Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Gyserens genretræk

No description
by

on 18 February 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Gyserens genretræk

Gyserens genretræk
Spændingen
Hvis hovedpersonen fik en økse gennem panden i første sætning, så var der jo ikke meget gyser tilbage! En spænding, der stiger støt, er en fastintegreret del af enhver gyser. Der er jo fx så godt som ingen gysere, der nøjes med ét offer. Gysere skruer løbende op for spændingen – og når vi tror, at den er oppe på fuld styrke, så får den lige en tand mere! Derfor giver det god mening og et godt udbytte at lave spændingskurver over en gyser.
Det ydre
En gyser er ofte skabt med nogle ydre rammer, som er stimulerende for selve gyset. Den kan fx foregå på et gammelt slot, en kirkegård, en forladt landsby, et skur på en mark. Den udspiller sig ofte også på et ’ubehageligt’ tidspunkt. Klokken 12; om natten; når det er mørkt. Noget, der kun er med til at gøre stedet eller bygningen endnu mere uhyggelig. Endelig kan vejret, eller rettere uvejret, få den helt rigtige gyserstemning på plads. Regnvejr, lyn og torden, og en gren, der slår mod ruden …
Det indre
Det er ikke alle gysere, der udspiller sig på en kirkegård eller et gammelt slot. De kan også foregå i et ganske almindeligt parcelhus i et ganske almindeligt villakvarter. Det kan sagtens være rum for et godt gys. Her kan de små afvigelser fra normaliteten være meget skræmmende. Små tegn, sprækker i virkeligheden, antydningen af ting, der ikke hænger helt sammen, som de plejer.
Det overnaturlige
Mange gysere indeholder et element af noget overnaturligt. Ofte er det overnaturlige den modstander, som hovedpersonerne skal forsøge at besejre. Det kan være zombier, vampyrer eller varulve. Disse overnaturlige væsener udgør som regel en trussel mod andre end hovedpersonen. Det kan være en by – eller hele verden. En eller flere hovedpersoner kæmper altså for samfundets overlevelse. Når det overnaturlige er besejret, er verdensordenen genoprettet.


Det monstrøse
Ordet ”monster” kommer af ”monstrum”, der betyder ”vanskabning” eller ”umenneske”. Det monstrøse er den fare, der hærger i en gyser. Det kan være et umenneske som fx en zombie, men det kan også være et andet menneske, fx en seriemorder. Hovedpersonerne bliver som regel konfronteret med det monstrøse mod deres vilje. Det monstrøse skal først opdages, så defineres og siden besejres. Altså hvad er det, der er sket (fx hvem er dræbt)? Hvem har gjort det og hvorfor? Og hvordan overvinder man denne/dette?
Generelt om gyseren
Hvis alle gysere var ens, ville man ikke hoppe i stolen af skræk, hver gang man læste/så en ny! Men derfor kan man godt sige, at de fleste gysere indeholder nogle helt bestemte træk, som de så blander på deres egen måde. Gysere arbejder med velkendte elementer og virkemidler:
Filmtekniske virkemidler
Billedet
Er kameraet tæt på, fokuseres der på detaljen, er kameret langt fra fokuseres der på helheden.
Totalbilledet: Viser omgivelser og personer i fuld størrelse. Man kan overskue hvad der sker eller ofte, hvad der vil ske. Er med til at skabe overblik.

Halvtotal: Kun noget af motivet vises, billedet fokuserer på det væsentlige ved motivet. Bruges til at fremhæve vigtige ting i handling og indhold.

Nær: Der vises kun ¼ af motivet. Psykologiske aspekter gøres tydelige for os.

Ultranær: Også kaldet close-up, idet motivet er unormalt tæt på. Viser små detaljer, mimik osv. De mindste psykologiske aspekter fremhæves. Billedet virker ofte skræmmende og voldsomt på os.



Normalperspektiv: Er i øjenhøjde med vores almindelige blik. Her er synsvinklen neutral. Forstået på den måde at billedet svarer til den måde vi selv ville se. Virker derfor roligt på os.

Fugleperspektiv: Der filmes over motivet, som kommer til at virke mindre end det er i virkeligheden. Bruges til at få motivet til at virke underlegent, mindre betydningsfuld. Kan også give os et overblik over det der sker.

Frøperspektiv: Der filmes lavere end motivet, der dermed virker større end normalt. Motivet virker overlegen og dominerende. Perspektivet er et stærkt virkemiddel, der kan vise os verden set fra de underkuede eller små.

Synsvinkel
Forskellige synsvinkler giver forskellige måder at forstå filmen på.
Klipning
Filmens fortælling er sammensat af indstillinger, scener og sekvenser. De klippes sammen for at filmen kan fungere som en helhed. Der findes forskellige måder at klippe på. Historien kan formes og dermed modtages på et utal af måder.
Krydsklipning: Begivenheder der foregår på samme tid, men på forskellige steder. Giver stor effekt, dramatisk. Er god til at opbygge spænding eller uhygge.

Dvælende klipning: Langsommelige klip, uddybende og tankevækkende. En måde at få os til at tænke over det vi ser.

Stressende klipning: Hurtig klipning, der efterlader en serie af indtryk. Som tilskuere bliver vi stressede af de mange indtryk, bruges ofte i action-film.

Flash ahead: Vi får at vide, hvad der vil ske i fremtiden. Kronologien brydes. En måde at give filmen suspense på, vi ved mere end filmens skuespillere.

Flash back: Scener eller sekvenser fra fortiden. Kronologien brydes. Kan forklare og skabe forståelse for de involverede personer i filmen.

Lys
Et af de filmiske virkemidler der ikke umiddelbart falder i øjnene, er lys. Det kan sættes på flere forskellige måder: Lyset har stor betydning for vores forståelse af filmen. Det kan være med til at skabe uhygge, vise forskelle mellem den gode og den onde, og få os til at fokusere på det der er særligt vigtigt i billedet.
Egetlys: Ingen synlig lyskilde, dogme. Virker virkelighedstro, realistisk.

Clair-obscur: Lys/skygge. Lyskilden er ofte skjult af figur eller menneske. Giver spænding. Lys/mørk kan sammenlignes med god/ond.

Romantisk naturlys: Lyskilden er her i billedet. Romantisk stemning som ved en solopgang.

Lyd
En film uden lyd er ikke meget værd kunne man godt mene. Selv i stumfilmsperioden havde man en mand der spillede klaver til filmens fremvisning. Lyden i film er et område der hele tiden manipulerer med os, de er med til at bestemme hvordan vi føler. En gyser uden musik ville nok ikke være så uhyggelig.
Real lyd: Vi hører det vi ser. Troværdighed og realisme.

Effekt lyde: Overdreven lyd af det vi ser. Eksplosioner (chok), knirkende sko (gys). Den overdrevne lyd forstærker synsindtrykket.

Speak/voice over: En stemme uden at vi ser personen. Skaber overblik, sammenhæng og troværdighed til filmen.

Underlægningsmusik: Orkestreret musik. Stemningsskabende musik, der sættes ind væsentlige steder.

Eksisterende musik: Tekstet musik. Fungerer som opsamlende kommentar til filmen.

Farver
Farver optræder i filmen udfra et bevidst valg af instruktøren, der gøres især brug af farvekontraster, der spiller op mod hinanden. Farverne har stor betydning for hvordan vi opfatter filmens indhold. Farverne skaber større betydning end vi umiddelbart tror, især via farvesymbolik.
Ekspressiv farve: Meget stærk og naturtro farve. Understreger filmens budskab.

Kolde farver: Blålig, grålig nuance. Symbol for en kold stemning, død, smerte og sorg.

Varme farver: Rødgule nuancer. Farver der giver en rar følelse af kærlighed, lykke.

Fortælletekniske virkemidler
Det kan være svært at lave en chok-effekt på tekst. Derfor opbygges spændingen ofte når vi læser gys, således læseren næsten sidder og holder vejret under læsningen.
Sproget
Det er muligt at skabe gys via andet end ordenes betydning. Hvis man fx betjener sig af korte sætninger, så kan de afspejle hovedpersonens angst og mangel på overblik. Man kan som læser få hjertebanken og blive forpustet bare af at følge sådanne hektiske sætninger over linjerne. Tegnsætningen kan også skabe effekt, fx brug af udråbstegn, tankestreger, udeladelsesprikker. Endelig kan lydord gøre teksten mere pågående og fysisk.
Tip en 13'er
"Det ydre" omhandler:
1: Omgivelserne
x: Hovedpersonens udseende
2: Budskab
"Det monstrøse" hentyder til:
1: Et gysersagn fra gamle dage
x: Noget overnaturligt
2: Et monster i fortællingen
Gyserfortællingen minder om en anden genre:
1: Reklamer
x: Digte
2: Eventyr
Gyserfortællingen har sin oprindelse i
1: 1900-tallet
x: 1700-tallet
2: 1500-tallet
Det indre:
1: Afvigelser fra normaliteten
x: Hovedpersonens tanker
2: Organer
Totalbilledet viser:
1: 1/4 del af motivet
x: Omgivelser og personer i fuld størrelse
2: Frøperspektivet
Hvilken klipning er god til at opbygge spænding?
1: Dvælende klipning
x: Flash back
2: Krydsklipning
Hvilke farver symboliserer død og smerte?
1: Ekspressive farver
x: kolde farver
2: Varme farver
Reallyd betyder:
1: Vi hører det, vi ser
x: Der er indlagt lydeffekter
2: En stemme uden vi ser personen
På tekst kan det være svært at opbygge
1: spænding
x: Realisme
2: chok
I Aqualorius er skurken
1: Jaymz
x: Børge
2: Hugo
Mick fra fugleskræmslet er på Bøh-landet fordi:
1: Han har lavet ballade
x: Han er på ferie
2: Han besøger sin kusine
Det overnaturlige i Fugleskræmslet er
1: Mørkebjerg
x: Fugleskræmslet
2: Bondeboy
Full transcript