Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Modul 5 efteråret 2012

Tove Priess' undervisning Hold SF2011s
by

Tove Priess

on 6 December 2012

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Modul 5 efteråret 2012

Modul 5 Hold SF2011s Tema 1 Sygeplejerskens kompetencer i det tværfaglige samarbejde Fremlæggelser Kvalitetssikring af patientforløb Tema 2 uge 35 Modulansvarlige:
Hélène Kelly (HKE)
Tove Priess (TPR) Sociale, kulturelle & institutionelle faktorers indflydelse på sundhedstilstanden Tema 3 pædagoger uge 36-39 Udsatte unge sygeplejersker socialrådgivere Tværprofessionelt forløb Tema 4 Uge 43 Læger Ergoterapeuter Diætister Fysioterapeuter SoSu-assistenter Bioanalytikere Intern prøve Uge 40-42 Udarbejdelse af folder med bilag Skema Fremlæggelse vha. Powerpoint præsentation Fremlæggelser Fremlæggelse vha. postere samt aflevering af opgave på 10 – 12 sider. Fremlæggelser mandag uge 40 Fremlæggelser Fremlæggelse af udarbejdet folder vha. Powerpoint præsentation eller lignende+ aflevering af diverse bilagsmateriale Prøvekriterier Fremlæggelser Fremlæggelse vha. posterfernisering Modulbeskrivelse & litteratur Hvad mon der sker
Når man går bort
Når livets skjorte bli’r for kort
Hvor er den mon
Den røde tråd?
Man må for fan’ da bli’ til noget

Shu-bi-dua HUSK – Den røde tråd! I perspektiveringen skriver man:

Hvad ens undersøgelse har bidraget med – hvad kan den bruges til?
Kan der trækkes tråde til nærliggende områder?
Hvad mangler man (altså ikke bare én selv, men i det hele taget) at finde ud af. (Send flere penge!) Perspektivering I større opgaver skilles disse afsnit

I analysen sammenholdes empiri og teori – Hvor og hvordan kan teorien forklare og perspektivere empirien. Hvordan kan den indsamlede empiri evt. bidrage til at nuancere teorien.

I et diskussionsafsnit kan man diskutere forskellige teoriers forskellige bidrag til analysen op imod hinanden og diskutere, hvorledes ens eget undersøgelsesdesign har påvirket resultaterne Analyse/diskussion Til denne opgave forlanger vi, at I udarbejder infomateriale til jeres informanter og en spørgeguide for interviewet
Informationsmaterialet skal som minimum indeholde:

Oplysninger om interviewets formål
Hvor lang tid interviewet kan forventes at vare
Hvilke typer af spørgsmål, kan informanten forvente (evt. kan spørgeguiden vedlægges, hvis man ønsker at informanten skal forberede sig til interviewet)
Oplysninger om graden af anonymitet – hvordan vil man sikre, at anonymiteten overholdes.

NB! Infomaterialet skal ligesom spørgeguiden godkendes af jeres vejleder INDEN I tager ud og foretager interviewet – og vedlægges opgaven som bilag Anvendes interviews så husk

At redegøre for hvorfor man har valgt interview og hvorfor lige denne form for interviews
Kunne man have ”fået fat i” denne viden uden at udføre interviewet? – så burde man måske have ladt være! Derefter følger et metodeafsnit, hvor man beskriver hvordan man vil søge svar på sin problemformulering.
Er det et litteraturstudium? – i givet fald, hvordan har man søgt og udvalgt sin litteratur – søgestrategi og søgeprotokol vedlægges opgaven som bilag.
Indgår der empiri? – hvordan er den i givet fald indsamlet, hvad er det for en form for empiri, og hvilke overvejelser (herunder etiske) har man gjort sig i forbindelse med indsamlingen? Der bør indgå henvisninger til relevant metodelitteratur.
Infomateriale til de anvendte informanter og spørgeguides til interviews vedlægges som bilag.
I den aktuelle opgave forventer vi, at I både søger relevant litteratur og indsamler empiri i form af interviews af udvalgt sundhedspersonale. (Dvs. ingen patienter)
Begrund jeres valg af metode – hvorfor egner den metode I har valgt sig til at svare på jeres problemformulering? Metodevalg Efter problemformulering og evt. afgrænsning kan man evt. redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser, der ligger bag ens undersøgelse (det forlanger vi ikke i denne opgave). Videnskabsteoretisk ståsted Problemformuleringen kan være:
Et eller flere egentlige sammenhængende spørgsmål
Et eller flere sammenhængende fænomener, man vil behandle (så højt på Blooms taxonomi som muligt)
En påstand man vil argumentere for

Man kan ikke besvare alle spørgsmål i hele verden i en opgave, så det kan være nødvendigt, at opstille nogle afgrænsninger for problemformuleringen. (Hvis dette ikke allerede er sket i indledningen). Dette kan gøres i et kort afsnit umiddelbart efter problemformuleringen.
Begrund disse afgrænsninger! Problemformulering (II) Hen mod afslutningen af indledningen prøver man at ”beskære” sin beskrivelse af problemstillingen, således at den fører frem til problemformuleringen, der kort og præcist beskriver, hvad det er opgaven søger at give et svar på – Problemformulering (I) Disse punkter behøver ikke komme i denne rækkefølge! – HUSK ”Den røde tråd”.
Det kan være en god ide, at lave underafsnit i indledningen. Indledning (III) Hvad handler opgaven om, og hvorfor har man valgt lige den problemstilling
Hvem er det et problem for?
Hvor mange er det et problem for?
Hvorfor er det et problem? - Hvordan viser problemet sig? (Øget morbiditet, mortalitet, længere indlæggelser mm.) - Hvad er konsekvenserne for de mennesker, det drejer sig om? (Fysisk, psyko-socialt, økonomisk mm). - Hvad er de samfundsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser?
Fortsættes…. Indledning (I) – herunder problembaggrund Hvad er en god opgave?
Hvordan skal opgaven bygges op?
Hvad skal opgaven indeholde?
Metodeovervejelser og indsamling af empiri Ugeopgaven uge 36-39 Udarbejdelse af standarder for patientforløb
Udarbejdelse af evidensbaserede retningslinjer for udførelse af bestemte procedurer
Dokumentation af udført behandling og pleje
Systematisk indrapportering af fejl og opfølgning af disse
Akkreditering af sygehuse
Akkreditering af uddannelse
Mere?

Alt dette skal der arbejdes med i løbet af de kommende uger Hvordan? Det indebærer at kvalitet har mange dimensioner:

Den professionelle, tekniske udførelse skal være i orden
Den organisatoriske tilrettelæggelse skal være i orden og
Den brugeroplevede kvalitet skal være i orden. I 1984 formulerede WHO mål for kvalitet og kvalitetsudvikling i sin sundhedsstrategi »Sundhed for alle år 2000«. WHO er nået frem til en definition af kvalitet i sundhedsvæsenet, der omfatter fem hovedelementer, som skal være til stede, før der er tale om høj kvalitet: Hvad er kvalitetssikring? – Hvad er kvalitet? Posteren udarbejdes med udgangspunkt i opgaven og bør indeholde:

Introduktion/præsentation af problemstillingen (Opgaven i casen, casen i opgaven)
Problemformulering
Metodeovervejelser
Teoretiske perspektiver
Konklusion og Perspektivering


+ Posteren skal udover ovenstående indeholde gruppens refleksioner over gruppesamarbejdet og eventuelle konsekvenser for gruppens samarbejdsaftale

Posteren danner grundlag for gruppens fremlæggelse, men må gerne suppleres m. powerpoint eller andet. Posteren


Gruppeopgave uge 36-39
Kvalitetssikring af patientforløb Opgavens faglige indhold Husk at de tekniske retningslinjer skal overholdes f.eks.

Litteraturhenvisninger og –liste
Titelblad
Bekræftelse for udfærdigelse af opgave

Med meget mere Tekniske retningslinjer Teoretiske referencer udvælges efter deres egnethed til at belyse problemstillingen og den indsamlede empiri. Det er vigtigt at begrunde sit valg af teoretisk referenceramme – hvilke dele af teorien/teorierne ser man som særlig brugbar i forhold til sin problemstilling. Valg af teori Herefter præsenteres den indsamlede empiri. Når det drejer sig om interviewundersøgelser, skal hele interviewet sjældent indgå i selve opgaven, evt. vedlægges det som bilag. Typisk trækker man karakteristiske udtalelser ud fra materialet; påpeger, når udsagn er fremkommet ofte; ligesom evt. modsigelser ofte vil blive fremhævet

Yderligere om interviewundersøgelsens metode og fremstilling af empiri herfra se: Christensen, U., Nielsen, A., Schmidt, L. (2011). Det kvalitative forskningsinterview. I Vallgårda, S. & Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4.udg. Munksgaard Danmark. København. s. 61 – 80. Empirifremstilling - resultater Bemærk:
Informanterne skal som regel sikres fuldstændig anonymitet (især hvis det drejer sig om patienter)
Visse typer af undersøgelser kræver anmeldelse til videnskabsetisk komite og udfyldelse af samtykkeerklæringer. Det gælder dog i reglen kun egentlige biomedicinske undersøgelser.

Desuden skal Lov om behandling af personoplysninger overholdes.

Se endvidere de tekniske retningslinjer …Fortsat
Hvordan ses problemet i en sygeplejefaglig kontekst (hvorfor er det væsentligt for jer - som sygeplejersker in spe - at beskæftige jer med det?)
Hvorfor og hvordan er problemet opstået (med mindre, det er det, man ønsker at undersøge i sin opgave)
Kan der evt. trækkes tråde til andre lignende problemstillinger, som I har læst eller hørt om
Og sikkert meget mere – KORT SAGT: Hvorfor er det værd at skrive om?! Hvem kan det være interessant for?! Indledning (II) Husk rækkefølgen af kapitler og afsnit skal være logisk – give mening – opgaven skal kunne læses uden at læseren undrer sig over hvordan man kom fra A til Z.

Der er ikke én rigtig måde at gøre det på, men følgende kan være en god ”opskrift”.


En indledning, der beskriver problemstillingen, og hvorfor den er væsentlig at beskæftige sig med. Hvordan skal opgaven bygges op? En god opgave i sygeplejerskeuddannelsen:

Har en sygeplejefaglig problemstilling – eller i hvert fald en problemstilling, med tæt sammenhæng til sygeplejefaget.
Bruger sygeplejefagets viden og redskaber, herunder benytter fagsprog
Er fokuseret
Skriver højt på Blooms taksonomi for indlæring (mere herom senere)
Forekommer som ét langt argument (”Den røde tråd”)
Forholder sig til sit stof, til faget og til sig selv – men ikke til forfatterens personlige anliggende
Er velskrevet – herunder benytter sig af metakommunikation – og sikrer, at læseren ikke ”tabes” undervejs. Undgå fraser, indforståethed og platheder Hvad er en god opgave? – i sygeplejerskeuddannelsen
stærkt inspireret af Rienecker, L. & Jørgensen, P. S. (2008). Den gode opgave. 3. udg. Forlaget Samfundslitteratur. Frederiksberg Høj professionel standard
Minimal patientrisiko.
Effektiv ressourceudnyttelse
Høj patienttilfredshed
Helhed i patientforløbet og et godt resultat for patienten 5 elementer i kvalitet Præsentation af temaet og undervisningen
Kvalitetssikring af patientforløb Dagens indhold Kvalitetssikring af patientforløb Intro – Modul 5
Uge 36-39 Rienecker & Jørgensen (2008) s. 60 – efter Bloom 1958 Blooms taxonomi Konklusionen skal være et svar på problemformuleringen

Prøv at læse de to afsnit i forlængelse af hinanden – det skal give mening!! – Hvis det ikke giver mening skal det skrives om!!

F.eks. Vil nedenstående ikke give mening.

Problemformulering:
Hvor mange svaner findes der i verden? (I øvrigt en rigtig dårlig problemformulering, men det er en anden sag!)

Konklusion:
I Australien findes der sorte svaner Konklusion Opgave og poster
Tema 2 Tværprofessionel virksomhed Efteråret 2012 Gruppeinddeling Revideret plan for fremlæggelser Vejlederne hænger lister på deres døre med mulige vejledningstider Kvalitetsnedsættelsen klassificeres i forhold til 5 dimensioner, der hver kan beskrives i forhold til niveauer (eksempel fra dimensionen – Personlig pleje)

I. Bevægelighed
II. Personlig pleje
1. Jeg har ingen problemer med min personlige pleje
2. Jeg har nogle problemer med at vaske mig eller klæde mig på
3. Jeg kan ikke vaske mig eller klæde mig på
III. Sædvanlige aktiviteter (f.eks. arbejde, studie, husarbejde, familie- eller fritidsaktiviteter)
IV. Smerter/ubehag
V. Angst/depression EQ-5D klassifikationen År med ”kvalitetsnedsættelse” ganges med en faktor mellem 0 (død) og 1 (ingen kvalitetsnedsættelse). I Danmark bestemmes denne faktor ud fra en bestemt klassifikationstabel (EQ-5D).

Scorerne omsættes til ovennævnte faktor mellem 0 og 1

Klassifikationssystemet omfatter 243 forskellige helbredstilstande QALY – Quality adjusted life years Screening for brystcancer

Analyser tallene og diskuter Pjecen ”Mammografi – Screening for brystkræft” http://www.sst.dk/publ/publ2008/plan/screening/mammografi_pjece.pdf overfor artiklen ”Screening for brystkræft har ingen effekt” fra videnskab.dk
http://videnskab.dk/krop-sundhed/screening-brystkraeft-har-ingen-effekt

Hvordan vil I vurdere de to kilders lødighed? Hvem er afsenderne? Hvad er deres ærinde

Pro et kontra brystcancerscreeninger? – etiske overvejelser Screening for brystcancer – et eksempel Relativ risiko:
Risikoen for at udvikle lunger cancer er 15-20 gange højere for en ryger end for en ikke ryger

Den absolutte risiko for en ryger er 125/100000 (incidensen)
Den absolutte risiko for en ikke ryger er 8/100000
125/8 = ca. 16 deraf fås at risikoen for en ryger er ca. 16 gange større end for end ikke ryger

117 ekstra ud af 100000 får altså lungekræft, hvis de ryger – dvs 117/125 = 94% af tilfældene kunne have været undgået! (relativ risiko)

Men det ændrer jo ikke på, at kun 0,125 % af rygerne udvikler lungecancer indenfor et år

Diskuter betydningen af dette – hvilke interesser kan der være i at fremstille tallene så forskelligt? Associationsmål – mål for (årsags)sammenhænge Prævalensen = Incidensen x sygdomsvarigheden

En sygdom med lang varighed (lav dødelighed) kan have en lav incidens, men altså alligevel en høj prævalens (Mange har sygdommen på et givet tidspunkt, selvom få får den, fordi de syge lever relativt længe med sygdommen.

Dette er selvfølgeligt meget afhængigt af det samfund sygdommen forekommer i.
Tuberkulose vil i DK have en lav incidens (få får sygdommen) og prævalens (fordi vi har gode behandlingsmuligheder og sygdomsvarigheden derfor er kort), mens den i andre lande, hvor behandlingsmulighederne er ringere, vil være af længere varighed (evt. livsvarigt) Negative indikatorer:

Almen dødelighed - antal døde pr. 1000 (eller evt. opgivet i procent)
Spædbarnsdødelighed – antal døde indenfor 1. leveår pr. 1000 levendefødte
Forekomst af langvarig sygdom
Forekomst af specifikke sygdomme
Tandstatus
Helbredsbetinget førtidspension
Aktivitetsbegrænsning i dagligdagen pga. sygdom Hvordan overvåges en befolknings sundhedstilstand?

Positive indikatorer:

Middellevetid
Forventede gode leveår (eller kvalitetsjusterede leveår) QALY
Sundhedsrelateret livskvalitet
Psykisk funktion og velbefindende i dagligdagen
Tilfredsstillende fysisk funktionsevne
Børns trivsel og udvikling Noget om tal og terminologi - pas på!



Kommentarer? Evalueringen viser, at cirka 40 % af patienterne er positive over for at blive spurgt om deres livsstil (44 %), og at en lignende andel oplever at blive spurgt om deres livsstil på en god måde (39 %). Nogle patienter angiver i de kvalitative besvarelser, at de føler sig for syge og ikke orker at snakke om livsstil. Ligeledes jævnfør de kvalitative besvarelser er spørgeteknik, timing og tillid vigtig for patienterne i relation til screeningen.

Sundhedsstyrelsen (2011). Systematisk forebyggelse til patienter. Uddrag fra resultater Hvad siger patienterne? Sundhedsstyrelsen (2011). Systematisk forebyggelse til patienter. Uddrag fra resultater Evalueringen viser generelt en god opbakning til screeningen blandt de ansatte. Flertallet af ansatte der screener patienter mener, at der er relevant at spørge ind til patienternes livsstil (81 %); de føler sig klædt på til screeningsopgaven (70 %) og giver endvidere udtryk for, at der er sket en stigning i opmærksomheden omkring forebyggelse som led i behandlingsindsatsen (56 %). Godt halvdelen af personalet der screener, oplever endvidere, at patienterne gerne vil deltage aktivt i screeningen (57 %). Blandt både ledelse og medarbejdere gives der dog i et vist omfang udtryk for, at der er behov for kompetenceudvikling blandt personalet med hensyn til screening, forebyggelsessamtaler og forebyggelsesinterventioner, herunder kendskab til lokale forebyggelsestilbud. Er nok:

Forebyggelse og screeninger er kommet for at blive

Se f.eks. uddraget her fra de samlede resultater i en rapport fra Region Nordjylland, der i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen har pilottestet et konkret screeningsværktøj for risikofaktorer blandt patienter i kontakt med somatik og psykiatri. Der blev fokuseret på risikofaktorerne rygning, overvægt, underernæring, uhensigtsmæssigt alkoholforbrug og fysisk inaktivitet.. Den foreløbige konklusion? Betyder det så, at vi skal lade være med at forebygge? Nogle hævder omvendt, at mange forebyggelsesindsatser i al for høj grad fokuserer på individets ansvar og netop placerer HELE skylden for et individs helbredsproblemer hos individet selv og dermed også hele ansvaret for at forebygge eller afhjælpe problemet

”Blaming the Victim” – ideologi

Altså, at man i alt for høj grad pålægger individet en skyld og et ansvar for faktorer, der ligger uden for individets kontrol

Se f.eks. Jensen, B.B. (2009): Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper-Jørgensen et. al. (red) (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. Munksgaard Danmark, København. s. 220-238 Andre syn? Læs nedenstående blogindlæg og diskuter betydningen af de oplysninger, der fremkommer i indlægget


http://www.babysfirsttest.org/newborn-screening/blog/an-international-perspective Det internationale perspektiv Cowan is right that the founders of medical genetics "viewed their basic project as the relief of human suffering, not improvement of the race.",7 3 But this argument about intentions misses the point. If we come to believe that the fitting way to deal with disabilities is to keep the people who would have them from ever coming into existence, there is a serious risk we will lose our commitment to reform society in ways that meaningfully include people with disabilities. Book review: Prenatal Screening Policy in International Perspective: Lessons from Israel, Cyprus, Taiwan, China, and Singapore
Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen problematiserer dette dogme!
Hvorfor?

Fordi:
”den forebyggende tanke i den yderste konsekvens er totalitær (Man gør et ideal ud af den perfekte orden ….. Idealiserer det krise- og konfliktløse)”
og

”den forebyggende tanke ender med at berøve det moderne menneske den sidste rest af illusion om at være ansvarlig for sit eget liv”

Betyder det så, at vi skal lade være med at forebygge? Den forebyggende tanke (1988)

Det er bedre at forebygge end at helbrede!

Er det ? Tema. Kvalitetssikring af patientforløb Etiske og/eller økonomiske rationaler?
Risiko for overbehandling
- Og et lille blik på det internationale perspektiv Modul 5
Forebyggelse og screening Bemærk her angivet i absolutte tal – kan også angives relativt f.eks. ud af 100.000
Incidens: andelen af nye tilfælde i populationen i en given periode Frekvensmål (hvor ofte optræder et fænomen?):

Prævalens: andelen af en population, der på et givet tidspunkt har et bestemt karakteristika
Eks: Prævalensen af diabetes pr. 100.000 i 2009:
Alder: 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80+   I alt Samlet Epidemiologiske frekvens og associationsmål Forebyggelse og screening Kvalitetsnedsættelsen klassificeres i forhold til 5 dimensioner, der hver kan beskrives i forhold til niveauer (eksempel fra dimensionen – Personlig pleje)

I. Bevægelighed
II. Personlig pleje
1. Jeg har ingen problemer med min personlige pleje
2. Jeg har nogle problemer med at vaske mig eller klæde mig på
3. Jeg kan ikke vaske mig eller klæde mig på
III. Sædvanlige aktiviteter (f.eks. arbejde, studie, husarbejde, familie- eller fritidsaktiviteter)
IV. Smerter/ubehag
V. Angst/depression EQ-5D klassifikationen År med ”kvalitetsnedsættelse” ganges med en faktor mellem 0 (død) og 1 (ingen kvalitetsnedsættelse). I Danmark bestemmes denne faktor ud fra en bestemt klassifikationstabel (EQ-5D).

Scorerne omsættes til ovennævnte faktor mellem 0 og 1

Klassifikationssystemet omfatter 243 forskellige helbredstilstande QALY – Quality adjusted life years Vallgårda, Signild (2006): Hvad er social ulighed i sundhed? – om kategoriseringers betydning. I Vallgårda, Signild; Koch, Lene (red.): Forskel og lighed i sundhed og sygdom. Munksgaard Danmark, side 15-28.
 
Diderichsen, Finn (2006): Ulighed i sundhed – et skæringspunkt mellem etik, epidemiologi og politik. I Vallgårda, Signild; Koch, Lene (red.): Forskel og lighed i sundhed og sygdom. Munksgaard Danmark, side 29-42.
 
Iversen, Lars (2006): Sundhedsfremme og social ulighed. I Vallgårda, Signild; Koch, Lene (red.): Forskel og lighed i sundhed og sygdom. Munksgaard Danmark, side 161-175.

Sundhedsstyrelsen (2006): Folkesundhed og risikofaktorer – tal på sundhed til kommunen. Kan downloades på:
http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Risikofaktorer/Folkesundhed_risikofaktorer.pdf

Knud Juel, Jan Sørensen, Henrik Brønnum-Hansen (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens institut for folkesundhed. Kan downloades på:
http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Risikofaktorer/Risikofaktorer_SIF.pdf

Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. København:
Sundhedsstyrelsen 2011. http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.pdf Anvendt Litteratur.
Udover det der står på undervisningsplanen Tak for i dag !
Opsamling og afslutning herunder evaluering Arbejdsspørgsmål:

Fremdrag eksempler fra jeres hidtidige kliniske undervisningsperioder – hvor den sociale ulighed i sundhed manifesterer sig tydeligt.

Diskuter hvordan og i hvilket omfang denne ulighed italesættes

Diskuter hvordan og i hvilket omfang I oplever, at der arbejdes med at minimere denne ulighed i klinisk praksis

Bør den viden vi har om uligheden føre til ændringer i den måde man forebygger, sundhedsfremmer og rehabiliterer? – hvordan? Deltagernes forståelse af social ulighed i sundhed
(Gruppearbejde) Apropos strukturelle tiltag Strukturelle tiltag kunne være:

Produktindhold
Markedsføringslovgivning
Pris- og afgiftspolitik
Tilgængelighed til alkohol og tobak
Forbud/restriktioner
O.m.a.

Individuelle tiltag kunne være:

Sundhedsoplysning
Rygestopkurser
Motion-på-recept
O.m.a. Individuel indsats kontra strukturelle tiltag? Har igennem mere end en menneskealder slået på stortromme for det urimelige og uretfærdige i den skævvridning, der er i sundheden.

The Status Syndrome. (artikel)
The Social Determinants of Health (bog)

Og talrige andre bøger og publikationer Michael Marmot – the grand old man Spørgsmål? – eller bemærkninger! De store folkesygdomme har ikke én, men mange samvirkende årsager i arv, miljø og adfærd

Årsager i miljø og adfærd hober sig op hos mennesker med kort uddannelse og lav indkomst

Helbredseffekten af en sygdomsårsag er større hvis individet også er udsat for andre årsager til samme sygdom.

Dermed øges sårbarheden hos mennesker med kort uddannelse og lav indkomst . Ophobning af samvirkende årsager: A: Social stratificering (e.g. socialt arv, uddannelse)

B: Differentiel eksponering (arbejds- og boligmiljø, fattigdom, kost, tobak etc)

C: Differentiel sårbarhed (vaccinationer, coping-evne, indflydelse etc)

D: Differentielle konsekvenser (behandling og rehabilitering, sygesikring, fleksibel arbejdsmarked etc)

E: Beskyttende social kontekst (universel velfærdspolitik, sammenhængskraft etc) Fem interventionspunkter: Tre dimensioner:

Ulighed i eksponering for sygdomsårsager

Ulighed i risiko for at blive syg

Ulighed i sygdomskonsekvenser


Bemærk 1) kan være årsag til 2) og 2) til 3) – men der er ikke et 1:1:1 sammenhæng.

Effekt af social position og forskellige risikofaktorer optræder ikke additivt, men de absolutte effekter er stærkere blandt de lavere sociale grupper. Ulighed i hvad? at mænd lever 4,5 år kortere end kvinder?

at kort uddannelse giver 6 år kortere liv end lang uddannelse?

at københavnere lever 3 år kortere end jyder?

at svenskere lever 3 år længere end danskere

- og spiller det nogen rolle for svaret at Københavnere er rigere end jyder, og danskere rigere end svenskere? Er det uretfærdigt - Lidt statistik fra forebyggelseskommissionen V Lidt statistik fra forebyggelseskommissionen III Lidt statistik fra forebyggelseskommissionen II Lidt statistik fra forebyggelseskommissionen I Socioøkonomisk afsavn og risiko for afhængighed af alkohol, nikotin og stoffer i Storbrittannien, 1993 Graden af social integration og dødelighed i fem prospektive undersøgelser Ginikoefficient Økonomi og sundhed hænger sammen – globalt set Retfærdighed og lighed.

- Herunder lidt statistikker

Finn Diderichsen Spørgsmål? – eller bemærkninger! Betydning statistisk?
Særligt udsatte gruppers problemer kan ”drukne” i andre talstærke gruppers mindre problemer (få mennesker med store problemer

Men ses derimod på den (i de fleste lande) store mellemgruppe, får man nemmere øje på problemerne (mange mennesker med relativt mindre problemer)

Betydning sundhedspolitisk/pædagogisk?
De lavest hængende æbler er nemmest at plukke (og hvis der er mange af dem vil det give det absolut største udbytte ud fra et økonomisk rationale at plukke dem først) jf. Finn Diderichsen Social ulighed som dikotomi eller gradient ? Indtægt – f.ex regulær fattigdom
Erhverv
Stilling - jf. socialgruppe inddeling I, II, III, IV, V (og dem ”udenfor”)
Uddannelse
Marginalisering
Beskæftigelsesstatus
Geografi
Køn
Etnicitet og race
Seksuelle præferencer
Alder
Religion De ”sociale” kategorier Hvad er social ulighed i sundhed?

Omtaler kategorier for :

Det sociale

”Sundhed” (dødelighed/DALY/QALY)


Social ulighed som dikotomi eller gradient ?

Årsag og virkning: Er man syg, fordi man er fattig - eller fattig fordi, man er syg ? Signild Vallgårda Kilde: Sundhedsstyrelsen (2006): Folkesundhed og risikofaktorer – tal på sundhed til kommunen Risikofaktorers effekt II http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.pdf Hvordan?
Hvor meget?
Hvorfor?
Hvad kan vi gøre ved det?
Skal vi gøre noget ved det? Ulighed i sundhed Ulighed i sundhed Konsekvenser for : Sundhedsfremme, Forebyggelse og Rehabilitering Tabte gode leveår sættes i forhold til maksimalt opnåelige år med godt helbred

DALY = YLL + YLD

YLL: Tabte leveår ( years of life lost ) (Antal dødsfald x restlevetid)

YLD: År levet med sygdom ( years lived with disability ) DALY – Disability Adjusted Life Years Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Hvordan opstår de sociale forskelle? Lidt statistik fra forebyggelseskommissionen IV Erhvervsgruppe relaterede forskelle i forventet levealder i England og Wales, 1997-1999 Kilde: Sundhedsstyrelsen (2006): Folkesundhed og risikofaktorer – tal på sundhed til kommunen Risikofaktorers effekt I IVa IIIa V IV III II I D C B A Sociale konsekvenser Sygdom - skade Risikofaktorer Social position Genetik, køn, etnicitet Kontekst










Policy Årsagerne til årsagerne Danmark Sverige UK Italien 7 6 5 4 3 2 1 0 Vækst i middellevetid (år) per 10.000 PPP $ i økonomisk vækst 1960-2000


Så nej – flere penge fører ikke automatisk til mere sundhed – i hvert fald ikke i en lineær sammenhæng

Forklaring? Vil flere penge så føre til mere sundhed? Ulighed i sundhed Sociologi Hvad er det? sociologi, (af socio- og -logi), samfundsvidenskabelig disciplin, der studerer det sociale liv for at finde mønstre, sammenhænge og forklaringer.
Sociologisk forskning spænder fra studier af sociale processer i mødet mellem enkelte personer over grupper, organisationer og institutioner til samfundet som helhed og globale ændringsprocesser.

Kilde: Den store Danske (2012). KILDER til sociologiske teorier med betydning for sygeplejen: Den store Danske (2012). http://www.denstoredanske.dk Relevans i sygeplejen? Sociologiens metoder Udspørgende: spørgeskemaer, interviews mv.
Observationsstudier, evt som deltagerobservationer.
Dokumentarisme: Aviser, dagbøger, årsskrifter mv
Registerbaseret: Statistikker mv
Casestudier
Sociologiske eksperimenter, er derimod svære (umulige) at gennemføre i stor skala. Vejledning: Anni Krogh: gruppe 2, 4 og 6 Tove Priess: gruppe 1, 3 og 5 Medicinsk sociologi
Sociologisk disciplin, som dels studerer samspillet mellem samfundsforhold og helbred, dels sundhedsvæsenet og dets professioner. Medicinske sociologer studerer levevilkårenes indflydelse på helbredet, fx social ulighed i helbred, kønsforskelle i helbred, og hvorfor lav social status, svage sociale relationer, stress og udstødning fra arbejdsmarkedet giver stor risiko for sygdom og tidlig død. De studerer tillige sygdomsopfattelse og livsstilsvalg (se livsstil (sygdomme)), som påvirker helbredet, bl.a. ryge-, drikke- og motionsvaner samt forebyggelse af ulykker. Endvidere foretages studier af de sociale konsekvenser af sygdom, fx familiestøtte, evt. udstødning fra arbejdsmarkedet, hvordan mennesker lever med sygdom, og hvordan de bruger sundhedsvæsenet. Kilde: Den store Danske (2012)

Dette har vi jo i høj grad tidligere beskæftiget os med - uden at kalde det sociologi. Den almene sociologis relevans Se og forstå magtstrukturer, bevæggrunde, mønstre og afvigelser i forestillinger om verden og adfærd.
Forstå sammenhænge og forklaringer på, hvorfor individer og grupper er, som de er, og gør, som de gør.
Give redskaber til at håndtere kompleksiteten i mødet med det andet menneske - det anderledes menneske. Sociologiske tænkere Der er mange, vi har valgt tre:

Bauman, Bourdieu og Foucault

Bemærk mange andre kunne have været lige så relevante. Zygmunt Bauman 1925- Pierre Bourdieu 1930-2002 Michel Foucault 1926-1984 Jerlang, E. (red.) (2009). Sociologiske tænkere- et tekstudvalg. Hans Reitzels Forlag, København. Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde. Hans Reitzels Forlag. København HABITUS AGENT - ikke aktør DET SOCIALE RUM SOCIAL KAPITAL ? økonomisk kapital kulturel kapital politisk kapital Erfaringer bevidste/ubevidste Handlinger Samlet mængde kapital + Samlet mængde kapital - Kulturel kapital - Økonomisk kapital + Kulturel kapital + Økonomisk kapital - FELT Kamp om retten til feltet i stadig udvikling Social mobilitet en umulighed? I følge Bourdieu vil social mobilitet afhænge af tilfældigheder - og der vil kun være plads til et vist antal "overløbere" - afhængigt af de sociale strukturer i det aktuelle samfund. Individet kender disse muligheder og handler derefter. Er en lyserød cadillac sej? Svaret på det spørgsmål vil afhænge af agentens habitus og placering i "det sociale rum" Livshistorien som artefakt - at blive leet af, når man ikke kender koderne - at føle sig udenfor - eller endnu værre; slet ikke opdage det! GÆLDER BÅDE "OP" OG "NED" OG "PÅ TVÆRS" AF FELTERNE Et par eksempler: 1. Jørgen Ryg 2. Lyrikoplæsning på bodega "Symbolske goder" Kapitalen afspejles i Hvilken musik kan du lide? Er du til hip-hop eller Strawinsky? MAGT DISKURS Mikromagt Makromagt Den "usynlige" magt, der findes i alle relationer udøves gennem disciplinering Institutionelt
Tidslig
Pædagogisk
Arkitektonisk
Normativt
Straf og belønning Guvernementalitet
ydre OG indre disciplinering Hierakier

Arkitekturen "bestemmer" hvad der er vigtigt, og hvad der er værd at beskæftige sig med.

Eks. medicinrummet på hospitalsafdelinger som "det allerhelligste" Normernes magt

Normalitet som styrende princip

Afvigelse vurderes, karakteriseres og fører til udstødelse Familien Kønnet Arbejdet Skolen Plejerelationer ? Overvågning Reel eller følelsen af overvågning ?

Big brother is watching you!
George Orwell - dystropi eller reel tilstand? Institutioner for og til alle (skoler, børnehaver, arbejdspladser), men især til "afvigere"
gale, syge, arbejdssky, narkomaner ... uproduktive En tid til alt - tidsstyring - liniær tidsopfattelse, virker i dag uden ydre kontrol
fabriksfløjte - skoleklikke ?
virtuel læring en bevægelse væk fra dette? Organisering af stoffet Undervisningsplaner Opsplitning i og af fagområder Lønsystemer
Karakterer
Tests "Sum af udsagn og tanker, der indkredser et fænomen på en bestemt måde og samtidig udelukker andre synsmåder" Eksempelvis den nuværende politiske diskurs, der i høj grad er gennemsyret at en økonomisk tankegang - kan der tales politik uden økonomiske argumenter Kabylske bjergbønder ? ? ? Bauman, Z. (1998). Globalisering . De menneskelige konsekvenser. Hans Reitzels Forlag. København Postmodernist? Hvad er det moderne? - Hvad er det postmoderne / senmoderne ? Flydende modernitet:
frigørelse, individualitet - ændringer i arbejdsliv og fællesskab Den moralske vilje ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”
K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956. jævnfør K. E. Løgstrup .. er altid til stede som menneskets autonome valgmulighed uanset det omliggende system (Modernitet og Holocaust) Individualitet, forbrug og valg Panopticon.............................................................................................Panopticon STEDER Emiske
Fagiske
Ikke-steder
Tomme steder http://ghp.co.za/ghp/heritage_park.php "Tal ikke med fremmede" Turister og vagabonder "Vi er alle på farten" - rejsende i hvert fald åndeligt Hverken vagabond eller turist kan vælge ikke-bevægelse Som lokalitet for mødet mellem fremmede Et møde mellem fremmede er en begivenhed uden en fortid og som regel også en begivenhed uden en fremtid To slags rejsende I et velfungerende forbrugersamfund søger forbrugerne aktivt forførelsen .... de lever fra den ene oplevelse til den næste, fra fristelse til fristelse, fra at opsnuse en lækkerbidsken til at lede efter den næste - og hver enkelt oplevelse, fristelse, lækkerbisken og lokkemad skal være ny, anderledes og mere spændende end den, der gik forud Forbrugeren er et menneske i bevægelse og dømt til at fortsætte sådan Vagabonden er en mislykket forbruger .. vagabonden [er] turistens mareridt; turistens "indre dæmon", der må uddrives dagligt. Synet af vagabonden får turisten til at gyse - ikke på grund af hvad vagabonden er, men på grund af det turisten kan blive til Kan vi kende os selv i dette? Bare lidt? Gruppeopgave Gruppe 1 og 2 Gruppe 5 og 6 Gruppe 3 og 4 Prezi til uge 43: http://prezi.com/lkrydkf2ikex/tvrprofessionel-uge-43-2012/?res_nr=2&sis=2971448002
Full transcript