bruger en slags fusion af deres paradigmer, og danner vores eget ud fra begreberne systemer, strukturalisme og socialkonstruktivisme.
Vores efterforståelses definition af kreativitet:
Vores efterforståelses definition af kreativitet tager udgangspunkt i vores forforståelse koblet med vores videnskabsteoretiske standpunkt og den viden vi har tilegnet os igennem læst empiri. Definitionen lyder sådan her:

"
Kreativitet er en ny idé der opstår på baggrund af stimuli fra andre systemer samt kommunikeres og accepteres som nyt af et system.
"

I dette projekt ser vi bort fra den kreativitet, som ikke accepteres af et 1. grads system.
Hvordan fremmes kreativitet
Flow er ydermere kun beskrevet som en positiv tilstand, men

”Grænsen mellem flow-tilstande og mere negative mentale tilstande
er ofte udflydende. Nogle oplever fx, at de let kan komme i flow,
når de er i gang med et computerspil, men ved samtidig, at faren for,
at de bliver afhængige af nøjagtig samme spil, lurer i baggrunden.
Nogle computerspil, fx internet-poker og –casino er meget
flow-genererende, men kan også i visse tilfælde ligefrem føre til ludomani.
Langvarige og vedvarende flow-tilstande, fx i forbindelse med
intens konkurrence, kan også kamme over i udbrændthed og stress.”

[www.blivklog.dk: Flow]

Brugen af Prezi har vi fundet særdeles hensigtsmæssig da det har givet projektet en større kommunikativ værdi, end et almindeligt papirprojekt nødvendigvis ville kunne have givet. Vi føler at det er med til at tage læseren med ind i en verden af kreativitet, mere end et almindeligt papirprojekt ville kunne gøre.
Det at vi har valgt at bruge Prezi, har for os samtidig skabt en masse motivation og nysgerrighed omkring det færdige produkt. Omvendt har vi taget os selv i at vi startede ud med at Preziens indhold skulle adskille sig så meget som muligt fra et almindelig projekt, ved f.eks. både at bruge tekst, billeder og lyd. Men efterhånden er vi gledet over i en kombination af et almindeligt projekt og en Prezi, og vi har til tider følt og diskuteret om vi faktisk var ved at bevæge os for langt væk fra hvad vi forestillede os at oversystemet ville vurdere som kreativt. Vi følte at det ville være svært for os at få kommunikeret det rigtige budskab ud, uden brug af f.eks. struktur fra det traditionelle projekt, hvilket måske bunder i at vi er skolet i det almindelige projekt, og det dermed har været med til at skabe vores indre struktur, som vi erkender at vi til tider har haft svært ved at bryde med, og dermed nok været ofre for vores egne stimuliskjold. Vi måtte modificere vores oprindelige ide i forhold til en vurdering af at vi måske var ved at bevæge os for langt væk fra kanten til at Prezien ville blive accepteret som en værdifuld kreativ ide.
Dog mener vi at den illustrative fremstilling i Prezien giver et godt bidrag til kommuniaktionen af budskabet, samt er med til at øge læserens nysgerrighed omkring hele projektet. Med Prezi har det været muligt at kombinere ord med billeder og på den måde skabe en kraftigere stimuli, som forhåbentligt ville føre til en stærkere påvirkning end et traditionelt projekt ville kunne præstere.
Egentlig kan en konklusion på denne tilbagevenden til nogle af vores faste strukturer overføres til vores udforskning i projektet. Det er en bekræftelse i at kreativitet skal foregå på kanten af det forståelige og håndgribelige for at vi som 0. grads systemer kan acceptere og arbejde med det. Vi kan derfor sige at vi har udfordret vores indre struktur og skabt et kreativt produkt, men kreativiteten har været hæmmet af at vores grænser ikke er blevet flyttet nok. En del af grunden til dette har været tidsbegrænsning i mere end en forstand. Det at vi har haft en deadline har gjort at vi måtte begrænse nogle af vores planer med hensyn til Prezi. Vi havde planer om et audiotivt aspekt i projektet men måtte droppe det da vi ikke har haft tiden til at implementere det i projektet. En anden form for tidsbegrænsning i forhold til at være kreativ kan man forklare med Csikszentmihalyis teori om at man skal have 10 års erfaring indenfor et område før man kan være kreativ. Vi har arbejdet med almindeligt projekt i tre til fire år og derfor kan dette være en forklaring på hvorfor vores kreativitet har haft begrænsninger.

Samlet set mener vi at projektet besvarer vores problemstilling: ”
Hvad er kreativitet og hvordan fremmes kreativitet i en intersystemisk verden
”.
Jeg håber at du har nydt rejsen i Creacity.. Lige en sidste tanke før du smutter... Hvis alt er relativt - hvad er kreativitet så?

Hej! Jeg vil være din guide rundt i Creacity. Det hele virker måske lidt forvirrende lige nu! Bare rolig, sæt dig tilbage, husk at trykke "fullscreen" i nederste højre hjørne, du skal derefter benytte højre piletast. Nyd turen!!
10 Litteraturliste
Adarves-Yorno m.fl, 2006
Adarves-Yorno, Inmaculada, Tom Postmes & S. Alexander Haslam Social Identity and the Recognition of Creativity in Groups British Journal of Social Psychology, nr. 45, 2006

Amabile, 1998
Amabila, Teresa M. - How to Kill Creativity (1998) Harward Business Review (Artikel)

Blivklog.dk: Flow
http://www.blivklog.dk/teori/livsglaede-lykke-og-trivsel/Flow.aspx

C2.com Isaac Newton: Standing on shoulders of Giants
http://c2.com/cgi/wiki?ShouldersOfGiants

Celestra.ca – 16/11 2010: Top 10 creativity definitions
http://celestra.ca/top-10-creativity-definitions/

Csikszentmihalyi, 1990
Csikszentmihalyi, Mihalyi - Flow – The Psychology of Optimal Experience (1990) Harper-Collins, ISBN: 978-0-06-154812-3

Csikszentmihalyi, 2007
Csikszentmihalyi, Mihalyi – Flow and the Psychology of Discovery and Invention (2007), Harper-Collins, ISBN: 9780061844034

Den store danske: Individ
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/individ

Den store danske: Kreativitet
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/kreativitet

Den store danske: Skabelse
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Dogmatik/skabelse

Edwards, 2013
Edwards, Betty – Drawing on the Right Side of the Brain (2013), Souvenir Press Ltd, ISBN: 9780285641778
Bogens konklusioner
Seks hovedpointer i bogen:
1. Kreativitet trives på kanten.
2. Kreative brud eller bare regulære pauser fra dagens rutiner er nødvendige for at forblive kreativ.
3. Kreativt mod er afgørende.
4. Maksimal udfoldelse og begrænsninger er et stærkt makkerpar i den kreative proces.
5. Kreativitet udfordrer et ledelsesmæssigt drive.
6. Ingen kreativitet uden medarbejderinddragelse.

• Kreativitet er ikke baseret på personligt talent.
• Den ensomme opfinder findes ikke.
• Heureka-momentet er overvurderet.
• Kreativitet er ikke et universelt fænomen.
• Det er en ledelsesopgave at se og handle på disse forhold.
To afgørende forudsætninger for kreativitet [Tanggaard, s. 278].
• Energi, drive og passion
• Ydmygheden over for det faktum, at al kreativitet befinder sig på kanten af det eksisterende. Det nye findes med andre ord ikke, men vil altid være en genforvaltning af det eksisterende.
Kildekritik
Bogen beskriver cases af, hvordan virksomheder og individualister har fået succes med at være kreative. Der kunne godt savnes noget indblik fra virksomheder, som har prøvet på at blive mere kreative og fejlet. Der findes helt sikkert virksomheder, derude som har forsøgt at sætte kreativitet på dagsordenen, men til sidst har givet op af den ene eller anden grund.
Tangaard praktiserer det at gå på kanten af boksen og stå på skuldrene af andre, ved at bruge kendte kreativitetforskeres forskning, ligesom hun i bogen kommer ind på at det er et fællestræk ved kreative mennesker. De trækker på andres erfaringer og samler sammen og inddrager andres forskning til at tage det næste skridt i forhold til kreativitet. De går til opgaven med en interessant holdning om at man kan lære af de mest kreative, fordi de lige netop ikke venter på inspirationen, men aktivt søger den.
Kan uddannelsesinstitutioner gøre fremtiden mere kreativ?
I 1950 noterede Guilford at kreativitet er et aspekt af læring, men at uddannelsesinstitutioner havde svært ved at gøre mennesker mere kreative. Dengang mente han at en løsning kunne være at få studerende til at tænke mere over egne processer så de selv ville være i stand til at finde tilpassede løsninger og blive bedre til at arbejde kreativt. Det ses også i bogen at mange af de interviewede er kreative succeser, men mange af dem har afbrudt deres uddannelsesforløb [Tanggaard, s. 154].
Kostskolen Herlufsholm har, ifølge interviewet, gennemgået et skifte i, hvordan man ser sig selv som uddannelsesinstitution. Hvor de førhen var bekymrede for at blive associeret med kreativitet, fri leg og lilla bleer, har de skiftet bane og taget flere kreative fag til sig, med en overbevisning om at dette er vejen frem [Tanggaard, s. 254]. De dyrker en forståelse af at skolerne skal være mindre fokuserede på intelligens, problemløsning og eksamen og udenadslære, da dette ikke nødvendigvis skaber mere kreative individer i samfundet [Tanggaard, s. 260].
Rektor på skolen, Jesper Elg:

”Vores største barriere er vores uddannelsessystem, som ikke giver
vores børn og unge en fundamental kreativ dannelse. Senere i forløbet skærer
man på SU, uddannelsesinstitutioner
og forskning. Kreativitet, innovation
og viden er det, vi skal leve af i Danmark i fremtiden. Det gælder inden for alle
felter – kunst, design, energi,
landbrug, teknik, medicin og
produktion. Politisk mangler vi en strategi for at sikre, at Danmark er på kanten
af boksen. I øjeblikket er vi i
gang med at lukke boksen med gaffatape.”
[Tanggaard, s. 262]

Det er derfor hans holdning at man allerede i uddannelsen skal investere i at lære samfundet at tænke mere kreativt og sikre et fremtidigt kreativt bæredygtigt samfund.
Som nævnt tidligere kan ro og ensomhed være en nødvendighed for, at kunne koncentrere sig i både kortere og længere perioder. Samtidig kan indretningen af de lokaler man arbejder i, være med til at fremme kreativiteten [Tanggaard, s. 109]. Om det så er fordi lokalet er tomt eller fyldt, stort eller lille er individafhængigt. Ved at skabe de kreative rum, kan vi fremme kreativiten, ved at fjerne fokus på forstyrrende elementer og kun indrette os med elementer, som kan være støttende i en kreativ proces [Tanggaard, s. 115]. I bogen interviewer de også Pernille Aalund, som ikke har noget imod at leve i decideret kaos indtil forløsningen indtræffer [Tanggaard, s. 154].
Det kreative rum
Udover at teamet og ledelsen og alle de kreative processer skal være på plads, kan det også være vigtigt at tage højde for de ydre rammer. For nogle er det kreative rum når man bevæger sig ind i en boble, hvor man ikke bliver forstyrret og kan være sig selv. Dette kan være i forbindelse med de kreative brud, hvor man f.eks. løber en tur for at igangsætte en proces [Tanggaard, s. 95].
Kreativitet opstår når medarbejderne inddrages, arbejder sammen og udsættes for klog ledelse i følge Tangaards forskning [Tanggaard, s.123]. Som moderne, støttende ledelse er det også vigtigt at man har blik for at empati og positiv feedback til medarbejderne/teamet kan være fremmende for kreativiteten, og at man igennem ejerskab til medarbejderne i forbindelse med forandringer afskærmer sig fra kreativitet [Tanggaard, s. 139] Den kreative leders fornemmeste opgave er at sammensætte et hold, der indeholder de rette forskelligheder så der både er nogle som får ideer, men også nogle der kan føre ideerne ud i livet [Tanggaard, s. 188].
Det påpeges at ledelsen ikke bare kan lade deres medarbejdere være hyperkreative uden noget som helst mål for hvor de gerne vil hen og tænke man bare finder ud af, hvad man kan bruge kreativiteten til bagefter. Så vil der med alt sandsynlighed ende med løsninger, som enten er helt forkerte eller slet ikke kan lade sig gøre [Tanggaard s. 63].
Meget ledelse ser sig selv om værende i ”ikke-kreative” brancher, hvor de simpelthen ikke har mulighed for at være kreative eller nyskabende. Selvom at man befinder sig i en branche, hvor der ikke traditionelt arbejdes kreativt, betyder det ikke at man er fuldstændig afskåret fra at optimere processer og nytænke sine forretningsmetoder [Tanggaard, s. 136]. For mange direktører forbindes kreativitet ofte med rod i regnskab og blomster i håret og ses i lille eller ingen grad som noget forbundet med hverken strategi, vision eller produkt [Tanggaard, s. 138].
Ledelse af kreativitet
Når medarbejderne skal gå sammen i teams for at arbejde sammen om at udtænke nye produkter og processer, skal der også være en styring og ledelse af teamet. Dette skal sikre både, at de går imod et fælles mål [Tanggaard, s. 159] og at de har de perfekte rammer for at kunne tænke kreativt og udvikle deres viden. Et eksempel på en ledelsesopgave kan være, at man sikrer at teamet har både den rette og relevante viden tilgængelig og at de bliver opmuntret til, at bruge den viden til at tænke kreativt [Tanggaard, s. 55]. Det er her heller ikke irrelevant, hvordan ledelsen forsøger at opmuntre og motivere, for står der en konkret belønning, er der stor sandsynlighed for at man kun opfylder målet som det forventes. De skal derfor gøre opgaven motiverende i sig selv og gøre løsningen til det interessante [Tanggaard, s. 55].
Amabile lister disse ledelsesmæssige aspekter, som kan fremme kreativitet [Tanggaard, s. 56]:

- Give medarbejderne tilstrækkeligt med udfordringer
- Give dem frihed til at arbejde relativt autonomt, ikke med henblik på mål, men i forhold til processen
- Tilvejebringe ressourcer
- Sammensætte grupper, så de rummer en diversitet af ekspertise
- Støtte ledelsesmæssigt op omkring de kreative processer
Når man sammensætter sit team er det desuden vigtigt, at man ikke kun sætter sig med de mennesker, man er allermest enige med, men i stedet inviterer anderledes personer med erfaring og viden fra andre brancher og fag med i processen [Tanggaard, s. 37]. Tanggaard skriver at Csikszentmihalyis mener, at det er vigtigt at man ikke kun har kreative personer i et team, men at der også skal være plads til de mennesker, som kan videreføre ideerne og skabe værdi ud af de kreatives tanker [Tanggaard, s. 49].
Når man skal arbejde sammen i et team, er det ikke sikkert man har nogle decideret kreative mennesker i sit team, men i stedet kan disse mindre kreative mennesker få hjælp af andre med den kreative proces [Tanggaard, s. 127]. Når man får visionære ideer er det ofte svært at overbevise andre om kvaliteten af disse ideer, men omvendt kan modstanden også bruges som en katalysator og tænde en endnu større passion, hvis man selv tror nok på ideen [Tanggaard, s. 131]. Det kan også være en fordel, at være en del af et team, bestående af dygtige mennesker med forskellige kompetencer [Tanggaard, s. 162], så man undgår at processer og styring bliver knyttet op på en enkelt person [Tanggaard s. 150].
Kreativitet er at skabe noget nyt og turde se sig selv som én, der gør en forskel [Tanggaard, s.269]. Det gælder om at finde de kreative kræfter frem. Det begynder med os selv, men det foregår ikke uden de andre omkring os.
Kreativitet i et team
Det kan dog være tvivlsomt om personer kan være kreative alene, og i mange dagligdags situationer er man sammen med andre mennesker, som både kan støtte og være kritiske overfor de processer, som opstår. Det kan desuden være svært for den enkelte at være kreativ, hvis han samtidig skal klare mange andre opgaver. Dette giver sig til kende i bl.a. interviewet med designeren og arkitekten Bjarke Ingels, hvor han fortæller:

”Min administrerende direktør er sådan en
konsulenttype, der får et kick ud af sorte
tal på bundlinjen. Det gør jeg ikke, men
jeg ved, at det er nødvendigt med dette
fokus for overhovedet at kunne
realisere vores projekter"
[Tanggaard, s. 35].

Så fordi Ingels har sin omgangskreds og sit team på plads får han ro til at fokusere på det han brænder for, og der hvor han selv er allermest passioneret. Fuldstændig ligesom den administrerende direktør, som er passioneret omkring et godt regnskab.
Florida & Goodnight, 2005
Florida, Richard & Jim Goodnight - Managing for Creativity (2005) Harward Business Review (Artikel)

Franken, 1988
Franken, Robert. E. – Human Motivation (1988) Cengage Learning Inc., ISBN: 9780534089887

Fuglsang og Olsen, 2004
Fuglsang, Lars & Poul Bitsch Olsen – Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (2004), Roskilde Universitetsforlag, ISBN: 978-87-786-7278-0

Gordon, J.J. Williams
Gordon, J.J. Williams - Alle er kreative: http://visdomsnettet.dk/a-500-5/

Heldbjerg, 1997
Heldbjerg, Grethe - Grøftegravning i metodisk perspektiv (1997) Forlaget samfundslitteratur, ISBN: 978-87-593-0646-8

Levann
Levann, Allan – Den kreative virksomhed, High performance institute (Artikel)

May, 1994
May, Rollo – The Courage to Create (1994) W.W. Norton & Co. inc, ISBN: 978-0393311068

Seidl & Becker, 2006
Seidl, David & Kai Helge Becker – Organizations as Distinction Generating and Processing Systems: Niklas Luhmann’s Contribution to Organization Studies (2006) Sage Publication (Artikel)

Swann and Birke, 2005
Swann, P. and D. Birke - How do Creativity and Design Enhance Business Performance? A framework for interpreting the Evidence’ (2005) DTI Think Piece, University of Nottingham Business School

Tanggaard og Stadil, 2012
Tanggaard, Lene og Christian Stadil – I bad med Picasso (2012) Gyldendal, ISBN: 978-87-02-09980-5

Tatarkiewicz, 1980
Tatarkiewicz, Władysław – A History of Six Ideas (1980) Polish Scientific Publishers, ISBN: 978-9024722334
Det er essentielt at man oplever en positiv korrelation imellem ens udfordringer og ens kompetencer. Hvis en person står overfor udfordringer, som personen føler er for svære i forhold til de kompetencer, som personen besidder, så kan der med stor sandsynlighed opstå bekymringer eller angst. Omvendt, hvis udfordringerne er for nemme i forhold til de kompetencer, som personen har, så vil personen højst sandsynligt opleve en følelse af kedsomhed, afslapning eller kontrol. For at personen skal kunne gå i flow, skal der altså være en positiv korrelation mellem personens kompetencer og de udfordringer som personen bliver mødt af.
På billedet nedenunder ses det som Mihalyi betegner som ”Flow Channel”, hvilket er den kanal mellem kompetencer og udfordring som der skal stræbes efter at ramme, hvis en person ønsker at gå i flow. Ved A3 har personen f.eks. for lave kompetencer i forhold til udfordringernes sværhedsgrad og ved A2 er udfordringerne for nemme. A1 kan være første gang at en person går i flow ved at være engageret i en aktivitet, når han så forbedrer sine kompetencer, vil personen højst sandsynligt gå ned i A2, hvor han vil kede sig. Det gælder herefter for personen om at finde nye udfordringer, der passer bedre til de forbedrede kompetencer, hvis personen ønsker at ramme flowkanalen igen. Flow er altså en on-going proces, som man glider ud af og ind i fra tid til anden - enten bevidst eller ubevidst, alt efter om man har lært at kontrollere ens egen psyke til at se muligheder i aktiviteter, som ellers ser kedelige eller for svære ud for andre, jf. eksemplet med den gamle dame i alperne og Joe fra produktionsanlægget i South Chicago.
Hvordan kommer man i flow?
Mihalyi fortæller at flowtilstande, kan opstå spontant, uden at man tænker over det, men den kan også opstå for individer, der mestrer evnen til at få flow til at opstå på egen hånd.

“… While such events may happen spontaneously, it is much more likely that flow will result either from a structured activity, or from an individual’s ability to make flow occur, or both.”

[Csikszentmihalyi, 1990 s. 71]

Lederen udtalte sågar at hvis han havde haft 5 medarbejdere mere af Joes type, så ville dette anlæg være det mest effektive i hele branchen. Hans kolleger gav til kende at når Joe går på pension så kunne de lige så godt lukke anlægget.
Grunden til at han var så velanset på fabrikken bundede i en ting: Joe havde tilsyneladende lært at mestre alle faser af anlæggets drift, han var f.eks. i stand til at tage en anden arbejders plads hvis denne var syg, desuden kunne han reparere maskiner af alle slags, fra store mekaniske kraner til små elektroniske skærme. Det de ansatte og ledere lagde mest mærke til ved Joe, var ikke at han var i stand til at udføre alle disse type opgaver, men man kunne se på Joe at han nød at gøre det. Da Mihalyi spurgte Joe om hvordan han havde lært at håndtere komplekse motorer og instrumenter uden at have haft nogen formel uddannelse, så svarede Joe at han siden barndommen havde været fascineret af maskiner af enhver art. Han var især tiltrukket af noget, der ikke fungerede korrekt. Han gav et eksempel på et problem han havde løst som dreng:
Fokus og koncentration er nøglerne til at gå i flow. De kreative personer er karakteriseret ved at de kan bevare koncentrationen og fordybe sig i den kreative proces, da de besidder de kompetencer, der skal til for at løse en given udfordring. Forstyrrelser kan være dræbende for den kreative proces, da man vil gå ud af flow, og det kan tage mange timer at gå i flow igen, når man først er blevet forstyrret. Des større udfordringer, der ligger forud des længere tid tager det for en person at fordybe sig i emnet og gå i flow, da det er nemmere at miste fokus. Hvis udfordringerne er for nemme, vil der ikke blive udformet noget kreativt, da udfordringen vil blive løst per automatik. [Csikszentmihalyi, 2007]
Kreative personer er alle sammen forskellige på mange karakteristika, men kigger man på et vigtigt aspekt af de kreative personer, så har de alle sammen det tilfælles, at de elsker det de laver. Kreative individer internaliserer domænets kriterier i et omfang, der giver dem evner til at adskille dårlige idéer fra gode, så de ikke spilder for meget tid på at udforske blindgyder.
3. Indsigt – Det 3. step er der hvor brikkerne begynder at falde på plads for den kreative person. Indsigt kommer typisk til forberedte mennesker, det vil sige dem, der har tænkt lang tid over et givent problem og har de rigtige kompetencer. indsigt kommer typisk fra tre forskellige kilder: personlig erfaring, krav fra domænet eller socialt pres/gruppepres.
4. Evaluering - Det 4. step er en evalueringsfase, hvor den kreative person, skal beslutte sig om den indsigt han fik i step 3 er valid. Her kan der opstå usikkerhed, da det kan stå uklart om denne idé er nyskabende og værdifuld for domænet.
5. Udarbejdelse – det 5. step er en uddybelsesfase, hvor den kreative tanke en gang for alle skal bestå den hårde valideringstest. De flestes indsigt kommer aldrig igennem denne fase, da der viser sig at være for mange fejl og mangler ved den kreative idé. Men hvis den kreative idé bliver valideret af gatekeeperne, så kan udarbejdningen af idéen begynde for alvor.
1. Klargørelse - Den første er en periode i forberedelsens tegn. Enten bliver man bevidst eller ubevidst stillet overfor en opgave, der virker interessant og vækker yderligere nysgerrighed.
2. Inkubation - Det andet step er en inkubationstid eller udruge tid, hvor ideer svæver rundt lige under bevidstheden. Det er som regel i denne tid, at usædvanlige forbindelser vil blive afprøvet. Netop på grund af disse nye usædvanlige forbindelser, er dette ofte det mest kreative step af de fem. Inkubationsfasen kan vare nogle få timer eller flere uger, alt afhængigt af problemets form.


Mihalyi skriver, at det er vigtigt at man har erfaring inden for et domæne, før man kan begynde at blive kreativ der indenfor. Mihaly siger at man som minimum skal have 10 års ”træning” før man kan begynde at ændre nogle ting indenfor et vist domæne, sådan at de som minimum bliver lige så gode eller bedre end de ting, der var der i forvejen.
Mihalyi snakker om at den kreative proces består af 5 steps:
Kreativitet i flow

Mihalyi skriver, i sin bog, "Flow and the psychology of discovery and invention fra 2007, hvordan han forstår begrebet kreativitet. Han mener at kreativitet er et resultat af en interaktion i et system der består af 3 forskellige elementer, nemlig 1: et domæne, der er opstillet med forskellige ”love”, symboler og ”normer”, 2: en flok eksperter på domænet, der virker som gatekeeper for kreativiteten, og 3: den kreative person selv. Det er vigtigt at den kreative person kender domænet. Det er ydermere vigtigt at den kreative person formår, at overbevise gatekeeperne, om at den kreative idé kan skabe værdi på den ene eller anden måde for hele domænet. Mihalyi tager udgangspunkt i at kreativitet kan lettes hvis en given person besidder en genetisk disposition for et givent domæne. En person, hvis nervesystem er meget følsom over for farve og lys vil have en fordel i eksempelvis at male malerier, mens en person, der er født med en god evne til at høre forskellige toner, vil kunne klare det godt i musikkens verden. Det at personer har "talenter" indenfor visse domæner fra deres fødsel af, gør at de måske er mere nysgerrige indenfor netop disse domæner. Nysgerrigheden har skabt interessen i domænet og dermed passionen til at skabe sig erfaringer, som lettere kan gøre dem i stand til at innovere indenfor deres domæne.[Csikszentmihalyi, 2007]


The old woman who farms in the Alps, the welder in South Chicago, and the mythical cook from ancient China have this in common: their work is hard and unglamorous, and most people would find it boring, repetitive, and meaningless. Yet these individuals transformed the jobs they had to do into complex activities. They did this by recognizing opportunities for action where others did not, by developing skills, by focusing on the activity at hand, and allowing themselves to be lost in the interaction so that their selves could emerge stronger afterward. Thus transformed, work becomes enjoyable, and as the result of a personal investment of psychic energy, it feels as if it were freely chosen, as well.

[Csikszentmihalyi, 1990 s. 152]


Like when my mother’s toaster went on the fritz, I asked myself: ‘If I were that toaster and I didn’t work, what would be wrong with me?
’”
[Csikszentmihalyi, 1990 s. 147]

Derefter skilte han brødristeren af, fandt defekten og reparerede den. Lige siden har han brugt denne empatiske metode til at lære komplekse mekaniske systemer at kende. Fascinationen af at udforske sådanne problemer har aldrig forladt ham. Han er nu tæt på pensionsalderen og Joe nyder stadigvæk at arbejde hver eneste dag.
Joe havde aldrig været en arbejdsnarkoman, eller været helt afhængig af de udfordringer, som fabrikken gav ham til at føle sig tilpas. Det var måske de ting som Joe foretog sig derhjemme, der var endnu mere bemærkelsesværdige, end hans transformation af en kedelig rutinemæssig arbejdsdag til en kompleks, flow-producerende aktivitet.

Joe og hans kone boede i et beskedent hus i udkanten af Chicago. Gennem årene har de opkøbt to grunde på hver side af deres hus. På disse grunde havde Joe lavet sin egen stenhave, med terrasser, stier og flere hundrede blomster og buske. En dag da han var ved at installere sprinklere, fik Joe en idé: hvad nu hvis han fik dem til at lave regnbuer. Han gik på udgik i indkøbscentrer for at finde nogle sprinklere der kunne gøre dette, men fandt ingen der var tilfredsstillende, så han valgte selv at lave nogle. Så kunne han efter arbejde nyde at komme hjem til hans have og slappe af imellem regnbuerne, der var bare et problem, Joe kom ofte sent hjem fra arbejde, på tidspunkter hvor solen ikke strålede nok til at forme regnbuer. Joe valgte også her at se dette som en udfordring og gik straks i gang med at løse dette problem, han købte nogle projektører, der indeholdt nok af solens spektrum til at danne regnbuer og installerede dem omkring sprinklerne, så selvom at solen var gået ned, så ville han have regnbuer i hans have. Desuden havde han installeret hele systemet på en sådan måde at han bare skulle tænde for 2 kontakter, for at starte hele ”showet”.

Joe er et sjældent eksempel på en person, som har en ”autoletisk personlighed”, eller evnen til at skabe flow i selv de mest umenneskelige miljøer, som hans arbejdsplads næsten kunne betegnes som. Joe var den eneste på fabrikken, der havde en vision om at tage arbejdsopgaverne som komplekse udfordringer og derefter handle på dem. Resten af svejserne, som blev interviewet betragtede deres job som en byrde, der bare skulle undslippes hurtigst muligt, hver aften når arbejdet var slut, skyndte de sig ud på de nærtliggende barer for at glemme dagens arbejde ved at drikke øl og hygge sig sammen med kammeraterne. Derefter tog de hjem foran fjernsynet med endnu en øl, havde en kort samtale med konen, dette var den dagsrutine de fleste af de andre svejsere havde.
Mennesker, der leger med virkeligheden i den forstand at de kan danne udfordringer og muligheder i deres omgivelser, som måske ikke reelt er der, ligesom Joe var i stand til, nyder ofte deres liv mere end mennesker, der ikke er i stand til at gøre dette. Den opfattelse af, at ens arbejde, er en flow-aktivitet er muligvis den bedste måde at opfylde menneskelige potentialer på. [Csikszentmihalyi, 1990 s. 147-149]
Mihalyi har i sin research et eksempel på en bondedame, der lever et meget sparsomt liv i alperne. Hun står tidligt op hver eneste morgen for at passe hendes dyr, og hun går flere kilometer hver dag for at klare dagens ærinder. Hun besidder ikke mange penge eller materielle goder i hendes liv, dog formår denne dame at opleve en sand glæde ved de relativt simple ærinder, som hun foretager sig om og om igen hver eneste dag.

the common characteristics of optimal experience: a sense that one’s skills are adequate to cope with the challenges at hand, in a goal-directed, rule-bound action system that provides clear clues as to how well one is performing. Concentration is so intense that there is no attention left over to think about anything irrelevant, or to worry about problems. Self-consciousness disappears, and the sense of time becomes distorted. An activity that produces such experiences is so gratifying that people are willing to do it for its own sake, with little concern for what they will get out of it, even when it is difficult, or dangerous.

[Csikszentmihalyi, 1990 s. 71]
Mihalyi mener at mange folk ender med at føle, at deres liv er blevet spildt med år i kedsomhed og angst, i stedet for at opnå sand lykke. Hvis man kigger på noget af det første filosofi, som er skrevet ned, så konkluderede Aristoteles at det som mænd og kvinder søger, mere end noget andet i livet, er lykke. [Csikszentmihalyi, 1990 s. 1]
Mihalyi forklarer lykke på følgende måde:


What I “discovered” was that happiness is not something that happens. It is not the result of good fortune or random chance. It is not something that money can buy or power command. It does not depend on outside events, but, rather, on how we interpret them. Happiness, in fact, is a condition that must be prepared for, cultivated, and defended privately by each person. People who learn to control inner experience will be able to determine the quality of their lives, which is as close as any of us can come to being happy.

[Csikszentmihalyi 1990 s. 2]
Mihalyi fortæller ydermere i hans bog "Flow the Psychology of Optimal Experience" om en svejser fra South Chicago, som er en af de mange svejsere, der blev interviewet på et anlæg hvor jernbanevogne bliver samlet. Der arbejder omkring 200 mennesker på dette anlæg, hvor arbejdsvilkårene ifølge Mihalyi var kummerlige, eksempelvis var der ekstremt varmt derinde om sommeren og om vinteren trak det ind alle steder.
De 200 medarbejdere arbejdede side om side, dog skulle de råbe til hinanden for at kunne føre en normal samtale, da der var så meget støj derinde at det var umuligt at høre hinanden på anden vis. Den specielle svejser som Mihalyi har fokus på i sin bog er Joe Kramer, som kom til USA da han var 5 år, han forlod skolen efter fjerde klasse. I mere end 30 år havde han arbejdet på dette anlæg i South Chicago. Han var i løbet af de 30 år blevet tilbudt mange forfremmesler, men han ønskede ikke at blive værkfører, fordi han følte sig utilpas ved tanken om at skulle være nogens chef. Joe stod nederst i hierakiet, men alle på anlægget var enige om at Joe mere eller mindre var den vigtigste person på hele anlægget.
Det som Mihalyi og hans research team fandt frem til, var at alle beskrev en lignende sindstilstand, når de skulle forklare hvordan det føles når de havde det allerbedst. Det blev beskrevet at denne sindstilstand som regel inkluderede disse faktorer:
- At være fuldstændigt involveret i det de laver.
- Fokuseret og koncentreret.
- Følelse af ”ecstasy” - at være udenfor den daglige virkelighed.
- Stor indre klarhed - at vide, hvad der skal gøres, og hvor godt de er i stand til at gøre det.
- Velvidende om, at aktiviteten er mulig at fuldføre - at deres kompetencer er tilstrækkelige til at fuldføre opgaven.
- Følelse af sindsro - ingen bekymringer om sig selv, samt en følelse af at man vokser ud over grænserne for egoet.
- Tidsløshed - grundigt fokuseret på øjeblikket synes timer at passere i minutter.
- Intrinsisk motivation - uanset hvad der måtte laves (gartner, pokerspiller, kirurg eller andet) så er det at opnå flow, en belønning i sig selv.
[Csikszentmihayi, 1990]
Flowteori
Mihalyi Csikszentmihalyi, som er skaberen af flowteorien, havde til hensigt at skabe en mere uddybende forståelse for hvad folk føler når de har det allerbedst – altså opnår det han betegner som flow, og hvilke karakteristika denne følelse har. Hans første research involverede et par hundrede ”eksperter” – artister, atleter, musikere, skakmestre og kiruger – altså folk, der så ud til at være dagligt meget engagerede i netop de aktiviteter, som de præfererede.


With the help of this theoretical model my research team at the University of Chicago and, afterward, colleagues around the world interviewed thousands of individuals from many different walks of life. These studies suggested that optimal experiences were described in the same way by men and women, by young people and old, regardless of cultural differences. The flow experience was not just a peculiarity of affluent, industrialized elites. It was reported in essentially the same words by old women from Korea, by adults in Thailand and India, by teenagers in Tokyo, by Navajo shepherds, by farmers in the Italian Alps, and by workers on the assembly line in Chicago.
” [Csikszentmihalyi, 1990 s. 4]

- Insight – Det 3. Step er der hvor brikkerne begynder at falde på plads for den kreative person. Insights kommer typisk til forberedte mennesker, det vil sige dem der har tænkt lang tid over et given problem og har de rigtige kompetencer. Insights kommer typisk fra 3 forskellige kilder: personlig erfaring, krav fra domænet eller socialt pres/gruppepres
- Evaluering - Det 4. step er en evalueringsfase, hvor den kreative person, skal beslutte sig om den insight han/hun fik i step 3 er valid. Her kan der opstå usikkerhed, da det kan stå uklart om denne idé faktisk er nyskabende og værdifuld for domænet.
- Udarbejdelse – den 5. Face er en uddybelsesfase, hvor den kreative tanke en gang for alle skal bestå den hårde valideringstest. De fleste insights kommer aldrig igennem denne fase, da der viser sig for mange fejl og mangler ved den kreative idé. Men hvis den kreative idé bliver valideret af gatekeeperne, så kan udarbejdningen af idéen begynde for alvor.

• Kreativitet er ikke baseret på personligt talent.
• Den ensomme opfinder findes ikke.
• Heureka-momentet er overvurderet.
• Kreativitet er ikke et universelt fænomen.
• Det er en ledelsesopgave at se og handle på disse forhold.
To afgørende forudsætninger for kreativitet [Tangaard S. 278].
• Energi, drive og passion
• Ydmygheden over for det faktum, at al kreativitet befinder sig på kanten af det eksisterende. Det nye findes med andre ord ikke, men vil altid være en genforvaltning af det eksisterende.

Motivation
Det som Tanggaard beskriver som helt afgørende for at et individ kan være kreativ – nemlig passionen, energien og det menneskelige drive, er Amabile grundlæggende enig i.
Ser man på Csikszentmihalyis model for flowteorien, som viser hvordan evner og motivation spiller sammen, så er Tanggaard og Amabile essentielt enige. Både Tanggard og Amabile snakker om hvordan motivation er vigtig for kreativitet. De kommer ind på indre motivation som værende den stærke kilde til kreative individer. Ydre motivationsfaktorer fremmer ikke kreativitet – i hvert fald ikke på længere sigt, men det gælder om at finde opgaver, som ligger på et niveau, hvor individet føler de kan klare den udfordrende opgave, uden at det bliver alt for svært. For at individerne føler den indre motivation, skal de derfor have et arbejde de rent faktisk kan lide og har passion for at kunne gøre så godt som overhovedet muligt. Når de har passionen på plads omkring deres arbejde, vil de være i stand til at finde de bedst mulige og anderledes løsninger, da de ikke bliver motiveret af en ydre belønning, men af arbejdets færdiggørelse i sig selv.
Omverden og social accept
Csikszentmihalyi snakker om tre forskellige niveauer i forhold til kreativitet; domæne, gatekeepers og personen. Disse forhold er Tanggaard i bred udstrækning enig i, og hvis man skal tage det over i hendes sprog vil gatekeeperne være lederne eller den del af teamet, som ikke står for den direkte kreative del, men nærmere faciliterer kreatørerne. Domænet vil her være samfundet og omverdenen, som Tanggaard og Csikszentmihalyi er enige om skal acceptere ideen før den kan blive anset som værende kreativ.

Point of view
Tanggaard er meget fokuseret på flere perspektiver omkring kreativitet især med det individuelle perspektiv, er Amabile mere fokuseret på kreativitet på organisationsniveau og hvordan ledere kan sørge for at deres medarbejdere er kreative, så på denne måde er de to tekster forskellige og dog er der lighedstegn som vil blive uddybet senere. Csikszentmihalyi er ligesom Tanggaard individfokuseret og tror på at alle mennesker kan komme i flow og dermed blive mere kreativ.

Diskussion
Evner/ekspertise
Amabile er fortaler for at man skal have ekspertise, dette kan sættes i sammenhæng med, at man ikke kan komme i flow indenfor sit område, hvis ikke man har tilstrækkelig viden til at kunne løse de opgaver man bliver stillet. Csikszentmihalyi snakker om at man skal have omkring 10 års erfaring for at kunne bidrage med noget kreativt indenfor sit område. Dette er meget tæt på Amabiles teori om at ekspertise er en af de tre komponenter for kreativitet.

Der argumenteres for, at man kun kan finde kreative løsninger til opgaver man kender og har den rette eller en større mængde viden omkring. Jo mere viden man har indenfor et givent område, jo større mulighed har man dermed for at finde på kreative løsninger på samme. Tanggaard fortæller om en case, hvor en salgsfokuseret adm. direktør kommer til et advokatfirma og ændrer arbejdsgangen. Da direktøren kommer ind i virksomheden og ser nogle nye muligheder, som ligger uden for det ekspertiseområde, som allerede er til stede i virksomheden, giver det nogle nye dynamikker og muligheder fordi den adm. direktør tilføjer en ny viden om salg, som advokatfirmaet ikke havde i forvejen. Den udvidede ekspertise giver firmaet mulighed for at sætte ny viden sammen og på den måde være kreative indenfor et nyt område.
Iboende kreativitet
Amabile, Tanggaard og Csikszentmihalyi er enige om at alle mennesker kan være kreative. Tanggaard mener at man kan være født med kreative forudsætninger, men at det nødvendigvis ikke er tilfældet, dog er det muligt for alle at udvikle sin iboende kreativitet. Amabile tager den position at individers personlighed er gældende for evnen til at tænke kreativt. Csikszentmihalyi mener på samme måde som Tanggaard at mennesker bliver født forskellige og på den måde kan have bestemte forudsætninger for at være kreative indenfor bestemte områder, men Csikszentmihalyi mener, som de to andre, at alle kan udvikle deres kompetencer indenfor alle områder.

Mod til at være kreativ
Amabile, Tanggaard og Csikszentmihalyi er alle sammen enige om at individer skal have modet og ikke frygte at være kreativ. Amabile taler om opbakning fra organisationen således at medarbejdere på den måde motiveres til at være kreative. Tanggaard kommer gennem sine interviews ind på at kreative personer tør at begå fejl og fortsætter selvom de møder modstand. På samme måde kommer Csikszentmihalyi ind på at man skal eliminere frygten for at fejle så individer tør at være kreative uden at frygte for konsekvenserne af at det går galt.

Ledelse af kreativitet
De tre er enige om, at for at kunne skabe kreativitet skal rammerne for den enkelte være på plads og der skal tages hensyn, men samtidig også laves rammer, der fremmer kreative processer. Dette kan være både det kreative rum, men også som en ledelsesopgave. Det vil være ledelsens opgave at sammensætte teams og motivere medarbejderne så de så ofte som muligt kommer i flow. Ved regelmæssigt at ændre arbejdsopgaverne og lade medarbejderne tage en øget kompetenceudvikling i brug, vil der kunne opretholdes en flowtilstand over en længere periode. Hvis man som leder af kreative teams, bruger Amabiles seks kategorier til at fremme kreativiteten både i den enkelte men også i gruppen, vil man måske kunne få succes med at skabe en mere kreativ virksomhed, hvor medarbejderne kommer i flow.

Opsamling
Alt i alt er bogen, artiklen og teorien meget enige om hvad der fremmer kreativitet. De snakker meget om den indre motivation for individet. Det at gøre selve arbejdet til en motivation i sig selv vil være en vigtig kilde til kreativitet. Ligeledes kommer Csikszentmihalyi, Amabile og Tanggaard ind på at for at være kreativ indenfor et givent område så skal man have noget viden, noget ekspertise, for at kunne bearbejde området og være kreativ der indenfor.

Intersystemisk verden
”How To Kill Creativity” i en intersystemisk verden
I ”How To Kill Creativity” forklarer Amabile kreativitet ud fra hendes teori om de tre komponenter for kreativitet; Evnen til at tænke kreativt, motivation og ekspertise. Vi er enige med teorien om at det er vigtigt at individer er motiveret til at være kreative og at det er den indre motivation, som helt sikkert er den bedste grobund for kreativitet. Vi mener at 0. grads systemerne ikke kan være kreative, hvis ikke de har engagement for den kreative proces de står overfor. Det er vigtigt at 0. grads systemer brænder for den årsag, der er til at de skal være kreative, fordi dette netop skaber den indre motivation, som vil give energi til den kreative proces og gøre at 0. grads systemet vil arbejde hårdt for at føre processen til ende.
”I bad med Picasso” i en intersystemisk verden
Investeringsteorien som Tanggaard præsenterer for os rammer indenfor vores definition af kreativitet. Sternberg og Lubart mener at kreativitet er en blanding af noget nyt, gammelt og brugbart, samtidigt med at blandingen skal accepteres af den sociale helhed. Dette stemmer overens med den måde vi bruger vores definition, hvor kreativitet er defineret som noget nyt eller en ny sammensætning af gamle ideer, der skal accepteres af et system, dog arbejder vi kun med kreativitet, der bliver accepteret af sociale systemer. Ligeledes kommer investeringsteorien ind på at individer skal have mod til at være kreative, altså de skal turde at lave fejl, hvilket vi også er enige i. Den vigtigste pointe er at investeringsteorien mener at man kan fremme kreativitet og ”vælge” at være mere kreativ ved at investere ressourcer i det.

Tanggaards vigtigste pointe rammer vores forståelse af kreativitet, med at kreativitet foregår på kanten. Vi mener også at kreativitet kun er kreativitet fordi det er brugbart og forståeligt i en social kontekst. Hvis ikke det sociale system accepterer ”den nye ide” og kan bruge den, så er den i vores forståelse ikke kreativ. Dette er fordi den kun bliver accepteret, hvis den er genkendelig - altså kreativitet på kanten. Ligeledes kommer bogen ind på at der skal være et formål med det kreative og at det er personernes engagement, der giver kreativitet grobund. Det er to ting, vi også finder vigtige for kreativiteten. Vi mener at kreativiteten opstår på grund af en årsag, altså et formål, og at hvis ikke de involverede personer har engagementet med i processen, så vil kreativiteten dø ud.
Tanggaard mener ligesom os at alle individer kan være kreative og kan udvikle på denne evne. Vi mener at alle 0. grads systemer som udgangspunkt har evnen til at være kreative. Det afgørende for om man så er kreativ, er påvirkningen af ens symbolske kapital, som Bourdieu snakker om, altså det er påvirkningen fra systemer omkring dig, som i vores verdensforståelse har indflydelse på om man fremmer eller hæmmer sin kreativitet.
Ligeledes mener vi, ligesom Amabile, at det er vigtigt at 0. grads systemerne har den nødvendige ekspertise og viden til at løse den opgave de har fået. Uden denne ekspertise vil de ikke kunne videreudvikle den nødvendige viden og skabe en kreativ løsning. Dette vil også have en negativ indflydelse på motivationen, da 0. grads systemet vil miste lysten og engagementet fordi opgaven er for svær.
Komponenten
evnen til at tænke kreativitet
bliver forklaret som at alle individer besidder den, og at det er muligt at udvikle på den for at fremme kreativitet. Den tanke rammer Tanggaards og vores grundlæggende filosofi om at alle 0. grads systemer er kreative i mere eller mindre grad og at denne evne til at være kreativ bliver påvirket af ens symbolske kapital.
Flow i en intersystemisk verden
Csikszentmihalyi snakker ligesom Amabile og Tanggaard om hvordan motivation og ekspertise skal passe sammen, for at skabe flow og dermed bedre kreativitet. Vi er enige i Csikszentmihalyis flowmodel, der viser hvordan at ekspertise og sværhedsgrad af opgaven skal passe sammen, for at det psykiske system hverken kan komme til at kede sig, føle nervøsitet eller frygt for at fejle. Sværhedsgraden af opgaven har indflydelse på motivationen hos 0. grads systemet og dette stemmer overens med vores forståelse af at ekspertise og motivation er to essentielle faktorer for kreativitet.

Csikszentmihalyis grundlæggende tanker er at alle er født med forskellige forudsætninger for kreativitet f.eks. ens følsomhed overfor lys vil influere hvordan man opfatter farver og dermed om man har talent for at blive maler. Csikszentmihalyi siger dog at man kan udvikle på sine evner inden for alle områder, og derved også udvikle sine evner til at tænke kreativt. Dette stemmer igen overens med vores forståelse om at alle er mere eller mindre kreative og at man kan fremme sin kreativitet.
Alle kilderne rammer indenfor vores forståelse og brug af vores definition af kreativitet og derfor kan vi bringe nogle af deres pointer om og redskaber til kreativitet ind i vores intersystemiske univers. Vi vil bruge dem til at komme frem til en besvarelse af problemstillingen:
Hvordan fremmes kreativitet i en intersystemisk verden?

Teoridiskussion
I det følgende afsnit vil der komme en diskussion af de 3 teorier, som er blevet gennemgået i kapitel 8; I bad med Picasso, How to Kill Creativity og Flow. I afsnittet vil vi se på hvilke fællestræk de har og hvilke steder de er uenige om, hvorledes man kan fremme kreativitet. For at kunne sammenligne dem bedre, er de forskellige pointer i 8a, 8b og 8c listet herunder.
I bad med Picasso
1. Kreativitet trives på kanten.

2. Kreative brud eller bare regulære pauser fra dagens rutiner er nødvendige for at forblive kreativ.

3. Kreativt mod er afgørende. Interviewpersoner fortæller om at turde satse stort. Om at turde begå fejl og indrømme dem. Møde modstand og alligevel blive ved.

4. Maksimal udfoldelse og begrænsninger er et stærkt makkerpar i den kreative proces. Nogle gange avler kvantitet kvalitet. Jo flere ideer, jo mere at tage af.

5. Kreativitet udfordrer et ledelsesmæssigt drive. Hvis der ikke umiddelbart er et kreativt drive til stede i en organisation, så kan det fremmes gennem ledelse.

6. Ingen kreativitet uden medarbejderinddragelse.

How to kill creativity
Amabile har udviklet en teori, som siger at der er tre komponenter for kreativitet; evnen til at tænke kreativt, ekspertise og motivation.
De to komponenter, ekspertise og evnen til at tænke kreativt, er individets naturlige ressourcer. Den tredje komponent, motivation, er bestemmende for om individet vil bruge sine naturlige ressourcer til at være kreativ.
Amabile er kommet frem til 6 kategorier der siger noget om ledelsesformer, der har indflydelse på kreativitet; challenge, freedom, ressources, work-group features, supervisory encouragement og organizational support

Flow teori
Det som Mihalyi og hans researchteam fandt frem til, var at alle beskrev en lignende sindstilstand, når de skulle forklare hvordan det føles når de havde det aller bedst. Det blev beskrevet at denne sindstilstand som regel inkluderede disse faktorer:
- At være fuldstændigt involveret i det de laver – fokuseret og koncentreret.
- Følelse af ”ecstasy” - at være udenfor den daglige virkelighed.
- Stor indre klarhed - at vide, hvad der skal gøres, og hvor godt de er i stand til at gøre det.
- Velvidende om, at aktiviteten er mulig at fuldføre - at deres kompetencer er tilstrækkelige til at fuldføre opgaven.
- Følelse af sindsro - ingen bekymringer om sig selv, samt en følelse af at man vokser ud over grænserne for egoet.
- Tidløshed - grundigt fokuseret på øjeblikket synes timer at passere i minutter
- Intrinsic motivation - uanset hvad der måtte laves (gartner, pokerspiller, kirurg eller andet) så er det, at opnå flow, en belønning i sig selv.

Klargørelse - Den første er en periode i forberedelsens tegn. Enten bliver man bevidst eller ubevidst stillet overfor en opgave, der virker interessant og vækker yderligere nysgerrighed.
- Inkubation - Det andet step er en inkubationstid eller udrugetid, hvor ideer svæver rundt lige under bevidstheden. Det er som regel i denne tid, at usædvanlige forbindelser vil blive afprøvet. Netop på grund af disse nye usædvanlige forbindelser, som bliver afprøvet i denne periode, er dette ofte det mest kreative step af de 5. Inkubationsfasen kan vare nogle få timer eller flere uger alt afhængigt af problemets form.
Full transcript