Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Metaller

Fysik & Kemi, Hjemly Idrætsefterskole
by

Sine Nissen

on 25 September 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Metaller

Metaller
photo (cc) Malte Sörensen @ flickr
Metaller har altid fascineret mennesker.
Guld var et af de første metaller mennesker brugte.
Senere kom kobber og sølv og til sidst tin, bly og jern.
Man anvendte primært metallerne til smykker, værktøj og våben.
De blev smeltet om i stenforme.
I dag bruges metaller til utallige formål.
Historisk Perspektiv
I metalbindinger kan elektronerne i yderste skal bevæge sig frit som gas.
Dette kalder man elektrongas.
Dette findes kun i metaller og giver dem særlige egenskaber.
Elektrongas
I skal nu to og to rundt og undersøge nogle af metallers egenskaber.
Metallers egenskaber
Bøjelighed/formbarhed
Elektrisk ledningsevne
Varmeledningsevne
Vægt
Lysrefleksion/Glans
Opløselighed
I kommer undervejs igennem forsøg 3.1 og 3.2. Resten tager I notater til :-) I kan evt. lave en sammenligning med salte.
En af metallers mest nyttige egenskaber er, at de er formbare. Det kan formes ved støbning, hvorefter man valse, fræse eller banke på det.
Deformation af metaller
Formbar
Varmeledende
Salte
Metaller
Eksempel...
5+7=
(cc) image by anemoneprojectors on Flickr
Metaller kan laves om igen og igen. Derfor har de en stor værdi. Når to forskellige metaller blandes får vi en legering. Næsten alle de metalgenstande vi støder på i vores hverdag er legeringer.
Legering
Når man former metaller kommer der defekter i metalgitteret, som er det gitter metalionerne sidder i. Fejlene danner zig-zag mønstre i gitteret og kaldes linjedefekter.
Linjedefekter
Når farmor rører i kruset med en sølvske, går noget af sølvet i opløsning. Nogle af sølv-ionerne vandrer nemlig ud i vandet, mens elektronerne bliver i metallet. Det lidt negative metal tiltrækker derpå vandets positive metal-ioner.
Metaller i opløsning
Jernkorn
På fx. en autoværn eller en lygtepæl ses ofte, at metallet har en underlig overfladestruktur. Dette kaldes korn og er en slags krystal i jern. Kornene findes i alle metaller. Nogle gange er de så små, at der skal mikroskop til at se.
I forsøg 3.3 kan i gøre metallet kunsten efter. Lav forsøget i stamgruppen. Tag et billede af forsøget. Når I er færdige skal I ud og finde flest mulige metalkorn på skolen. I har sammenlagt 15 min, vindergruppen er den gruppe der finder metalkorn flest forskellige steder.
Messing: legering af zink og kobber
Bronze: legering af tin og kobber
I skal i gruppen lave brainstorm over hvor i støder på legeringer...Først et minut alene og derefter sammenfatter I jeres resultater.
Guld og sølv er flotte metaller og de er også forholdsvis stærke. Hvor tror du, man vælger at lave legeringer i stedet for at bruge rene metaller?
Denne reaktion kaldes en elektrokemisk reaktion.
Vi kan smage metal-ionerne i vandet, hvis fx. vand har stået i lang tid i rørerne.
Kobber i sølvnitrat
Jern i kobbersulfat
Kobber i jernsulfat
Jern i sølvnitrat
Metaller i opløsning
Find vinderen i hver metalkonkurrence, så prøver vi at sætte dem op i rækkefølge efter hvem der er stærkest.
Korrosion
Batterier
Elektrokemiske reaktioner bruges til, at producere strøm med. Man skal bruge to forskellige metalstykker i hver sin opløsning. Hvis man forbinder stykkerne med en ledning, løber der strøm og man har lavet et batteri.
Forsøg 3.5
Rækkefølgen af metallernes styrke kalder vi spændingsrækken.
Betyder at noget ruster, tærrer eller løber an. Kemisk set vender metallerne i dette stadie tilbage til deres oprindelige tilstand som salte og mineraler skjult i jorden.
Ved kobber ses dette som en lysegrøn farve, hvilken vi kalder ir. Ir er resultatet af en reaktion mellem kobber, kuldioxid, svovldioxid og vand.
IR
Ved jern ses dette som en rødbrun farve, hvilken vi kalder rust. Rust er et resultat af en reaktion mellem jern og oxygenet i vand.
Alt metal korridere. Noget metal korridere bare hurtigere end andet. Derfor er vi nød til, at beskytte det.
RUST
Beskyttelse af metaller
For at beskytte jern mod fugt og oxygen, kan man give det en kromlegering. Hvis legeringen indeholder mere en 12 % krom, kaldes det rustfrit stål.
Legeringsbeskyttelser
Galvanisk beskyttelse
I mange havne og i både er metaller et uundværdligt byggemateriale. Under vandet kan det være svært at rustbesytte metallet. Metallet oplades når det placeres undervan det og afgiver + ioner til vandet (korridere). Hvis man placere en stykke mere uædelt metal i nærheden, vil vandet reagere med dette i stedet for modermetallet. Det nye mere uædle metal bliver offermetal og beskytter så modermetallet.
Sammen med jeres stamgruppe har I 5 min til at finde så mange steder man bruger disse tre beskyttelsesformer (Legeringsbeskyttelse, Galvanisk beskyttelse og elektrisk beskyttelse. I må bruge nettet!
Elektrisk beskyttelse
Man kan få rustprocessen til at gå baglæns, ved at give jernet negativ spænding. Det kaldes at gøre jernet immunt.
Fe++ + 2 e- > Fe
1. Klip papirlapper i passende størrelse
2. Hver person skriver alle de begreber, som har relevans for emnet metaller (hver på sin lap). Folder lappen og ligger den på midten af bordet
3. Når alle er færdige begynder "Par mod par" konkurrencen.
1. runde: På 30 sek. forklarer makker 1 så mange begreber så muligt uden at bruge begrebet selv til makker to.
2. runde: samme som runde 1.
Men nu må der kun siges to ord!

Par mod Par
Full transcript